Identifikationen er baseret på en overordnet screening. Det har ikke været muligt
inden for projektets rammer at skaffe tilstrækkelig dokumentation for rensemaskinernes
effektivitet og miljø- og sundhedspåvirkninger til at kunne bedømme, om de er
egnede/fremtidssikrede alternativer til tetrachlorethylen. I branchevejledningen for
renserier (Branchesikkerhedsrådet, 1998) og brev fra Miljøstyrelsen til Dansk Renseri
Forening i januar 2001(Miljøstyrelsen, 2001) fremgår ligeledes, at der ikke p.t. findes
et tilstrækkeligt dokumenteret alternativ til tetrachlorethylen. Der er pr. juni 2001
igangsat et projekt under Forskerparken CAT, som omhandler en vurdering af
miljøbelastning og økonomi for alternative rensemetoder. De metoder, der undersøges, er
kulbrinter, Rynex (propylen glycol ether) og Green Earth (silikonebaseret).
En af de alternative løsninger, der kan peges på, er anvendelsen af kulbrinter som
aktivt stof i renseprocessen i stedet for tetrachlorethylen. Der anvendes alifatiske
kulbrinter. Kulbrinterne har forholdsvis god effektivitet med hensyn til rensning af alle
typer af tekstiler (NIOSH, 1998).
Nogle alifatiske kulbrinter, solvent nafta, (CAS nr. 64742-88-7), er på
Miljøstyrelsens liste over uønskede stoffer (Miljøstyrelsen, 2000). Stofferne er
uønskede på grund af deres klassificering som både brandfarlige og sundhedsskadelige.
Ifølge oplysninger fra danske leverandører (HJM Teknik ApS, 2001) anvendes der i Danmark
kulbrinter med et andet CAS nr. (CAS nr. 90622-57-4). Denne stofgruppe består af
isoalkaner og er ikke på listen over uønskede stoffer. Det skal dog understreges, at
stofferne er sundhedsskadelige ved indånding. Samtidig er der fortsat tale om
brandfarlige stoffer.
Risikoen for brandfare betyder bl.a., at der skal træffes særlige foranstaltninger
til forebyggelse af brand. Der findes i dag maskiner på markedet, som er mere sikre end
de første på markedet med hensyn til brand.
Brugen af kulbrinter kræver installering af en ny rensemaskine. En kulbrintemaskine
koster fra 285.000 kr.
I marts 2001var der installeret 10-12 kulbrintemaskiner i Danmark, heraf nogle i
beboelsesejendomme.
Kulbrintemaskiner er i dag i modsætning til tidligere økonomisk set realistiske
alternativer. Klassificeringen af de anvendte stoffer (sundhedsskadelige stoffer ved
indånding) betyder dog, at der er behov for yderligere dokumentation i forhold til risiko
for emission til lejligheder, herunder restindhold i tøjet. Det skal endvidere bemærkes,
at det i EU rapporten (Jourdan, 1991) nævnes, at kulbrintemaskiner giver anledning til et
større bidrag til VOC-emissioner end rensemaskiner, der benytter tetrachlorethylen.
En forholdsvis ny metode til rensning af tekstiler er anvendelse af flydende CO2
som aktivt rensemiddel. Processen foregår under højt tryk. Efter processen er afsluttet
fordampes CO2.
CO2 rensemaskiner er endnu ikke kommercielt tilgængelige i stor
udstrækning. Der er således endnu kun tale om et forsøgsstadie. Fyldningskapaciteten er
typisk 12- 15 kg. Størrelsen af rensemaskinen baseret på CO2 er større end
tetrachlorethylen. (Vaskemik, 2001).
Umiddelbart er metoden god i forhold til miljø og sundhed, men processen er ikke
veldokumenteret. Der kan dog være tale om mindre risiko for forhøjede CO2
koncentrationer i luften i renseriet. Der er ligeledes en sikkerhedsrisiko forbundet med
det høje tryk i maskinen. Derudover er processen kompliceret, og effektiviteten er endnu
ikke tilstrækkeligt belyst.
Metoden vurderes at kunne være et alternativ på længere sigt, afhængig af økonomi,
emission af CO2 og risikoen ved det høje tryk.
En CO2 rensemaskine koster 700.000-1.000.000 kr.
Disse to metoder anvender andre aktive stoffer end de foregående. De aktive stoffer
oplyses ikke fuldt ud. For den ene metode nævnes silikoneforbindelser og for den anden en
blanding af propylen glykolethere.
Green Earth kræver anvendelse af samme type rensemaskine som anvendes til
kulbrintemetoden. Maskinen skal dog være designet specielt til formålet (Green Earth,
2001).
Der foreligger p.t. meget sparsom dokumentation for de to metoder, både med hensyn til
effektivitet og miljø- og sundhedseffekter for de aktive stoffer. Tilgængelige
sikkerhedsdatablade fra Rynex (Rynex, 2001) viser, at der er tale om stoffer med
sundhedsskadelige effekter på hud, luftveje og øjne.
Der er i øjeblikket 3 Rynex rensemaskiner på vej til at blive installeret i Danmark.
Rensemaskiner af denne type kan ikke vurderes tilstrækkeligt på det foreliggende
grundlag. Det kan derfor ikke anbefales at skifte til disse alternativer, før metoderne
er bedre beskrevet og dokumenterede med hensyn til påvirkning i arbejdsmiljø, miljø og
sundhed for brugerne af det rensede tøj. Prisen for en Rynex rensemaskine er fra 420.000
kr.
Omlægning af renseriet til indleveringssted, betyder, at tøjet renses og presses et
andet sted. Der foregår således ikke længere renseridrift i lokalerne. Tøjet
indleveres til rensning og afleveres efter rensning. Efter rensning vil der dog stadig
være et vist restindhold af tetrachlorethylen i tøjet (jf. tabel 4.2).
Som det fremgår af de gennemførte beregninger i bilag 4 og summeret i tabel 4.2, kan
restindholdet i tøjet anslås til 0,8 g/kg tøj. Den samme størrelsesorden for
restindholdet i renset tøj kan findes i litteraturen (NIOSH, 1997 og Forschungsinstitut
Hohenstein, 1995). I sidstnævnte undersøgelse anføres det, at restindholdet varierer
fra 0,2 til 0,9 g pr. kg tøj. Hvis tørreprocessen er for kort kan restindholdet være
højere end det anførte. Undersøgelsen viser en halveringstid på 48 timer, med en
faldende afdampningshastighed. De tyske undersøgelser viser desuden, at bidraget fra
tøjet vil betyde en koncentration i indeluften af størrelsesordenen 0,02 mg/m3
den første dag faldende til 0,004 mg/m3 på dag 4. Det er i deres
undersøgelse forudsat, at restkoncentrationen er 0,5 g pr. kg tøj.
Der er af Miljøstyrelsen igangsat undersøgelser til bestemmelse af indhold og
afdampning af tetrachlorethylen fra renset tøj. Rapporten (Kampsax og Miljøkemi, 2001)
viser initial emissionsrater på 0,1 til 0,95 mg/m²/time og halveringstiden for
afdampning af restindholdet er 74 - 114 timer. Restindholdet i tøjet varierer i den
danske undersøgelse fra 0,1 til 0,3 g/kg.
I tabel 7.1 er angivet resultatet af beregninger for koncentrationen i luften i
indleveringsstedet under forskellige forudsætninger om ventilation og indleverede
mængder af tøj. Der er udelukkende tale om simple beregninger baseret på fortynding af
luften (lineær model).
Afdampningshastigheden fra den tyske undersøgelse er anvendt i tabel 7.1 til at
beregne, hvilke koncentrationer, der kan forekomme i luften i et lokale, der benyttes som
indleveringssted for renset tøj. De er anvendt, fordi den danske undersøgelse er
fremkommet meget sent i forløbet. Derudover er den tyske undersøgelse mere konservativ i
forhold til koncentrationen i renseriet, da den tyske undersøgelse har en kortere
halveringstid for restindholdet. Det betyder en større afdampning med en større
koncentration i indleveringsstedet til følge. En højere koncentration i
indleveringsstedet vil betyde en større risiko for transport til nabolejlighed via
konvektion og/ eller diffusion.
Det er forudsat, at en varierende mængde renset tøj med et restindhold på 0,4 g pr.
kg anbringes i et lokale på 60 m² med et varierende luftskifte fra 0,5 gange pr. time
til 5 gange pr. time. De 0,5 gange pr. time svarer til naturlig ventilation. Restindholdet
i tøjet er sat som et gennemsnit af det forventede restniveau efter presning (se tabel
4.2).
Tabel 7.1
Anslåede max. koncentrationer i mg/m3 til luften i indleveringsstedet fra
renset og presset tøj
Kilde: Anslåede niveauer på basis af litteraturdata (Forschungsinstitut
Hohenstein, 1995)
25 kg pr. dag svarer til en årlig produktion på ca. 8 tons og de 50 kg svarer til ca.
15 tons årligt.
Det skal bemærkes, at beregningerne er foretaget under forudsætning af, at tøjet
presses så restindholdet maksimalt er 0,4 g/kg tøj efter rensning. Hvis der er tale om
et større restindhold i tøjet vil det betyde højere koncentrationer end de i tabel 7.1
anførte. Et restindhold på 1 g/kg tøj (en dårligt fungerende rensemaskine) og et lavt
luftskifte vil betyde, at der kan forekomme koncentrationer i luften på mere end 5 mg/m3.
Ovenstående beregninger og beregningerne i bilag 5 af de maksimalt tilladte
koncentrationer med og uden undertryk tyder på, at lokaler kan anvendes som
indleveringssted, hvis lokalet er tætnet mod nabolejlighed og der er en etageadskillelse
af massiv beton. Det vil dog være hensigtsmæssigt at etablere permanent rumventilation
med min. 250 m3 pr. time, så der sikres undertryk, jf. bilag 6. Ved en stor
årlig produktion (> 15 tons) kan der være behov for yderligere tiltag.
En måling foretaget i et indleveringssted viser en koncentration i indleveringsstedet
på 0,5 - 0,6 mg/m3 og en koncentration i lejligheden på 0,0015 mg/m3
(Miljøkontrollen, juni 2001), hvilket illustrerer at det kan lade sig gøre at opfylde
luftkvalitetskriteriet. Det skal bemærkes, at der er tale om en etageadskillelse af
beton.
Hvis der er tale om en etageadskillelse af træ og indskudsler, er det som minimum
nødvendigt, at der er konstant rumventilation/udsugning så det sikres, at der er
konstant undertryk. For at sikre undertryk, er det nødvendigt med en minimum luftmængde
på 250 m3 pr. time (se bilag 6). Det kan dog ikke udelukkes, at det kan være
vanskeligt at overholde luftkvalitetskriteriet, hvis der opbevares store mængder renset
tøj.
| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |