Dokumentation af interne og eksterne kilder til tetrachlorethylen i boliger
4. Delprojekt II - Tetrachlorethylen i indeklimaet
4.1 Den eksisterende viden
4.1.1 Kilder til luftforurening med tetrachlorethylen
Tetrachlorethylen fremstilles ved en industriel kemisk proces, og der er ikke kendskab til naturlige dannelsesprocesser i miljøet.
Mange undersøgelser peger på rensning af tøj som den væsentligste kilde til luftforurening med tetrachlorethylen i indeklimaet:
 | I en undersøgelse af indeluftkvaliteten i 55 boliger, heraf 30 boliger beboet af renseriarbejdere samt 25 kontrolhjem viste analyser af indeluften tetrachlorethylen-koncentrationer på 34-3000 m g/m3 i renseriarbejdernes boliger mod 1-16 m g/m3 i kontrolhjemmene (Aggazzotti et al., 1994). Alle boliger var beliggende langt fra renserier. |
| Ved en undersøgelse af 591 personers hjem for en række organiske forbindelser i inde- og udeluften, kunne man konstatere forhøjede indhold af tetrachlorethylen i hjem, hvor beboerne enten arbejdede med tetrachlorethylen eller havde besøgt et renseri, havde hjembragt renset tøj til boligen eller selv renset tøj (Wallace & Clayton, 1987). |
| I en undersøgelse foretaget af Thomas et al. (1991) tilførte man renset tøj til 7 hjem, mens 2 hjem fungerede som kontrolhjem. Målinger af indeluftens indhold af tetrachlorethylen viste koncentrationsniveauer på op til 300 m g/m3, og der blev konstateret op til 100 gange højere koncentrationer i indeluften sammenlignet med udeluften. Endvidere kunne det konstateres, at koncentrationen af tetrachlorethylen i udåndingsluften hos beboerne, der blev eksponeret for tetrachlorethylen via det rensede tøj, var 2 til 6 gange højere end normalt. |
| Amagai et al. (1999) undersøgte forekomsten af bl.a. tetrachlorethylen i 30 huse i Tokyo. Her fandt man generelt de højeste koncentrationer af tetrachlorethylen i soveværelset og konkluderede, at dette skyldes, at man her opbevarede sit rensede tøj. Tilsvarende tendenser kan ses af Thomas et al. (1991), hvor koncentrationsniveauet i soveværelset ligger blandt de højeste i de undersøgte rum. |
| Ved en undersøgelse foretaget af Gulyas & Hemmerling (1990) foretog man målinger af luftkvaliteten i en bil, der transporterede nyrenset tøj fra renseriet til laboratoriet. Her fandt man koncentrationer af tetrachlorethylen i bilens indeluft på op til 24,8 mg/m3. |
Af andre kilder til forurening af indeklimaet med tetrachlorethylen kan nævnes emission af tetrachlorethylen fra industrier - herunder metalforarbejdende industrier, der anvender tetrachlorethylen til affedtning af metallegemer.
Hvis der under eller i nærheden af ejendommen findes en jordforurening og/eller forurening af det terrænnære grundvandsmagasin med tetrachlorethylen, kan denne give et ikke uvæsentligt bidrag til indeluftens samlede indhold af tetrachlorethylen. Denne påvirkning er bl.a. beskrevet i Miljøstyrelsens vejledning nr. 6 og 7/98 og er modelleret ved Miljøstyrelsens JAGG-model.
Af andre kilder til forurening af indeklimaet med tetrachlorethylen peger en undersøgelse af emission af organiske komponenter fra gulvbelægninger på, at PVC kan være en kilde til tetrachlorethylenforurening i boliger. Ved test af 2 forskellige gulvbelægninger kunne konstateres en emissionsrate på 57 m g/m2 · time (European Commision, 1997).
Endelig peger en japansk undersøgelse på, at kloring af drikkevand kan være en kilde til forurening med bl.a. tetrachlorethylen i indeluften. Der blev ved undersøgelsen konstateret tetrachlorethylen-niveauer i badeværelset i koncentrationer på mellem 12 og 15 m g/m3 (Iwata et al., 2000).
Samlet kan det konkluderes, at indeklimakoncentrationen af tetrachlorethylen er afhængig af:
| om boligen ligger tæt på tetrachlorethylen-forbrugende virksomheder især renserier |
| om ejendommen benyttes af personer, der på deres arbejdsplads anvender tetrachlorethylen |
| om beboerne modtager og/eller bærer renset tøj |
| om boligen ligger tæt på en jord- eller grundvandsforurening med tetrachlorethylen. |
4.1.2 Parametre af betydning for koncentrationen af tetrachlorethylen i boligen
I foregående afsnit blev kilder til forurening med tetrachlorethylen i indeklimaet beskrevet. En række forhold ved boligen indvirker på den resulterende koncentration af tetrachlorethylen i indeklimaet. Disse er forhold er:
| Bygningstekniske forhold, herunder luftskiftet |
| Sinkeffekter, dvs. sorption og senere desorption af tetrachlorethylen fra bygningsdele, møbler og lignende |
Afsnit 7 beskriver disse faktorers indflydelse i detaljer.
4.1.3 Inde- og udeluftskoncentrationer af tetrachlorethylen
I Danmark og i udlandet er der foretaget en række målinger for tetrachlorethylen i indeklima og udeluft.
Ved undersøgelser foretaget i 2000 er der i beboelseslejligheder beliggende umiddelbart over renserier konstateret op til 10 mg tetrachlorethylen/m3, dog typisk i størrelsesordenen 1-5 mg/m3. Målinger i udeluften i umiddelbar i nærhed af renserierne viste op til 0,7 mg/m3 (Kampsax, 2001).
Miljøstyrelsen har i samarbejde med Amternes Videncenter indsamlet resultater fra tidligere foretagne målinger med henblik på at belyse de typiske udeluftskoncentrationer af tetrachlorethylen (Miljøstyrelsen, 2001). En analyse af 117 dataserier (måleresultater) viste følgende fordeling:
| < 0,25 µg/m³: | 85 stk. |
| 0,25 - 1 µg/m³: | 25 stk. |
| 1 - 3 µg/m³: | 7 stk. |
Udtrykt i percentiler giver ovenstående:
72 % er lavere end 0,25 µg/m³
94 % er lavere end 1 µg/m³
100 % er lavere end 3 µg/m³
0,25 µg/m3 blev valgt som grænse for det laveste interval, fordi det på undersøgelsestidspunktet svarede til Miljøstyrelsens toksikologiske grænseværdi for tetrachlorethylen.
En undersøgelse foretaget i 1995 af forekomsten af flygtige organiske stoffer i indeklimaet i boliger i 6 europæiske storbyer viste følgende (Phillips et al., 1997):
Tabel 4.1
Koncentration af tetrachlorethylen fundet i indeklimaet i boliger i 6 europæriske
storbyer (Phillips et al., 1997)
|
Gennemsnit |
95% percentil |
Indeluft |
3,5 µg/m3 |
12 µg/m3 |
Udeluft |
0,28 µg/m3 |
1,65 µg/m3 |
Det ses, at denne undersøgelse viste udeluftkoncentrationer, som er sammenlignelige med
de af Miljøstyrelsens fundne koncentrationer (Miljøstyrelsen, 2001).
Ved en undersøgelse af indeklimakoncentrationen af tetrachlorethylen i 695 hjem i perioden 1988-99 i Berlin, Tyskland fandt man koncentrationer i intervallet <1 - 5.540 µg/m3, idet 90 % fraktilen udgjorde 11 µg/m3 (Schliebinger et al. 2000).
De nævnte undersøgelser er ikke selekteret efter afstand til renseri, mængden af renset tøj i boligen m.m, hvorfor særligt høje koncentrationer kan være udtryk for tilstedeværelse af kraftige interne eller eksterne kilder til forurening med tetrachlorethylen.
4.2 Nye målinger for tetrachlorethylen i danske boliger – normalniveauer
Et af formålene med den foreliggende undersøgelse har været at få information om det normalt forekommende niveau af tetrachlorethylen i danske boliger. Med det formål er der igangsat målinger i 24 boliger. Resultatet af disse målinger præsenteres i det følgende afsnit.
4.2.1 Præsentation af datamaterialet
21 af 24 målinger er foretaget i boliger tilhørende ansatte ved MILJØ-KEMI, Dansk Miljø Center A/S. Tre personer er fundet ved personlig kontakt til en virksomhed i Nordjylland. Gruppen af personer er sammensat således, at der er sikret en så bred dækning som muligt indenfor følgende parametre:
| alder |
| boligens regionale placering (landsdele) |
| boligens lokale placering (land Kontra by) |
| boligtype (parcelhus, lejlighed etc.) |
| vaner med hensyn til rensning af tøj |
Tabel 4.2
Fordelingen af boliger i undersøgelsen
Parameter |
Undersøgelsens materiale |
"Landsgennemsnit" |
Alder hos beboerne i de undersøgte boliger |
0-60 år |
- |
Boligens regionale placering |
Alle regioner excl. Lolland/Falster og Bornholm er repræcenteret |
- |
Boligtype |
Parcelhuse el. lign: 60% |
Parcelhuse el. lign: 55% |
Brug af kemisk tøjrensning |
55% af boligerne får renset tøj. |
ca. 20% af befolkningen bruger rensning
regelmæssigt |
Kilder: Danmarks Statistik(*) og Dansk Renseri Foreningen (**)
Brugen af MILJØ-KEMI´s medarbejdere kan indebære en potentiel risiko for skævvridning (bias) af resultaterne i forhold til den samlede danske befolkning.
Der har været flere grunde til at anvende de valgte personer i denne undersøgelse.
For det første krævede den stramme tidsplan for projektet, at målestederne kunne udpeges nærmest øjeblikkeligt. For det andet sikrede brugen af MILJØ-KEMI´s personale en stor måleteknisk sikkerhed og dermed troværdighed af prøveopsamlingen. For det tredje tillod projektets budget- og tidsrammer ikke, at opsætningen af prøverørene blev udført af måleteknisk personale.
Forud for målingernes start blev det sikret, at der ikke var risiko for fejlbehæftede resultater som følge af, at personerne blev udsat for tetrachloretylen på MILJØ-KEMI´s laboratorier. Der blev derfor udført indeklimamålinger i MILJØ-KEMI’s lokaler og resultaterne viste luftkoncentrationer på 0,15-0,28 µg tetrachlorethylen/m3.
Det vurderes derfor, idet koncentrationen af tetrachlorethylen i luften i arbejdsmiljøet er meget lav, at risikoen for at transportere stoffet hjem i f.eks. tøj kan negligeres.
Som det fremgår af tabel 4.2 afviger det samlede materiale (boligerne) ikke markant fra landsgennemsnittet. Lejlighederne er dog lidt underrepræsenteret procentvis.
Der er en risiko for, at de udvalgte personer har et andet mønster i brug af kemisk rensning end landsgennemsnittet. Det er imidlertid ikke forfatternes indtryk, at der er nogen markant forskel på dette punkt. Denne vurdering er det naturligvis meget vanskeligt at give belæg for, men under alle omstændigheder er der i datamaterialet repræsenteret såvel meget flittige brugere af kemisk rensning, som personer, der aldrig får renset tøj. Materialet indeholder også målesteder, hvor der er hjembragt kemisk renset tøj til boligen i måleperioden.
Da formålet med målingerne er at få et billede af normalniveauer i boliger uden dominerende eksterne kilder, er materialet endvidere selekteret således, at boliger beliggende mindre end 200 m fra en virksomhed, som anvender tetrachlorethylen (f.eks. et renseri) er sorteret fra.
De 24 målinger kan af førnævnte grunde ikke ukritisk antages at repræsentere et fuldstændigt billede af forekomsten af tetrachlorethylen i danske boliger, men under alle omstændigheder vil 24 målinger næppe på nogen måde kunne danne dette billede, selvom andre udvælgelseskriterier anvendes.
Det er således forfatternes vurdering, at det anvendte materiale giver et retvisende billede af de niveauer af tetrachlorethylen, som kan forventes i et bredt udsnit af danske boliger uden væsentlige eksterne kilder til tetrachlorethylen i umiddelbar nærhed.
4.2.2 Målingernes gennemførelse
Til måling er anvendt passive adsorptionsrør af typen ATD/Chromosorb 106. Rørene er fordelt til målestederne via MILJØ-KEMI´s interne postsystem eller via PostDanmark. Sammen med rørene modtog målestederne er udførlig instruks i, hvorledes rørene skulle anbringes, ligesom måletiden var specificeret. Den anvendte måle- og analysemetode svarer til den, som anbefales af Miljøstyrelsen i brev af 20.12.2000 til samtlige danske kommuner.
14 dage efter ophængning blev rørene nedtaget, lukket og returneret til MILJØ-KEMI. Af forskellige grunde (ferier etc.) var det nødvendigt at acceptere afvigelser fra 14 dages perioden i enkelte tilfælde. Ingen måleperioder har været kortere end 10 dage.
Rørene blev som udgangspunkt ophængt i boligens dagligstue.
I enkelte tilfælde blev rørene ophængt i køkken-alrummet i stedet. Denne placering er valgt for at måle et gennemsnitsniveau i de undersøgte boliger.
Efter modtagelse hos MILJØ-KEMI blev rørene straks analyseret ved gaskromatografi (ATD/GC/MS). For detaljeret metodebeskrivelse henvises til bilag 4.
4.2.3 Resultater af indeklimaundersøgelserne
Undersøgelsens resultater er summeret i nedenstående tabel, hvor måleresultaterne er grupperet i et antal intervaller fra detektionsgrænsen på 0,02 µg/m3 til højeste målte værdi på 2,2 µg/m3.
De enkelte måleresultater fremgår af bilag 5.
Tabel 4.3
Fordeling af måleresultater fra indeklimaundersøgelse af 24 boliger
Koncentrationsniveau |
Antal målinger |
Procent |
<0,02 -0,10 µg/m3 |
16 |
66% |
0,11 -0,25 µg/m3 |
2 |
8% |
0,26 -1,0 µg/m3 |
3 |
13% |
1,1 - 3,0 µg/m3 |
3 |
13% |
Total |
24 |
100% |
<: betyder "mindre end"
Resultaterne gengivet i tabel 4.3 kan også illustreres grafisk, jf. figur 4.1.
Figur 4.1
Fordeling af måleresultater fra indeklimaundersøgelse af 24 boliger.
Som det fremgår af tabel 4.3 og figur 4.1 fordeler måleresultaterne sig med størst hyppighed i de lave koncentrationer, mens der ses enkelte målinger med forholdsvis høje koncentrationer. Denne fordeling er karakteristisk for målinger af baggrundskoncentrationer.
Det er ved kontakt til beboerne i de boliger, hvor der er konstateret mere end 1 µg tetrachlorethylen/m3 i indeklimaet, oplyst, at der i disse boliger enten er introduceret renset tekstil i måleperioden eller husstanden anvender kemisk rensning i udstrakt grad (mere end 20 gange om året).
4.3 Diskussion af måleresultater fra indeklima-undersøgelsen
Alle 24 resultater ligger under luftkvalitetskriteriet for tetrachlorethylen på 0,006 mg/m3.
Der findes ingen nyere danske undersøgelser af normalniveauer for f.eks. tetrachlorethylen. Sammenlignet med udenlandske erfaringer har denne undersøgelse generelt vist lave koncentrationer.
Udover nationale forskelle kan flere forhold forklare de relativt lave koncentrationer i denne undersøgelse sammenlignet med de udenlandske erfaringer.
For det første er der tale om et selekteret materiale, idet boliger i nærheden af tetrachlorethylenforbrugende virksomheder er fravalgt som målesteder. Helt nye måleresultater fra Danmark (Kampsax, 2001) har vist, at renserier kan give anledning til markant forhøjede koncentrationer i boliger i den umiddelbare nærhed af renseriet.
For det andet er alle målinger foretaget i dagligstue eller køkken-alrum, dvs. i rum i boligen, hvor renset tøj normalt ikke vil blive opbevaret. Målinger i f.eks. soveværelset ville formodentligt have givet højere resultater.
For det tredje har der været et generelt fald i brugen af tetrachlorethylen i industrien gennem de sidste årtier. Alt andet lige medfører det lavere udeluftkoncentrationer og mindre risiko for påvirkning af boligerne som følge af beboernes arbejdsplads (transport i tøj etc.).
En fjerde mulighed er, at der i disse år er en udvikling mod mindre brug af kemisk rensning, forbedrede renseprocesser, brug af andre tekstiltyper, som ikke tilbageholder så store mængder tetrachlorethylen etc. Forfatterne til denne rapport er imidlertid ikke bekendt med undersøgelser, som kan understøtte denne sidste mulighed.
Det er fortsat forfatternes vurdering, at de anvendte boliger giver et retvisende billede af de gennemsnitlige koncentrationer i danske boliger uden væsentlige eksterne kilder i nærheden.
Der forekommer uden tvivl boliger med væsentligt højere indeklimakoncentrationer i Danmark, men disse vil være knyttet til eksterne kilder som f.eks. renserier eller til brug af kemisk rensning i et omfang, som ligger væsentligt over det normale.
Idet der almindeligvis findes højere koncentrationer af tetrachlorethylen i indeklimaet sammenlignet med i udeluften, er det bemærkelsesværdigt, at de fundne indeklimakoncentrationer i nærværende undersøgelse ligger på samme niveau eller lavere end værdierne fundet i de tidligere omtalte udeluftsmålinger fra Amternes Videnscenter og Miljøstyrelsen. Dette giver anledning til at tro, at de rapporterede udeluftsmålinger stammer fra positioner, hvor der har været dominerende enkeltkilder i nærheden. Dette er samstemmende med, at de foretagne målinger i væsentligt omfang er indsamlet i forbindelse med problemsituationer, f.eks. jord og grundvandsforurening m.m.
4.4 Konklusioner - delprojekt II
Delprojekt II har vist følgende:
| Alle 24 målinger (100%) viser indeklimakoncentrationer under luftkvalitetskriteriet for tetrachlorethylen på 0,006 mg/m3 |
| at 16 (67%) af måleresultaterne ligger under 0,0001 mg/m3 |
| at den højeste målte indeklimakoncentration er 0,0022 mg/m3 |
| at de fra Miljøstyrelsen indsamlede udeluftskoncentrationer sandsynligvis er højere end det reelle gennemsnitlige baggrundsniveau i udeluften i Danmark. |