Analyserapport for brom i elektronikdele

Bilag C

Notat vedr. projektet: Analyse for brom i elektronikdele

 Udarbejdet af lic. scient Nils H. Nilsson, Miljø- og Affaldsteknik, Teknologisk Institut for civilingeniør Ivan Christensen, Kemiteknik, Teknologisk Institut

Indledning

Projektets overordnede formål er at undersøge, i hvilket omfang bromerede flammehæmmere findes i husholdningsmaskiner på det danske marked.

Nærværende notat vurderer muligheden for, at andre bromforbindelser end bromerede flammehæmmere kan være til stede i plastdelene af husholdningsapparaterne end de bromerede additiver, der er tilsat plasten for at virke brandhæmmende.

Overordnet konklusion

Det forekommer på baggrund af Teknologisk Instituts opsamlede viden om plastmaterialer samt af en kort gennemgang af litteratur om additiver til plast særdeles usandsynligt, at der er tilsat andre bromerede forbindelser til plasten i husholdningsapparater end de brombaserede flammehæmmere og under ingen omstændigheder i koncentrationer i en størrelsesorden svarende til brandhæmmerne. Dels er bromforbindelser forholdsvis dyre i forhold til tilsvarende klorerede forbindelser, dels er der ikke i de håndbøger og andre litteraturkilder, der har været anvendt, fundet eksempler på, at der kommercielt udbydes eller på anden vis anvendes additiver i form af bromforbindelser til plast andre end de bromerede flammehæmmere.

Når brombaserede flammehæmmere anvendes i så stort omfang, hænger det netop sammen med, at man ved tilsætning af en forholdsvis mindre mængde af de brombaserede flammehæmmerne opnår en brandhæmmende effekt, således at plasten kan overholde de såkaldte UL-krav eller andre standardiserede brandklassificeringer. Det skal dog tilføjes, at de brombaserede flammehæmmere i større koncentrationer kan fungere som blødgørere i plasten, såfremt opløselighedsparametrene muliggør det. Ellers må flammehæmmeren opfattes som et fyldstof.

Endvidere skal der gøres opmærksom på, at det principielt er muligt at indbygge bromsubstituerede monomerer i selve plastpolymeren med samme formål, nemlig at mindske brandbarheden af plasten. Det vil helt afhænge af plasttypen, om dette er realistisk at forestille sig. En anden mulighed er at bromere polymeren efter polymerisationsprocessen. Dette er næppe særligt realistisk. Reaktive flammehæmmere anvendes fortrinsvis inden for hærdeplast, eksempelvis polyurethanpolymerer og epoxypolymerer. Det vurderes, at disse plasttyper ikke finder anvendelse i husholdningsmaskiner i nævneværdig grad. Dog kan der indgå termoplastiske polyurethantyper i husholdningsmaskiner.

Det skal tilføjes, at reference 1 angiver muligheden for i ABS (acrylonitril-butadien-styren plast) at indbygge halogenholdige monomerer. Både chlor og brom hører til halogenerne.

Vurderingsgrundlag

Kildelisten angiver, hvilken litteratur der indgår som vurderingsgrundlag for konklusionen. Samtidig kan det tilføjes, at undertegnede gennem ca. 20 års arbejde med plastens kemi, fysik og teknologi ikke er stødt på litteratur, der omhandler andre bromforbindelser tilsat plast i relation til de plasttyper, der finder kommerciel anvendelse i elektriske og elektroniske apparater, herunder husholdningsapparater end bromforbindelser med brandhæmmende egenskaber.

Husholdningsmaskiner

Husholdningsmaskiner omfatter først og fremmest elektriske artikler i form af støvsugere, hårtørrere, krøllejern, strygejern, brødristere, kaffemaskiner, varmtvandskedler, mixere, blendere og andre elektriske former for blande- og neddelingsudstyr, barbermaskiner og massageapparater.

Anvendte plasttyper til husholdningsmaskiner

En række forskellige plasttyper finder anvendelse i elektriske husholdningsapparater. Om plasten er flammehæmmet eller ej afhænger af plastens placering i forhold til de elektriske dele af apparatet, hvor høj og kritisk temperaturen er ved max. belastning og de lovgivningsmæssige krav til elektriske artikler, der er gældende for elektriske artikler/elektronik.

De hyppigst anvendte plasttyper til husholdningsmaskiner er polyethylen, polypropylen, acrylonitril butadien styren (ABS), polyestertyper (PBT, PET), polycarbonat (PC), polyamider (PA 6, PA 66), polysulfon (PSU), polyphenylenoxid (PPO), polyethersulfon (PES) og phenolplast. Sidstnævnte er en hærdeplast til forskel for de øvrige, der alle er termoplastiske. Valget af plasttype afhænger af, hvilke mekaniske egenskaber der er væsentlige for, at husholdningsmaskinen kan fungere upåklageligt, hvilken temperatur den bliver udsat for, elektriske egenskaber (isolerende, antistatiske), eventuelle krav til levnedsmiddelkontakt m.m.

Ofte kan plasten være tilsat fibre eller fyldstoffer. Disse kan både være med til at give plasten styrke, men også for at nedsætte brandbarheden af plasten. Polyethylen (HDPE) og polypropylen (PP) er de billigste af plasttyperne, men også de af ovennævnte plasttyper, der har det laveste smelteinterval/blødgøringspunkt, hvorfor der er grænser for, hvor høj en temperatur de kan udsættes for. PBT og PET finder stor anvendelse i elektriske husholdningsmaskiner bl.a. på grund af deres høje blødgøringstemperatur og en relativt gunstig pris på råvaren.

Brandhæmmere

Der findes bromerede brandhæmmere, som reagerer med plasten og derfor er kemisk bundet i plasten, og brandhæmmere, der ikke er kemisk bundet. Antimontrioxid, der i øvrigt er med på Miljøstyrelsens liste over uønskede stoffer, anvendes ofte sammen med bromerede flammehæmmere, da der er en synergistisk effekt.

De reaktive typer af bromerede flammehæmmere anvendes i hærdeplasttyperne umættet polyester, polyurethan og epoxy. Disse plasttyper vurderes at have meget sparsom anvendelse i husholdningsmaskiner. Dog finder epoxy anvendelse til printplader.

I omstående tabel gives eksempler på, hvilke koncentrationer af flammehæmmere der anvendes i forskellige termoplasttyper for at kunne overholde UL 94 brandklassificering (UL = Underwriters Laboratories). Oplysningerne stammer fra reference 7. Polysulfontyperne har på grund af deres kemiske opbygning og meget høje smeltetemperatur ringe antændelsesegenskaber og ringe flammeudbredning ved brand. Behovet for tilsætning af flammehæmmere er derfor ringe eller unødvendig til disse typer.

Koncentration af flammehæmmere i termoplasttyper

Plasttype

Flammehæmmersystem

Koncentration af flammehæmmer i plast i %

HDPE

TBBA-bis(2,3-dibrompropylether

7 –10

Antimontrioxid

3 –4

PP

TBBA-bis(2,3-dibrom-propylether)

6-20

Antimontrioxid

3-10

Ethylen-bis-(dibromnorbornan-
dicarboximid)

2-4

Antimontrioxid

1-2

ABS

Octabromdiphenylether

18- 22

Antimontrioxid

4 –8

TBBA

18-22

Antimontrioxid

4-8

Bis(tribromphenoxy)-ethan

20-24

Antimontrioxid

4-8

PA 6 og PA 66

Polybromdiphenylether

17-20

Antimontrioxid

4-5

Ethylen-bis-(tetrabromphthalimid)

7-10

Antimontrioxid

4-5

PBT

Ethylen-bis-(tetrabromphthalimid)

7-10

Antimontrioxid

4-5

PS slagfast

Decabrom-diphenylether

10-12

Antimontrioxid

3-4


Det ses, at der anvendes en kombination af Antimontrioxid og bromeret flammehæmmer. Herved kan mængden af bromeret flammehæmmer begrænses, og derved mindskes risikoen for at ændre plastens mekaniske egenskaber i negativ retning. Mange af plasttyperne forefindes også med glasfiberforstærkning eller tilsætning af små glaskugler. Hermed kan man ændre på materialets stivhed og reducere mængden af plast i konstruktionen og dermed billiggøre den.

Referencer

  1. Plastteknologi: Erhvervsskolernes Forlag 2000
  2. Rubber Handbook, 10. udgave, Sveriges Gummitekniska Förening, 2000
  3. Brominated Flame Retardants, Substance Flow Analysis and Assessment of Alternatives, Miljøstyrelsen, juni 1999
  4. Messekatalog 14. Internationale Messe Kunststoff und Kautschuk ´98
  5. Kunststofftabellen, Carlowitz, 4. udgave, 1995
  6. Toxic Properties of Polymers and Additives, V.O. Sheftel, RapraTechnology LTD, 1990
  7. Kunststoff-Additive,R. Gächter/Müller, 3.udgave 1989
  8. Chemical Additives for the Plastics Industry, Properties, Applications, Toxicologies, ndc, 1987
  9. Produktinformationer fra råvareleverandører
  10. Internet på adressen Specialchem.com