| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |
Begrænsning af luftformig emission af tetrachlorethylen fra renserier
For nogle renserier kan det være et problem at overholde grænseværdien for
emissionen af tetrachlorethylen til udeluften (B-værdien). Dette fremgår af beregninger
udført af Miljøcenter Fyn/Trekantsområdet I/S (MLK Fyn, 1999) samt målinger og
beregninger udført i Lyngby-Taarbæk Kommune (Lyngby-Taarbæk Kommune, 2000). Begge
steder er der påvist problemer med overholdelse af B-værdien.
Det er væsentligt, at opfyldelse af krav til luftkvalitetskriteriet og krav til
B-værdien vurderes ud fra en helhedsbetragtning i forhold til tekniske
løsningsmuligheder og økonomi. I modsat fald kan forbedringsprojekter til opfyldelse af
luftkvalitetskriteriet føre til en forøgelse af immissionen og dermed problemer med
overholdelse af B-værdien. I 1996 ændrede Miljøstyrelsen B-værdien for
tetrachlorethylen fra 0,2 mg/m3 til 0,01 mg/m3.
OML (Operationelle Meteorologiske Luftkvalitetsmodeller)
beregninger kan gennemføres på baggrund af målte eller beregnede værdier. I afsnit 5.1
fremgår resultatet af gennemførte OML-beregninger for modelrenserierne på baggrund af
målte værdier. I afsnit 5.2 fremgår udvalgte resultater af gennemførte OML-beregninger
for fiktive renserier med optimalt fungerende rensemaskiner i de 3 hovedgrupper, hvilket
således er på baggrund af teoretisk beregnede værdier.
I tabel 5.1 fremgår resultatet af OML-beregninger for modelrenserierne. Det fremgår,
at de er overholdt for begge renserier, bortset fra afkast fra dampskab i modelrenseri 1.
Afkastet er en rist i ydermuren 1 meter over terræn, hvorfor spredningen er begrænset. I
henhold til luftvejledningen skal afkastet føres minimum 1 meter over tag. Det anbefales
derfor, at det pågældende renseri (modelrenseri 1) fører afkastet fra dampskabet til
afkastet fra renserummet, som er ført over tag.
Tabel 5.1
Resultat af OML- beregninger for modelrenserierne.
|
Enhed |
Modelrenseri 1 (med kulfilter) |
Modelrenseri 2
(uden kulfilter) |
Afkast fra dampskab |
Afkast fra maskinrum |
Afkast |
Afkasthøjde over terræn |
m |
1,0 |
9,3 |
11 |
Receptorhøjde |
m |
1,5 |
1,5 |
1,5 |
Mekanisk ventilation |
|
Nej |
Nej |
Ja, dimensioneret til 800 m3/time. I
praksis vurderet til 500-600 m3/time. |
Emission |
mg/s |
1,88 |
2,54 |
5,04 |
Volumenflux |
Nm3/s |
0,14 |
0,02 |
0,16 |
Spredningsfaktor |
m3/s |
188 |
254 |
504 |
Maksimale 99 % immissionskoncentrations-
bidrag |
mg/m3 |
0,0356 |
0,0074 |
0,0089 |
Kilde: Beregninger er baseret på målte emissioner, jf. Bilag 2 og 3
I OML-beregningerne for modelrenserierne er receptor standardhøjden på 1,5 meter
anvendt, idet der ikke ligger andre etageboliger i umiddelbar nærhed af de
etageejendomme, hvor modelrenserierne ligger. Problematikken omkring beregning af en
maksimal immission for de lejligheder, der ligger i samme ejendom som renseriet, og hvor
afkastet er placeret, er desuden drøftet med DMU og Miljøstyrelsen. OML point kan i
praksis ikke regne på en receptor i afstanden 0 fra kilden. En tillempet metode kunne
være at beregne et antal immissionen i afstanden 0 og 2 gange bygningshøjden fra kilden
- i 4 forskellige receptorhøjder - og beregne et gennemsnit heraf. Gennemsnitsværdien
kan så vurderes i forhold til den afstand og højde på receptor, der ligger tættest
på. Denne metode er ikke anvendt på OML-beregningerne for hverken modelrenserierne eller
hovedgrupperne, idet der er stor usikkerhed forbundet med en vurdering af immissionen så
tæt ved kilden i opblandingszonen. Det er usandsynligt pga. røgfaneløft og de
meteorologiske forhold, at luftstrømmen vil foretage et kraftigt nedfald lodret ned langs
bygningen.
I tabel 5.2 og 5.3 fremgår udvalgte resultater, fra bilag 7, af gennemførte
OML-beregninger for fiktive renserier med optimalt fungerende rensemaskiner i de 3
hovedgrupper. Grundlaget for OML-beregningerne er teoretisk beregnede emissioner (jf.
tabel 2 og 3 i bilag 6) svarende til forskellige ventilationsforhold med eller uden
punktudsugning og/eller dampskab for en koncentration i renseriet på henholdsvis 1 mg/Nm3
og 5 mg/Nm3.
Jf. afsnit 6 og bilag 5 viser beregninger, at som følge af diffusion alene må der
højst være en koncentration på henholdsvis 1 og 5 mg/m3 i renseriet
(konservativt fastsat), hvis det teoretisk skal være muligt at opfylde
luftkvalitetskriteriet. Det laveste niveau er for en etageadskillelse af træ og
indskudsler, det højere niveau for en etageadskillelse af massiv beton.
For øvrige beregningsforudsætninger henvises til bilag 7.
Som forudsætning for beregningerne i tabel 5.2 og 5.3 er standard receptorhøjden på
1,5 meter anvendt. Det vil imidlertid ikke være repræsentativt for alle renserier. I
bilag 7 er der derfor også foretaget beregninger ud fra to forskellige fiktive
situationer, hvor renserierne er placeret i område med enten høje eller lave
etageejendomme. Som det fremgår af bilag 7 stiger immissionen indtil en vis
receptorhøjde.
Det angives i vejledningen til OML Point, at hvis nogle receptorers højde over
jordoverfladen afviger meget fra den angivne standard receptorhøjde, kan man i de
relevante afstande og retninger angive en højde, der vil blive benyttet i stedet for
standard receptorhøjden. Faciliteten kan f.eks. benyttes til at vurdere
koncentrationer i højhuse. Det angives dog endvidere, at man skal være varsom med for
håndfaste fortolkninger. Man skal specielt være varsom med at drage vidtgående
konklusioner, hvis beregningen involverer retningsafhængig bygningseffekt eller højt
placerede receptorpunkter i bestemte retninger (højhuse). Den geografiske fordeling af de
beregnede koncentrationer er bl.a. resultatet af et samspil mellem vindretningerne i det
meteorologiske datasæt og brugerens input. Når brugerens input er retningsafhængigt,
vil beregningsresultaterne være følsomme over for, hvor hyppigt bestemte vindretninger
forekommer i det meteorologiske datasæt. Datasættet bygger på ét års observationer
fra Kastrup. (Danmarks Miljøundersøgelse, 1999)
Vedrørende øvrige beregningsforudsætninger henvises til bilag 7. Resultaterne af
beregningerne fremgår af tabel 5.2 og 5.3.
Tabel 5.2
Immissionskoncentrationsbidrag fra renserier i hovedgruppe 1 til 3 - beregnet
ud fra kilderne rumventilation, opsamling af eventuel ånding og udluftning(afkøling) fra
maskine
|
Afkast-
højde |
Hovedgruppe 1 rensemaskine med
kompressorkøling og med kulfilter |
Hovedgruppe 2 - rensemaskine med
kompressorkøling og uden kulfilter |
Hovedgruppe 3 - rensemaskine uden
kompressorkøling og uden kulfilter |
Meter |
mg/m3 |
mg/m3 |
mg/m3 |
Ventilation dimensioneret ud
fra en koncentration på 1 mg/m3 * i renseriet |
4 |
0,004 |
0,02 |
0,0555 |
6 |
0,002 |
0,01 |
0,0317 |
9 |
0,0008 |
0,005 |
0,0199 |
Ventilation dimensioneret ud
fra en koncentration på 5 mg/m3 ** i renseriet |
4 |
0,006 |
0,04 |
0,1778 |
6 |
0,002 |
0,01 |
0,065 |
9 |
0,001 |
0,007 |
0,0294 |
|
Note: |
Tal med fed og kursiv overholder ikke B-værdien på 0,01
mg/m3.
* For renserier med etageadskillelse svarende til træ og indskudsler
** For renserier med etageadskillelse svarende til massiv beton |
Kilde: |
Bilag 7 inkl. tabeller på bilag 7A og 7B |
Tabel 5.3
Immissionskoncentrationsbidrag fra renserier i hovedgruppe 1 til 3 - beregnet
ud fra kilderne rumventilation, opsamling af eventuel ånding og udluftning(afkøling) fra
maskine samt punktafsugning og/eller dampskab.
|
Afkast-
højde |
Hovedgruppe 1 rensemaskine med
kompressorkøling og med kulfilter |
Hovedgruppe 2 - rensemaskine med
kompressorkøling og uden kulfilter |
Hovedgruppe 3 - rensemaskine uden
kompressorkøling og uden kulfilter |
Meter |
mg/m3 |
mg/m3 |
mg/m3 |
Ventilation dimensioneret ud
fra en koncentration på 1 mg/m3 * i renseriet |
4 |
0,003 |
0,03 |
0,0751 |
6 |
0,001 |
0,01 |
0,0429 |
9 |
0,0005 |
0,005 |
0,0228 |
Ventilation dimensioneret ud
fra en koncentration på 5 mg/m3 ** i renseriet |
4 |
0,004 |
0,04 |
0,1861 |
6 |
0,001 |
0,01 |
0,068 |
9 |
0,0006 |
0,007 |
0,0312 |
|
Note: |
Tal med fed og kursiv overholder ikke B-værdien på 0,01 mg/m3.* For
renserier med etageadskillelse svarende til træ og indskudsler** For renserier med
etageadskillelse svarende til massiv beton |
Kilde: |
Bilag 7 inkl. tabeller på bilag 7A og 7B |
Det fremgår af tabel 5.2 og 5.3, at B-værdien overholdes i alle situationer for
hovedgruppe 1, og B-værdien er overskredet for alle situationer i hovedgruppe 3. I
hovedgruppe 2 optræder begge situationer, immissionen ligger på niveau med B-værdien,
hvor afkastet er 6 meter, og B-værdien overholdes, hvor afkastet er 9 meter. Som
tidligere anført vil der sandsynligvis skulle regnes med en anden receptorhøjde, hvis
der ligger etageboliger i nærheden af renseriet. Afhængig af om der er tale om høje (4
til 5 etager) eller lave (1til 2 etager) etageboliger vil det medføre, at visse
lejligheder bliver udsat for en højere påvirkning. Jf. beregningsresultater i bilag 7
(Figur 7.1-7.4).
De teoretiske OML-beregninger i tabel 5.2 og 5.3 ligger på samme niveau som
OML-beregningerne for modelrenserierne, som er baseret på faktiske forhold.
Ud fra ovenstående beregninger ser det umiddelbart ud til, at hovedparten af
renserierne i hovedgruppe 1 kan overholde B-værdien på 0,01 mg/m3 uden at
etablere renseforanstaltninger på afkastet, f.eks. i form af et kulfilter, jf. afsnit
5.1.
For renserier i hovedgruppe 2 og især hovedgruppe 3 kan det vise sig umuligt at
overholde B-værdien uden etablering af filter på afkastet. Der findes kulfiltre på
markedet, jf. afsnit 5.1, der kan garantere, at B-værdien overholdes. Det anbefales dog,
at det forinden vurderes, om det er en hensigtsmæssig investering - eller om der
alternativt bør investeres i en ny rensemaskine allerede på kort sigt, jf. afsnit 8.
På alle renserier skal afkast som minimum føres 1 meter over tag og i nogle tilfælde
endnu højere, jf. tabel 5.2 og 5.3. Det skal dog sikres, at der kan opnås
byggetilladelse hertil, ellers må der findes en anden løsning.
Koncentrationen af tetrachlorethylen i afkastluften kan begrænses ved etablering af
aktive kulfiltre på afkastluften. Disse kulfiltre hævdes at kunne nedbringe
koncentrationen i afkastluften til ca. 0.01 mg/m³. (Zwicky, 2001). Kulfiltrene er
relativt store og indeholder aktivt kul (ca. 300 kg), som absorberer luftens
tetrachlorethylen. Kullene regenereres ikke, men skal udskiftes 1-3 gange pr. år
afhængigt af belastningen af tetrachlorethylen i luften. Der kan placeres to kulfiltre i
serie for at få optimalt udbytte af kullene. Det foreslås, at udskiftning af kulfiltre
registreres i driftsjournaler, jf. bilag 8, og alder og funktion undersøges i forbindelse
med et årligt serviceeftersyn. Jf. forbedringsforslag nr. 1 i bilag 9.
Et kulfilter til fjernelse af f.eks. 100 kg tetrachlorethylen pr. år fra
ventilationsluft med 2-6 mg tetrachlorethylen pr. m³ (se bilag 6) kan opbygges med et
filter med ca. 300 kg kul. Kullene vil her skulle udskiftes ca. 1 gang pr. år. Mængden
af tetrachlorethylen, der skal fjernes med filtrene vil afhænge af emissionen i rumluften
og ventilationsmængden. Ved mindre mængder af tetrachlorethylen vil det i princippet
være muligt, at klare sig med mindre filtre.
| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top | |
|