| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Begrænsning af luftformig emission af tetrachlorethylen fra renserier

6 Begrænsning af emission af tetrachlorethylen

6.1 Tiltag til begrænsning af emission til boliger

Som det fremgår af afsnit 4 er rensemaskinen den primære kilde til emission af tetrachlorethylen i såvel inde- som udeluft og dermed kilde til diffusion og konvektion til nabolejligheder. Der skal derfor vurderes tiltag til i størst muligt omfang at begrænse emission fra rensemaskinerne.

Opbevaring af renset tøj er ligeledes en betydende kilde til emission, og tiltag til reduktion eller fjernelse ved hovedprocesserne skal derfor overvejes.

I det omfang, der alligevel sker en emission til indeluften i renseriet skal der vurderes muligheder for tiltag til begrænsning af den videre diffusion/konvektion til nabolejligheder. Nødvendige tiltag er dels tiltag til at nedbringe koncentrationen i indeluften i renseriet i form af f.eks. ventilation og dels tiltag til at hindre diffusion/konvektion til nabolejligheder i form af f.eks. forsegling og/eller tætninger eller øvrige bygningsmæssige tiltag.

Tiltagene kan således opdeles i 4 kategorier:

1. Rensemaskine (se afsnit 6.1.1)
2. Håndtering af tetrachlorethylen (se afsnit 6.1.2)
3. Ventilation (se afsnit 6.1.3)
4. Konstruktioner (se afsnit 6.1.4)

I figur 6.1 er vist en oversigt over forbedringsforslag for hver af de fire kategorier til begrænsning af emission af tetrachlorethylen fra renserier til nabolejligheder. Numrene i parentesen henviser til katalog over forbedringsforslag, i bilag 9, hvor hver enkelt forbedringsforslag er beskrevet.

Figur 6.1
Oversigt over tiltag til begrænsning af emission af tetrachlorethylen fra renserier til nabolejligheder

Tiltagene inden for de 4 kategorier beskrives i de følgende afsnit.

6.1.1 Rensemaskine

Et grundlæggende tiltag, som gælder for alle rensemaskiner i hovedgruppe 3 (i det omfang det ikke allerede er etableret) er, at der etableres de nødvendige foranstaltninger til, at ånding fra maskine, aftræk ved lugeåbning og udluftning (afkøling) opsamles og ledes til afkast. Dette er antaget som en forudsætning, jf. tabel 4.2, idet emissionerne ellers er for høje til, at de ved hjælp af yderligere tiltag eventuelt kan bringes ned på det nødvendige niveau. En montør har oplyst, at det kan etableres forholdsvis nemt og billigt ved at føre et udligningsrør (f.eks. 1") fra rensemaskinen til eksisterende afkast til det fri. Det foreslås udført i samråd med en maskinleverandør eller montør.

For hovedgruppe 2 vil et grundlæggende tiltag være (i det omfang det ikke allerede er etableret), at der etableres de nødvendige foranstaltninger til, at ånding fra maskine og aftræk ved lugeåbning opsamles og ledes til afkast. Alle rensemaskiner i denne hovedgruppe har et afkast. For nogle typer er det kun i forbindelse med lugeåbning, afkastet er aktivt.

For alle hovedgrupper af rensemaskiner gælder dernæst, at indførelse af systematisk vedligeholdelse kan medføre en stor gevinst med forholdsvis små midler. Hjælpemidlerne kan bl.a. være lækagesøgning, ligesom et serviceeftersyn kan være med til at sikre kvaliteten og gennemførelsen af vedligeholdelsen. Der findes eksempler på, at der også kan findes utætheder på helt nye maskiner. Det fremgår af bilag 1, som er resultatet af en spørgeskemaundersøgelse, der bl.a. omfatter spørgsmål vedr. drift og vedligehold, blandt leverandører og montører af rensemaskiner.

Både type og stand af maskinerne spilder en væsentlig rolle for bidraget fra emissionen fra tromlen og det rensede tøj, jf. tabel 4.2.

Driften spilder også en rolle, og her kan optimering af tørretid m.m. være med til at nedbringe koncentrationen i tromle og det rensede tøj. Jf. endvidere forbedringsprojekt nr. 5 i bilag 9, hvor optimering af driften er nærmere beskrevet.

Et hjælpemiddel til optimering af driften er etablering af et måleaggregat, som i nogle tilfælde vil kunne eftermonteres. Ifølge leverandøroplysninger er det bedste dog, hvis måleaggregatet er indbygget fra starten. Måleaggregatet kan bl.a. bruges til styring af tørreprocessen. Derudover kan det overvåge kulfiltrets effektivitet og tetrachlorethylen-koncentrationen både i og udenfor maskinen. I de tyske regler (2^nd BimSchV, 1990) stilles krav til måleparametre for tetrachlorethylen-koncentrationen i tromlen, tøjets temperatur og luftgennemstrømning m.v. Jf. nærmere beskrivelse under forbedringsprojekt nr. 9 i bilag 9.

Et mere radikalt tiltag kan være at udskifte rensemaskinen med en ny model (bedst tilgængelig teknik) eller til en rensemaskine med alternativ renseteknologi.

6.1.2 Håndtering af tetrachlorethylen

Ændret praksis omkring håndtering af rensemiddel kan være med til at reducere emissionen. Det gælder opbevaring i tætte beholdere, procedurer for påfyldning af rensevæske på maskine, herunder emissionsfri påfyldning, emissionsfrit slamtømningssystem, opbevaring af affald og aflevering/afhentning af affald. Udarbejdelse af driftsjournaler kan være et middel til at afsløre uregelmæssigheder i forbrug.

Uddannelse kan forstærke ovennævnte indsatser og være med til at sikre en bedre håndtering af tetrachlorethylen. Dansk Renseri Forening gennemfører p.t. et kursus, der bl.a. omfatter miljøforhold. (Dansk Renseri Forening). Der henvises desuden til forbedringsprojekt nr. 10, bilag 9.

6.1.3 Ventilation

I henhold til Arbejdstilsynets regler vedr. faste arbejdssteder og risiko for udvikling af sundhedsskadelige stoffer (AT meddelelse nr. 1.01.8, 1998) og branchevejledning for renserier (Branchesikkerhedsråd, 1998) skal der være procesventilation i renserier.

I nogle renserier er der etableret rumventilation i form af udsugning. Denne ventilation kan forbedres, så luftstrømmene styres. Desuden bør der etableres udsugning hensigtsmæssige steder.

Andre renserier har i dag ikke nogen form for ventilation, og det kan betyde at emissionen kan foregå via åbne døre, vinduer etc., uden kontrol med hvilken vej luftstrømmene bevæger sig. Der er i disse renserier en risiko for høje koncentrationer, som dels vil påvirke arbejdsmiljøet og dels give et større bidrag til diffusion/konvektion til nabolejligheder igennem etageadskillelser mv.

Det forudsættes, at rensemaskinen fungerer optimalt, dvs. at emissionen ligger på niveau med nøgletallene i tabel 4.3. Hvis ikke det er tilfældet, bør der foretages et eftersyn af rensemaskinen (jf. f.eks. forbedringsforslag nr. 1 og 5 i bilag 9). Dernæst skal ventilationen udsuge/fortynde den mængde tetrachlorethylen, der er i renseriet, så diffusion/konvektion til nabolejligheder begrænses.

I bilag 6 er der gennemført beregninger af ventilationsbehov for renserier med rensemaskiner i de 3 hovedgrupper kombineret med forskellige tonnager (kg renset tøj). Det er forudsat i beregningerne, at der etableres udsugning direkte fra kilderne for derved at reducere den nødvendige luftmængde.

En anden mulighed er at etablere et dampskab, der kobles på eksisterende udsugning, eller der etableres ny udsugning fra dampskabet med afkast over tag. Baggrunden for dette tiltag er, at der ved presning af tøjet frigives en forholdsvis stor andel af restindholdet af tetrachlorethylen i tøjet (se afsnit 4), som dermed kan fjernes ved processen. Fjernelse i forbindelse med processen betyder, at der er mindre risiko for bidrag til rumluften og efterfølgende emission til lejligheder.

B-værdien skal endvidere overholdes. Konsekvensen kan for nogle renserier være, at de må rense afkastluften fra renseri og rensemaskine før det ledes til udeluften. En mulig måde at rense afkastluften er at etablere kulfilter på ventilationsanlægget. Kulfiltret kræver en del plads (se bilag 6), og kullene skal udskiftes 1-3 gange årligt.

Etablering af luftsluser eller vindfang ved indgangsdørene til renseriet for at opretholde undertryk i lokalet kan ligeledes være et relevant tiltag. Men det vurderes ikke at være nødvendigt, hvis ventilationsanlægget etableres med udsugning strategiske steder, herunder fra loftområdet som nævnt i bilag 6. Det begrundes med, at det tidsrum døren er åben er forholdsvis kort, hvis der er etableret dørpumpe på døren. Dørpumpen er blot en af flere forudsætninger for etablering af undertryk. Risikoen for et overtryk er kun til stede, hvis den luftmængde, der kommer ind i renseriet, er større end den luftmængde, der fjernes med udsugningen. Der skal således være et vindtryk på den side af bygningen, hvor døren er placeret, for at denne situation opstår. Samtidig skal der være utætheder i etageadskillelsen, for at der kan ske en spredning via konvektion til lejligheden. Bidraget til koncentrationen i lejlighed er således af begrænset størrelse, se bilag 6. Luftsluser/vindfang vil endvidere være pladskrævende og derfor være forholdsvis urealistisk for en lang række renserier, som i forvejen har forholdsvis små lokaler.

6.1.4 Konstruktion

Materialer, der anvendes til forsegling og tætning, skal kunne opfylde krav til tekniske egenskaber, herunder brandtekniske krav og krav med hensyn til arbejdsmiljøet.

Til tætning af rørgennemføringer bør der vælges materialer, som også opfylder de brandtekniske krav med hensyn til at undgå spredning af røg. Sådanne materialer kan findes i brandteknisk vejledning nr. 31 fra Dansk Brandteknisk Institut.

Materialerne består typisk af mineraluld produceret specielt til formålet. Tætning af samlinger imellem vægge og etageadskillelser udføres med isoleringsmateriale som udfyldning af selve revnen/utætheden, hvis den er bred, og efterfølges af fugemasse som forseglingsmateriale. Jf. endvidere forbedringsprojekt nr. 4 i bilag 9.

Andre malingstyper som f.eks. vådrumsmalinger kan ligeledes have en større diffusionsmodstand end almindelig plastmaling. Vådrumsmalinger er af typen PVA-malinger, som muligvis kan have en større modstand over for tetrachlorethylen. Størrelsen af reduktionen kendes dog ikke i praksis.

Diffusionstætte folier kan være enten polyethylenfolie eller en alufolie belagt med polyethylen (af typen Monarflex). Sidstnævnte vurderes at være mere diffusionstæt over for tetrachlorethylen end den første. Der findes kun begrænset dokumentation for effektiviteten. En undersøgelse udført af et svensk rådgivningsfirma (Pegasus Laboratories, 1994) viser, at der sker en gennemtrængning igennem polyethylenfolie af flygtige stoffer fra vækst af mikroorganismer. Der er dog ingen oplysninger om diffusionsmodstand eller hastighed igennem folien. De stoffer, der er tale om, indeholder ikke tetrachlorethylen.

Institut Hohenstein (Institut Hohenstein, 1992) har gennemført en test af diffusionshastighed igennem forskellige folier, malinger og konstruktionsmaterialer anbragt i en eksikator (lille testkammer). Det fremgår dog ikke tydeligt, hvilken betydning randzonen imellem folie og testkammer har for testresultatet. Deres undersøgelse viser, at polyurethanmaling er mest effektiv; dernæst følger maling på mineralsk basis og specialtapeter bestående af papir, polyethylen og aluminium klæbet med polyurethan klæbemiddel. Dokumentation fra leverandøren af specialtapet viser en reduktionsfaktor på mindst 1000 gange. (Valutect, 2001)

Producenter af handsker til beskyttelse mod kemikalier tester disse i forhold til gennemtrængningstid for tetrachlorethylen. De anfører (Plum hudsikkerhed, 2001), at en handske bestående af polyethylen med en kerne af PVA-plast er effektiv over for tetrachlorethylen. Det har dog ikke været muligt at finde producenter eller leverandører af en metervare, som evt. kan anvendes til forsegling.

Det er afgørende for effektiviteten af folierne, at perforeringer efter opsætning tætnes effektivt, ellers vil der være en transport igennem disse perforeringer, som vil være væsentligt større end gennem den intakte folie. Den efterfølgende opsætning af gipsplader i henhold til brandkrav skal derfor ske under hensyntagen hertil. Det betyder, at alle fastgørelser skal tætnes effektivt med et egnet materiale. Det kan i praksis ske ved at anvende specielle skruer udviklet til formålet.

En anden mulighed for at begrænse transporten af tetrachlorethylen er at indkapsle rensemaskinen og derefter etablere udsugning fra rummet/kabinen. Indkapslingen kan evt. ske i form af skillevægge eller andet, som i givet fald skal konstrueres til det enkelte renseri. Indkapslingen kan typisk foretages, så forsiden af rensemaskinen er fri, mens resten er gemt i et selvstændigt rum. Indkapslingen skal i størst muligt omfang sikre, at der fortsat er god adgang til påfyldning af rensevæske og den daglige drift herunder rensning af filtre og fnugfang mv.

6.2 Overholdelse af grænseværdier for tetrachlorethylen

Figur 6.2
Grænseværdier for tetrachlorethylen

Note: VOC direktivet er under implementering i dansk lovgivning

Det skal sikres, at alle myndighedskrav overholdes med de tiltag, der vælges. Det er ikke tilstrækkeligt udelukkende at se på en enkelt parameter som f.eks. luftkvalitetskriteriet, idet det kan medføre, at de andre parametre forværres. Eksempelvis kan en øget ventilation medføre, at B-værdien ikke overholdes. Andre tiltag kan måske resultere i en forringelse af arbejdsmiljøet.

6.2.1 Opfyldelse af luftkvalitetskriteriet

Emission af tetrachlorethylen fra renseridrift til nabolejligheder afhænger af koncentrationen i renseriet. En reduktion af koncentrationen i renseriet må forventes at reducere bidraget til nabolejlighed.

Effektive tiltag i relation til opfyldelse af luftkvalitetskriteriet er først og fremmest at reducere forbrug og emission af tetrachlorethylen ved kilden, dvs. selve renseprocessen. Som det fremgår af de teoretiske overvejelser i kapitel 4 (Tabel 4.1 og 4.2) er en reduktion ved kilden af afgørende betydning for det totale bidrag til ude- og indeluft.

Det er derfor mest effektivt at sætte ind over for rensemaskinen og optimere denne før andre tiltag etableres. Forbruget af tetrachlorethylen bør ikke ligge væsentligt over de totale forbrug anført i tabel 4.1. Hvis forbruget er væsentligt større end de anførte mængder i tabellen, bør rensemaskinen efterses og eventuelle lækager repareres, før yderligere tiltag gennemføres. Der kan være tale om en afgørende effekt af disse tiltag, som langt overstiger de øvrige tiltag, der fremhæves i det følgende. Lækager kan ifølge erfaringer fra branchen og gennemførte undersøgelser (Gladsaxe, 8. december 2000) betyde en væsentligt forøget koncentration i renseriet. Løbende reparation af lækager er en nødvendig forudsætning for at kunne reducere koncentrationen i renseriet og opfylde luftkvalitetskriteriet.

For rensemaskiner, der tilhører hovedgruppe 2 og 3, er det endvidere en forudsætning, at bidrag fra ånding, aftræk ved lugeåbning og udluftning opsamles og emitteres via afkast til udeluften.

Transport af tetrachlorethylen igennem etageadskillelser afhænger af hvilken etageadskillelse, der er tale om samt forekomst af revner og utætheder. Første trin er her at tætne alle synlige revner og utætheder for at reducere transporten. Gennemførte undersøgelser (dk-TEKNIK, 2000) og branchens erfaringer med gennemførte tiltag viser, at koncentrationen øges betydeligt i tilstødende lejlighed, hvis der er utætheder. Tætning af revner og utætheder er en nødvendig forudsætning for at kunne opretholde et undertryk i renseriet. Derudover er det nødvendigt, at døre og vinduer holdes lukkede. For at være med til at sikre dette bør indgangsdøre forsynes med dørpumper.

Transporten vil derudover være størst igennem meget diffusionsåbne etageadskillelser som kombinationen af træ og indskudsler. Tiltag kan her bestå i at etablere en tæt membran bestående af folie af enten plast eller en kombination af plast og aluminium. Teoretisk set kan en sådan forsegling være en effektiv foranstaltning. Reduktionsfaktoren anslås at være mindst en faktor 1000. (Valutect, 2001). Det skal dog pointeres, at dokumentation er baseret på laboratorieundersøgelse af Valutect insulating wallpaper. (Handwerkskammer Hamburg Valutect, 1994). Nogle af forseglingerne kræver endvidere stor omhyggelighed ved etablering og tætning af perforeringer for ikke at ødelægge effekten af selve membranen. Metoden bør kombineres med ventilation, der sikrer undertryk i renseriet for at sikre en effektiv tilbageholdelse af tetrachlorethylen.

Beregninger viser, at som følge af diffusion alene må der højst må være en koncentration på henholdsvis 1 og 5 mg/m³ i renseriet, hvis det teoretisk skal være muligt at opfylde luftkvalitetskriteriet. Det laveste niveau er for en etageadskillelse af træ og indskudsler; det højere niveau for en etageadskillelse af massiv beton, jf. tabel 6.1.

Tabel 6.1
Maksimalt tilladelige koncentrationer af tetrachlorethylen i renserier med forskellige etageadskillelser når luftkvalitetskriteriet skal opfyldes (max. bidrag på 0,006 mg/m³ til lejlighed) samt beregningsgrundlag for ventilationsbehov.

Ventilation, der sikrer konstant undertryk i renseriet, er nødvendig for at sikre, at tetrachlorethylen ikke spredes ukontrolleret til nabolejligheder og for at undgå spredning via konvektion. Ventilationsbehovet er mindst og ventilationen er mest effektiv ved udsugning fra de processer med den største emission af tetrachlorethylen. Det er bag ved rensemaskine, luge på rensemaskine og de steder, hvor der sker presning og opbevaring af renset tøj.

Målinger i modelrenserierne viser, at den daglige drift og vedligehold af rensemaskiner bidrager væsentligt til koncentrationen af tetrachlorethylen i renseriet. Koncentrationen ses ofte at være høj bag ved maskinen (jf. bl.a. afsnit 4). Det gælder også for en rensemaskine i hovedgruppe 1. Det er derfor vigtigt, at der etableres udsugning fra dette område.

Ventilationsbehovet for at opfylde luftkvalitetskriteriet (0,006 mg/m³) afhænger af etageadskillelsen. Ved en forholdsvis tæt etageadskillelse, som består af massiv beton, fremgår ventilationsbehovet i tabel 6.2, beregnet for optimalt fungerende rensemaskiner i hovedgruppe 1 til 3. D.v.s. at emissionen ligger på niveau med nøgletallene i tabel 4.2. Ventilationen skal ud over undertryk sikre, at koncentrationen i renseriet er max. 5 mg/m³, hvis det teoretisk set skal være muligt at opfylde luftkvalitetskriteriet.

Tabel 6.2
Ventilationsbehov (luftmængde i m³ pr. time) for en etageadskillelse af massiv beton for optimalt fungerende rensemaskiner i de tre hovedgrupper

For en mere diffusionsåben etageadskillelse af træ og indskudsler eller beton huldæk er ventilationsbehovet større som det fremgår af tabel 6.3. For sådanne etageadskillelser vil det være nødvendigt at nå ned på en koncentration på max. 1 mg/m³ i renseriet, hvis det skal være teoretisk muligt at opfylde luftkvalitetskriteriet. Ventilationsbehovet er beregnet for optimalt fungerende rensemaskiner i hovedgruppe 1 til 3. Dvs. at emissionen ligger på niveau med nøgletallene i tabel 4.2.

Tabel 6.3
Ventilationsbehov ( luftmængder i m³ pr. time) for en etageadskillelse af træ og indskudsler eller beton huldæk for optimalt fungerende rensemaskineri de tre hovedgrupper.

Kilde: Tabel 3 i bilag 6
Note: Luftmængder angivet med fed og kursiv er over kritisk grænse

Som det fremgår af bilag 6 er det ikke hensigtsmæssigt, at den ventilerede luftmængde overstiger 1500 m³ pr. time (svarer til et luftskifte på 5 - 6 gange pr. time). Det vil betyde for store lufthastigheder i lokalet. For de renserier, der er placeret i ejendomme med en diffusionsåben etageadskillelse af træ og indskudsler, en rensemaskine i hovedgruppe 2 eller 3 og en stor årlig produktion af renset tøj, er det nødvendigt med andre tiltag for at opfylde luftkvalitetskriteriet. Det kan være nødvendigt at udskifte rensemaskinen til en i hovedgruppe 1 med bedst tilgængelig teknologi som beskrevet i forbedringsforslag 9, bilag 9.

Andre tiltag kan være etablering af et dampskab til presning af tøjet. Udsugning direkte fra skabet betyder, at rumventilationsbehovet er ca. 25 -35 % mindre. De laveste niveauer i intervallerne i tabel 6.2 og tabel 6.3 viser ventilationsbehovet, når der er etableret dampskab og/eller udsugning ved presning og lugeåbning.

Selv om beregningerne teoretisk set viser, at det er muligt at opfylde luftkvalitetskriteriet, kan der være forhold, der taler for, at det ikke gælder i praksis. Få uopdagede revner og utætte samlinger vil betyde, at tetrachlorethylen transporteres hurtigere end de teoretiske beregninger viser. Undersøgelser viser (dk-TEKNIK, 2001), at blot enkelte utætheder medfører meget høje lokale koncentrationer ("hot spot") i lejligheden ved en sådan utæthed, med en høj koncentration i lejlighed til følge.

I modelrenserierne er der gennemført målinger af koncentrationen af tetrachlorethylen i både renseri og lejlighed over renseriet (se bilag 2 og 3).

I tabel 6.4 er gennemsnitsværdierne for henholdsvis renseri og lejlighed anført sammen med en beregnet reduktionsfaktor for tetrachlorethylen. Faktoren er beregnet som forholdet imellem koncentration i lejlighed og koncentration i renseri.

Tabel 6.4
Reduktionsfaktor for tetrachlorethylen fra modelrenserier til lejlighed

En beregning af det teoretiske bidrag fra diffusion og konvektion giver en koncentration på 0,018 og 0,06 mg/m³ i henholdsvis lejlighed over modelrenseri 1 og over modelrenseri 2. De beregnede niveauer er ca. 1,5 til 2 gange mindre end de målte. Det skal bemærkes, at der i beregning af konvektion i JAGG modellen (Miljøstyrelsen, 1998) ikke indgår egentlige utætheder, kun revner i betonen (svindrevner). Der findes således ingen modeller til beregning af konvektion, hvis der er tale om store utætheder og revner.

Der kan være flere årsager til forskellene imellem den beregnede værdi og den målte værdi i de to tilfælde. Der kan være tale om egentlige utætheder imellem etagerne, og der kan være bidrag fra afkast for modelrenseri 1. Afkast fra presning foregår bl.a. ud gennem vinduet i modelrenseri 1. I modelrenseri 2 er der efterfølgende konstateret utæthed omkring rørgennemføringer af en bredde på ca. 1 cm rundt om et rør med en diameter på ca. 3 cm.

Derudover kan beregningerne være behæftet med usikkerheder. En væsentlig faktor er materialekonstanten for de forskellige materialer. I beregningerne er det forudsat, at materialekonstanten for beton er 0,008. Denne værdi er fra CEN standarden (EN 12524, 2000). En anden væsentlig usikkerhedsfaktor er luftskiftet i lejligheden over renseriet. Hvis luftskiftet reelt er mindre end 0,5 gange pr. time, f.eks. 0,4 gange pr. time, vil den beregnede koncentration i lejligheden f.eks. øges fra 0,005 til 0,007 mg/m³.

Resultaterne fra målingerne i modelrenserierne tyder på, at det vil være realistisk at nå ned på luftkvalitetskriteriet i modelrenseri 1, hvis det sikres, at der er konstant undertryk i renseriet. Punktudsugning fra bagsiden af maskinen vil i øvrigt bidrage til, at gennemsnitskoncentrationen i luften i renseriet reduceres.

For modelrenseri 2 er det nødvendigt med yderligere tiltag til reduktion af koncentrationen i renseriet. Koncentrationen af tetrachlorethylen i renseriet bør være max. 5 mg/m³, hvis luftkvalitetskriteriet skal overholdes (jf. bilag 5). Den mest effektive måde vil være at reducere ved kilden først, dvs. etablere kulfilter på selve rensemaskinen. Trin 2 er at sikre konstant undertryk i lokalet.

Resultaterne viser, at der er tale om en reduktionsfaktor af størrelsesordenen 170-200 gange i de to modelrenserier. I modelrenserierne vurderes etageadskillelsen at være massiv beton, og de er derfor sammenlignelige på dette punkt. Reduktionsfaktoren kan evt. anvendes til at estimere den forventede koncentration i tilstødende lejlighed, hvis koncentrationen i renseriet er kendt, og der er tale om en tæt etageadskillelse af beton.

For renserier med en rensemaskine i hovedgruppe 1 vurderes det teoretisk som muligt, at opfylde luftkvalitetskriteriet hvis rensemaskinen fungerer optimalt, evt. utætheder i etageadskillelse, vægge og rørgennemføringer er tætnet, vinduer holdes lukkede, døre forsynes med dørpumper, og der er etableret ventilation, som er i kontinuert drift. Ventilationsbehovet afhænger af etageadskillelsen. Det er størst for en diffusionsåben etageadskillelse. Ventilationen skal dog altid som minimum svare til 250 m³ pr. time og anbefales ikke at være større end 1.500 m³.

For renserier med en rensemaskine i hovedgruppe 2 og 3 forudsættes derudover at der på alle renserier etableres de nødvendige foranstaltninger til at ånding fra maskine, aftræk ved lugeåbning og udluftning (afkøling) emitteres via afkast. Samtidig er ventilationsbehovet større, både hvad angår rumventilation og punktudsugning.

Renserier med rensemaskiner i hovedgruppe 2 og 3 skal derudover etablere forsegling af etageadskillelsen for at bringes til at opfylde luftkvalitetskriteriet, hvis ejendommen har en diffusionsåben etageadskillelse.

Umiddelbart kan det ikke vurderes om alle renserier i hovedgruppe 3 kan bringes til at opfylde luftkvalitetskriteriet. Dette kan vise sig urealistisk at opfylde i de situationer, hvor ventilationsbehovet er større end 1.500 m³, som følge af en diffusionsåben etageadskillelse og stor tonnage. Det kan ligeledes ikke vurderes, om der er enkelte renserier i hovedgruppe 2, der ikke kan bringes til at opfylde luftkvalitetskriteriet.

Det skal understreges, at vurderingen af, om luftkvalitetskriteriet er overholdt for rensemaskinerne i hovedgruppe 1, 2 og 3, primært er foretaget på baggrund af teoretiske beregninger og vurderinger m.m. Der er ikke p.t. i praksis eftervist at eksemplerne på handlingsplaner (jf. tabel 8.2) er gennemført og efterfølgende dokumenteret. I forbindelse med senere supplerende målinger, har det ligeledes ikke været muligt, at be- eller afkræfte de teoretisk beregnede reduktionsfaktorer (se bilag 10).

Selv om beregningerne teoretisk set viser, at det er muligt at opfylde luftkvalitetskriteriet, kan der være forhold, der taler for, at det ikke gælder i praksis. Få uopdagede revner og utætte samlinger vil betyde, at tetrachlorethylen transporteres hurtigere, end de teoretiske beregninger viser.

6.2.2 VOC-direktivet

I henhold til VOC-direktivet må den samlede emission af tetrachlorethylen ikke overstige 20 g/kg tøj. Emissionen er defineret i bilag 4 i udkast til bekendtgørelse, som er sendt i høring. Kravet gælder i princippet for alle nye maskiner indkøbt efter bekendtgørelsens ikrafttræden. For eksisterende maskiner vil kravet skulle opfyldes fra 1 november 2007. VOC-direktivet er under implementering i dansk lovgivning.

Hvis rensemaskinerne fungerer optimalt (jf. tabel 4.1 og 4.2), vil alle rensemaskiner i hovedgruppe 1 og 2 teoretisk set kunne overholde VOC-direktivet. Det er mere usikkert, i hvilken grad rensemaskiner i hovedgruppe 3 vil kunne overholde kravet. Det bør derfor indgå i beslutningsgrundlaget ved valg af handlingsplan, jf. afsnit 8. Nye maskiner med indbygget kulfilter (hovedgruppe 1) bør kunne overholde dette krav. Informationer om totalforbrug for modelrenseri 1, jf. tabel 4.4 viser, at kravet er opfyldt for dette.

Informationer om forbruget for modelrenseri 2 viser, at der her er behov for en betydelig reduktion af det totale forbrug for at kunne opfylde dette krav.

Driftsjournaler vil generelt kunne vise, om VOC-direktivet er overholdt ved registrering af totale forbrug af tetrachlorethylen, affaldsmængder med angivelse af andel af tetrachlorethylen og den producerede mængde rensede tøj. Andelen af tetrachlorethylen i affaldet kan bestemmes ved analyse, f.eks. hvis affaldet sendes til Kommunekemi. VOC-direktivet indeholder også et krav om sådanne driftsjournaler eller om miljøstyring/grønt regnskab, der opgør disse mængder på årsbasis (se i øvrigt afsnit 9.1).

6.2.3 B-værdier

Hovedparten af renserierne i hovedgruppe 1 vurderes umiddelbart at kunne overholde B-værdien uden at etablere renseforanstaltninger på afkastet, f.eks. i form af et kulfilter, jf. afsnit 5.1. For at begrænse immissionen vurderes dog, at der mange steder skal etableres forbedrede afkastforhold. Afkast skal som minimum føres 1 meter over tag og i nogle tilfælde endnu højere, jf. afkasthøjderne i tabel 5.2 og 5.3. En begrænsende faktor kan være at opnå byggetilladelse hertil.

For renserier i hovedgruppe 2 og 3 kan det vise sig umuligt at overholde B-værdien uden etablering af filter på afkastet. Der findes kulfiltre på markedet, jf. afsnit 5.3, der kan garantere, at B-værdien overholdes. Det anbefales, at det forinden vurderes, om det er en hensigtsmæssig investering - eller om der alternativt bør investeres i en ny rensemaskine allerede på kort sigt, jf. afsnit 9.

Ovennævnte vurderinger er foretaget på baggrund af OML-beregninger for modelrenserierne og for fiktive renserier med optimalt fungerende rensemaskiner i de 3 hovedgrupper, hvilket således er på baggrund af teoretisk beregnede værdier, jf. afsnit 5 og bilag 7.

6.2.4 Arbejdsmiljø

Mange renserier har i dag ikke den procesventilation, som Arbejdstilsynet kræver. Derudover er der generelt ikke problemer i forhold til opfyldelse af grænseværdien for arbejdsmiljøet viser målinger, der foreligger fra Gladsaxe og nabokommuner (Gladsaxe, 8. december 2000). Der findes dog øjebliksmålinger, hvor niveauerne er tæt på eller over grænseværdien. Niveauet ligger typisk på 1/5 – 1/10 af den nuværende grænseværdi. Arbejdsmiljøet er således væsentligt forbedret i forhold til resultaterne i Miljøprojekt 305 (Miljøstyrelsen, 1995).

Målinger i rumluften i renseriet er gennemført for de to modelrenserier. Målingerne er gennemført over perioder af ca. 2 dages varighed. Resultatet af målingerne fremgår af bilag 2 og 3. De viser, at grænseværdien på 70 mg/m³ er overholdt i alle situationer.

Udsættelsen for andre flygtige stoffer som trichlorethylen og øvrige nedbrydningsprodukter fra tetrachlorethylen, herunder vinylchlorid, er undersøgt i modelrenseri 2. Der er desuden foretaget en generel screening for øvrige flygtige stoffer. Samtidig er der foretaget måling for den aktuelle koncentration af tetrachlorethylen. Resultaterne af målingerne er præsenteret i tabel 6.5.

Tabel 6.5
Flygtige stoffer i modelrenseri 2

Kilde: Måleresultater i bilag 2
Note: * niveauet er under detektionsgrænsen på 6 m g/m3

Målingerne viser, at der sker en vis nedbrydning af tetrachlorethylen i renseriet. Alternativt kan de øvrige chlorerede forbindelser forekomme som forureninger i den væske (tetrachlorethylen), der leveres til renseriet. Niveauerne for nedbrydningsprodukterne er langt under grænseværdierne i arbejdsmiljøet. De er desuden så lave, at det ikke vil få betydning for emission til nabolejlighed, hvis der foretages foranstaltninger til reduktion af tetrachlorethylen.

Gennemførelse af tiltag til begrænsning af emission kan have konsekvenser i forhold til arbejdsmiljøet, herunder selve udførelsen af de enkelte tiltag. Det er nødvendigt, at tiltagene underkastes en sundhedsmæssig vurdering både med hensyn til udførelse og indhold af sundhedsskadelige stoffer.

Arbejdsmiljøet er ligeledes væsentligt for valg af alternative rensemidler, hvor bl.a. brug af kulbrinter indebærer en øget risiko for brandfare, og stofferne i sig selv kan være sundhedsskadelige. Valg af alternative rensemidler bør underkastes en sundhedsmæssig vurdering, før de tages i brug.