|
Begrænsning af luftformig emission af tetrachlorethylen fra renserier 2 Projekt- og metodebeskrivelse
Rapporten er baseret på et udredningsprojekt, der omfatter en undersøgelse af forskellige renserier, herunder specielt to udvalgte modelrenserier, hvor der er gennemført en række emissionsmålinger samt på øvrig dataindsamling, litteratursøgning og på beregninger. En oversigt over forskellige trin i udredningsprojektet fremgår af figur 2.1. Figur 2.1 Som det fremgår af figur 2.1 er undersøgelsen af modelrenserierne ikke beskrevet i figuren. Det skyldes, at undersøgelsen bidrager til at belyse flere af trinene i udredningsarbejdet. Der henvises i stedet til afsnit 2.1. 2.1 Undersøgelse af to udvalgte modelrenserierMed det formål bl.a. at vurdere, i hvilket omfang renserierne p.t. overholder luftkvalitetskriteriet, er der udpeget to "modelrenserier". Renserierne er udpeget efter drøftelse med bl.a. Dansk Renseri Forening (DRF), leverandører af rensemaskiner samt forskellige kommuner og et laboratorium. De er udvalgt som "gode" repræsentanter for hver sin hovedgruppe, ud fra en forventning om lave emissioner af tetrachlorethylen. Renserierne er følgende:
Ved valg af modelrenserier har det desværre ikke været muligt at tage udgangspunkt i de igangværende målinger rundt om i landets kommuner – pga. samtidighed i de forskellige igangværende tiltag. Det er forsøgt at skaffe disse resultater i størst muligt omfang bl.a. ved henvendelse til flere kommuner og målefirmaer. Der er ikke valgt et modelrenseri med en gammel rensemaskine uden kulfilter og kompressorkøling, idet det på forhånd forventes, at renserier i denne hovedgruppe har meget høje emissioner og derfor skal gennemføre en række forbedringer. Målinger inden for denne hovedgruppe er derfor vurderet ikke at bidrage med væsentlige oplysninger, hvorfor det er prioriteret at anvende ressourcerne udelukkende på maskinerne i ovennævnte hovedgrupper. 2.2 MålingerDer er gennemført målinger i indeklimaet, i de to modelrenserier, ved opsamling på ATD–rør over 14 dage. Målingerne i selve renserilokalet er gennemført som 5 eller 7 x 2 dages målinger. Metoden er valgt dels for at undgå at overbelaste ATD rørene og dels for at kunne sammenligne resultaterne mellem renseri og tilknyttede lejlighed(er) og for at kunne vurdere variationen mellem de 5-7 serier. Under målingerne er renseriejerne blevet bedt om at udfylde et skema for hver dag i måleperioden til registrering af driftsforholdene. Der er desuden foretaget 3 x 1 times emissionsmålinger på afkast. Der henvises desuden til afsnit 9.6 for en nærmere beskrivelse af målemetoden samt til bilag 2 og 3 for en nærmere beskrivelse af måleresultater m.m. 2.3 LitteraturDer er foretaget en screening af umiddelbart tilgængelig litteratur på området ud over Miljøprojekt 305 (Miljøstyrelsen, 1995), Miljøvenligt renseri (DRF Miljøkursus) og rapporten fra 4 kommuner med udkast til kommunal miljøregulering af renserier (Gentofte, 2000). Der er bl.a. udleveret diverse artikler af Dansk Renseri Forening samt fundet relevant litteratur på Internettet. Der er løbende henvist til relevant litteratur i rapporten. 2.4 Beregninger2.4.1 Beregninger af diffusion og konvektionTransporten af tetrachlorethylen fra renseri til lejlighed kan ske på to forskellige måder ved diffusion eller konvektion. Den mest betydende transport vil være konvektion, dvs. transport med luftstrømme fra renseri til lejlighed igennem utætheder i etageadskillelsen omkring rørgennemføringer og revner og sprækker i f.eks. beton. Derudover vil der være diffusion som følge af koncentrationsforskelle mellem renseri og lejlighed. Beregning af diffusion gennem etageadskillelser er gennemført med anvendelse af formler for stationær massebalance. Beregning af diffusion og konvektion er gennemført med anvendelse af Miljøstyrelsens JAGG model (Miljøstyrelsen, 1998). JAGG modellen er ikke specielt udviklet til det her anvendte formål, men det er den bedste tilgængelige model til beregning af diffusion og konvektion. 2.4.2 OML-beregningerTil beregning af B-værdier er anvendt beregningsmodellen OML-point 2.1, som er udviklet af Danmarks Miljøundersøgelser (DMU). OML står for "Operationelle Meteorologiske Luftkvalitetsmodeller". Til forskel fra OML-Multi er OML-point 2.1 en punktkildemodel som anvendes til beregning af enkeltkilder. Der henvises desuden til afsnit 9.7 for en nærmere beskrivelse af beregningsmetoden. 2.5 DefinitionerEmission I nærværende rapport er emission defineret som luftformig emission af tetrachlorethylen. Betegnelsen dækker både over den samlede emission af tetrachlorethylen fra renseriet til indeluft og udeluft, inkl. diffusion og konvektion og over emissioner fra forskellige kilder (f.eks. tromleluft og dampning af tøj). Diffusion Ved diffusion forstås transport af tetrachlorethylen som følge af koncentrationsforskelle mellem renseri og nabolejlighed. Diffusionen afhænger kun af koncentrationsforskelle. Konvektion Ved konvektion forstås transport med luftstrømme fra renseri til nabolejlighed igennem utætheder i etageadskillelse og/eller vægge omkring rørgennemføringer, revner og sprækker i f.eks. beton. Konvektionen til lejlighed over renseri kan være afhængig af temperatur, idet der kan være termisk opdrift. Trykforskelle imellem etagerne vil endvidere have indflydelse på konvektionen. Etageadskillelse af beton En etageadskillelse af beton kan være støbt på stedet (in-situ) eller leveret som elementer fra fabrik. Elementer kan evt. adskilles fra in-situ støbt ved, at der er synlige samlinger i f.eks. loftet. Elementer kan være huldæk eller massive. Det kan evt. afgøres ved at se på bygningstegninger eller beskrivelser. Huldæk er typiske for elementer i byggeri efter 1960. Etageadskillelse af træ og indskudsler Etageadskillelsen er typisk opbygget med puds/strå, træbjælker og evt. indskudsler imellem bjælkerne. Tykkelsen er typisk 20 - 24 cm. Vægge i lejlighedsskel Vægge i beton er typisk massiv beton af en tykkelse på 20 - 24 cm. Vægge i ældre byggeri er typisk massive opbygget i mursten og har en tykkelse på ca. 24 cm. Rensemaskine i hovedgruppe 1 Betegnelse for den hovedgruppe af rensemaskiner der har kompressorkøling og indbygget kulfilter på luftkredsløbet. Rensemaskiner i denne hovedgruppe betegnes nogle steder i litteraturen som 4. og 5. generations rensemaskiner. Disse betegnelser stammer formodentlig fra et fabrikat (Böwe). I en rapport fra EU (Jourdan, 1991) og ISO 8230 anvendes betegnelserne "new generation of closed-circuit PERC machines" henholdsvis "closed-circuit dry-cleaning machine". "5. generations maskiner" og "new generation" kan give anledning til misforståelser og anvendes derfor ikke i nærværende rapport (bortset fra et enkelt sted i bilag 1). Betegnelsen "åbne" og "lukkede" maskiner anvendes heller ikke i denne rapport, jf. forklaring under hovedgruppe 3 Rensemaskine i hovedgruppe 2 Betegnelse for den hovedgruppe af rensemaskiner der har kompressorkøling, men ikke har indbygget kulfilter på luftkredsløbet. På alle rensemaskiner i denne hovedgruppe forekommer der ånding, og de har alle et indbygget afkast. Rensemaskiner i denne hovedgruppe kan ikke umiddelbart sammenlignes entydigt med de betegnelser, der findes nogle steder i litteraturen. Den vurderes dog primært at svare til en "closed-circuit machine", jf. en rapport fra EU (Jourdan, 1991) og ISO 8230. Rensemaskine i hovedgruppe 3 Betegnelse for den hovedgruppe af rensemaskiner der ikke har kompressorkøling og ikke har indbygget kulfilter på luftkredsløbet. Kølingen foregår i stedet for med vand. På alle rensemaskiner i denne hovedgruppe forekommer der ånding og de har alle et indbygget afkast. Rensemaskiner i denne hovedgruppe er nogle steder i litteraturen (Miljøstyrelsen, 1995) angivet som åbne maskiner, idet tørreluften sendes ud af rensemaskinen til det fri under den sidste del af tørreprocessen (udluftning/afkøling). I en rapport fra EU (Jourdan, 1991) og ISO 8230 anvendes betegnelsen "open-circuit machine". Betegnelsen "åbne rensemaskiner" kan dog give anledning til misforståelser og anvendes derfor ikke i nærværende rapport. Ånding fra rensemaskine Betegnelse for den emission af tetrachlorethylen der sker ved over- og undertryk (trykudligning) i maskinen pga. opvarmning og afkøling. På nogle maskiner er der monteret en kulpatron som åndingen ledes igennem, inden udslip til det fri. Dette kulfilter regenereres ikke. Det forudsættes i projektet, at åndingen ledes til afkast, i det omfang det ikke allerede sker i dag. Nabolejlighed Betegnelse for tilstødende lejligheder til renseriet. Det gælder alle lejligheder, der støder op til renseriet med loft, gulv eller vægge.
|
