Dokumentation af interne og eksterne kilder til tetrachlorethylen i boliger

5. Delprojekt III - Analyse af resultaterne fra indeklimamålingerne

5.1 Hvilke analyser er foretaget
5.2 Statistisk metode
5.2.1 Resultater
5.3 Diskussion
5.4 Konklusion- delprojekt III

5.1 Hvilke analyser er foretaget

Sideløbende med målingerne i boligerne er der foretaget en registrering af en række oplysninger om den enkelte bolig. Registreringen er foretaget ved hjælp af de spørgeskemaer, som er udviklet under delprojekt I, se afsnit 3. Spørgeskemaer er vedlagt denne rapport som bilag 1 og 2.

Spørgeskemaet til beboerne (bilag 1) indeholdt en række spørgsmål om følgende forhold:
målestationens placering
    
boligtypen (parcelhus, lejlighed etc.)
    
boligens beliggenhed (landzone, byzone, industriområde)
   
boligens størrelse
    
antal beboere i boligen
    
beboernes beskæftigelse
    
boligens placering i forhold til tetrachlorethylenforbrugende virksomheder i nærheden
    
udluftningsvaner og forekomst af udeluftventiler i boligen
    
brugen af kemisk rensning (frekvens samt tidspunkt i forhold til måleperioden)

Alle spørgeskemaer er blevet udfyldt og returneret af beboerne i forbindelse med de gennemførte målinger.

Spørgeskemaet til kommunerne (bilag 2) indeholdt tilsvarende spørgsmål om
tilstedeværelse af nuværende eller nedlagte renserier indenfor en radius af 2 km i forhold til boligen
    
tilstedeværelse af andre igangværende eller nedlagte virksomheder indenfor samme afstand, som bruger tetrachlorethylen
    
tilstedeværelse af jord- eller grundvandsforureninger med tetrachlorethylen indenfor en radius af 0,5 km.

På nuværende tidspunkt har alle på nær én kommune besvaret spørgeskemaerne.

I samarbejde med Arbejdsmiljøinstituttet, AMI er der foretaget en statistisk analyse af materialet. Der er søgt efter statistisk signifikante sammenhænge mellem de fundne indeklimakoncentrationer og de registrerede oplysninger om boligerne.

5.2 Statistisk metode

Den statistiske analyse tager udgangspunkt i en antagelse af, at det er muligt at beskrive den resulterende koncentration af tetrachlorethylen i en bolig ud fra en baggrundskoncentration adderet med bidrag, som afhænger af boligtype, beskæftigelse, brug af kemisk rensning, udluftningsvaner etc. Modellen forudsætter normalfordelte data.

Den indledende analyse af datamaterialet viser, at logaritmen til måleresultaterne er normalfordelt.

Modellen kan således beskrives ved følgende udtryk:

(1)

Hvor
m Statistisk bestemt basisniveau af tetrachlorethylen i boligen
b i Statistisk bestemte faktorer
B_type Statistisk variabel beskrivende effekten af boligtype
B_belig Statistisk variabel beskrivende effekten af boligens beliggenhed
Virksom1 Statistisk variabel beskrivende effekten af nærtliggende tetrachlorethylenforbrugende virksomheder
Ventil1 Statistisk faktor beskrivende betydningen af ventilation i boligen
T_periode Statistisk faktor beskrivende bidraget af tilstedeværelse af rensede tekstiler i husstanden op til 2 uger før målingen, ubenævnt
V-score Statistisk score for udluftningsventiler i husstanden. Den beregnes som summen af point for udluftningsventiler, hvor der gives 3 for ventiler i opholdsrummet, 2 for ventiler i tilstødende rum, 1 for ventiler i andre rum og 0 for ingen ventiler. Maksimal værdi for V-score er 6.


Estimater af m og b i er estimeret med PROC MIXED proceduren i SAS (alle variable behandlet som "Fixed effects").

Kriterier for at fjerne en variabel er, at koefficienten ikke er signifikant forskellig fra 0 (P>0.10) og at variablen ingen signifikant indflydelse har på modelfit (vurderet ved værdien af –2 RES LOG LIKELIHOOD, som er c 2-fordelt).

Kriterium for at acceptere den lineær model er, at residualerne er uafhængige af koncentrationsniveauet og er normalfordelte. Det første er vurderet grafisk, mens det sidste er testet med Anderson-Darling test (signifikanskriterium P<0.05).

Detaljerne i den gennemførte statistiske analyse er beskrevet i notat fra Arbejdsmiljøinstituttet, vedlagt som bilag 6.

5.2.1 Resultater

De gennemførte analyser viser signifikante effekter af boligtype og brug af kemisk rensning. Der er ikke umiddelbart påvist signifikant effekt af forekomsten af udluftningsventiler, når analysen omfatter hele materialet.

Hvis analysen af denne parameter er reduceret til kun at omfatte de boliger, hvor kemisk rensning anvendes, viser udluftningsventilerne en signifikant effekt med korrekt fortegn, dvs. forekomst af ventiler reducerer koncentrationen af tetrachlorethylen. Denne effekt er beskrevet ved vekselvirkningsleddet (b 6 .Ventil1. T_period) i nedenstående model.

(2)

Analysen fører frem til følgende estimater:

Tabel 5.1
Estimater på baggrund af statistisk analyse af indeklimamålinger. Se også bilag 4.

Effekt

Variabel

Koefficient

Estimat

SD

df

P

Intercept

m

-

-1.897

0.42

19

<0.001

Boligtype

B_type

b1

-1.717

0.47

19

<0.001

Udeluftventiler i husstanden

Ventil1

b4

(0.115)

0.119

19

0.347

Tekstiler renset under eller umiddelbart op til måleperioden

T_period

b5

4.585

0.757

19

<0.002

Vekselvirkning

Ventil1*T_Period

b6

-0.623

0.33

19

0.073


I stedet for at regne i logaritmer kan ovenstående model formuleres som en multiplikativ model:

(3)

C = m 0·fB_type·fventil1·fT_period·fVekselvirkning

Af tabel 5.2 kan aflæses, at der kan beregnes en baggrundskoncentration for parcelhuse uden brug af kemisk rensning på 0,027 µg/m3. Den tilsvarende værdi for lejligheder er 0,15 µg/m3.

Brug af kemisk rensning forhøjer koncentrationen af tetrachlorethylen i indeklimaet markant. For såvel parcelhuse som lejligheder øges koncentrationen med en faktor 9,8 i 14 dages perioden efter at det rensede tekstil er introduceret i boligen.

Udeluftventiler i boligen viser sig at reducere koncentrationen med en faktor som afhænger af placeringen af ventilerne. Ventiler i flere rum og ventiler tæt på målestedet reducerer koncentrationen mest. Effekten kan beskrives med faktoren 0,54V_score, hvor V_score beregnes som summen af point for udeluftventiler, se også beskrivelsen i tabel 5.2.

Faktorernes størrelse fremgår af tabel 5.2.

Tabel 5.2
Estimaterne for faktoren i den multiplikative model. Faktorerne er givet med 90% konfidensinterval i paranteser. (*) 90% konfidensintervallet er 0.3 – 0.95. Se også bilag 4.

Effekt

Estimat

Basisniveau

m 0 = 0,027 m g/m3 (0,013-0,056 m g/m3)

Boligtype

fB_type = 5,6 (2,5 – 12,5)

for lejligheder

fB_type = 1

for andre typer boliger

Ventilation

(fventil1 = 1 for alle)

Tilstedeværelsen af kemisk rensede tekstiler i husstanden

fT_period = 9,8

hvis husstanden har modtaget kemisk renset tekstiler inden for de sidste 2 uger

fT_period = 1

ellers

Vekselvirkning mellem ventilation og tilstedeværelsen af kemisk rensede tekstiler

fVekselvirkning = 0,54V_score

hvis husstanden har modtaget kemisk renset tekstiler indenfor de sidste 2 uger(*)

ellers fVekselvirkning = 1

 

V_score er en score for udeluftventiler i husstanden. Den beregnes som summen af point for udeluftventiler, hvor der gives 3 for ventiler i opholdsrummet, 2 for ventiler i tilstødende rum, og 1 for ventiler i andre rum, og 0 for ingen ventiler. Maksimal værdi for V_score er 6.

5.3 Diskussion

Den statistiske model viser, at baggrundskoncentrationen af tetrachlorethylen, dvs. koncentrationsniveauet i boligen uden brug af kemisk rensning er ca. 5 gange større i lejligheder end i tilsvarende parcelhuse. Dette kan forklares med en højere baggrundskoncentration i byområder, hvor lejlighedskomplekser typisk er beliggende sammenlignet med mere åbne områder, som landzone og parcelhuskvarterer. By- contra landzone viser ikke signifikante forskelle. Dette skyldes sandsynligvis, at der i materialet for byzone indgår data fra parcelhusområder, hvor baggrundskoncentrationen formodes at være lav.

Modellen viser videre, at introduktion af renset tøj i boligen fører til en forøgelse af tetrachlorethylenindholdet i indeluften, mens god udluftning af boligen tilsvarende reducerer indeklimakoncentrationen. Jf. litteraturgennemgangen i afsnit 4 er disse effekter forventelige.

Modellen viser således, at tilstedeværelsen af renset tøj kan føre til en knap 10 gange så høj koncentration sammenlignet med det upåvirkede baggrundsniveau, alt andet lige. Såfremt det antages, at der er tale om en lejlighed, hvor der er modtaget renset tøj betyder dette, at indeluftskoncentrationen af tetrachlorethylen når op på 0,027 · 5,6 · 9,8 = 1,5 m g/m3. Sammenlignes de målte koncentrationer af tetrachlorethylen i boligerne med luftkvalitetskriteriet på 0,006 mg/m3 , ses det, at den målte koncentration udgør ¼ - af dette kvalitetskriterie. Det skal bemærkes, at der kan forventes højere koncentrationer af tetrachlorethylen i indeklimaet end det målte, såfremt der måles i de rum, hvor det rensede tekstil opbevares, eller såfremt der tilføres større mængder af tøj. Dermed kan marginen til luftkvalitetskriteriet mindskes væsentligt.

5.4 Konklusion- delprojekt III

Delprojekt III har været i stand til at påvise signifikante effekter af parametrene:
boligtype
brug af kemisk rensning
tilstedeværelse af udeluftventiler

Den udarbejdede statistiske model baseret på de 24 måleresultater viser, at brug af kemisk rensning ti-dobler den gennemsnitlige koncentration af tetrachlorethylen i boligerne.

Den statistiske model beskriver gennemsnitsniveauer. Som den matematiske model senere vil vise (afsnit 7) vil der også være situationer, hvor koncentrationen af tetrachlorehtylen i en bolig kan overstige luftkvalitetskriteriet på 0,006 mg/m3.