| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |
Måling af indtrængningen af gasformige forbindelser fra forurenet jord til
indeluften: Foliemetoden Del 1. Laboratorieundersøgelse
Den opbyggede laboratorieopstilling blev fundet anvendelig til test af foliemetoden. Ud
fra sporstofdosering og tryksætning af forsøgsopstillingens bundkammer blev det
konstateret, at der ikke var målelige revner i betonen. Fluxen af stof fra bund- til
topkammer konkluderes derfor som ønsket at være helt domineret af diffusiv transport.
Beregnede massebalancer har vist, at der var et betydeligt tab af TCE og toluen til
betonpladen i opstillingen. Det beregnede tab var af størrelsesordenen 20%-30%. Dette tab
blev fundet efter, at der i flere måneder havde været konstant dosering af TCE og toluen
til bundkammeret. Dette bekræfter resultatet af nyere undersøgelser, der har vist, at
beton har en meget høj sorptionskapacitet over for VOC. En egentlig undersøgelse af den
aktuelle betontypes evne til at adsorbere VOC ligger uden for dette projekts rammer og er
ikke nærmere vurderet.
Adsorptionen til betonen kunne ikke påvises at have nogen betydende indflydelse på
variationen af den målte flux over de forholdsvis korte tidsrum, som de enkelte forsøg
blev udført over (typisk 1-2 uger).
Med henblik på at vurdere om den adsorberede mængde TCE og toluen til betonen kunne
afgives ved højere temperaturer, blev den målte flux sammenlignet med temperaturen i
forsøgsopstillingen. Der kunne i temperaturområdet 19°C – 23°C ikke påvises at
være en sammenhæng mellem den målte flux gennem betonen og temperaturen.
Fluxen målt med foliemetoden blev sammenlignet med fluxen, der kunne måles til
topkammeret. Der blev fundet overensstemmelse inden for 10%-40%, hvilket vurderes at være
tilfredsstillende, når den generelle usikkerhed på måleresultaterne tages i
betragtning.
Det kunne ikke påvises at have signifikant indflydelse på den målte flux, om der
benyttedes TEDLAR folie eller Nalophan folie. Der blev heller ikke fundet signifikant
effekt af flowvariationer i området 0,07 m3/h/m2 – 0,28 m3/h/m2.
Det konkluderes derfor, at såvel Tedlar som Nalophan er egnet til afdækning ved brug af
foliemetoden, og flowindstilling kan foretages i området 0,07 m3/h/m2
– 0,28 m3/h/m2.
Der er ikke fundet nævneværdige tab af TCE og toluen til folievæg af TEDLAR. Tabet
af TCE og toluen via absorption til den anvendte tape konkluderes ud fra forsøgene at
være uden betydning for målingen.
Den målte flux i de enkelte delforsøg er sammenlignet med den beregnede, teoretiske
flux. Beregningen er foretaget i henhold til Miljøstyrelsens vejledning nr. 6 af 1998 og
under antagelse af, at transporten af stof fra bundkammer til topkammer er diffusiv. Som
angivet i vejledningen for beton af passiv type er der anvendt en materialekonstant på N
= 0,002. Den målte flux er i de første 4 forsøgsrækker 2-3 gange højere end den
beregnede flux. Dette gælder for såvel TCE som for toluen. I de sidste 10
forsøgsrækker er der inden for en variation på ± 50%
overensstemmelse mellem den målte og den beregnede flux.
Forsøgsbetingelserne har været uændrede under alle forsøgene, og der er ikke fundet
nogen forklaring på, at den målte flux falder. Doseringen til bundkammeret har ikke
været faldende, og en reduktion i fluxen kan heller ikke forklares ud fra temperaturen i
forsøgsopstillingen, der under alle forsøgene var i området 19°C – 23°C. Der var
ud fra forsøgene ikke tegn på, at den målte flux aftager, når der udføres forsøg med
åbent topkammer, hvorved vandindholdet i betonpladen i nogen grad vil øges, idet
betonarealet uden om folien vil være i kontakt med rumluften, der har et noget højere
vandindhold end doseringsluften til bundkammer og folie.
Temperatur og vandindhold i betonen kan have afgørende betydning for
forureningsbidraget til indeluften på forurenede grunde, hvor såvel temperaturen som
vandindholdet i betonen vil kunne variere betydeligt hen over årstiderne på vore
breddegrader. I modsætning til beregningsmodellen har betonens temperatur og vandindhold
ingen betydning for målemetoden.
Ud fra gentagne forsøg med foliemetoden findes en tilfældig variation på 15%-50%.
Det vurderes på denne baggrund, at metoden er anvendelig til målinger af fluxen fra
betonarealer med en skønnet præcision på op til ± 50%. Med
andre ord vil der ved gentagne målinger på samme lokalitet kunne opnås en tilfældig
variation mellem de enkelte målinger, der er mindre end ±50%. Denne præcision skal
sammenlignes med den variation, der i praksis vil være i den faktiske flux hen over et
betongulv på en forurenet lokalitet. Fluxen vil variere afhængig af bla.
koncentrationerne under gulvet, af betongulvets beskaffenhed og indhold af revner. Den
faktiske flux vurderes ud fra erfaringer med fra poreluftmålinger typisk at variere hen
over gulvet med langt mere end ±50% under feltforhold, og foliemetodens præcision
vurderes derfor at være fuldt acceptabel.
En fastlæggelse af proceduren for gennemførelse af fluxmålinger med foliemetoden vil
blive foretaget i forbindelse med en planlagt felttest.
Ud over at kunne anvendes til gulvarealer, forventes foliemetoden at kunne bruges til
måling omkring afgrænsede områder på gulve, hvor der kan forekomme en særlig kraftig
stoftransport fra jordforurening under gulv. Sådanne områder kan f.ex. være
rørgennemføringer og samlinger langs paneler. Det forventes, at særligt forurenende
områder kan afdækkes med folie og kortlægges ved måling efter samme princip som for
gulvarealer. En test af metodens anvendelighed til måling på særligt forurenende
områder vil blive udført i forbindelse med feltafprøvningen af metoden.
| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top
|