Miljøstyring i plastindustrien

6. Samlet vurdering af projekternes resultater

6.1 Virksomhedernes motiver og forventninger til at gå i gang med miljøledelse
6.2 Arbejdsmiljø
6.3 Beslutningen om en certificering
6.4 Miljøledelse - har det været en god investering
6.5 Har Miljøstyring I og II levet op til forventningerne     

6.1 Virksomhedernes motiver og forventninger til at gå i gang med miljøledelse

Mange af de deltagende virksomheder i Miljøstyring I og II havde overvejet at indføre miljøledelse i deres virksomhed lige siden begrebet blev introduceret i begyndelsen af 1990’erne. Virksomhederne havde ofte en bevidst holdning til både det eksterne og interne miljø, og havde allerede igangsat forskellige miljøvenlige initiativer, men de savnede en struktureret måde at gøre det på. Andre havde positive erfaringer fra deltagelse i Plastindustriens energistyringsprojekt nogle år tidligere.

Beslutningen om at deltage i Miljøstyringsprojekterne var en ledelsesbeslutning og et ledelseskommitment. For enkelte virksomheder var miljøcertificering et kundekrav, for andre var formålet et grønt image og ønsket om at være på forkant med udviklingen og kommende myndighedskrav. Nogle forudså, at miljø mere og mere ville blive en del af den udadvendte kommunikation og at oplysninger om miljøforhold ville blive et lovkrav. Andre ville gerne kunne dokumentere de ting, de gik og arbejdede med i forvejen.

Uden at virksomhederne havde nogle specifikke og konkrete målsætninger for at komme i gang, så alle muligheder i, på en struktureret måde, at kunne reducere deres ressourceforbrug, affaldsmængder og spildvandsudledninger.

6.2 Arbejdsmiljø

En del af de deltagende virksomheder har valgt at integrere arbejdsmiljø i deres miljøstyringssystem, dog således at arbejdsmiljøet er holdt uden for selve certificeringen. Virksomhederne har fundet det væsentligt at miljøledelsessystemet også omfatter arbejdsmiljø, fordi et godt arbejdsmiljø nok er noget af det, der giver virksomheden mest engagerede og motiverede medarbejdere.

Umiddelbart er der intet i vejen for, at arbejdsmiljø kan integreres i et miljøstyringssystem. Man skal dog være forberedt på, at miljøstyringssystemet i så fald bliver mere omfattende end ellers. Det gælder især, hvis der er tale om en meget arbejdskrævende produktion, hvor automatiseringsgraden er lav. Her vil beskrivelserne af de enkelte arbejdsprocesser kunne blive meget omfattende. Generelt er arbejdsmiljøforholdene på de enkelte virksomheder mere virksomhedsrelaterede end de ydre miljøforhold. Samtidig er arbejdsmiljøet og vurderingen af samme i højere grad end ydre miljøforhold beroende på et skøn fra tilsynsmyndighederne. Dette kan vanskeliggøre arbejdet med at indbygge arbejdsmiljøet i et miljøstyringssystem.

Arbejdsmiljøet er dog i visse situationer forbundet så tæt med det ydre miljø, at mange virksomheder i deres arbejde med det ydre miljø helt naturligt vil inddrage arbejdsmiljøforhold. Så selv om arbejdsmiljø ikke indgår direkte i en virksomheds miljøsystem, vil det alligevel være en del af virksomhedens miljøstyringssystem. F.eks. vil en virksomheds mål om at nedsætte emissionen af flygtige organiske opløsningsmidler ved at reducere anvendelsen, få en indflydelse på arbejdsmiljøforholdene i virksomheden.

Det er muligt at bliver certificeret efter den britiske standard BS 18001. Mange punkter er parallelle til ISO 14001, men vedrører arbejdsmiljø og sikkerhed. De principper, der er beskrevet, er generelle og relevante for alle virksomheder. Det betyder, at virksomhederne selv skal prioritere og udvælge de specifikke arbejdsmiljøforhold, der er relevante for dem at arbejde konkret med.

6.3 Beslutningen om en certificering

Spørgsmålet om en egentlig certificering af miljøledelsessystemet, betragtes af flere som et nødvendigt onde. Hvis ikke certificeringen var der, ville systemet langsomt falde hen – med andre ord certificeringen holder systemet i gang, man skal løbende bestræbe sig på at forbedre miljøet.

Ud af de 31 deltagere i Miljøstyring I og II er ca. halvdelen af virksomhederne miljøcertificeret enten med ISO 14001 alene eller ISO 14001 kombineret med EMAS og flere er på vej.

Flere virksomheder ser ikke umiddelbart nogen ekstra fordel ved en EMAS certificering. Mange af deres kunder kender ikke til EMAS-ordningen og kan ikke forholde sig til den.

6.4 Miljøledelse - har det været en god investering

Indførelse af miljøledelse i en virksomhed koster både en stor arbejdsindsats og direkte investeringer. Ifølge interviewundersøgelsen kan ingen virksomhed dog sætte præcise tal på omkostningerne.

De allerfleste virksomheder giver udtryk for, at ud fra en ren økonomisk betragtning, har indførelse af miljøledelse ikke været nogen god investering. De har dog samtidig den opfattelse, at det ikke er det samme som at sige, at det har været en dårlig investering. Miljøledelse betragtes mere som en del af en ledelsesstil, hvor filosofien er den, at man vil gå meget langt for at skabe gode arbejdsforhold, et godt arbejdsmiljø og en god miljøperformance.

Fælles for alle virksomhederne er, at alle medarbejdere på en eller anden måde har været involveret i indførelsen af miljøledelse. Ca. 4000 medarbejdere har været involveret i Miljøstyring I og II. Den overvejende del har modtaget undervisning i større eller mindre omfang, mange har medvirket ved udarbejdelse af miljøprogrammer, miljøgennemgangen, ERFA-gruppemøder, til miljørevision og til certificering. Med hensyn til medarbejderinddragelse giver mange virksomheder udtryk for, at investeringen har været uvurderlig. Indførelse af miljøledelse har generelt givet et større engagement på virksomhederne.

Trods den almindelige opfattelse af miljøledelse som en mindre god økonomisk investering, findes der dog mange eksempler på konkrete miljøprojekter, hvor investeringen rent faktisk har været fordelagtig set ud fra en økonomisk synsvinkel, med en rimelig tilbagebetalingstid. Flere af virksomhederne har således ud fra den miljømæssige gennemgang kunnet lægge strategier, som har kunnet reducere visse væsentlige miljøomkostninger. F.eks. har en af virksomhederne nedbragt energiforbruget med 30 %. En anden af virksomhederne har haft energibesparelser på ca. 15 % og varmebesparelser på ca. 30 %, hvilket har medført at investeringerne har tjent sig ind på under 3 år.

6.5 Har Miljøstyring I og II levet op til forventningerne

Langt de fleste virksomheder giver udtryk for, at miljøledelsessystemet har levet op til forventningerne, selvom indsatsen har været omfattende. Virksomheder, der ville være på forkant, har fået deres forventninger indfriet. Og virksomheder der ville dokumentere et grønt image, kan berette om mange positive tilkendegivelser om de ting, der er sket på virksomheden.

Skulle nogen virksomhed have haft kommercielle forventninger til indførelse af et miljøledelsessystem er disse forventninger dog ikke blevet indfriet.