Kemi i børns hverdag

Miljøstyrelsens arbejde

Kemiske stoffer bevæger sig frit over grænserne - både som varer og forurening. Det er derfor nødvendigt med både en dansk og en international indsats på området. EU-samarbejdet er her helt centralt, da en stor del af kemikalieområdet i dag er reguleret via EU-regler. Dette gælder også for produkter til børn.

Miljøstyrelsen rapporterer til og samarbejder jævnligt med EU-lande om at stoppe ulovlige produkter i medlemslandene. Samtidigt arbejder Miljøstyrelsen aktivt i EU for at udforme og skærpe kravene til at beskytte børn mod sundhedsfarlige stoffer i kosmetik, legetøj og andre forbrugerprodukter. Blandt andet arbejdes der for at:
Forbyde visse stoffer i kosmetik til børn
Skærpe kravene til legetøj
Forbyde visse kemiske stoffer i legetøj

Miljøstyrelsens kemikalieinspektion

Miljøstyrelsens Kemikalieinspektion kontrollerer at kemikalieloven med de tilhørende bekendtgørelser bliver overholdt. Det sker blandt andet gennem tilsyn, kampagner og udstedelse af påbud eller forbud.

Miljøstyrelsens Kemikalieinspektion kan også kontaktes, hvis man har mistanke om ulovlige eller skadelige kemikalier i produkter. Dog ikke kemikalier i fødevarer og lægemidler.

Ring alle hverdage til Kemitelefonen på tlf. 32 66 01 00, imellem kl. 10-12 eller 14-15.