Mange af de deltagende virksomheder i Miljøstyring I og II havde overvejet at indføre
miljøledelse i deres virksomhed lige siden begrebet blev introduceret i begyndelsen af
1990erne. Virksomhederne havde ofte en bevidst holdning til både det eksterne og
interne miljø, og havde allerede igangsat forskellige miljøvenlige initiativer, men de
savnede en struktureret måde at gøre det på. Andre havde positive erfaringer fra
deltagelse i Plastindustriens energistyringsprojekt nogle år tidligere.
Beslutningen om at deltage i Miljøstyringsprojekterne var en ledelsesbeslutning og et
ledelseskommitment. For enkelte virksomheder var miljøcertificering et kundekrav, for
andre var formålet et grønt image og ønsket om at være på forkant med udviklingen og
kommende myndighedskrav. Nogle forudså, at miljø mere og mere ville blive en del af den
udadvendte kommunikation og at oplysninger om miljøforhold ville blive et lovkrav. Andre
ville gerne kunne dokumentere de ting, de gik og arbejdede med i forvejen.
Uden at virksomhederne havde nogle specifikke og konkrete målsætninger for at komme i
gang, så alle muligheder i, på en struktureret måde, at kunne reducere deres
ressourceforbrug, affaldsmængder og spildvandsudledninger.
En del af de deltagende virksomheder har valgt at integrere arbejdsmiljø i deres
miljøstyringssystem, dog således at arbejdsmiljøet er holdt uden for selve
certificeringen. Virksomhederne har fundet det væsentligt at miljøledelsessystemet også
omfatter arbejdsmiljø, fordi et godt arbejdsmiljø nok er noget af det, der giver
virksomheden mest engagerede og motiverede medarbejdere.
Umiddelbart er der intet i vejen for, at arbejdsmiljø kan integreres i et
miljøstyringssystem. Man skal dog være forberedt på, at miljøstyringssystemet i så
fald bliver mere omfattende end ellers. Det gælder især, hvis der er tale om en meget
arbejdskrævende produktion, hvor automatiseringsgraden er lav. Her vil beskrivelserne af
de enkelte arbejdsprocesser kunne blive meget omfattende. Generelt er
arbejdsmiljøforholdene på de enkelte virksomheder mere virksomhedsrelaterede end de ydre
miljøforhold. Samtidig er arbejdsmiljøet og vurderingen af samme i højere grad end ydre
miljøforhold beroende på et skøn fra tilsynsmyndighederne. Dette kan vanskeliggøre
arbejdet med at indbygge arbejdsmiljøet i et miljøstyringssystem.
Arbejdsmiljøet er dog i visse situationer forbundet så tæt med det ydre miljø, at
mange virksomheder i deres arbejde med det ydre miljø helt naturligt vil inddrage
arbejdsmiljøforhold. Så selv om arbejdsmiljø ikke indgår direkte i en virksomheds
miljøsystem, vil det alligevel være en del af virksomhedens miljøstyringssystem. F.eks.
vil en virksomheds mål om at nedsætte emissionen af flygtige organiske opløsningsmidler
ved at reducere anvendelsen, få en indflydelse på arbejdsmiljøforholdene i
virksomheden.
Det er muligt at bliver certificeret efter den britiske standard BS 18001. Mange
punkter er parallelle til ISO 14001, men vedrører arbejdsmiljø og sikkerhed. De
principper, der er beskrevet, er generelle og relevante for alle virksomheder. Det
betyder, at virksomhederne selv skal prioritere og udvælge de specifikke
arbejdsmiljøforhold, der er relevante for dem at arbejde konkret med.
Spørgsmålet om en egentlig certificering af miljøledelsessystemet, betragtes af
flere som et nødvendigt onde. Hvis ikke certificeringen var der, ville systemet langsomt
falde hen med andre ord certificeringen holder systemet i gang, man skal løbende
bestræbe sig på at forbedre miljøet.
Ud af de 31 deltagere i Miljøstyring I og II er ca. halvdelen af virksomhederne
miljøcertificeret enten med ISO 14001 alene eller ISO 14001 kombineret med EMAS og flere
er på vej.
Flere virksomheder ser ikke umiddelbart nogen ekstra fordel ved en EMAS certificering.
Mange af deres kunder kender ikke til EMAS-ordningen og kan ikke forholde sig til den.
Indførelse af miljøledelse i en virksomhed koster både en stor arbejdsindsats og
direkte investeringer. Ifølge interviewundersøgelsen kan ingen virksomhed dog sætte
præcise tal på omkostningerne.
De allerfleste virksomheder giver udtryk for, at ud fra en ren økonomisk betragtning,
har indførelse af miljøledelse ikke været nogen god investering. De har dog samtidig
den opfattelse, at det ikke er det samme som at sige, at det har været en dårlig
investering. Miljøledelse betragtes mere som en del af en ledelsesstil, hvor filosofien
er den, at man vil gå meget langt for at skabe gode arbejdsforhold, et godt arbejdsmiljø
og en god miljøperformance.
Fælles for alle virksomhederne er, at alle medarbejdere på en eller anden måde har
været involveret i indførelsen af miljøledelse. Ca. 4000 medarbejdere har været
involveret i Miljøstyring I og II. Den overvejende del har modtaget undervisning i
større eller mindre omfang, mange har medvirket ved udarbejdelse af miljøprogrammer,
miljøgennemgangen, ERFA-gruppemøder, til miljørevision og til certificering. Med hensyn
til medarbejderinddragelse giver mange virksomheder udtryk for, at investeringen har
været uvurderlig. Indførelse af miljøledelse har generelt givet et større engagement
på virksomhederne.
Trods den almindelige opfattelse af miljøledelse som en mindre god økonomisk
investering, findes der dog mange eksempler på konkrete miljøprojekter, hvor
investeringen rent faktisk har været fordelagtig set ud fra en økonomisk synsvinkel, med
en rimelig tilbagebetalingstid. Flere af virksomhederne har således ud fra den
miljømæssige gennemgang kunnet lægge strategier, som har kunnet reducere visse
væsentlige miljøomkostninger. F.eks. har en af virksomhederne nedbragt energiforbruget
med 30 %. En anden af virksomhederne har haft energibesparelser på ca. 15 % og
varmebesparelser på ca. 30 %, hvilket har medført at investeringerne har tjent sig ind
på under 3 år.
Langt de fleste virksomheder giver udtryk for, at miljøledelsessystemet har levet op
til forventningerne, selvom indsatsen har været omfattende. Virksomheder, der ville være
på forkant, har fået deres forventninger indfriet. Og virksomheder der ville dokumentere
et grønt image, kan berette om mange positive tilkendegivelser om de ting, der er sket
på virksomheden.
Skulle nogen virksomhed have haft kommercielle forventninger til indførelse af et
miljøledelsessystem er disse forventninger dog ikke blevet indfriet.
| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top
|