|
Strategi for Miljøstøtteordningen til Østeuropa 2001-2006 ResumeBaggrundNærværende strategi for Miljøstøtteordningen afløser strategien fra oktober 1993: "International Miljøbistand under Miljø- og Katastroferammen delstrategi vedrørende Miljøindsatser i Øst- og Centraleuropa". Ordningen administreres af Miljø- og Energiministeriet, Miljøstyrelsen. Indsatsen indgår som et led i Danmarks internationale indsats under Miljø-; Freds- og Stabilitetsrammen (MIFRESTA), tidligere Miljø- og Katastroferammen (MIKA)(32) Miljøstøtten indgår som en del af den samlede øststøtte. Den overordnede koordinering af den danske øststøtte varetages i et tæt samarbejde mellem Udenrigsministeriet og Finansministeriet. Dette sker bl.a. gennem Det Tværministerielle Østlandeudvalg (TMØ)(33) og Det Internationale Udgiftsudvalg(34), der refererer til Regeringens Økonomiudvalg. Den danske miljøstøtte til Østeuropa under Miljø- Freds- og Stabilitetsrammen omfatter udover Miljøstøtteordningen følgende indsatser, der primært vedrører Østersøregionen:
På baggrund af erfaringerne med administrationen af Miljøstøtteordningen 1993-2000
tilstræbes det med en revision af strategien Strategien skal endvidere bidrage til at skabe de overordnede strategiske retningslinjer også for den sektorintegrerede miljøindsats, Miljøinvesteringsfaciliteten for Østlandene (MIØ) samt Miljøkredit-ordningen til Østeuropa (MKØ). Strategien for 2001-2006 tager udgangspunkt i den danske regerings øststøttestrategi: "Regeringens overordnede strategi for Øststøtten - med særligt vægt på Østersøen" fra 1997 (det såkaldte Østersøinitiativ gældende for 1998-2001). Hermed prioriteredes støtten til Østersøregionen, det vil sige til Polen, Estland, Letland, Litauen og de russiske nærområder. Da Regeringens strategi nu er under revision, og da strategien for Miljøstøtteordningen er en del af den overordnede strategi, kan det blive nødvendigt efterfølgende at justere miljøstrategien i lyset heraf. Miljøproblemerne og investeringsbehovene i modtagerlandeneDet konkrete valg af lande og indsatser baserer sig i vidt omfang på den ændrede, politiske kontekst i landene i Østeuropa, herunder det faktum, at modtagerlandene befinder sig på vidt forskellige stadier i tilpasningen til EU´s regelsæt, omstillingen til demokrati, markedsøkonomi og i den administrative reformproces. Samtidig lader ratifikation og gennemførelse af internationale miljøkonventioner af både regional og global karakter en del tilbage at ønske i regionen som helhed. Underliggende for alle miljøproblemstillingerne er desuden at de økonomiske ressourcer er begrænsede. For EU-ansøgerlandene har skønnet over omkostningerne til opfyldelse af EU´s miljøregelsæt været vurderet til at andrage op mod ca.1 000 Mia. DKK, ca. 120 MEURO (1997-tal), og senest i en størrelsesorden af 700 mia DKK, ca. 85 - 110 MEURO (2000-tal) (36). EUKommissionen har anslået, at ansøgerlandene skal anvende mellem 2 og 3 % af GDP over en periode på 15-20 år for at kunne implementere EU´s krav fuldt ud på miljøområdet. Der findes ikke tilsvarende beregninger for SNG-landene. De væsentligste omkostninger for landene er den offentlige sektors investeringer i infrastruktur samt den private sektors investeringer til implementering af lovgivning, f.eks. på industriområdet. Hovedparten af udgifterne (ca. 90-95 %) må forventes at skulle finansieres af landene selv. Overordnede målsætningerStrategien har som overordnet mål for Miljøbistand til Østeuropa at:
EU ansøgerlandene i Østersøregionen og RuslandDen overordnede geografiske prioritering vil stadig være på indsatsen i Østersøregionen og vil udover støtte til landenes EU-forberedelse fortsat regionaliseres mod de fælles miljøproblemer. Indsatsen omfatter landene omkring Østersøen, det vil sige Estland, Letland, Litauen, Polen og de russiske nærområder. Støtte vil bl.a. kunne finde sted indenfor de fastsatte prioriteringer i EU´s handlingsplan om Den Nordlige Dimension(37), der særligt adresserer Østersøregionen, området omkring Barentshavet og de nye russiske naboområder til et udvidet EU. Udvalgte EU-ansøgerlande i Central- og SydøsteuropaDe øvrige østeuropæiske ansøgerlande til EU skal først og fremmest støttes i processen med at gennemføre og implementere EU's miljøkrav. Det er karakteristisk for disse lande, at de ikke hidtil har gjort samme fremskridt eller haft samme donorbevågenhed som Østersøregionen. Indsatsen vil omfatte Slovakiet, Rumænien og Bulgarien som samarbejdslande, og de øvrige EUansøgerlande, der er tættere på EUoptagelse (Ungarn, Tjekkiet og Slovenien) alene, hvor disse er nødvendige led i regionale projekter. Udvalgte SNG- landeSom EU-optagelsesprocessen skrider frem, vil relationerne intensiveres med de lande, som bliver nye grænselande til et udvidet EU. Dette bør føre til et øget samarbejde også på miljøområdet. Det er et fællestræk for disse lande, at der for indeværende ikke afsættes tilstrækkelige ressourcer til landenes miljøadministration, og at miljø har meget lav prioritet som følge af landenes økonomiske situation. Landene mister generelt kraftigt terræn i forhold til at løse miljø- og sundhedsrelaterede problemer, eftersom offentlige investeringer ikke kan dække selv basale drift- og vedligeholdelsesomkostninger. Samtidig er der en meget ringe grad af åbenhed og mulighed for indflydelse i myndighedernes beslutninger på miljøområdet. Indsatsen vil primært omfatte Ukraine, Rusland (med et øget fokus på andre områder af Rusland end de russiske nærområder, efterhånden som ansøgerlandene omkring Østersøen bliver EUmedlemslande), Hviderusland(38)og som nyt samarbejdsland Moldova. Indsatsen i Kaukasus og Centralasien vil være af meget begrænset omfang, alene af regional karakter og med tæt ophæng i Environment for Europe processen samt internationale konventioner. BalkanMiljøstyrelsen samarbejder med Udenrigministeriet om en del af den miljørelaterede indsats på Balkan. Indsatsen under programmet omfatter Kroatien, Bosnien-Herzegovina, Makedonien (FYROM), Albanien og Forbundsrepublikken Jugoslavien. Miljøstyrelsens indsats vil som udgangspunkt primært være af regional karakter, men kan også omfatte støtte til konkrete miljøinfrastrukturprojekter. Politisk kontekst To overordnede temaer vil udgøre rammen for miljøstøtten; EU optagelsesprocessen samt Environment for Europe processen. I praksis vil der i strategiperioden være meget stor forskel mellem de omfattede lande for så vidt angår den miljøpolitiske udvikling, herunder tempoet i denne. EU tilnærmelse EU-tilnærmelse fastslås som det overordnede omdrejningspunkt for strategien både for EU-ansøgerlandene, men også for de SNG-lande, som i kraft af partnerskabs og samarbejdsaftaler med EU(39) i princippet har forpligtet sig til at tilnærme sig EU´s krav, herunder på miljøområdet. Det er den danske regerings holdning i udvidelsesprocessen, at EUansøgerlandene så vidt muligt bør opretholde tempoet i reformprocessen, bl.a. for at bidrage til, at eventuelle overgangsperioder på miljøområdet bliver så korte som muligt. Det tillægges bl.a. betydelig vægt, at EU´s rammelovgivning og foranstaltninger vedrørende internationale konventioner, som Fællesskabet deltager i, bør have førsteprioritet. Den danske indsats kan målrettet bidrage til at nedbringe længden af kandidatlandenes overgangsordninger, ligesom der fra dansk side bør arbejdes for, at EU´s førtiltrædelsesmidler kanaliseres til områder, hvor lange overgangsordninger er stillet i udsigt. Den danske miljøbistand vil bestå af direkte støtte til gennemførelse og implementering af EU´s miljøkrav i modtagerlandene, i form af forarbejde til investeringer eller direkte investeringer, og som ramme herfor styrkelse af de relevante institutioner centralt, regionalt og lokalt til varetagelse af implementering, tilsyn og kontrol. I SNG og de øvrige lande, som ikke er ansøgerlande til EU, vil indsatsen dels skulle ses i relation til partnerskabs- og samarbejdsaftalerne med EU, dels i relation til den konkrete miljømæssige situation. Partnerskabsaftalerne understreger bl.a. med reference til det europæiske energicharter og "Environment for Europe"-processen behovet for forbedring af miljølovgivningen i retning af EU´s standarder samt samarbejde på regionalt og internationalt plan som ramme for bekæmpelse af miljøforringelserne i SNG-landene. Den danske indsats vil fremover søge at fremme større synergi mellem den danske indsats og EU´s indsats særligt for de lande, der vil grænse op til et nyt udvidet EU. Støtte til den bredere EU integrationsproces Udover støtte til direktivimplementering vil Miljøstøtteordningen også lægge vægt på fremme af EU´s politikker og handlingsplaner på miljøområdet i øvrigt, samt på støtte til fremme af internationale konventioners ratifikation og efterlevelse. En indsats for bedre integration af miljøhensyn i øvrige sektorpolitikker, særligt på områder som klima, energi, sundhed, landbrug, skovbrug og transport samt fremme af en bæredygtig udvikling i lyset af EU´s 5. og 6. Miljøhandlingsprogram og udformningen af Fællesskabets bæredygtigheds strategi samt det forestående Rio+10 møde i 2002, vil blive søgt styrket. Indsatsområder Indsatsområderne omfatter luftkvalitet, vandkvalitet, affaldsbehandling, kemikalier og biodiversitet. Ligeledes opprioriteres en tværgående indsats, som har til formål at styrke institutioner og faglig ekspertise i landene, fremme offentlighedens deltagelse i beslutningsprocessen på miljøområdet, styrke ansvarliggørelsen af den private sektor i landene til at tage deres del af byrden på miljøområdet, samt endelig at styrke landenes opfyldelse af forpligtelser i internationale miljøkonventioner. Antallet af indsatsområder er med inddragelse af kemikalieområdet og opprioriteringen af de tværgående indsatsområder øget i forhold til 1993-strategien, hvilket afspejler en større differentiering i behovet for bistand og en større spredning i udviklingen indenfor gruppen af samarbejdslande. Miljøstøtteordningen vil ved den forestående revidering af eksisterende landeprogrammer afdække de landespecifikke behov og i dialog med samarbejdslandene udvælge de relevante indsatsområder for det pågældende land eller region. Gennemførelse af strategienSamarbejdslandeUnder Miljøstøtteordningen eksisterer der i dag samarbejdsaftaler med følgende EU-ansøgerlande: Estland, Letland, Litauen, Polen, Tjekkiet, Slovakiet, Rumænien og Bulgarien. Der er endvidere indgået samarbejdsaftaler med Rusland, Ukraine, Hviderusland og en samarbejdsaftale med Moldova er under forberedelse. I foråret 2000 blev strategien for samarbejdet med Hviderusland ændret til ikke kun at omhandle nationale NGO projekter, men også regionale NGO projekter samt grænseoverskridende projekter med indragelse af et eller flere nabolande, især EU lande(40). Strategien må nødvendigvis forholde sig "dynamisk" til evt. udfasning og indlemmelse af samarbejdslande, i takt med at et eller flere EU-ansøgerlande bliver EUmedlemmer indenfor en kortere årrække, hvor behovene for bistand vurderes at være begrænsede, eller hvor behovet for bistand overvejende vurderes at ville blive dækket af andre donorer. Sektorintegreret miljøindsats. Integration af miljøhensyn i andre politikområder, specielt økonomisk tunge sektorer som energi, industri og landbrug, har været højt på dagsordenen såvel i Danmark som i EU. Situationen i ansøgerlandene og i de øvrige lande, som er omfattet af strategien, er på dette område overvejende den samme som i EU-landene. Og meget tyder på, at vanskelighederne med at sikre integration af miljøhensynene også er sammenlignelige: traditionel sektortankegang og manglende incitamenter. Miljøindsatsen på dette område vil først og fremmest blive varetaget gennem den sektorintegrerede miljøindsats, dvs de programmer, som gennemføres af de respektive sektorministerier. I indsatsen deltager Fødevareministeriet, Erhvervsministeriet, Arbejdsministeriet, Indenrigsministeriet (Beredskabsstyrelsen), Trafikministeriet, By- og Boligministeriet, Undervisningsministeriet samt Energistyrelsen. Koordineringen af aktiviteterne varetages af Miljø- og Energiministeriet. Regionale aktiviteter Gennemførelsen af strategien vil indebære fortsættelse eller iværksættelse af en række regionale (i betydningen "mellemstatslige") aktiviteter, der primært vil tage udgangspunkt i de regionale rammer for samarbejde givet indenfor "Environment for Europe" processen. Initiativet til iværksættelse af en regional aktivitet vil ligge hos Miljøstøtteordningen, som kan vælge at foretage en egentlig regional programmering eller bidrage til gennemførelsen af regionale programmer, som er etableret f.eks. i regi af "Environment for Europe og landene i regionen - som oftest i samarbejde med multilaterale og/eller bilaterale donorer. Internationalt samarbejde og koordineringDen danske indsats har lige siden starten været koordineret med de øvrige aktører, som arbejder i Østeuropa, herunder med de lokale finansieringsfonde, og Danmark har deltaget i samfinansiering af en lang række projekter. Hovedaktørerne er Verdensbanken (IBRD), Den Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling (EBRD), Den Europæiske Investerings Bank (EIB), Nordisk Investerings Bank (NIB), Den Asiatiske udviklings Bank, NEFCO samt nationale ordninger som Miljøkreditordningen til Østeuropa (MKØ). På grund af støtteordningernes og bankernes forskellighed har der udviklet sig en arbejdsfordeling, hvor de bilaterale donorer primært forbereder og gennemfører de indledende arbejder til projekterne, mens bankerne og fremover særligt EU´s ISPA facilitet bidrager med hovedparten af midler til investeringerne. Med henblik på at effektivisere miljøindsatsen i Central- og Østeuropa og SNG, bidrager Miljøstøtteordningen aktivt til koordineringen og tildels finansieringen af disse mekanismer, såvel i samarbejdslandene, til internationale udredningsprojekter og til donorfinansierede sekretariater. Kriterier for tildeling af støtte Der vil kunne tildeles støtte til projekter, som er i overensstemmelse med målsætninger og prioriterede indsatsområder for Miljøstøtteordningen, som disse er beskrevet i strategien, dels i de individuelle landeprogrammer for samarbejdslandene, og dels i de regionale programmer som vil blive udviklet ved strategiens gennemførelse. Miljøstyrelsens projektstyringsmanual(41) indeholder yderligere detaljer om specifikke kriterier ved udvælgelse og godkendelse af projekter. Miljøstøtteordningen vil støtte såvel investerings som TA projekter, eller kombinationer af disse. Der kan ydes tilskud til alle faser af projekter, herunder til projektidentifikation, planlægning og kvalitetssikring, forundersøgelser, projektgennemførelse, overvågning, evaluering og resultatformidling, samt tilskud til pilotog demonstrationsprojekter. Monitering af programmer og projekter De enkelte landeprogrammer vil til stadighed blive fulgt og moniteret på basis af opstillede indikatorer, for at checke, om de opstillede mål er nået, og om justeringer er påkrævet. Monitering af de individuelle projekter vil ske efter retningslinjerne i Projektstyringsmanualen 1999. Anvendelsen af indikatorer til styrkelse af monitering af landeprogrammer og individuelle projekter vil løbende blive udbygget. Informationsaktiviteter Viden om den danske miljøbistand til Østeuropa er et væsentligt element til at forankre og til at sikre en effektiv og accepteret indsats. Dette gælder både i modtagerlandene - og i Danmark. Miljøstyrelsen vil fortsætte intensiveringen af informations- og kommunikationsindsatsen i de kommende år. Dette vil bl.a. ske ved udgivelse af landeprogrammer, landevise publikationer over projektsamarbejdet, samt relevante temarapporter. Information til specifikke målgrupper i modtagerlandene skal sikre, at der opnås et bredt kendskab til forskellige lokale miljøproblemer og særligt til løsningen af disse. Denne information skal formidles via et bredt udvalg af medier, og udføres i et snævert samarbejde med modtagerlandene. Det skal tilsvarende sikres, at der i den danske ressourcebase (virksomheder, institutioner og NGO´ere, m.fl.) er et godt kendskab til igangværende og potentielle aktiviteter i relation til Miljøstøtteordningens arbejde, således at den danske viden kan udnyttes bedst muligt.
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
