Indikatorsæt

17. Offentlighedens deltagelse og
Lokal Agenda 21

Et bæredygtigt samfund bygger på demokrati og åbenhed og på at befolkningen deltager i beslutninger og tager ansvar. Alle dele af det danske samfund må arbejde engageret med hvis bæredygtig udvikling skal føres ud i livet. Det forudsætter at befolkningen har let adgang til information, mulighed for at deltage i beslutningsprocesserne og adgang til at klage på miljøområdet. Disse rettigheder blev udvidet med Århuskonventionen fra 1998.

Principperne fra Århuskonventionen bør også gælde i andre lande hvis vi globalt set skal opnå bæredygtig udvikling. Danmark vil arbejde for at disse principper bliver mere udbredt i internationale aftaler, og at en styrkelse af offentlighedens adgang til information og deltagelse indgår i resultaterne af Verdenstopmødet for bæredygtig udvikling i 2002. Danmark understøtter også disse principper gennem miljø- og udviklingsbistandsprojekter. Det lokale Agenda 21-arbejde er også vigtigt for at føre en bæredygtig udvikling ud i livet.

Mål og indsats

Indikatorer

Lokal Agenda 21-aktiviteter bør yderligere fremmes

1.

Antal amter og kommuner der har indledt arbejdet med lokal Agenda 21


Perspektiver

Offentlighedens deltagelse er en central del af arbejdet for en bæredygtig udvikling. Det er derfor nødvendigt at formulere flere konkrete indikatorer som både beskriver hvordan den enkelte borger deltager i arbejdet, og kaster lys på den mere organiserede indsats i form af lokalt Agenda 21.

For den organiserede indsats på lokalt niveau kunne en indikator handle om antal borgermøder eller andre aktiviteter der styrker lokal Agenda 21. Eksempler på indikatorer som kobler en organiseret indsats og borgerne, kunne være om kommunen eller amtet har igangsat lokalt Agenda 21- arbejde på borgerinitiativ, eller i hvilket omfang grupper uden for amtets eller kommunens egen organisation deltager i lokalt Agenda 21-arbejde. Disse data opgøres i øjeblikket hvert andet år.