Ud over samarbejdet med de enkelte lande, som modtager støtte under den danske
miljøstøtteordning, deltages der fra dansk side i en række fora med henblik på at
fremme samarbejdet og koordineringen af den samlede miljøindsats til Central- og
Østeuropa. Via denne indsats har det været muligt at fremme danske synspunkter og
prioriteringer for anvendelse, ikke blot af danske støttemidler, men også af andre
bilaterale og multilaterale donormidler samt internationale finansieringsinstitutioners
prioriteringer.
Denne del af den danske indsats vil blive styrket under den kommende
strategiperiode, idet der vil blive fokuseret især på aktiviteter under
"Environment for Europe"-processen, deltagelse i EU´s forvaltningskommiteer for
væsentlige støtteprogrammer samt forbedret koordination af EU´s multilaterale støtte
med dansk bilateral støtte til Central- og Østeuropa. Også den nordiske koordination
vil blive søgt styrket, så Norden kan tale med stærkere stemme i det samlede EU, ikke
mindst for at fastholde fokus på processen omkring EU´s Nordlige Dimension.
Environment for Europe processen blev startet i 1991 på tjekkisk initiativ og har
været domineret af udarbejdelse og implementering af Environmental Action Programme for
Central and Eastern Europe (EAP´en). Til det formål oprettedes i 1993 EAP Task Forcen
til opfølgning af "policy reforms" og "institutional strengthening".
OECD fik oprindeligt tildelt sekretariatsfunktionen for dette arbejde. Tilsvarende
etableredes Project Preparation Committee (PPC´en) med henblik på at være katalysator
for og matche miljøprojekter mellem donorer og banker, således at miljøinvesteringer
blev foretaget parallelt med reform- og institutionsindsatsen. OECD fik oprindeligt
tildelt sekretariatsfunktionen for dette arbejde.
I forbindelse med Aarhus-konferencen i 1998 besluttedes det at reorientere Task Forcens
og PPC´ens arbejde mod ikkeansøgerlande i Østeuropa og SNG-landene. Dette i erkendelse
af, at miljøinvesteringerne i ansøgerlandene nu primært drives af kravene i EU´s
miljøacquis, hvorimod der savnes en tilsvarende drivkraft i ikke-ansøgerlandene på
Balkan og i SNG-landene, der samtidig plages af væsentlig dårligere økonomi. Det
regionale miljøcenter (REC´en) blev samtidig givet en større rolle i Environment for
Europe processen vedrørende de opgaver, der relaterer sig til landene i Central- og
Østeuropa.
I lyset af de meget store problemer for såvel miljø og økonomi i ikke-ansøger
landene, er den hidtidige opfølgning blandt de vestlige lande og EU på
reorienteringsbeslutningen skuffende. Fra dansk side vil der blive presset på for en reel
opprioritering af ikkeansøgerlandene, herunder at EU´s TACIS midler i stigende omfang
anvendes til miljøområdet.
Forbedret koordination med og påvirkning af EU´s
støtteprogrammer
EU´s støtteprogrammer spiller en dominerende rolle i ansøgerlandene. De tre
førtiltrædelses-instrumenter PHARE, ISPA- og SAPARD udgør i perioden 2000-2006 en
forløber for EU´s strukturfonde.
Samlet er der årligt frem til år 2006 afsat 3.120 millioner EURO (1997-priser) til de
tre instrumenter, d.v.s. for 2001 ca. 23 mia. kr. hvoraf PHARE tildeles halvdelen, ISPA en
tredjedel og SAPARD en sjettedel.
PHARE 2000 har to hovedprioriteter; institutionel opbygning (ca. 30%) det vil sige at
gennemføre EU´s regelsæt samt investering (ca. 70%) bl.a. med henblik på at støtte
investeringer, der står i direkte forbindelse med EU´s acquis. PHARE Twinning indgår
som en særlig del af dette program, mhp at opbygge eller styrke modtagerlandenes
institutioner. Koordinationen på konkrete områder vil blive søgt udbygget gennem dansk
deltagelse i PHARETwinning, hvor relevant.
ISPA-instrumentet finder anvendelse på større infrastrukturprojekter indenfor miljø-
og transportsektoren som identificeret i landenes overordnede ISPA-strategier. Projekterne
skal have en minimums størrelse på 5 mio. EURO. ISPA har åbnet for muligheden for
parallel samfinansiering, hvilket gør denne ordning specielt interessant som
medfinanciering af projekter af speciel dansk interesse.
SAPARD programmet til udvikling af landbrug og landdistrikter har bl.a. interesse for
den danske indsats i relation til udviklingen af miljøvenligt jordbrug, miljøvenligt
skovbrug samt infrastruktur i landdistrikter, hvorfor der tilstræbes en koordination af
den danske miljøindsats med aktiviteter under SAPARD programmet.
TACIS programmet støtter SNGlandene og Mongoliet med omstilling til demokratiske
markedsøkonomier. Der er for perioden 2000-2006 afsat 3138 MEURO eller ca. 23,5 mia. DKK
til TACIS programmet. TACIS koncentrerer sig om teknisk assistance projekter indenfor 6
udvalgte sektorer, herunder miljø. I det enkelte samarbejdsland koncentreres indsatsen
dog om maksimalt 3 af disse sektorer, efter modtagerlandets eget valg.
Under CARDS forordningen om bistand til Albanien, BosnienHerzegovina, Kroatien,
Makedonien og Forbundsrepublikken Jugoslavien koncentreres programmerne omkring
nødvendige reformer i prioritetssektorerne i de enkelte lande. Der er for 2000-2006 afsat
4650 MEURO eller ca. 35 mia. DKK til CARDSprogrammerne.
Der deltages fra dansk side i EU´s management komitémøder for samtlige programmer.
Til finansiering af investeringer har landene mulighed for at udnytte en række
internationale og nationale finansieringsmekanismer, som har til formål at udlåne midler
til miljøprojekter. Hovedaktørerne er her Verdensbanken (IBRD), Den Europæiske Bank for
Genopbygning og Udvikling (EBRD), Den Europæiske Investerings Bank (EIB), Nordisk
Investerings Bank (NIB), Den Asiatiske udviklings Bank, NEFCO samt nationale ordninger som
Miljøkreditordningen til Østeuropa (MKØ).
Den danske indsats har lige siden starten været koordineret med de øvrige aktører,
som arbejder i Østeuropa, herunder med de lokale finansieringsfonde og Danmark har
deltaget i samfinansiering af en lang række projekter.
Antallet af samfinansierede projekter er stigende i takt med landenes konkretisering af
deres miljøindsatser, hvorigennem deres prioriteter er blevet mere klare. Endvidere har
landenes begrænsede ressourcer og begrænsede lånemulighed (manglende mulighed for at
tilbagebetale) betydet, at enkelte projekter søges koordineret/tilpasset de forskellige
internationale aktører på miljøområdet for der igennem at kunne igangsætte flest
mulige projekter.
På grund af støtteordningernes og bankernes forskellighed har der udviklet sig en
arbejdsfordeling, hvor de bilaterale donorer primært forbereder og gennemfører de
indledende arbejder til projekterne, mens bankerne og fremover særligt EU´s ISPA
facilitet bidrager med hovedparten af midler til investeringerne. Under EU´s ISPA
facilitet er der nu åbnet for, at donorer kan indgå i samfinansieringen af
implementeringen af projekter; en samfinansiering, som i konkrete tilfælde kan blive
nødvendig, for at løfte finansieringskravene til ISPA-projekterne.
Med henblik på at effektivisere miljøindsatsen i Central- og Østeuropa og SNG,
bidrager miljøstøtteordningen aktivt til koordineringen og tildels finansieringen af
disse mekanismer, såvel i samarbejdslandene, til internationale udredningsprojekter og
til donorfinansierede sekretariater.
I samarbejdslandene er dertil ydet støtte til projektimplementeringsenheder, til
kapacitetsopbygning i internationale projektimplementeringskontorer samt til deltagelse i
arbejdet omkring donormøder og donorkoordination. Disse indsatser må styrkes fremover,
bl.a. gennem strategiske placeringer af eksperter til koordinering og fremme af
miljøpolitikken, samt ved internationalt koordinerede projekter til fremme af
internationale konventioners ratifikation og efterlevelse.
Der vil kunne tildeles støtte til projekter, som er i overensstemmelse med
målsætninger og prioriterede indsatsområder for Miljøstøtteordningen, som disse er
beskrevet i strategien, dels i de individuelle landeprogrammer for samarbejdslandene, og
dels i de regionale programmer som vil blive udviklet ved strategiens gennemførelse.
Miljøstyrelsens projektstyringsmanual(31)
indeholder yderligere detaljer om specifikke kriterier ved udvælgelse og
godkendelse af projekter.
Miljøstøtteordningen vil støtte såvel investerings som TA projekter, eller
kombinationer af disse. Der kan ydes tilskud til alle faser af projekter, herunder til
projektidentifikation, planlægning og kvalitetssikring, forundersøgelser,
projektgennemførelse, overvågning, evaluering og resultatformidling, samt tilskud til
pilot- og demonstrationsprojekter.
Der kan endvidere ydes støtte til forundersøgelser og forprojekter for projekter
finansieret af nationale eller internationale institutioner, ligesom der kan ske
parallelfinansiering med øvrige finansieringskilder i forbindelse med større
investeringsprojekter. Der kan ydes støtte til såvel rådgivning som til drift, anlæg,
udstyr, mv. Tilskud kan ydes til hel eller delvis dækning. Endelig ydes der i begrænset
omfang støtte til internationale sekretariater, hvor de med fordel kan anvendes til at
fremme strategiens formål.
I særdeleshed vil et element som medfinansiering stadig være et afgørende punkt for
tildeling af støtte til projekter, da modtagere af projekter med væsentlig
medfinansiering/in kind bidrag generelt viser større ejerskab. Visse af de fattigste
partnerlande vil dog kunne få vanskeligt ved at opfylde dette punkt. Dette gælder både
i relation til egentlig medfinansiering, eller modtagerlandets in kind bidrag.
I ethvert projekt, herunder også regionale indsatser, skal der tages hensyn til
projektets kontekst, det vil sige det institutionelle og politiske miljø, således at der
er tale om komplementaritet mellem den støtte der ydes på den institutionelle del og
investeringsdelen. Økonomiske og finansielle analyser er ligeledes et vigtigt
forudsætning for sikring af økonomisk bæredygtighed i forberedelsen af
investeringsprojekter.
Monitering af programmer og projekter
De enkelte landeprogrammer vil til stadighed blive fulgt og moniteret på basis af
opstillede indikatorer, for at checke, om de opstillede mål er nået, og om justeringer
er påkrævet. Monitering af de individuelle projekter vil ske efter retningslinjerne i
Projektstyringsmanualen 1999. Anvendelsen af indikatorer til styrkelse af monitering af
landeprogrammer og individuelle projekter vil løbende blive udbygget.
Viden om den danske miljøbistand til Østeuropa er et væsentligt element til at
forankre og til at sikre en effektiv og accepteret indsats. Dette gælder både i
modtagerlandene - og i Danmark. I Folketingets vedtagelse V 79 af 4. maj 1999 blev
regeringen således også opfordret til " -at den danske ressourcebase, NGO´ere
virksomheder, universiteter m.fl. inddrages aktivt, og at den folkelige deltagelse, debat
og oplysning øges".
Miljøstyrelsen vil fortsætte intensiveringen af informations- og
kommunikationsindsatsen i de kommende år, dels som et led i den overordnede, fælles
informationsstrategi for den danske øststøtteindsats, dels som selvstændige aktiviteter
under Miljøstøtteordningen. Dette vil bl.a. ske ved udgivelse af landeprogrammer,
landevise publikationer over projektsamarbejdet, samt relevante
temarapporter.
Information til specifikke målgrupper i modtagerlandene skal sikre, at der opnås et
bredt kendskab til forskellige lokale miljøproblemer og særligt til løsningen af disse.
Denne information skal formidles via et bredt udvalg af medier, og udføres i et snævert
samarbejde med modtagerlandene.
Det skal tilsvarende sikres, at der i den danske ressourcebase (virksomheder,
institutioner og NGO´ere, m.fl.) er et godt kendskab til igangværende og potentielle
aktiviteter i relation til Miljøstøtteordningens arbejde, således at den danske viden
kan udnyttes bedst muligt. Det er også væsentligt, at der bredt i befolkningen er
forståelse for behovet for miljøstøtte til Østeuropa. Information om miljøindsatsen
vil ske under indragelse at nye og eksisterende medier rettet mod forskellige målgrupper.
Med henblik på at formidle og udbrede et højt fagligt niveau i miljøindsatsen vil
der blive udarbejdet engelsksprogede, tematiserede arbejdsrapporter vedrørende relevante
emner (eksempelvis NGO-indsatsen, finansieringsværktøj/ miljøøkonomi, SNGindsatsen,
affaldsområdet, etc.).
Temarapporterne vil i yderligere detaljer redegøre for den hidtidige indsats og de
indhøstede erfaringer. Det er hensigten at rapporterne yderligere skal fremlægge mulige
løsningskoncepter på de relevante miljøproblemer, med henblik på at understøtte
fremtidige indsatser, udbrede kendskabet til vellykkede projekter samt hjælpe
modtagerlandene og den danske ressourcebase i at definere (bedre) projekter. Rapporterne
vil yderligere bidrage til at fremme synligheden af den danske miljøbistand.
