| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Dokumentation af interne og eksterne kilder til tetrachlorethylen i boliger

8. Diskussion

8.1 Opsummering af resultater

Et af formålene med projektet har været at bestemme baggrundsniveauet for tetrachlorethylen i danske boliger. I forbindelse med de gennemførte feltmålinger er der gennemført en række statistiske analyser af det indsamlede materiale. Resultaterne har vist, at baggrundsniveuaet for upåvirkede boliger må opdeles i to for hhv. tætte boligområder (lejligheder) og mere åbne områder (landzone og parcelhuskvarterer). Baggrundsværdierne for de to områder er bestemt til hhv. 0,15µg/m³ og 0,027 µg/m³. Baggrundsværdierne er med andre ord lavere end luftkvalitetskriteriet.

Den påviste forskel mellem land og by må tilskrives forskelle i udeluftkoncentrationer som følge af tetrachlorethylen emitterende kilder i byområderne - f.eks. renserier, andre tetrachlorethylen forbrugende industrier eller terrænære jordforureninger.

Analyserne har vist, at introduktion af kemisk renset tøj til en bolig øger koncentrationen af tetrachlorethylen markant i boligen. I projektet er målt op til 2,2 µg/m³ i en bolig, men væsentligt højere koncentrationer kan forventes i situationer med mindre lejligheder og større mængder renset tøj, som også de udviklede matematiske modeller viser.

Laboratorieundersøgelser har vist de forventelige emissionsforløb fra kemisk renset tøj. Emissionen kan beskrives som eksponentielt aftagende som funktion af tiden. Undersøgelsen viste, at der ved hele klædningsstykker som f.eks. en habit eller en frakke vil være en initielt lavere, men længerevarende emission set i forhold til de i litteraturen refererede undersøgelser. Undersøgelsen viste også, at der er betydelige forskelle for forskellige tekstiltyper og at der for identiske tekstiler kan være markante forskelle i residualindhold af tetrachlorethylen fra renseri til renseri.

Der er udviklet en matematisk model som beskriver koncentrationen af tetrachlorethylen i en bolig, hvor der introduceres kemisk rensede tekstiler.

Modellen har stor fleksibilitet og kan håndtere forskellige boligtyper, ventilationsforhold, og tekstiltyper. Når modellen anvendes med de data, som er fundet ved projektets laboratorieforsøg viser det sig, at selv ved introduktion af 2 stykker renset tøj i et rum i boligen, kan man få gennemsnitskoncentrationer i enkeltrum over 14 dage, som overskrider luftkvalitetskriteriet på 0,006 mg/m³. Introduceres et større antal kemisk rensede tekstiler i boligen viser modelkørslerne, at koncentrationen af tetrachlorethylen i indeklimaet i et kort tidsrum (få timer til 1 døgn) vil overskride 100 mg/m³ væsentligt.

Modellen viser sammenlignelige resultater med de gennemførte feltmålinger og resultaterne af den statistiske analyse. Der er en tendens til, at modellen overestimerer koncentrationerne, men dette vurderes at være en styrke, idet der derved ikke er risiko for at overse eventuelle sundhedsmæssige betænkelige koncentrationer af tetrachlorethylen.

De meget langvarige emissioner af tetrachlorethylen fra materialer betyder for det første, at der kan forventes en opkoncentrering, hvis der løbende bringes rensede tekstiler ind i boligen. For det andet betyder det, at man kan forvente sink-effekter i en bygning, som har været udsat for en stor tetrachlorethylen påvirkning - f.eks. fra et renseri i stueetagen.

Modelkørslerne viser, at bidraget fra væsentlige mængder af renset tøj potentielt kan give koncentrationer af tetrachlorethylen i indeklimaet i samme størrelsesordenen som den af Miljøstyrelsens fastsatte bidragsværdi på 0,3 mg/m³ for aktionsniveau I i brev af 20. dec. 2000. Dette betyder, at det måleteknisk vil være kompliceret at adskille tetrachlorethylen-bidragene i boligen fra hhv. et nærliggende igangværende renseri og væsentlige mængder af nyrenset tøj i boligen.

Dertil kommer, at en jordforurening og/eller forurening af det terrænnære grundvandsmagasin ligeledes kan bidrage til indeklimakoncentrationen af tetrachlorethylen, ligesom ophobet tetrachlorethylen i bygningskonstruktionen kan give et bidrag til indeklimaet.

Modellering af indeklimakoncentrationen af tetrachlorethylen ved samtidig introduktion af store mængder nyrenset tekstil (4 habitter og 2 vinterjakker) i samme rum, resulterer i koncentrationer af tetrachlorethylen på i størrelsesordenen 0,3 mg/m³. Dette giver anledning til at formode, at såfremt der måles koncentrationer af tetrachlorethylen over 1 mg/m³ i indeluften i boliger og såfremt beboerne ikke har modtaget væsentlige mængder af renset tøj umiddelbart op til målingen, er det sandsynligt, at der er andre eksterne kilder til forurening, f.eks. et nærliggende renseri, en jord- og/eller grundvandsforurening eller lignende.

Problemet med adskillelse af forskellige bidrag og dermed placering af ansvar bliver særligt vanskeligt for koncentrationer af tetrachlorethylen under 0,3 mg/m³.

Feltmålingerne er anvendt i kombination med udsendelse af spørgeskemaer til beboere og bopælskommuner. Udsendelse af spørgeskemaer har vist sig som en velegnet metode til indhentning af troværdige og værdifulde oplysninger om målesteder og måleomstændigheder. Den anvendte metodik med feltmålinger kombineret med spørgeskemaer vil efter forfatternes opfattelse være en metodik, som med fordel kan anvendes i andre sammenhænge.

8.2 Afsluttende bemærkninger

Det gennemførte projekt har givet en række faktuelle oplysninger til brug for håndtering af problematikken omkring kemisk rensning af tekstiler og den eksponering, som det kan udsætte beboere for. Fra projektet kan der uddrages en række forslag til fremtidige tiltag på området. Disse forslag er samlet i dette afsnit sammen med kommentarer til projektet i øvrigt.

8.2.1 Anbefalinger til kommuner i forbindelse med regulering af igangværende renserier

Modelkørslerne viser, at bidraget fra væsentlige mængder af renset tøj potentielt kan give koncentrationer af tetrachlorethylen i indeklimaet i samme størrelsesorden som den af Miljøstyrelsens fastsatte bidragsværdi på 0,3 mg/m³ for aktionsniveau I i brev af 20. dec. 2000. Dette betyder, at det måleteknisk vil være kompliceret at adskille tetrachlorethylen bidragene i boligen fra hhv. et nærliggende igangværende renseri og væsentlige mængder af nyrenset tøj i boligen.

Dertil kommer, at en jordforurening og/eller forurening af det terrænære grundvandsmagasin ligeledes kan bidrage til indeklimakoncentrationen af tetrachlorethylen, ligesom ophobet tetrachlorethylen i bygningskonstruktionen kan give et bidrag til indeklimaet.

Modellering af indeklimakoncentrationen af tetrachlorethylen ved samtidig introduktion af store mængder nyrenset tekstil (4 habitter og 2 vinterjakker) i samme rum, resulterer i koncentrationer af tetrachlorethylen på i størrelsesordenen 0,3 mg/m³. Dette giver anledning til at formode, at såfremt der måles koncentrationer af tetrachlorethylen over 1 mg/m³ i indeluften i boliger og såfremt beboerne ikke har modtaget væsentlige mængder af renset tøj umiddelbart op til målingen, er det sandsynligt, at der er andre eksterne kilder til forurening, f.eks. et nærliggende renseri, en jord- og grundvandsforurening eller lignende.

Problemet med adskillelse af forskellige bidrag og dermed placering af ansvar bliver særligt vanskeligt for koncentrationer af tetrachlorethylen i indeklimaet væsentligt under 0,3 mg/m³.

Idet bidraget fra ophobet tetrachlorethylen i bygningskonstruktionen er ukendt, anbefales det, at der snarest igangsættes undersøgelser til bestemmelse af dette bidrag for dermed at kunne inddrage dette i reguleringen, se herom senere.

8.2.2 Forbrugeroplysning

Nærværende projekt viser en uacceptabel sundhedsmæssig påvirkning af beboerne som følge af emission af tetrachlorethylen fra rensede tekstiler i boligen. Det er problematisk, at borgere i god tro bringer kemisk renset tekstil hjem til boligen og potentielt opbevarer disse tekstiler i de rum, hvor man opholder sig mest.

Det anbefales derfor, at der gennemføres en forbrugeroplysningskampagne, der ud over at gøre opmærksom på risikoen, også giver forslag til, hvorledes forbrugere kan undgå eller begrænse påvirkningerne. Dette kan bl.a. ske ved at udskyde afhentningen af det rensede tøj, således at den væsentligste emission sker i renseriet, at opbevare det rensede tøj i andre rum end f.eks. soveværelset, ændre udluftningsvaner og vælge tøj, der ikke kræver kemisk rensning.

Man kan forestille sig, at en sådan oplysningskampagne vil give afsmitning på såvel renseribranchen og tekstilindustrien, således at der i disse brancher igangsættes aktiviteter til hhv. begrænsning af residualindholdet af tetrachlorethylen samt udvikling af tekstiler og beklædning, der ikke behøver rensning.

8.2.3 Begrænsning af residualindholdet i renset tøj

Såfremt man kan bestemme en fælles rense- og efterbehandlingsproces, der sikrer et tilstrækkeligt lavt residualindhold i alle typer og blandinger af tekstiler, vil det formodentlig være muligt at udvikle en simpel kontrolmetode, som sikrer, at et tilstrækkeligt lavt residualindhold opnås, før tekstilerne udleveres til forbrugeren.

Den nuværende viden om rensemetoder og -processer er ikke tilstrækkelig til at vurdere, om det er muligt at reducere residualindholdet af tetrachlorethylen tilstrækkeligt til, at en utilsigtet påvirkning som følge af introduktion af renset tøj i boligmiljøet kan undgås i alle tænkelige situationer.

Ved klimakammer-målingerne kunne der konstateres væsentlige forskelle i emissionen af tetrachlorethylen fra tekstiler, der er renset forskellige steder. Litteraturen refererer ligeledes en række undersøgelser, som viser, at efterbehandlingen har en meget stor effekt på residualindholdet. Dette indikerer, at det vil være muligt at opnå markante forbedringer ved at optimere rense- og efterbehandlingsmetoderne.

Der er behov for testning af flere tekstiler i kombination med optimering af rense- og efterbehandlingsprocesser for at fastlægge de processer, der sikrer lavest muligt residualindhold af tetrachlorethylen i det rensede tekstil.

De nye rensemaskiner har allerede en række faciliteter, som gør det muligt at overvåge f.eks. tørreprocessen betydelig mere præcist, end det tidligere har været muligt.

8.2.4 Betydningen af sinkeffekten

Som nævnt tidligere i diskussionen er der et væsentlig behov for at få klarlagt betydningen af sinkeffekter i boliger, for at sikre at ansvaret placeres korrekt og for at kunne foretage en realistisk vurdering af måledata. I værste fald kan man forestille sig, at man igangsætter driftsmæssige forbedringer i renseriet, men at effekten af disse forbedringer drukner i afgivelsen af tetrachlorethylen fra bygningsdele, som følge af sinkeffekter. Dette kan føre til unødige omkostninger for såvel renseriejer som for myndigheder, som skal forvalte området.

Ligeledes må det formodes, at sinkeffekten har væsentlig betydning i forbindelse med jord- og grundvandsforureninger. For nedlagte renserier betyder det, at man i forbindelse med tolkning af f.eks. poreluftsdata og efterfølgende fluxberegning til bestemmelse af den resulterende indeklimakoncentration skal holde for øje, at der ud over bidraget fra jord- og grundvandsforureningen kan være et væsentligt internt bidrag som følge af desorption fra bygningsdele mm.

Betydningen af disse sink-effekter i bygningsdele er meget sparsomt belyst på nuværende tidspunkt. Undersøgelser af sinkeffektens betydning kunne gennemføres ved undersøgelser af tetrachlorethylenindholdet i indeklimaet i nedlagte renserier. Det er ud fra historiske oplysninger skønnet, at der findes i størrelsesordenen 2500 nedlagte renserier. En undersøgelse af sink-effekter i disse renserier vil også kunne belyse, om der er et overset sundhedsproblem for de beboere, som bor i ejendommen på nuværende tidspunkt.