Måling af indtrængningen af gasformige forbindelser fra forurenet jord til indeluften: Foliemetoden Del 1. Laboratorieundersøgelse

7. Liste over forkortelser og udvalgte fagudtryk

Arealspecifikt flow

En betegnelse for flowet pr. arealenhed. Benyttes til at beskrive beluftningen af et folieafdækket areal, d.v.s. forsyningsflowet pr. afdækket m2 gulvareal. Enhed fex. m3/h/m2.

Beton af passiv klasse

Beton, der fremstilles til anvendelse i indendørs miljø med tør, ikke-aggressiv atmosfære, hvor korrosion ikke forekommer.

BTEX

Forkortelser for flygtige forbindelser, der typisk karakteriserer bidrag fra benzinforurening:
B = benzen, T = toluen, E = Ethylbenzen. X = xylener
(o-xylen, m-xylen og p-xylen).

FLEC

Field and Laboratory Emission Emission Cell.

Flux

En betegnelse for stofmængden, der pr. tidsenhed transporteres gennem et givent areal. Eksempel på enhed: mg/m2/sek.

GC

Gaschromatograf. Analyseinstrument hyppigt anvendt til bestemmelse af specifikke organiske komponenter.

Nalophan

Folie fremstillet af PET (polyethylen terephtalat ester).

Nulluft

Luft, der er renset og dermed fri for de komponenter, der måles for.

PAIR

Fotoakustisk infrarød spektrometri.

PCE

Perchlorethylen, også kaldet tetrachlortethylen. Et af de hyppigst benyttede stoffer af kemisk renserier.

PID

Fotoionisationsdetektor.

SF6

Svovlhexafluorid. Et stof der er inert og inaktivt i forhold til overfladeinteraktioner. Benyttes af samme grund ofte som sporstof i forbindelse med undersøgelse af luftbevægelser.

TCA

1,1,1 –trichlorethan. Benyttes som metalaffedtningsmiddel i industrien og som opløsningsmiddel i produkter som maling og lim.

TCE

Trichlorethylen. Benyttes som affedtningsmiddel i industrien, som rensemiddel og som opløsningsmiddel for visse produkter.

TEDLAR®

Folie fremstillet af PVF (polyvinyl fluorid).

USEPA

United States’ Environmental Protection Agency.

VOC

Forkortelse for "Volatile Organic Compunds", en samlet betegnelse for flygtige organiske forbindelser. Defineres som organiske stoffer med kogepunkt i intervallet x grc - x.