Dokumentation af interne og eksterne kilder til tetrachlorethylen i boliger
Resumé
Miljøstyrelsen har gennemført et projekt til bestemmelse af normalt forekommende koncentrationer af tetrachlorethylen i indeklimaet i 24 boliger. I forbindelse med indeklimamålingerne er der udsendt spørgeskemaer til beboerne samt kommunerne, hvor boligerne er beliggende. Målet med spørgeskemaerne er at beskrive forhold vedrørende boligens udformning, brugernes vaner, herunder udluftningsvaner, brugen af kemisk tøjrensning, anden kontakt eller påvirkning med tetrachlorethylen, nærtliggende renserier, andre tetrachlorethylenforbrugende virksomheder samt jord- og grundvandsforurening med tetrachlorethylen.
Datamaterialet er selekteret således, at der ikke er tetrachlorethylenforbrugende virksomheder (f.eks. renserier) indenfor en afstand af 200 m fra boligen.
Resultaterne af de 24 indeklimamålinger viser niveauer af tetrachlorethylen i indeklimaet på op til 2,1 mg/m3. De højeste koncentrationer er konstateret i boliger, hvor man i måleperioden modtog nyrenset tøj. Ved en statistisk behandling af disse resultater og resultaterne fra spørgeskemaerne kan det konstateres, at følgende parametre har signifikant betydning på indeklimakoncentrationer af tetrachlorethylen:
 | Tilførsel af kemisk renset tøj i måleperioden |
| Boligtype, dvs. lejlighed eller parcelhus/andet |
| Antallet af udluftningsventiler i boligen i vekselvirkning med tilførslen af kemisk renset tøj |
Den statistiske behandling af data viser videre, at måledata er statistisk uafhængige af påvirkning fra nærtliggende renserier eller andre tetrachlorethylenforbrugende virksomheder. Det tyder på, at måledata er upåvirkede af eksterne kilder til tetrachlorethylen-forurening.
Baseret på den statistiske behandling af måledata er der opstillet en liniær model, bestående af produktet af et basisniveau m og en række faktorer for ovennævnte parametre.
Basisniveauet - dvs. det upåvirkede baggrundsniveau, m - er bestemt til 0,027 mg/m3 for åbne boligområder som i denne sammenhæng er egentlige landområder samt parcelhuskvarterer. For tætte byområder (lejligheder) er baggrundsniveuaet bestemt til 0,15 µg/ m3. Den statistiske analyse viser også, at introduktion af renset tøj betyder en markant forøgelse af tetrachlorethylen koncentrationen i boligen samt at udluftningsventiler reducerer koncentrationen af tetrachlorethylen i boligen.
Såvel målingerne som den statistiske model viser, at normalt forekommende koncentrationer af tetrachlorethylen i boliger i Danmark vil overholde det nuværende luftkvalitetskriterie på 0,006 mg/m3.
Sideløbende med indeklimamålingerne er der udført klimakammermålinger på et gardin, en vinterfrakke og 2 ens habitter med henblik på at bestemme parametre, der beskriver emissionen af tetrachlorethylen fra disse tekstiler.
En af habitterne, vinterfrakken og gardinet blev renset i samme renseri, mens den anden af habitterne blev renset i et andet renseri.
Resultaterne af klimakammermålingerne viser, at der er betydelige forskelle i de forskellige tekstilers emission af tetrachlorethylen, ligesom der er stor forskel i emissionen fra de to ens habitter. Det sidste tyder på at renseprocesser og efterbehandlingen har en markant betydning for restindholdet af tetrachlorethylen. Dette betyder, at optimering af renseriernes tørreproces og efterbehandlingen af tekstil er væsentlige faktorer i relation til reduktion af mængden af tetrachlorethylen i rensede tekstiler. Der blev konstateret residualindhold af tetrachlorethylen i tekstilerne på mellem 0,01 og 0,03 vægt%.
Resultaterne viser videre, at halveringstiden for emissionsraten af tetrachlorethylen fra det rensede tekstil er i størrelsesorden 70-100 timer. De lange halveringstider betyder, at såfremt man ønsker at begrænse emissionen af tetrachlorethylen fra nyrenset tøj til boligen, skal tøjet luftes i flere dage for at sikre en væsentlig reduktion.
Der er opstillet en matematisk fysisk model til beregning af den resulterende indeklimakoncentration efter introduktion af renset tøj i boligen. Modellen bygger på følgende antagelser:
| Det rensede tøj opbevares i boligen under hele emissionsperioden |
| Luften i boligens rum er fuldt opblandet |
| Temperatur og luftskifte antages konstant |
| Sinkfaktorers - dvs. bygningsdele, møbler mm. evne til at adsorbere for senere at desorbere tetrachlorethylen - negligeres |
| Biologisk og photokemisk omsætning af tetrachlorethylen negligeres |
Baseret på den opstillede model er der udviklet et excel-regneark til modelkørsler. Modellen er anvendt til at beregne den resulterende koncentration af tetrachlorethylen i indeklimaet i hhv. en lille dårligt ventileret lejlighed og et stort velventileret parcelhus efter introduktion af en habit og en vinterfrakke i samme rum i boligen. Beregningerne viser størst påvirkning i den lille dårligt ventilerede lejlighed med gennemsnitkoncentrationer af tetrachlorethylen i indeklimaet over 14 dage på hhv. 92 og 27 mg/m3 afhængig af, om der alene regnes på rummet, hvor det rensede tekstil opbevares eller på hele boligen. Tilsvarende viser beregninger på et stort velventileret parcelhus gennemsnitskoncentrationer over 14 dage på 13 og 5 mg/m3 for hhv. et enkelt rum og hele boligen. En worst-case situation med samtidig introdution af 4 habitter og 2 vinterfrakker i en lille dårligt ventileret lejlighed, giver koncentrationer af tetrachlorethylen i indeklimaet på op til 306 og 91 mg/m3 for hhv. et rum og hele boligen.
Ved sammenligning af den matematiske model, de foretagne indeklimamålinger i nærværende projekt samt andre refererede udenlandske indeklimaundersøgelser kan det konstateres, at de matematiske modelresultater viser god overenstemmelse med virkeligheden. Modellen har en tendens til en overestimering af indeklimakoncentrationen med skønnet en størrelsesorden. Da en overestimering ud fra et sundhedsmæssigt synspunkt er hensigtsmæssig, er det vurderet, at den matematiske model kan anvendes til at estimere en størrelsesorden for påvirkningen af boligen med tetrachlorethylen efter introduktion af renset tøj.
Modelkørslerne viser, at introduktion af selv beskedne mængder rensede tekstiler i boligen kan føre til overskridelser af luftkvalitetskriteriet på 0,006 mg/m3. Kørslerne viser videre, at bidraget fra renset tøj potentielt kan give koncentrationer af tetrachlorethylen i indeklimaet i samme størrelsesordenen som den af Miljøstyrelsens fastsatte bidragsværdi på 0,3 mg/m3 for aktionsniveau I i brev af 20. dec. 2000. Dette betyder, at det måleteknisk kan være kompliceret at adskille bidragene af tetrachlorethylen i boligen fra hhv. renseri og væsentlige mængder af nyrenset tøj i boligen.
Dertil kommer, at en underliggende jord- og grundvandsforurening kan bidrage til indeklimakoncentrationen af tetrachlorethylen, ligesom ophobet tetrachlorethylen i bygningskonstuktionen kan give et bidrag til indeklimaet.
Modellering af indeklimakoncentrationen af tetrachlorethylen ved samtidig introduktion af store mængder nyrenset tekstil (4 habitter og 2 vinterjakker) i samme rum, resulterer i koncentrationer af tetrachlorethylen på i størrelsesordenen 0,3 mg/m3. Dette giver anledning til at formode, at såfremt der måles koncentrationer af tetrachlorethylen over 1 mg/m3 i indeluften i boliger og såfremt beboerne ikke har modtaget væsentlige mængder af renset tøj umiddelbart op til målingen, er det sandsynligt, at der er andre eksterne kilder til forurening, f.eks. et nærliggende renseri, en jord- og grundvandsforurening eller lignende.
I lyset af ovenstående kan der således gives følgende anbefalinger til kommuner, der regulerer igangværende renserier beliggende i nærheden af boliger:
| Der anvendes baggrundsværdier på hhv. 0,15 mg/m3 og 0,03 mg/m3 for hhv. lejligheder og parcelhuse/andet. Disse baggrundsværdier fratrækkes indeklimamålingerne før sammenligning med Miljøstyrelsens anbefalinger. |
| Forud for kontrolmålinger fremsendes et brev til beboerne, hvori man anmoder beboerne om at fjerne alt tekstil, der er renset inden for den sidste måned. |
| For at understrege vigtigheden af ovenstående anmodes beboerne om at erklære, at renset tekstil er fjernet, og at der ikke tilføres nyt renset tekstil under måleperioden. |
| Målingerne gennemføres som tidligere anbefalet i Miljøstyrelsens brev af 20. dec. 2000, idet målingen først igangsættes minimum 1 uge efter beboernes erklæring. |
Er der en jord- og grundvandsforurening i forbindelse med renseriet eller andre eksterne kilder til forurening med tetrachlorethylen, bør bidraget herfra vurderes, særligt i situationen, hvor der konstateres under 0,3 mg tetrachlorethylen/m3 i lejligheden.
Den samlede undersøgelsesrapport med bilag og regneark til modelkørsler findes på Miljøstyrelsens hjemmeside på adressen www.mst.dk