Indikatorsæt

13. Energi

Energiforbrug og energiforsyning er vigtige indsatsområder for at opnå en bæredygtig udvikling. For det første er det vigtigt at begrænse de menneskeskabte klimaændringer samt udledninger af SO2 og NOx er der skaber forsuring af miljøet. For det andet er det vigtigt at sikre effektiv og stabil energiforsyning, og at regulering af energiområdet sker på en omkostningseffektiv måde.

Det er regeringens pejlemærke at CO2-udledningen skal halveres inden 2030 i forhold til 1990-niveauet. Det skal vi gøre ved at nedbringe det samlede energiforbrug, øge energieffektiviteten, afvikle kul i energiforsyningen og øge andelen af vedvarende energi med 1 procentprocentpoint årligt så den i 2030 udgør mindst 35 procent af det samlede energiforbrug og mindst 50 procent af elforbruget. Samtidig vil Danmark mindske udledningerne af SO2 med omkring 30 procent og NOx med omkring 45 procent inden udgangen af 2010 i forhold til niveauet i 1998 så forsuringen af miljøet begrænses.

For alle emissioner angives dels tal korrigeret for variationer der er klimatisk betingede, og for variationer der skyldes udsving i nettoeksporten af el, dels ukorrigerede tal.

Mål og indsats

Indikatorer

Målet er at mindske CO2-udledningen med 20% fra 1988 til 2005

1.

CO2-emissioner i mill. tons samt CO2-emissioner i  mill. tons i forhold til bruttoenergiforbrug i PJ

SO2-udledningen skal reduceres med omkring 30% inden udgangen af 2010 i forhold til 1998 niveauet

2.

SO2-emissioner i mill. tons samt SO2-emissioner i mill. tons i forhold til  bruttoenergiforbrug i PJ

NOx-udledningen skal reduceres med omkring 45% inden udgangen af 2010 i forhold til 1998 niveauet

3.

NOx-emissioner i mill. tons samt NOx-emissioner i mill. tons i forhold til bruttoenergiforbrug i PJ

Energispareindsatsen skal forstærkes

4.

Bruttoenergiforbrug og  endeligt energiforbrug i PJ samt bruttoenergiforbrug PJ/BVT i faste priser

5.

Bruttoenergiforbrug fordelt på erhverv, transport og husholdninger i forhold til sektorens aktivitet

6.

Kraftvarmeandel af termisk elproduktion

Andelen af vedvarende energi skal øges med 1 pct. point årligt til mindst 35% af den samlede energiforsyningi 2030. Andelen af elforbruget   der dækkes af vedvarende energi, skal udgøre mindst 20% i 2003, mindst 30% i 2005 og mindst 50% i 2030

7.

Andel af henholdsvis samlet energiforbrug, varmeforbrug og elforbrug der dækkes af vedvarende energi