Indikatorsæt

16. Virkemidler og vidensgrundlag

En fremadrettet indsats for miljø og bæredygtig udvikling kan medvirke til at fremme konkurrenceevne og omstilling til videnøkonomien. Det skal kunne betale sig at tage hensyn til miljøet. Derfor skal de der producerer, leverer, forbruger og til slut bortskaffer produkter, betale miljøomkostningerne. Teknologiske nybrud og innovation er nødvendige for at omstille samfundet mod en bæredygtig udvikling. Der skal være et solidt videngrundlag for at træffe de rigtige beslutninger og prioritere indsatsen. Miljøpolitikken skal være videnbaseret og hvile på forsigtighedsprincippet.

Mål og indsats

Indikatorer

Beslutninger på alle niveauer skal vurderes i forhold til miljøet

1.

Miljøkonsekvensvurdering af lovforslag

Det offentlige ønsker at gå foran og har indført en grøn indkøbspolitik

2.

Andel af statslige institutioner som har indberettet grøn indkøbspolitik

Uddannelse og undervisning skal være medvirkende faktor til at udbrede viden om bæredygtig udvikling

3.

Antal skoler med grønne flag

4.

Antal skovbørnehaver, naturskoler og naturvejledere

Der skal holdes fast i de grønne afgifter

5.

Det grønne skattetryk i forhold til BNP


Perspektiver

Det er ambitionen at udvikle en indikator som gengiver i hvilket omfang afgifterne indarbejder miljøomkostningerne i priserne - med andre ord: i hvilken udstrækning de eksterne omkostninger internaliseres. En mulighed er at tage udgangspunkt i opgørelser af de samfundsøkonomiske omkostninger ved miljøbelastningen af en afgiftsbelagt udledning eller forbruget af en afgiftsbelagt vare. Sættes afgiften pr. udledt enhed i forhold til omkostningerne, fås et indeks for internaliseringen. Således kan det fremgå at én afgift svarer til 102 pct. af de eksterne omkostninger, mens en anden kun udgør 40 pct. Et samlet indeks for internaliseringen af de eksterne omkostninger kan derefter konstrueres ved at vægte de enkelte indeks med værdien af den samlede miljøbelastning ved udledningen/forbruget.

Det vil også være relevant at udvikle en indikator for forskning og udvikling som kan belyse hvordan forskning og udvikling understøtter bæredygtig udvikling.