| Forside | | Indhold | | Næste |

Ozonlagsnedbrydende stoffer og drivhusgasser - 2000

1 Sammendrag og konklusioner

1.1 Ozonlagsnedbrydende stoffer

Det ODP-vægtede forbrug er i 2000 opgjort til 83,9 ODP-tons, hvilket er en lille reduktion på 1,4 ODP-tons i forhold til 1999, hvor forbruget var 85,3 ODP tons. Reduktionen skyldes, at forbruget af HCFC-22 har været noget mindre og på trods af at forbruget af HCFC-141b er steget væsentligt, er det samlede resultat en reduktion. Forbruget af de øvrige ozonlagsnedbrydende stoffer har været nogenlunde som i 1999.

Ud fra fordelingen af det ODP-vægtede forbrug i 2000 på de enkelte stoffer, kommer bidraget stort set kun fra HCFC-141b og HCFC-22.

I nedenstående tabel er det ODP-vægtede forbrug beregnet ud fra oplysninger om import fra Danmarks Statistik, importører og producenter. ODP-værdi-erne fremgår af bilag 1, tabel 1.a.

Tabel 1.1
Oversigt over forbrug og ODP-vægtet forbrug i 1999-2000, tons

CFC-er, tetrachlormethan og trichlorethan anvendes udelukkende til laborato-rieformål. HCFC-er anvendes som kølemiddel eller til opskumning. Anvendelsesområderne for HCFC-er i 2000, fremgår af tabel 1.2.

Tabel 1.2
HCFC-forbrugets fordeling på anvendelsesområder i
2000, tons.

HCFC-22 anvendes som kølemiddel og HCFC-141b og HCFC-142b anvendes til opskumning.

I figur 1.1 vises udviklingen i det ODP-vægtede forbrug.

Figur 1.1
Udviklingen i det ODP-vægtede forbrug 1986-2000, tons.

De specifikke forbrugstal i relation til de enkelte stoffer og stofgrupper samt det beregnede ODP-bidrag for perioden 1986-2000 er vist i tabel 4.1.

1.2 Drivhusgasser

Den GWP-vægtede aktuelle emission for HFC-er, PFC-er og SF₆ er for 2000 beregnet til ca. 818.000 tons CO₂-ækvivalenter. Den tilsvarende emission var ca. 700.000 tons CO₂-ækvivalenter i 1999, hvilket svarer til en samlet stigning på knap 120.000 tons CO₂-ækvivalenter /13/. Emissionen af HFC-er, PFC-er og SF₆ udgjorde i 1999 under 1% af det samlede danske GWP bidrag /14/, /15/.

Årsagen til stigningen er flere HFC-emissioner fra installerede mængder i produkter samt et generelt større forbrug af HFC-er, herunder især HFC-134a og HFC-404a.

I nedenstående tabel 1.3 er forbrug og den aktuelle emission samt den installerede mængde af stoffer i produkter sammenfattet, efter at der er korrigeret for evt. import og eksport af stoffer i produkter.

Tabel 1.3
Forbrug, aktuelle emission, installerede mængde korrigeret for import/eksport samt GWP-bidrag fra de opgjorte drivhusgasser 2000, tons.

I omstående figur 1.2 er det samlede GWP-bidrag fra HFC-er, PFC-er og SF₆ vist i forhold til de enkelte kilder. Af figuren fremgår det hvilke kilder, der har givet det største enkeltbidrag i 2000.

Figur 1.2
Den relative fordeling af GWP-bidraget fordelt på kilder

Det fremgår af figuren, at det største GWP bidrag kommer fra emission af kølemiddel fra kommercielle stationære køleanlæg. Disse anlæg står for 55% af det samlede aktuelle bidrag i 2000. Bidraget kommer primært fra HFC-er og en lille andel kommer fra PFC-er.

De næststørste GWP-bidrag på 14% kommer dels fra HFC-baserede køle/ fryse-skabe til husholdninger, dels fra A/C. Emissionen fra køle/fryseskabe stammer primært fra isoleringsskummet.

7% af GWP-bidraget kommer fra HFC-emission ved fremstilling af blødt skum og brug af HFC-baserede aerosol-spray.

Den væsentligste kilde til SF₆ emissioner i 2000 er termoruder, som udgør ca. 3% af det samlede GWP-bidrag.

Forbrug af SF₆ ved metalsmeltning bidrager med 3%.

Dernæst bidrager HFC-baserede fugeskum med 2% hver.

SF₆ emissioner fra afbrydere i højspændings-anlæg og emission af HFC fra skosåler er beregnet til ca. 1%. Destruktion af kondisko med SF₆ udgør under 1% og emission af PFC fra rensevæsker, der anvendes i elektronik udgør ligeledes under 1% af det samlede bidrag.

HFC-erne udgør ca. 90% af det samlede GWP-bidrag. Emissionen af SF₆ udgjorde 7% og emissionen af PFC udgjorde 3% af det samlede bidrag. Sammenlignet med 1999 er HFC-emissionernes andel øget samtidig med at den samlede emission er steget. I nedenstående figur 1.3 er den relative fordeling vist.

Figur 1.3
Den relative fordeling af GWP-bidraget fra HFC-er, PFC-er og SF₆, 2000.

Det samlede forbrug af HFC-er er ca. 1026,9 tons i 2000, hvilket er en mindre stigning på ca. 4% sammenlignet med 1999. Forbruget af stort set alle HFC-erne er steget, herunder især forbruget af HFC-134a.

Det samlede GWP-bidrag fra HFC-er på ca. 730.090 tons CO₂ -ækvivalenter, hvilket er en stigning på ca. 110.000 tons i forhold til GWP-bidraget i 1999.

1.2.2 Svovlhexafluorid (SF₆)

Forbruget af svovlhexafluorid er opgjort til 9 tons i 2000, hvilket er et fald i forhold til forbruget i 1999 på 12,1 tons. Faldet skyldes et mindre forbrug af SF₆ i termoruder.

Den aktuelle emission er beregnet til 2,5 tons, svarende til et GWP-bidrag på 59.240 tons CO₂-ækvivalenter. Det er et lille fald i forhold til 1999, hvor bidraget var 65.250 tons CO₂-ækvivalenter.

1.2.3 Perfluorerede kulbrinter (PFC-er)

Forbruget af perfluorerede kulbrinter (perfluorpropan) var i 2000 knap 6,9 tons og emissionen er beregnet til ca. 4 tons, som dels kommer fra påfyldning og løbende tab af kølemiddel – ca. 6,4 tons, dels fra anvendelse af PFC-holdig rensevæsker til elektronik – ca. 0,5 tons perfluorpropan.

Den aktuelle GWP-vægtede emission er 28.300 tons CO₂-ækvivalenter, hvilket er stort set det samme som i 1999.

1.2.4 Udviklingen i det samlede GWP-bidrag fra kraftige drivhusgasser

I figur 1.4 er vist udviklingen i det danske GWP-bidrag 1992-2000 fra HFC-er, PFC-er og SF₆. Den relative forskel på beregningen af den samlede GWP-værdi ud fra nuværende og tidligere beregningsmetoder, fremgår af figuren.

Figur 1.4
Udviklingen i den GWP-vægtede potentielle, aktuelle og
korr. aktuelle emission 1992-2000, 1000 tons CO₂ – ækvivalenter.

Udviklingen i GWP-bidraget 1992-2000 fremgår endvidere i nedenstående tabel 1.4.

Tabel 1.4
Det samlede GWP-bidrag fra HFC, PFC, SF_6, , 1000 tons CO₂-ækvivalenter, opgjort i forhold til de 3 forskellige opgørelsesmetoder, der har været anvendt i løbet af perioden¹