| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Manual for offentligt-privat samarbejde om projekteksport

7. Guidelines for honorering af projektpartnere

I følgende kapitel præsenteres overvejelser for fordeling af honorar mellem de forskellige projektpartnere, som parterne bør foretage i forbindelse med forhandlinger og aftale om konkrete projekter.

Den normale praksis for honoraraftaler er at tage udgangspunkt i den udbetalte bruttomånedsløn til medarbejderen, der er ansat på funktionærvilkår i virksomheden og aftale et tillæg til lønnen, der efter gængs praksis kan variere fra 0% til 140%, jfr. KR-regler (korttidskontrakter for Rådgivningsydelser, Udenrigsministeriet, DANIDA, sept. 1994, 5. udgave sept. 2000).

Størrelsesordenen om fordelingen af det samlede tillæg afgøres efter forhandling mellem parterne og resultatet indgår i kontrakten.

Forhandlingerne bør ske på et så godt oplyst grundlag som muligt og med hensyntagen til at alle parters interesser imødekommes hos de private virksomheder, det offentlige, medarbejderen og evt. eksportorganisationer.

For det offentlige gælder, at honorarfastsættelse skal ske inden for betingelserne om omkostningsdækning, jfr. systemeksportcirkulæret for statslig virksomhed (Cirkulære nr. 112 af 22/7 1988) og Erhvervsudviklingsloven for kommunal og amtslig virksomhed (Lovbkg. nr. 126 af 1996 med senere ændringer).

Gennemgangen af de forskellige forhold sker med udgangspunkt i de tidligere beskrevne samarbejdsmodeller.

7.1 Orlovsmodellen

Orlovsmodellen anvendes normalt, når en offentlig medarbejder udsendes for en længere periode, 1-3 år. Ved orlovsmodellen foregår aftale om honorering direkte mellem projekthaver og medarbejderen, som har faet orlov. I overvejelserne om honorering bør indgå medarbejderens ansvar og værdi på projektet, periodens længde, udstationeringsforhold, herunder evt. hjemrejser, skatteforhold, forsikringsforhold, evt. forarbejde i forbindelse med projektet samt evt. nuværende lønniveau hos det offentlige.

7.2 Udlånsmodellen

I Udlånsmodellen indgås kontrakten mellem projekthaver og den offentlige institution.

Den offentlige institutions inddragelse vil oftest begrænse sig til udlånet af medarbejderen, dvs. institutionen deltager ikke i salgsarbejdet og den efterfølgende administration af projektet. Med hensyn til ansvar for kvalitetssikring af medarbejderens arbejde samt projektansvar, kan det variere fra et samarbejde til et andet, hvordan ansvar/risiko fordeler sig mellem projekthaver og den offentlige institution. I den udarbejdede standardkontrakt for udlånsmodellen (bilag la) gives der alternative formuleringer, alt efter hvilken fordeling af ansvar/risiko mellem projekthaver og den offentlige institution, der ønskes. Honorarfordelingen bør efterfølgende tilpasses aftalt ansvarsfordeling.

Projekthaver er i udlånsmodellen den part, der bærer salgsomkostninger i forbindelse med projektet og har det overordnede projektansvar over for klienten, med risiko for tab, samt projektadministrationen. Udover disse omkostninger, der er forbundet med selve sagen, indregnes i honorar til projekthaver tillige en del af de samlede omkostninger til akkvisition og organisation, dvs. det samlede salgsarbejde, tilbudsgivning, personalemæssig kapacitetsopretholdelse, administration osv.

7.3 Leverandørmodellen

I Leverandørmodellen indgås kontrakten mellem projekthaver og den offentlige institution. Som beskrevet under kap.2.3. adskiller leverandørmodellen sig fra udlånsmodellen ved, at ydelsen omfatter mere end et simpelt udlån af medarbejdere. Den offentlige institution vil typisk påtage sig kvalitetssikringsansvaret for medarbejderens arbejde, samt bære ansvar/risiko for medarbejderens udførelse af opgaven. Som regel er det stadig projekthaver, der står for alt salgsarbejde, men er dette ikke tilfældet, skal der tages højde for det i honoreringen af den offentlige institution.

Ansvar/risiko og måske deltagelse i salgsarbejdet fordeler sig således i denne model anderledes mellem projekthaver og den offentlige institution, hvilket bør reflekteres i honoreringen.

7.4 Partnermodellen

For et projekteksportsamarbejde, hvor en offentlig og privat partner går ind på lige vilkår i samarbejdet, er det ikke muligt eller hensigtsmæssigt at give guidelines til honoreringen af projektpartnerne. Honoreringen vil først og fremmest være afhængig af klienten og det samlede honorar for opgaven.

For medarbejderne, der deltager i projekteksporten, vil de samme forhold som under udlåns- og leverandørmodellen imidlertid gøre sig gældende, og overvejelserne om aflønning kan bruges tilsvarende. Dog kan intensiv deltagelse i projekteksportarbejde betyde, at medarbejdere ansættes med udlandsarbejde som en integreret del af arbejdsopgaverne med en aflønning svarende hertil.

7.5 Eksportorganisationsmodellen

Honoreringen af en eksportorganisation i dens deltagelse i projektsamarbejdet aftales afhængig af omfanget af organisationens indsats i forbindelse med den konkrete opgave. I omfanget af organisationens indsats kan eksempelvis indgå: ansvar/risiko for medarbejderes input samt øvrige indsats, eksempelvis deltagelse i udarbejdelse af tilbud m.m.

7.6 Medarbejdere

Bortset fra orlovsmodellen bevarer medarbejderen sin ansættelse og sine rettigheder i organisationen, men udlandsarbejde kan naturligvis betyde en diskontinuitet i det hjemlige arbejde, merarbejde m.v. Løsningen af udenlandske opgaver kan således ofte være mere krævende for medarbejderne end de daglige, hjemlige arbejsopgaver.

Udlånte medarbejdere deltager i dag i udlånsopgaver på forskellige vilkår, bestemt af den konkrete situation.

7.7 Parametres indflydelse på honoreringen

Ved fastlæggelsen af raterne bør der tages hensyn til følgende parametre:

	Ansvar for salg, formidling og tilbudsgivning
	Kvalitetssikringsansvar
	Forsikringsansvar
	Skatteforhold
	Opgavens varighed
	Opgavens art (medarbejderens ansvar på projektet og over for klienten)
	Medarbejderens erfaring og ekspertise
	Finansieringskilden (spiller ind på projekthavers debiteringsgrad, samt afgør retningslinier for udstationeringsforhold)
	Konkurrencesituationen (spiller ind på projekthavers debiteringsgrad)

Specielt for medarbejderen:

	Medarbejderens ansættelsesvilkår (uddannelse/funktion, overenskomst);
	Opgavens status (tæller tiden med som lønanciennitet og pensionsalder);
	Opgavens geografiske placering (graden af ulempe forbundet med opgaven);
	Udstationeringsvilkår.

Den endelige fordeling af honoraret påvirkes af ovennævnte forhold og deres betydning i den konkrete opgave.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |