| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Statistik for behandling af organisk affald fra husholdninger - Revideret udgave

2. Kortlægningens resultater

Dette kapitel er baseret på indberetninger fra kompost- og biogasanlæg. De indberettede oplysninger omhandler de tilførte, behandlede og fraførte mængder for anlæggene. I statistikken indgår oplysninger dels fra de 5 biogasanlæg, der blandt andet modtager og behandler kildesorteret, organisk dagrenovation, dels fra 134 kompostanlæg, der komposterer affald fra private husstande.

I afsnit 1.3 er nærmere beskrevet hvilke anlæg, der har indberettet data til denne statistik.

Hovedparten af anlæggene drives i kommunalt, fælleskommunalt eller andet offentligt ejet selskabs regi, og behandler fortrinsvis have- og parkaffald (HPA) af lokal oprindelse. Anlæggene er normalt lokaliseret i tilknytning til et eksisterende knudepunkt for affaldshåndteringen, f.eks. en omlastestation, en materialegård, en container-, genbrugs-, losse- eller fyldplads.

2.1 Anlægstyper og behandlingsmetoder

Dataleverandørerne er inddelt i anlægstyper efter hvilke affaldstyper anlæggene modtager i 1999.

Type 1 anlæg

Anlæg, som blandt andet modtager og behandler dagrenovation, benævnes "Type 1" anlæg – uanset hvilke andre affaldstyper som måtte behandles her. De fem biogasanlæg indgår under Type 1 anlæg. Herudover er der 13 kompostanlæg, der modtager kildesorteret organisk dagrenovation

Type 2 anlæg

Anlæg, der udelukkende modtager og behandler HPA, benævnes "Type 2" anlæg. Der er 111 af disse Type 2 anlæg

Type 3 anlæg

Andre anlæg betegnes "Type 3". Her indgår f.eks. anlæg, som behandler have- og parkaffald (HPA) i kombination med en eller flere andre organiske affaldstyper (dog ikke dagrenovation) f.eks. husdyrgødning eller slam fra rensningsanlæg. 10 Type 3 anlæg har indberettet til Statistik for behandling af organisk affald fra husholdninger.

Af Tabel 2.1 fremgår antallet og typer af anlæg, som har indberettet til denne statistik i årene 1995 til 1999. Indberetningerne går tilbage til år 1991 og i Appendiks 1 findes en ukommenteret liste af tabeller med historiske data tilbage til 1991. I resten af dette kapitel indgår alene statistiske data for de seneste 5 år.

Tabel 2.1
Anlæg fordelt på anlægstyper

18 anlæg behandlede kildesorteret dagrenovation i 1999, hvilket er samme antal som året før. To anlæg er nye i forhold til sidste år, mens to anlæg ikke modtog dagrenovation i 1999.

Antallet af Type 2 anlæg er siden sidste år steget med 9. Tilvæksten i Type 2 anlæg skyldes dels flere nye anlæg af denne type, dels at to tidligere registrerede Type 1 anlæg også har haft et Type 2 anlæg på samme adresse - anlæggene er nu udskilt på de rette typer. Fire mindre anlæg fliser udelukkende, og indgår ikke i statistikken.

For et Type 1 anlæg og tre Type 2 anlæg har det af forskellige grunde ikke været muligt at indhente oplysninger om de modtagne og behandlede mængder i 1999. For de fire anlæg indgår de i 1998 indberettede mængder.

Tabel 2.2
Affaldstyper modtaget og behandlet på de tre anlægstyper, 1999.

Af Tabel 2.2 ses, at 131 anlæg har modtaget og behandlet have- og parkaffald (HPA), hvilket er syv flere end i 1998. Ni anlæg har modtaget slam fra rensningsanlæg, hvilket er to færre end i 1998. Andet organisk affald er fortrinsvis husdyrgødning.

Anlæggene benytter forskellige metoder til kompostering af affaldet. Tabel 2.3 viser fordelingen mellem de forskellige behandlingstyper.

Tabel 2.3
Anlæg fordelt på anlægstyper og behandlingsmetoder, 1999.

Den almindeligste behandlingsmetode er milekompostering. I alt 118 anlæg anvender alene denne metode. 10 anlæg benytter madraskompostering, to steder efterfulgt af milekompostering. Tromleanlæggene anvender ligeledes milekompostering under efterkomposteringen.

2.2 Tilført affaldsmængde

Alle anlæg har indberettet mængden af tilført affald.

Med forbehold for den usikkerhed, der er nævnt under afsnit 3.3, opgøres her mængden af tilført organisk affald.

2.2.1 Tilført have- og parkaffald, HPA

Af Tabel 2.4 fremgår den totale tilførte mængde have- og parkaffald for 1999 fordelt på anlægstyper. 470.000 tons – svarende til 70 pct. af det tilførte HPA – behandles på anlæg, som udelukkende håndterer HPA.

Tabel 2.4
Den tilførte mængde have- og parkaffald, fordelt på anlægstyper, 1999.

2.2.2 Dagrenovation tilført anlæggene

Femten af de 18 Type 1 anlæg angiver antallet af husstande, der i 1999 leverede organisk dagrenovation kompost- og biogasanlæggene.

Biogasanlægget i Århus har tidligere år modtaget en del af det affald, som ellers behandles på kommunens komposteringsanlæg. I 1999 er der ikke modtaget og behandlet kildesorteret, organisk dagrenovation på biogasanlægget i Århus. Anlægget indgår ikke i årets statistik.

Anlæggene har samlet oplyst, at de modtog organisk dagrenovation fra 262.000 husstande i Danmark i 1999.

Fordelingen mellem kildesorteret - vegetabilsk hhv. vegetabilsk og animalsk - dagrenovation tilført anlæggene fremgår af Tabel 2.5.

Tabel 2.5
Dagrenovation tilført Type 1 anlæg fordelt på fraktioner. Tons

Kildesorteret vegetabilsk dagrenovation udgør 20 pct. af den til anlæggene tilførte mængde dagrenovation. Andelen af vegetabilsk dagrenovation er faldet i forhold til 1998. Samtidig er mængden af kildesorteret dagrenovation tilført kompost- og biogasanlæg igen i 1999 reduceret.

Ren vegetabilsk dagrenovation behandles udelukkende på kompostanlæg, hvor komposteringen foregår i miler. Der er tidligere konstateret fejl i anlæggenes indberetninger af hvilken fraktion af organisk dagrenovation, der indsamles. Fra 1998 er fraktionsopdelingen for samtlige anlæg kvalitetssikret via de kommunale sorteringsvejledninger, som findes i Videncentrets Kommunedatabase, /2/.

Tabel 2.6 viser fordelingen af, hvorledes dagrenovation behandles.

Tabel 2.6
Behandling af dagrenovation fordelt på behandlingsmetoder. Tons

Faldet i mængden af kildesorteret dagrenovation tilført biogasanlæg fra 1995 til 1997 skyldes lukningen af anlægget i Helsingør i sommeren 1996.

2.2.3 Organisk affald fordelt på affaldstyper

Af Tabel 2.7 fremgår den tilførte mængde organisk affald fordelt på affaldstyper.

Tabel 2.7
Tilført organisk affald fordelt på affaldstyper, 1999. Tons

I 1999 blev anlæggene således tilført i alt 1.042.000 tons affald til kompostering og/eller bioforgasning. Heraf udgjorde have- og parkaffald 59 pct.

Husdyrgødning til bioforgasning udgjorde 254.000 tons svarende til 24 pct. af affaldsmængde. Andelen af husdyrgødning til bioforgasning skævvrider den foreliggende statistik, idet denne affaldstype kun indgår i statistikken, fordi anlæggene samtidig behandler dagrenovation. Imidlertid udgør andelen af dagrenovation, der tilføres det enkelte biogasanlæg kun 0,2 - 3,5 pct. af den samlede affaldsmængde tilført det enkelte biogasanlæg. På de fleste biogasanlæg påvirkes den tilførte og behandlede affaldsmængde ikke væsentligt af om dagrenovation tilføres anlægget eller ej.

Tabel 2.8
Affald tilført kompost- og biogasanlæg. Tons

Følgende bemærkninger kan knyttes til mængden af de enkelte affaldstyper i Tabel 2.8 og udviklingen heraf i forhold til tidligere år.

Mængden af dagrenovation tilført kompost- og biogasanlæg er faldet med 3.000 tons (svarende til 7 pct.) i forhold til 1998. Der er ikke noget generelt billede for udviklingen af dagrenovation tilført det enkelte anlæg fra 1998 til 1999. Nogle anlæg fik tilført en stigende mængde, mens flere fik tilført en mindre mængde.

Fra 1997 til 1998 skete der et mindre fald i mængden af kildesorteret organisk dagrenovation. Den gang skyldtes det, at knap halvdelen af anlæggene registrerede et fald i den modtagne mængde, mens de resterende anlæg kun havde en mindre stigning i den tilførte mængde.

Mængden af have- og parkaffald til kompostering er fra 1998 til 1999 steget med 97.000 tons (svarende til 19 pct.), hvilket er en stor stigning efter en relativt begrænset stigning fra 1997 til 1998. Anlæggene har generelt oplyst om en stigende mængde HPA. En del af stigningen skyldes også anlæg, der ikke tidligere har indberettet til statistikken. Nogle anlæg modtager HPA som flises og straks udlægges på grønne arealer – denne mængde er ikke omfattet af nærværende statistik.

Mængden af slam, der er behandlet på kompost- og biogasanlæg, er steget med 23.000 tons (svarende til 40 pct.) fra 1998 til 1999. Slam behandles primært på Type 3 anlæg. Af indberetningerne fremgår, at Type 3 anlæggene generelt har modtaget en større mængde slam end i 1998. I årets statistik indgår også tre Type 3 anlæg, der ikke tidligere har indberettet til statistikken.

Af Tabel 2.8 ses en mindre stigning på 15.000 tons (svarende til 6 pct.) i mængden af husdyrgødning til bioforgasning fra 1998 til 1999. Opgørelsen over mængden af husdyrgødning kan synes ret tilfældig, idet mængden blandt andet afhænger af om et givet biogasanlæg på forsøgsplan har modtaget dagrenovation til bioforgasning.

Stigningen fra 1995 til 1996 skyldes primært åbningen af det nye biogasfællesanlæg i Århus (i 1996). Stigningen fra 1996 til 1997 skyldes hovedsageligt større mængder gylle på anlægget i Århus. Stigningen fra 1997 til 1998 kan tilskrives ibrugtagningen af biogasanlægget i Vaarst-Fjellerad. Det sidste års stigning er dog mere beskedent, da Vaarst-Fjellerad først åbnede for behandling af dagrenovation i efteråret 1998. For indeværende år udgår anlægget i Århus, to nye indgår på grund af forsøgskørsler. Endelig har ét anlæg (Vaarst-Fjellerad) separat bioforgasning af dagrenovation, hvorfor husdyrgødning tilført dette anlæg holdes ude af årets statistik.

2.2.3.5 Andet organisk affald

Der har i 1999 været en stigning i mængden af andet organisk affald på 5.000 tons (svarende til 10 pct.). Stigningen i mængden af andet organisk affald fra 1997 til 1998 skyldes hovedsageligt, at biogasanlæg i den periode behandlede en større mængde af forskellige typer industriaffald.

2.3 Produceret og fraført kompost m.v.

Anlæggene har indberettet mængden af såvel produceret kompost som fraført, færdig kompost. Herudover indberettes mængden af fraført sigterest. Endelig har biogasanlæg indberettet den fraførte gødningsvæske samt den producerede mængde biogas.

Det kompostlignende restprodukt fra produktion af biogas er henregnet til fraktionen "kompost". Fra næste år bør restproduktet måske snarere henregnes som sigterest. For at restproduktet skal kunne anvendes på linie med kompost skal det først komposteres eller på anden måde behandles.

Tabel 2.9
Produceret færdig kompost, sigterest, gødningsvædske og biogas fordelt på anlægstyper, 1999.

2.3.1 Færdig kompost

Af Tabel 2.9 fremgår, at der er produceret 388.000 tons færdig kompost på anlæggene i 1999. Heraf er 293.000 tons (svarende til 76 pct.) udelukkende fremstillet af HPA.

I lighed med tidligere år har Type 3 anlæg angiveligt fraført en større mængde kompost end de har produceret. Dette kan betyde, at der er fraført kompost fra lager, men kan også skyldes usikkerhed i opgørelsen (se afsnit 3.2).

Udviklingen i mængden af kompost produceret og fraført anlæggene i perioden 1995 til 1999 fremgår af Tabel 2.10.

Tabel 2.10
Produceret og fraført kompost m.v. i perioden. Tons

For både den producerede og den fraførte mængde kompost kan der i 1999 registreres en markant stigning i forhold til den faldende mængde fra 1997 til 1998.

Den tilførte mængde kildesorteret, organisk dagrenovation bidrager minimalt til produktionen af biogas - sandsynligvis under 1 pct. Derfor kommenteres udviklingen i mængden af biogas fra tidligere år ikke nærmere her.

Tabel 2.11 viser udviklingen i mængden af produceret kompost i forhold til mængden af fraført kompost.

Tabel 2.11
Ændring i den indberettede mængde produceret og fraført kompost.

I 1999 blev der således produceret 18.000 tons kompost mere end, der er fraført anlæggene. Mængden af fraført kompost er gennem årene steget hurtigere end mængden af produceret kompost.

Den producerede mængde kompost steg med 34 pct. fra 1998 til 1999. Den fraførte mængde kompost steg med 38 pct. i samme periode.

Af tidligere års indberetninger fremgår, at mængden af produceret kompost altid har været større end mængden af fraført kompost. De senere år er forskellen i produceret og fraført kompost blevet mindre. Alt andet lige betyder det, at anlæggene stadig oparbejder lagre af færdig kompost.

2.3.1.1 Sigterest

Tolv af de 18 anlæg, som modtog kildesorteret dagrenovation (Type 1 anlæg), angiver, at have fraført sigterest i løbet af 1999. Dette gælder også for 23 af 111 Type 2 anlæg og 4 ud af 10 Type 3 anlæg.

2.3.2 Lagerbeholdning

Fra 1997 har anlæggene indberettet lagermængden ved begyndelsen og slutningen af året. Pr. 1. januar 1999 var lagerbeholdningen 248.457 tons og den var steget til 265.061 tons pr. 31. december 1999. 96 anlæg havde kompost på lager pr. 31. december 1999.

Lageret af færdig kompost er således øget med godt 17.000 tons i løbet af 1999, hvilket stort set svarer til stigningen i den producerede men ikke afsatte mængde på 18.000 tons – jvf. Tabel 2.11

Produktion af færdig kompost, den fraførte mængde og lagerbeholdningen stemmer således godt overens for året 1999.

Der er en stigning i den indberettede lagermængde fra d. 31. december 1998 (opgjort i statistikken for 1998) og til den 1. januar 1999. Forskellen i lagermængden de to datoer er opgjort til 11.000 tons - eller 4 pct. af lagermængden opgjort pr. 1. januar 1999. En del af denne lagerstigning skyldes, at nye kompostanlæg indgår i årets statistik.

2.4 Anvendelsen af kompost

Anlæggene har i årets indberetning skønnet en fordeling for anvendelsen af den fraførte kompost. Ikke alle anlæg fører en selvstændig statistik for anvendelsen af den fraførte kompost. Derfor er denne del af indberetningen i vid udstrækning baseret på skøn.

Opgørelsen vurderes dog at give et godt billede af den faktiske anvendelse af kompost i Danmark.

Af Tabel 2.12 fremgår mængden/fordelingen, som anlæggene skønner at have fraført til brug indenfor de respektive anvendelsesområder.

Tabel 12
Fraført kompost fordelt på anvendelsesområder, 1999. Tons

Det har ikke været muligt at få alle anlæg til at give et skøn over anvendelsen af den fraførte kompost. Reelt foreligger der kun et skøn over anvendelsen for 83 pct. af den fraførte kompost. Tidligere år har skønnet været højere end i år.

Kun ét anlæg emballerer en del af komposten inden den afsættes. Der foreligger ingen indberetning fra anlægget i 1999, så mængden på 1.000 tons er overført fra forrige års indberetning. Al emballeret kompost er afsat til private og skønnes anvendt i private haver. I 1998 indberettede yderligere to anlæg, at de emballerede en del af komposten inden den blev afsat til anvendelse i private haver.

Tabel 2.13
Kompostens anvendelse fordelt på anvendelsesområder. Tons.

Af Tabel 2.13 ses, hvorledes anvendelsen af komposten har udviklet sig siden 1995.

Totalt set anvendes den største del af komposten i private haver. 43 pct. af den fraførte kompost er således anvendt her. Denne andel er faldende i forhold til 1998, hvor 46 pct. af komposten blev anvendt i de private haver.

Anvendelsen af kompost i landbruget (12 %) og især i gartnerier (8 %) er steget kraftigt i forhold til tidligere års anvendelser.

Næsten 50.000 tons kompost anvendes til afdækning af deponier eller henlægges direkte på deponi (14 %). Der er tale om en mindre stigning i mængden af kompost, der er anvendt på eller tilført deponi.

Brugen af kompost på grønne områder (13 %) og i skoven (<1 %) er tilsyneladende faldet i forhold til tidligere år.

2.5 Priser på kompost

De fleste anlæg har oplyst afsætningspriser dels for kompost af ren have- parkaffald (HPA) dels for anden kompost. Anden kompost er fremstillet af organisk materiale, der kan bestå af andet end HPA, f.eks. dagrenovation, slam, gødning eller tang. Anden kompost kommer typisk fra Type 1 og Type 3 anlæg.

I den følgende beskrivelse af afsætningsprisen for kompost er kun medtaget oplysninger for de anlæg, der anfører en pris over 0 kr. pr. tons.

Næsten halvdelen (59) anlæg har oplyst en salgspris over 0 kr. pr. tons. Tyve af disse anlæg oplyser, at kompost også kan afhentes gratis – mange dog kun i korte perioder, kun af private borgere, kun i mindre mængder eller kun i forbindelse med den årlige kompostkampagne.

Kompost – fra Type 3 anlæg – blandt andet fremstillet af slam, gødning eller lignende blev fra 7 anlæg solgt til priser mellem 50 og 100 kr. pr. tons eller pr. m³. Gennemsnitsprisen er 73 kr. pr. tons eller pr. m³.

Prisen for kompost af ren have- og parkaffald fremgår af Tabel 2.1. Denne type kompost fremstilles på Type 2 anlæg.

Enkelte anlæg har oplyst priser, som ikke umiddelbart kan omregnes til tons eller m³ (f.eks. "en trailerfuld" eller "et læs"). Indberetninger om priser fra disse anlæg indgår ikke i opgørelsen i Tabel 2.14.

Tabel 2.14
Priser for kompost af ren have- parkaffald, 1999.

Alle ovennævnte priser gælder for uemballeret kompost (løs vægt). For 1999 foreligger der ingen priser for salg af emballeret kompost.

Prisen på kompost fremstillet af HPA har ikke ændret sig nævneværdigt de seneste år – jvf. Tabel 2.15.

Tabel 2.15
Udvikling i afsætning og priser for kompost af ren HPA (Type 2 anlæg).

2.5.1.2 Gratis kompost

47 anlæg indberetter, at de udleverer gratis kompost. Tyve af disse anlæg indberetter, at de såvel sælger som gratis uddeler kompost. Fra 27 anlæg, der ikke sælger kompost, kan borgerne afhente komposten gratis. Cirka halvdelen af kompostanlæggene tilbyder bestemte kundegrupper – eventuelt i begrænsede perioder – at de kan afhente gratis kompost.

Enkelte anlæg udbringer gratis kompost til brugerne, når der aftages en større mængde. Ét anlæg (Type 1) oplyser, at i visse tilfælde betales for at afsætte komposten.

2.6 Kompostkvalitet

I forbindelse med indberetningen blev anlæggene bedt om at fremsende deklarationer og/eller dokumentation af kompostkvaliteten.

Alle anlæg – uanset type – som sælger eller blot uddeler kompost, er ifølge Gødningsloven pligtige til at deklarere komposten i henhold til Bekendtgørelse om gødning og jordforbedringsmidler, /3/.

Enkelte anlæg har anvendt det standardiserede produktblad for kompost, som blev udviklet for Miljøstyrelsen i 1998.

En del anlæg får kun sjældent gennemført analyser af komposten. Således kan gældende deklarationer være baseret på analyser fra tidligere år. Sammenstillingen i dette afsnit er alene baseret på de deklarationer og/eller analyser, som anlæggene har fremsendt i 1999.

2.6.1 Næringsstoffer

Tabel 2.16 viser det gennemsnitlige indhold af næringsstoffer m.v. i kompostprodukter. Antallet af indberetninger, der ligger til grund for beregning af indholdet af næringsstoffer m.v. er anført i ( ).

Ikke alle analyser omfatter samtlige analyseparametre.

En fuldstændig oversigt over kompostens indhold af plantenæringsstoffer og andre stoffer er det ud fra det givne materiale ikke muligt at opstille.

Tabel 2.16
Oversigt over indhold af næringsstoffer m.v. i 54 kompostprodukter.

2.6.2 Tungmetaller

Anlæg, der behandler dagrenovation eller spildevandsslam, er pligtige til at lade komposten analysere for bl.a. tungmetaller, hvis komposten skal anvendes i jordbruget /4/.

Flere Type 2 anlæg (behandler kun HPA) har også fremsendt analyser af den færdige komposts indhold af tungmetaller. Disse analyseresultater indgår i oversigten i Tabel 2.17.

Tabel 2.17
Oversigt over indholdet af tungmetaller i kompost fra 26 anlæg. mg/kg-TS

Alle analyserede kompostprodukter overholder gældende grænseværdier for tungmetaller i kompost. Dette gælder både i forhold til den på analysetidspunktet gældende bekendtgørelse, /4/, og i henhold til den senere Slambekendtgørelse, /6/.

For tungmetallerne cadmium, bly og nikkel skal analyseværdierne enten overholde de i Tabel 2.17 anførte tørstofrelaterede grænseværdier eller tilsvarende fosforrelaterede grænseværdier, /4/.

Anlæggene oplyser oftest analyseværdier for tungmetallerne: cadmium, kviksølv, bly og nikkel som tørstofrelaterede værdier. Derfor er såvel analyseværdier som grænseværdier i Tabel 2.1 anført som tørstofrelaterede værdier. Oplysninger om de fosforrelaterede grænseværdier fremgår af bilag 2 til Bekendtgørelse om anvendelse af affaldsprodukter til jordbrugsformål, /4/.

Analyseværdier er bestemt på grundlag af prøver fra komposten. Reelt er det affaldsprodukterne, der skal overholde de nævnte grænseværdier. Under komposteringen sker der et tab af tørstof, derfor må indholdet af tungmetaller pr. kg tørstof i de tilførte affaldsprodukter – alt andet lige – være lavere end di analyserede værdier angiver.

2.6.3 Miljøfremmede stoffer

Komposten skal endvidere overholde gældende afskæringsværdier for de fire miljøfremmede stoffer DEHP, LAS, NPE og PAH. /4/

Tre anlæg har oplyst resultater af analyser for miljøfremmede stoffer. Dette er markant færre end i 1998, hvor i alt 12 anlæg indberettede analyser af miljøfremmede stoffer.

Der er generelt ingen overskridelser af afskæringsværdierne – se Tabel 2.18.

Tabel 2.18
Indhold af miljøfremmede stoffer i kompost, 1999. mg/kg-TS

Afskæringsværdier for miljøfremmede stoffer vil – jvf. Tabel 2.18 – blive sænket i år 2000 og igen i år 2002, /6/. Alle indberettede analyseværdier for indholdet af miljøfremmede stoffer ligger langt under såvel nuværende som varslede afskæringsværdier.

2.7 Anlæggenes størrelse, kapacitet og alder

I Tabel 2.19 er kompostanlæggene fordelt efter type og efter den i 1999 modtagne mængde affald. Biogasanlæg indgår ikke i denne oversigt.

Tabel 2.19
Kompostanlæg fordelt efter type og modtaget affaldsmængde, 1999. Antal

Af Tabel 2.19 fremgår det, at Type 2 anlæg ofte er mindre anlæg, som modtog under 5.000 tons HPA. De 10 største type 2 anlæg har tilsammen modtaget 212.000 tons HPA, svarende til 45 pct. af den samlede mængde HPA indberettet for denne type anlæg.

2.7.2 Kapacitet på kompost- og biogasanlæg

De fleste anlæg har oplyst anlæggets kapacitet. Den samlede kapacitet på disse anlæg er i 1999 opgjort til 863.000 tons mod 777.000 tons i 1998.

Der er dog 2 Type 1 anlæg, 11 Type 2 anlæg og 2 Type 3 anlæg, der ikke oplyser kapaciteten på anlægget. Af disse får Type 2 anlæggene tilført 51.000 tons og Type 3 anlæggene 17.000 tons i 1999. Denne mængde tillægges den af anlæggene indberettede kapacitet, og herved kan kapaciteten og den udnyttede kapacitet beregnes – jvf. Tabel 2.20.

Tabel 2.20
Oplyst og udnyttet kapacitet samt tilførte mængder på kompostanlæg, 1999.

Tabel 2.20 viser, at på landsplan er der stadig en del uudnyttet kapacitet til behandling af organisk affald fra husholdninger. På trods af en stigning i den tilførte mængde organisk affald på 115.000 tons i forhold til 1998, så er udnyttelsesgraden på anlæggene uændret i forhold til 1998.

Den oplyste kapacitet er steget med 154.000 tons siden 1998. Kapaciteten på Type 1 anlæg er reduceret med 12.000 tons, men på Type 2 (+ 60.000 tons) og især på Type 3 anlæg (+ 106.000 tons) er kapaciteten øget markant. En af grundene hertil er, at i forhold til tidligere har flere anlæg i 1999 oplyst behandlingskapaciteten. Andre anlæg har justeret behandlingskapaciteten, så denne svarer til stigende mængder affald behandlet på anlæggene.

Det viser sig at blandt de Type 2 anlæg, der har oplyst en behandlingskapacitet er der 45 anlæg, der i 1999 modtog mere HPA end den oplyste kapacitet. På den måde blev i alt modtaget 87.000 tons HPA ud over kapaciteten. Hvis det antages, at anlæggene reelt har kapacitet til at behandle den modtagne mængde, så skal Type 2 anlæggenes kapacitet opskrives til 628.000 tons, hvilket giver en samlet udnyttelsesgrad for Type 2 anlæggene på 73 pct. Den samlede udnyttede kapacitet for alle anlæg bliver herved 69 pct.

2.7.3 Anlæggenes alder

Der er udarbejdet en oversigt over anlæggenes etableringsår – jvf. Tabel 2.21.

Tidspunktet for anlæggenes etablering viser, at i begyndelsen af 90'erne blev kompostering af organisk affald en almindelig behandlingsform. Herefter er etablering af nye anlæg bremset op. Med ændret sammensætning af det modtagne affald kan anlæggenes typebetegnelser ændres fra år til år.

Flere af de allerede etablerede anlæg har gennemgået om- og tilbygninger, hvilket ikke ændrer på anlæggets alder (etableringsår).

Tabel 2.21
anlæg fordelt efter etableringsår. Antal.

68 anlæg er etableret i årene 1990 til 1992. Det svarer til halvdelen af samtlige kompost- og biogasanlæg.