|
Statistik for behandling af organisk affald fra husholdninger - Revideret udgave 1. Metode
1.1 Baggrund og formålDette notat indeholder statistik for behandling af organisk affald indsamlet fra husholdninger m.v. Notatet benævnes i det følgende "Statistik for behandling af organisk affald fra husholdninger 1999". Siden 1992 er der årligt udarbejdet en kompoststatistik. "Statistik for behandling af organisk affald fra husholdninger" indeholdt oplysninger om:
Fra 1994 har "Statistik for behandling af organisk affald fra husholdninger" endvidere indeholdt en opgørelse af skønnede omfang af hjemmekompostering af vegetabilsk dagrenovation. Statistik for hjemmekompostering findes for 1999 i et selvstændigt notat. 1.2 Afgrænsning og definitioner1.2.1 Kompostering1.2.1.1 Komposteringsanlæg Ved komposteringsanlæg forstås anlæg, der modtager og komposterer organisk affald. Det er afgørende, at der foregår en egentlig kompostering. Anlæg, som udelukkende sønderdeler (flishugger) have- og parkaffald (HPA), er ikke omfattet af denne statistik. Såfremt et anlæg både fremstiller og afsætter flis (uden efterfølgende kompostering) og fremstiller kompost, så indgår alene den del af den tilførte mængde, der efterfølgende komposteres, i statistikken. Anlæg som kun behandler have- og parkaffald fra kirkegårde er heller ikke medtaget. Hovedparten af disse anlæg behandler enkeltvis kun meget små mængder HPA. Oftest er der ikke tale om en egentlig kompostering (affaldet hugges til flis og spredes på ubenyttede arealer), og kompost eller flis anvendes udelukkende af den enkelte kirkegårdsforvaltning på egne arealer. 1.2.1.2 Organisk affald til kompostering Det organiske affald, der behandles på komposteringsanlægget skal som minimum omfatte én af følgende tre affaldstyper:
Indgår andre affaldstyper end ovenstående i komposteringen, så medregnes den samlede affaldsmængde – det vil sige alt tilført affald indgår i opgørelsen. 1.2.1.3 Kompost Ved kompost forstås det faste produkt, som er tilbage efter endt behandling på anlæggene. 1.2.1.4 Komposteringsmetoder I statistikken for behandling af organisk affald fra husholdninger benyttes følgende definitioner på anvendte behandlingsmetoder på anlæggene:
De to førstnævnte metoder benævnes også som "lavteknologiske", mens de to andre benævnes "højteknologiske". 1.2.2 Bioforgasning1.2.2.1 Biogasanlæg Biogasanlæg opdeles normalt i to typer: biogasgårdanlæg og biogasfællesanlæg. Biogasgårdanlæg behandler alene gylle fra husdyrproduktion. Biogasfællesanlæg modtager og behandler også andre affaldstyper – typisk restprodukter fra industrien eller eventuelt kildesorteret, organisk dagrenovation. Det er alene biogasfællesanlæg, der modtager og behandler kildesorteret, organisk dagrenovation, der indgår i nærværende statistik. Biogasgårdanlæg og biogasfællesanlæg, der alene modtager og behandler industriaffald samt gylle indgår ikke. Såfremt et biogasfællesanlæg modtager og behandler andre affaldstyper end kildesorteret, organisk dagrenovation, så medregnes som udgangspunkt hele den behandlede affaldsmængde i statistikken. I denne statistik benyttes betegnelsen "Biogasanlæg" for de biogasfællesanlæg, som modtager og behandler kildesorteret, organisk dagrenovation. Indberetning sker direkte fra fem biogasanlæg. 1.2.2.2 Restprodukt m.v. Biogasanlæg, der modtager og behandler kildesorteret, organisk dagrenovation, fremkommer som regel et fast restprodukt. Det faste restprodukt udtages ofte fra forbehandlingen. Restproduktet kan eventuelt komposteres og efterfølgende afsættes som anden kompost. Som regel bliver det faste restprodukt, der udtages fra biogasanlæggenes forbehandling ført direkte til forbrænding. Mængden af fast restprodukt opgøres ligesom produktionen af gas og flydende restprodukt (gødningsvæske). Gassen anvendes til energifremstilling og gødningsvæsken bruges til jordbrugsformål. 1.3 Statistikkens grundlagOplysninger om mængden af:
er indberettet direkte af kompost- og biogasanlæg i Danmark. Af Figur 1 ses, hvad der indgår i "Statistik for behandling af organisk affald fra husholdninger 1999". Mængden af tilført organisk affald, den producerede kompost, sigterest, lager af kompost og mængden af fraført kompost indgår i statistikken. Der er dog ikke tale om en egentlig massestrømsanalyse. Omsætningstabet (afdampning) ved kompostering af det organiske affald indgår således ikke i statistikken. Der tages heller ikke højde for den tidsforskydning, der ligger i selve komposteringsprocessen fra affaldet bliver til færdig kompost.
Figur 1 På lignende vis kan der opstilles et flowdiagram "fra organisk affald til biogas". I Kommunedatabasen indgår oplysninger om kompost- og biogasanlæg, /2/. Som udgangspunkt er samtlige anlæg i databasen kontaktet. Det svarede til de 4 biogasanlæg og 132 kompostanlæg anlæg, der indberettede til "Kompoststatistikken" i 1998. 6 nye kompostanlæg er blevet kontaktet i årets statistik. 2 biogasanlæg, der i 1999 på forsøgsbasis behandlede kildesorteret dagrenovation, er også medtaget i årets Statistik for behandling af organisk affald fra husholdninger. To anlæg, der også tidligere år har indberettet til "Kompoststatistikken" er i dette års statistik hver blevet opdelt i to anlæg. Det skyldes, at på samme adresse findes to typer anlæg. I alt er der således kontaktet 6 biogasanlæg og 140 kompostanlæg. To anlæg er nedlagt og har ikke produceret og afsat kompost i 1999. Disse anlæg er taget ud af nærværende statistik, og anlæggene vil fremover ikke blive kontaktet. Fire anlæg registreret som "kompostanlæg" har alene fliset det modtagne have-/parkaffald. De modtagne mængder indgår derfor ikke i opgørelsen. Anlæggene vil også blive kontaktet næste år, idet nogle kan begynde at kompostere det organiske affald. Et biogasanlæg (Århus) modtog ikke kildesorteret, organisk dagrenovation i 1999 og de øvrige tilførte mængder indgår derfor heller ikke opgørelsen. Anlægget vil også blive kontaktet næste år, idet anlægget senest fra 2001 skal modtage og behandle kildesorteret, organisk dagrenovation. Tabel 1.1 viser hvor mange anlæg, der indgik i Statistik for behandling af organisk affald fra husholdninger 1998 og 1999. Tabel 1.1
Kilde: Statistik for behandling af organisk affald fra husholdninger 1998 og 1999 Alle anlæg (140 kompostanlæg og 6 biogasanlæg) er kontaktet skriftligt. Anlæggene modtog et følgebrev, et stamkort, et indberetningsskema, en vejledning samt et brev der redegjorde for skift af konsulent. Stamkortet indeholder oplysninger om anlæggets adresse, kontaktperson, kapacitet og behandlingsmetode. Manglende og ukorrekte oplysninger revideres af anlægget. På indberetningsskemaet oplyses de tilførte, producerede og fraførte mængder. Anvendelsesområde og eventuel pris for den afsatte kompost indberettes ligeledes. Stamkort og indberetningsskemaer blev udsendt i september 2000. I oktober blev der udsendt en skriftlig rykker, og der er efterfølgende blev fulgt op med telefoniske rykkere til de anlæg, der ikke har svaret. De sidste indberetninger er modtaget medio december. Jvf. Tabel 1.1 indgår 5 biogasanlæg og 134 kompostanlæg i "Statistik for behandling af organisk affald fra husholdninger 1999". Af de 134 kompostanlæg var der ét anlæg, der nægtede at indberette oplysninger. To andre anlæg havde ikke tid til at indberette data. For disse tre anlæg er data fra forrige år anvendt. 1.3.1 EnhederI "Statistik for behandling af organisk affald fra husholdninger 1999" er mængden af tilført affald samt mængden af behandlet, lagret og fraført kompost i alle tilfælde opgjort i tons. Alle anlæg blev bedt om så vidt muligt at oplyse mængden i tons. Nogle anlæg oplyste dog alene volumen (m3) af modtaget affald (HPA) og/eller af produceret og fraført kompost. Hvor anlæggene kun oplyste mængden i m3 er denne blevet omregnet til tons. Omregningsfaktorer fremgår af Tabel 1.2 Tabel 1.2
|
