| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Forekomst af Legionella i varmvandssystem

5. Forekomst i relation til drifts- og anlægsforhold

5.1 Relationer til temperatur

Brugsvandets temperatur er blevet målt og registreret tre karakteristiske steder i anlæggene. De tre steder er fremløb fra boilerrum – ved afgang beholder/veksler – cirkulationsretur fra ledningsnettet og ved tapsted, hvor vandprøven blev taget.

Resultaterne af Legionella-dyrkningen for de 22 anlæg – fra første prøve – er grafisk blevet sammenholdt med de målte temperaturer. Det vises i figur 5.1.1, figur 5.1.2 og figur 5.1.3, der således består af tre grafer, hver med 22 punkter, idet dog grafen for cirkulationsreturen kun har 20 punkter. Der er anvendt forskellige punktsymboler for hver af de fem undersøgte ejendomskategorier, og hvor kategorien beboelse udgør 13 punkter. I graferne er anvendt en logaritmisk ordinatakse for legonellakim for at kunne tydeliggøre både store og små værdier. I graferne, fig. 5.1.1 - 5.1.3 er de tre anlæg uden påvist Legionella angivet med mindsteværdien 10⁰ lig med 1. Bemærk, at graferne er gengivet i større format i bilag C1, C2 og C3.

Ved vurdering af graferne kan de to punkter for idrætsanlæggenes badetemperatur, hvortil der blandes ca. 38° C i boilerrummet, holdes adskilt, idet de øvrige 20 er fra anlæg, der i hovedprincippet er designet til sammenlignelige driftsforhold. For de 20 anlæg ses at temperaturen i boilerrummet varierer fra 48 til 60° C, medianen er 55° C. Der er tre anlæg uden Legionella , et med kun ca. 10 cfu/l, et anlæg med ³ 4,9 x 10⁶ cfu/l, mens de øvrige anlæg ligger tættere omkring medianen 10⁴ cfu/l. Alt i alt kan der ikke ses nogen klar relation mellem temperatur og Legionella, som f.eks. at vand med lavere temperaturer end 50°C medfører højere koncentration af Legionella.

I grafen for cirkulationsreturen ses de tilsvarende punkter, dog kun 20 punkter, men nu placeret ved en lavere temperatur. For temperaturen i 18 anlæg – ekskl. idrætsanlæg – er der her en større spredning, fra 40 til 56° C, og medianen er ca. 49° C.

I grafen for tapstedets temperatur er der – ekskl. idrætsanlæg – en endnu større spredning på temperaturen i de 20 anlæg, fra 30 til 55° C, og medianen er også her ca. 49° C.

Ved lineær regressionsanalyse blev det undersøgt, om der var korrelation mellem logaritmen til de fundne legionellakimtal i vand fra tapstederne (udtaget efter instruks A) og den målte temperatur i vandet ved hhv. boilerrum, cirkulationsreturen og tapsted. For at data skulle være sammenlignelige, blev dette kun undersøgt for kategorien beboelsesejendomme (N=13). Der blev kun fundet en signifikant korrelation mellem kimtal og temperatur for tapstederne. Korrelationskoefficienten var –0,60, hvilket vil sige, at kimtallet falder med stigende temperatur, vel at mærke kun indenfor det undersøgte temperaturinterval, der for tapsted/beboelse var 39°C – 51°C (Bilag D) . Signifikansniveauet var hhv. ³ 95% ved F-test og ³ 97,5% efter Students T-test. Der var således ingen signifikant sammenhæng mellem kimtal i vand fra tapsted og temperaturen i vand fra boilerrum eller cirkulationsreturen. (Forekomst af Legionella i vand fra boilerrum og cirkulationsreturen er ikke undersøgt.)

Ligeledes blev korrelationen ringere, hvis data fra andre kategorier blev inddraget i beregningerne.

Se her!

Figur 5.1.1, Figur 5.1.2 og Figur 5.1.3
Legionellaindhold i forhold til vandtemperatur i boilerrum, i cirkulationsretur og ved tapsted

5.2 Andre relationer og iagttagelser

På basis af det relativt begrænsede antal anlæg, er det vanskeligt at angive sikre relationer, da der er forskelle på anlæggenes udformning mv. Man kan dog prøve at iagttage - jf. figurer og notatskemaer i bilag - om der har været andre forskelle ud over vandtemperaturen i nogle af de anlæg med lave koncentrationer af Legionella kim og anlæg med høje kimtal.

Tabel 5.2.1
Anlæg med lave koncentrationer af Legionella ved tapsted

En forklaring på det relativt lave indhold af Legionella ser ud til at være en høj tapstedstemperatur på 50- 51°C for fem af anlæggene, og i tilfælde af en lavere temperatur en kort opholdstid for vandet (£ 10 timer). Det må bemærkes, at når idrætsanlægget (OS4P) med blandet vand ved 37°C har et i forhold til temperaturen trods alt begrænset indhold af Legionella, er forklaringen her sandsynligvis den korte opholdstid i blandesystemet (7 timer). Tapstedets temperatur på skolen, anlægskode SM2U, er muligvis atypisk, da der blev målt en langt højere temperatur (50°C) ved andre tapsteder.

Tabel 5.2.2
Anlæg med høj koncentration af Legionella kim ved tapsted

Beboelsesanlægget JA3P har 2 VVB i serie. Den første vandprøve, der var uklar, blev udtaget fra et tapsted, der sjældent anvendes, hvilket forklarer det højere indhold af Legionella sammenlignet med den anden prøve, der blev udtaget fra et tapsted i en lejlighed med regelmæssigt forbrug. Opholdstiden på skolen SM2G er meget lang, og den er i weekends på virksomheden DI2P formodentlig 3 dage samtidig med, at temperaturen i VVB nedsættes fra 60°C til 50° C.

Øvrige iagttagelser:

Der er i alt fem anlæg med flere VVB. Det er i fire beboelser (TI2K, GU3P, AM4P og ovennævnte JA3P) og et plejehjem (AL2L). Disse anlæg har alle et Legionella-indhold på 10³ cfu/liter eller derover. Der er to anlæg uden beholder og egentlig opholdstid for vandet, men med varmevekslere, hvor der i en beboelse (VI3L) kun var 10-20 cfu/l. I en anden beboelse (UT3S), hvor veksleren i øvrigt er helt ny, men tappetemperaturen kun 39°C , var indholdet så højt som 4,6x10⁴ cfu/liter.

På det sidste rørstykke til et tapsted – koblingsledningen - vil der, når der ikke tappes, være en vis mængde stillestående vand, der afkøles i forhold til temperaturen i fordelingssystemet med konstant cirkulation. Det siger sig selv, at koblingsledningen eller tilsvarende en fordelingsledning uden cirkulation til nogle få tapsteder bør indeholde så lille en stillestående vandmængde som muligt. Ledningslængden bør være kort og rørdimensionen lille.

I undersøgelsen var temperaturen ved tapstederne først stabil efter i gennemsnit 2 minutters tapning (1–4 min.), og gennemsnittet for anlæggene var i øvrigt ca. 49°C. Regnes med en moderat tappehastighed på 4 liter/min., er der således blevet tappet 8 liter vand. Dette antages at være størrelsesordenen af den stillestående vandmængde.

Er koblingsledningens dimension som eksempel et ½ tomme stålrør (rumfang 0,2 liter/meter) kan længden med ovennævnte tappemængde og –tid udregnes til 40 meter. I praksis er en separat koblingsledning sjældent så lang – det kan være en fordelingsledning af større dimension til flere tapsteder, men uden cirkulation – det afgørende er imidlertid, at det tager lang tid og er en lang vej i et rørsystem at skulle tappe 8 liter.

Hvis der kun er 1 liter stillestående vand før et tapsted, vil der med ovennævnte moderate tappehastighed kunne fås tilstrækkeligt varmt vand fra det cirkulerende system i løbet af ca. 15 sekunder. En koblingsledning af ½ tomme galvaniseret stålrør må da maximalt være 5 meter lang. Anvendes kobberrør af lille dimension (ø10/8,4 mm og rumfang 0,05 liter/meter) – eller tilsvarende dimension af andet materiale – kan denne være op til 20 meter lang.

5.4 Konklusion

Ved at sammenholde koncentrationen af Legionella i vandprøverne fra tapsted på de 13 beboelsesanlæg med vandtemperaturer målt henholdsvis ved tapstedet, i boilerrum og for cirkulationsreturen viser resultaterne, at der er størst sandsynlighed for en relation i forhold til temperaturen ved tapstedet. Hér var en signifikant negativ korrelation. Det er således ikke alene afgørende hvilken temperatur, der er i varmtvandsbeholderen, da forholdene i ledningssystemet spiller en væsentlig rolle for, hvor mange legionellakim, der er i tapvandet. Udover temperaturen tyder det på, at lang opholdstid i vandet i selve anlægget og ringe flow fra tapstedet (jævnfør beboelsesanlæg JA3P) kan medføre høje kimtal.

Meget få anlæg overholder den anbefalede driftstemperatur (60°C i varmtvandsbeholder, min. 50°C ved tapstedet indfor 20-30 sekunder og min. 50°C for cirkulationsreturvandet (34)), og derfor kan denne undersøgelse hverken be- eller afkræfte, at driftstemperaturen alene er nok til at sikre en lav koncentration af Legionella.

Som følge af undersøgelsens begrænsede omfang hviler andre iagttagelser på et spinkelt grundlag, herunder at længere opholdstid for vandet i beholderen, f.eks. mere end 1 døgn, kan give høje koncentrationer af Legionella i vandet. Det samme gælder anlæg med flere beholdere i serie. Anlæg med badevandstemperaturer på ca. 37°C må anses for potentielt risikable, med mindre der er etableret særlige driftsmæssige procedurer.

De fleste af undersøgelsens prøver er taget fra tapsteder, der forsynes gennem relativt lange koblingsledninger eller fordelingsledninger uden cirkulation, hvilket har betydet en anslået stillestående vandmængde på ca. 8 liter som gennemsnit for anlæggene. Forudsættes der maksimalt 1 liter stillestående vand før et tapsted, vil der være mulighed for at tappe tilstrækkeligt varmt vand efter ca. 15 sekunder. Svarende til et indhold på 1 liter vand, kan en koblingsledning af ½ tomme galvaniseret stål maksimalt være 5 meter lang, og én af mindste dimension i kobber eller andet materiale maksimalt være 20 meter.

Andre forhold er blevet undersøgt såsom ejendomskategori, -størrelse og –alder, elektrolyse/ vandbehandling samt rørmaterialer uden at det har været muligt at drage konklusioner. Slamdannelse, rensning og øvrig flora og fauna er ikke undersøgt.