Begrænsning af luftformig emission af tetrachlorethylen fra renserier

3 Branchebeskrivelse

Renserier hører under servicesektoren og har branchekoden "93.01.30 Renserier" jf. Danmarks Statistiks branchekodeinddeling. Renserier udgør virksomheder, som renser alle former for tekstiler, beklædning (herunder pelsværk og skind), tæpper og gardiner. Både maskinel og manuel rensning samt rensning i selvbetjeningsmaskiner er omfattet af branchekoden (Miljøstyrelsen, 1995).

3.1 Antal renserier

Ifølge udtræk fra Dansk Renseri Forenings registrering af danske renserier (Dansk Renseri Forening, 2001) var der 274 renserier i Danmark i 2000. Fordelingen på de enkelte landsdele er vist i tabel 3.1.

Tabel 3.1
Danske renserier i 2000 fordelt på landsdele.

Landsdel

Antal renserier i alt (Inkl. evt. indleveringssteder)

Jylland

90

Fyn

18

Sjælland og øerne

156

Sum

274

Kilde: Oplyst af Dansk Renseri Forening, April 2001

Pr. 5. april 2001 har DRF opgjort antallet til 214 renserier, ekskl. indleveringssteder. Ca. 62 % af renserierne er medlem af Dansk Renseri Forening. Vaskerier med renseriaktiviteter er organiseret i Foreningen af danske Vaskerier. Enkelte af virksomhederne er i begge organisationer.

Hovedparten af renserierne er beliggende i beboelsesejendomme og udgør små virksomheder - som normalt har højest 1 - 2 ansatte ud over mand og/eller kone. DRF vurderer, at antallet af større renserier med mere end 10 ansatte er ca. 5.

For yderligere oplysninger om branchen henvises til branchebeskrivelse for renserier (Amternes Videncenter, 1999) og Miljøprojekt nr. 305 (Miljøstyrelsen, 1995).

Udviklingen i antal momsregistrerede renserier samt branchens årlige omsætning fra 1992 til og med 2000 er vist i tabel 3.2.

Tabel 3.2
Antal momsregistrerede renserier (inkl. indleveringssteder) samt deres omsætning i årene
1992 – 2000.

Årstal

Antal momsregistrerede renserier

Omsætning mill. kr.

1992

300 ***

227 *

1993

299 ***

224 **

1994

292 ***

226 **

1995

293 ***

234 **

1996

293 ***

252 **

1997

285 ***

260 **

1998

282 ***

265 **

1999

273 ***

260 **

2000

274****

261 **

2001

214*****

 


Kilde:
* (Miljøstyrelsen, 1995).
** (Danmarks Statistik, omsætning for renserier, april 2001).
*** (Danmarks Statistik, momsregistrerede renserier, april 2001).
**** (Dansk Renseri Forening, 18. april 2001).
***** (Dansk Renseri Forening, 5. april 2001 - ekskl. indleveringssteder).

3.2 Rensevæske

Renserierne anvender i dag primært tetrachlorethylen som rensevæske.

Derudover anvendes tetrachlorethylen også i forbindelse med industrielle metal- og maskinafrensningsprocesser. Tetrachlorethylen registreres under varenummer 2903.23.00 i forsyningsstatistikken hos Danmarks Statistik. Det årlige forbrug af tetrachlorethylen i henhold til forsyningsstatistikken for 1995 til 2000 er vist i tabel 3.3.

Ved registreringen skelnes der ikke mellem de forskellige anvendelsesformål. Andelen, som anvendes i renseribranchen, er konservativt skønnet til henholdsvis 50 % i 1995 – 1999 og 75 % i 2000. Den større skønnede andel i 2000 skyldes en formodning om, at forbruget er faldet i de øvrige brancher som følge af afgiften på tetrachlorethylen og mulighed for substitution med andre rensevæsker.

Et udtræk af Produktregisteret vedr. tetrachlorethylen viser, at der anvendes ca. 524 tons på årsbasis herhjemme. Heraf anvendes der ca. 155 tons i renserivirksomheder svarende til ca. 30 % (oplyst af Miljøstyrelsen). Disse tal stemmer ikke overens med tabel 3.3, hvilket måske kan skyldes, at tallene i Produktregisteret er af ældre dato.

Tabel 3.3
Forbrug for tetrachlorethylen i Danmark.

År

Forbrugsstatistik, tons

Anvendt af renserier, tons

1984

-

850 **

1991

-

415 **

1992

-

440 **

1993

-

400 **

1994

-

430 **

1995

775 *

388 ***

1996

744 *

372 ***

1997

455 *

228 ***

1998

528 *

264 ***

1999

353 *

177 ***

2000

200 *****

150 ****


Kilde:
* Danmarks Statistik 2001, forbrugsstatistik pr. år
** Miljøstyrelsen, 1995
*** Skønnet til 50 % af det samlede forbrug, jf. forbrugsstatistikken
**** Skønnet til 75 % af det samlede forbrug, jf. forbrugsstatistikken
***** Skønnet ud fra et forbrug på 155 tons, jf. forbrugsstatistik fra jan. -       sep. 2000, Danmarks Statistik 2001.

Figur 3.1
Skønnet forbrug af tetrachlorethylen i renseribranchen.
Kilde: Tabel 3.3.

Det årlige forbrug af tetrachlorethylen i renseribranchen i Danmark er faldet nogenlunde jævnt med årene, jf. figur 3.1. På trods af at kurven i figur 3.1 er behæftet med en vis usikkerhed antages det, at tendensen er retvisende for renseribranchen. Det faldende forbrug vurderes at skyldes en mere optimal anvendelse af rensevæsken som følge af renere teknologi og en bedre miljømæssig håndtering. Forbruget af rensevæske er meget afhængigt af maskinens alder, herunder om det er en maskine i hovedgruppe 3, som sender tørreluften ud af rensemaskinen til det fri under sidste trin i tørreprocessen (udluftning/afkøling), og som genvinder dampene dårligere. Disse rensemaskiner har et betydeligt større forbrug af rensevæske (Miljøstyrelsen, 1995).

Det faldende forbrug skyldes ikke, at anvendelsen af tetrachlorethylen er blevet udfaset. I miljøprojekt 305 (Miljøstyrelsen, 1995) angives, at anvendelsen af tetrachlorethylen som rensevæske utvivlsomt i løbet af nogle år (5-10 år) vil blive gradvist udskiftet med kulbrinte. Dette er ikke sket i nævneværdig grad.

P.t. er alternativerne ikke fuldt ud vurderede, herunder om der er et reelt alternativ til anvendelse af tetrachlorethylen som rensevæske, jf. afsnit 7 om alternative løsningsmodeller.

3.3 Maskiner

Maskinparkens aldersfordeling i 1995 fremgår af tabel 3.4. Tallene blev dengang skønnet ud fra leverandøroplysninger.

Tabel 3.4
Aldersfordeling for rensemaskiner i 1995.

Alder

0 – 5 år

5 - 10 år

> 10 år

i alt

Antal

110 – 130

80 – 90

70 - 80

250 - 300

Kilde: Miljøstyrelsen, 1995

Årsagen til de mange nye maskiner dengang skyldes bl.a. udfasningen af rensemaskiner baseret på CFC. Fra 1. februar 1992 har der været forbud mod at etablere nye rensemaskiner baseret på CFC.

DRF har på baggrund af leverandøroplysninger registreret antallet af indkøbte maskiner i årene før 1985 og frem til og med 1996, jf. figur 3.2.

Figur 3.2
Skønnet antal indkøbte maskiner i årene før 1985 og frem til og med 1996
Kilde: Oplysningerne stammer fra Dansk Renseri Forening (DRF) og er skønnet på baggrund af leverandør oplysninger

Der er ikke indhentet oplysninger til at opdatere figur 3.2 med tal efter 1996. I tabel 3.5 fremgår i stedet oplysninger om det samlede antal solgte maskiner af forskellige typer.

Tabel 3.5
Leverandøroplysninger om samlet antal solgte rensemaskiner i Danmark fordelt på forskellige typer

Spørgsmål:

Antal maskiner

Samlet antal solgte rensemaskiner med indbygget kulfilter (svarer til rensemaskiner i hovedgruppe 1)

46

Samlet antal solgte rensemaskiner med kompressorkøling (svarer i princippet til rensemaskiner i både hovedgruppe 1 og 2, men forventes at dække rensemaskiner i hovedgruppe 2)

82

  
Kilde: Uddrag af resultat af spørgeskemaundersøgelse, jf. bilag 1.
Note: Oplysninger om antal solgte maskiner er givet af de i bilag 1 nævnte danske leverandører af rensemaskiner. Antallet dækker altså ikke de rensemaskiner der f.eks. er importeret direkte til Danmark

Ud fra oplysningerne i tabel 3.4 og 3.5 samt figur 3.2 er der foretaget et skøn over antal rensemaskiner fordelt på 3 hovedgrupper af rensemaskiner, jf. tabel 3.6. På baggrund af emissionsberegninger i afsnit 4 er desuden beregnet den årlige emission (svarende til forbruget) fordelt på de 3 hovedgrupper.

Tabel 3.6
Oversigt over skønnede antal maskiner i Danmark i 2001 og årlige teoretiske emissioner
(svarende til forbruget) af tetrachlorethylen fordelt på 3 hovedgrupper af rensemaskiner

 

Enhed

Hoved- gruppe 1
Rense-
maskine med kompres-
sorkøling og med kulfilter

Hoved- gruppe 2
Rense-
maskine med kompres-
sorkøling og uden kulfilter

Hoved- gruppe 3
Rense-
maskine uden kompres-
sorkøling og uden kulfilter

SUM

Skønnet antal maskiner

stk.

45

200

55

300

Tonnage, renset tøj pr. maskine

tons/år

20

20

20

 

Tonnage, renset tøj i alt

tons/år

900

4.000

1.100,0

6.000

Emission
tetra- chlorethylen

g/kg tøj

11

14

30

 

Emission
tetra- chlorethylen

tons/år

10

56

33

99

  
Note: Fordelingen af maskiner er skønnet ud fra resultatet af spørgeskemaundersøgelse, bilag 1samt tabel 3.4 og 3.5 samt figur 3.2 i nærværende rapport. Tonnagen er fastsat ud fra skønnet oplysning om en samlet årlig rensetonnage på ca. 7.000 ton (Miljøstyrelsen, 1995). Emissionerne stammer fra tabel 4.1 i nærværende rapport.

Den beregnede årsemission i tabel 3.6 svarer til ca. 66 % af det skønnede forbrug i 2000, jf. tabel 3.3. Emission og forbrug burde svare til hinanden, men emissionen i tabel 3.6 er forventeligt mindre, idet emissionen i g/kg tøj er fastsat/beregnet ud fra optimale forhold. Forskellen mellem optimale forhold og forholdene i praksis vurderes at være størst for hovedgruppe 3, hvilket kan betyde, at forbruget i praksis er mere end dobbelt så stort for denne hovedgruppe.

Årsforbruget af tetrachlorethylen forventes at kunne nedsættes væsentligt efter gennemførelse af emissionsbegrænsende foranstaltninger med den nuværende maskinpark og forventes yderligere at kunne nedsættes ved fornyelse af maskinparken med maskiner i hovedgruppe 1.

Selvom forbruget er faldet gennem årene vurderes der således fortsat at være et stort potentiale for at nedsætte forbruget og dermed emissionen af tetrachlorethylen.