Strategi for Miljøstøtteordningen til Østeuropa 2001-2006

Kapitel 6
Gennemførelse af strategien

Samarbejdslande
Landeprogrammering
Regionale aktiviteter

Samarbejdslande

Under Miljøstøtteordningen eksisterer der i dag samarbejdsaftaler med følgende EU-ansøgerlande: Estland, Letland, Litauen, Polen, Tjekkiet, Slovakiet, Rumænien og Bulgarien. Der er endvidere indgået samarbejdsaftaler med Rusland, Ukraine, Hviderusland og Moldova. I foråret 2000 blev strategien for samarbejdet med Hviderusland ændret til ikke kun at omhandle nationale NGO projekter, men også regionale NGO projekter samt grænseoverskridende projekter med indragelse af et eller flere nabolande, især EU lande.(30)

Strategien må nødvendigvis forholde sig dynamisk til evt. udfasning og indlemmelse af samarbejdslande, i takt med at et eller flere EU-ansøgerlande bliver EUmedlemmer indenfor en kortere årrække, hvor behovene for bistand vurderes at være begrænsede, eller hvor behovet for bistand overvejende vurderes at ville blive dækket af andre donorer.

Samarbejdet med Tjekkiet vil blive faset ud over en 1-årig periode, idet behovet for støtte skønnes mindre end tidligere. Der vil således kun blive igangsat nye projekter i år 2000 og 2001. Strategien foreslår desuden et større fokus længere mod Øst. Moldova vil således blive optaget som nyt samarbejdsland, med planlagt færdiggørelse af landeprogrammering primo 2001.

Landeprogrammering

Formålet med landeprogrammer er at udarbejde en mere langsigtet planlægning af indsatsen under Miljøstøtteordningen. Dette vil forbedre modtagerlandets egne muligheder for effektiv planlægning og forbedre muligheden for koordinering af den danske indsats med andre multilaterale og bilaterale donorers indsats.

Det første skridt mod gennemførelsen af den nye strategi for miljøbistand til Østeuropa vil være en opdatering af eksisterende landeprogrammer i tæt samarbejde med samarbejdslandene. Det er forventningen, at landeprogrammerne skal fungere i en 3-årig periode for at være dynamiske og følge tæt op om landets udvikling.

Det opdaterede landeprogram søger at fokusere støtten på færre indsatsområder, og eventuelt til udvalgte geografiske områder, f.eks. amter, i det pågældende samarbejdsland. Ved landeprogrammeringen vil den danske støtte blive koordineret med andre multi- og bilaterale donorer med henblik på opnåelse af en større synergieffekt.

Landeprogrammet vil være rammen for projektforberedelsen primært for de projekter, der udbydes af Miljøstøtteordningen og de projekter, der indkaldes som led i tematiserede ansøgningsrunder. Det vil derfor være nødvendigt, at den danske ressourcebase bliver bekendt med landeprogrammerne og holder sig ajour med udviklingen af disse.

Landeprogrammerne for EUansøgerlandene vil først og fremmest rette sig mod EU-tilnærmelse i bred forstand og indarbejdelse af internationale konventioner, hvor dette ikke automatisk er en del af EU-tilnærmelsen. Det enkelte landeprogram vil skulle tilrettelægges bl.a. med udgangspunkt i landenes NPAA, og under hensyntagen til hvilken anden miljøstøtte der ydes fra EU og andre multilaterale eller bilaterale donorer.

Regionale aktiviteter

Gennemførelsen af strategien vil indebære fortsættelse eller iværksættelse af en række regionale (i betydningen "mellemstatslige") aktiviteter, der primært vil tage udgangspunkt i de regionale rammer for samarbejde givet indenfor "Environment for Europe" processen.

En regional aktivitet er karakteriseret ved, at der er et regionalt perspektiv for et samarbejde over landegrænserne, både miljømæssigt og politisk - enten fordi landene i den pågældende region er fælles om miljøet i eksempelvis Østersøen, Sortehavet, og oplandet til Donau, eller fordi regionen har mange fælles miljøproblemer, og består af små lande, som ikke har ressourcer nok til selv at implementere de pågældende tiltag på nationalt plan vedrørende eksempelvis farligt affald, som f.eks. Balkan.

Initiativet til iværksættelse af en regional aktivitet vil ligge hos Miljøstøtteordningen, som kan vælge at foretage en egentlig regional programmering eller bidrage til gennemførelsen af regionale programmer, som er etableret f.eks. i regi af "Environment for Europe og landene i regionen - som oftest i samarbejde med multilaterale og/eller bilaterale donorer.

Stort set alle landene i Central- og Østeuropa udtrykker interesse for støtte til projekter vedrørende finansieringsstrategier på miljøområdet og etablering af miljøfonde; aktiviteter, som har været gennemført i udvalgte EUansøgerlande og SNG lande, og på basis af de opnåede erfaringer nu vil blive søgt udbredt til flere lande og flere russiske regioner.

Et andet tilsvarende indsatsområde vil være implementering af Århuskonventionen, hvor erfaringer opnået med projekter i flere lande vil blive udbredt til SNG og Balkan regionen. Hvor det er hensigtsmæssigt, kan disse aktiviteter gennemføres som projekter, der involverer flere lande i samme projekt.

En dansk støtte til Balkan på miljøområdet vil b.la. blive koordineret indenfor rammerne af det Regionale Miljøgenopbygningsprogram for det sydøstlige Europa. Dette program, der er udarbejdet med støtte af EU og tiltrådt af alle landene i regionen, indeholder 5 hovedindsatsområder:
Styrkelse af administration og udvikling af retningslinier.
Miljømæssig opbygning af det civile samfund.
Øjeblikkelig hjælp til afbødning af krigsskader.
Styrkelse af allerede eksisterende samarbejdsmekanismer og udvikling af regionale tværgående projekter.
Støtte til påtrængende nationale og lokale miljømæssige projekter.

Den konkrete støtte til Balkan vil fra dansk side blive koordineret mellem Udenrigsministeriet og Miljø- og Energiministeriet.

Miljøstøtteordningen vil endvidere bygge videre på de opnåede erfaringer fra Østersøregionen, bl.a. vedrørende indsatser overfor oliespild og etablering af havnefaciliteter i Østersølandene, som er sket i HELCOM regi. Lignende indsatser efterspørges i Sortehavsregionen indenfor rammerne af handlingsplanen for rehabilitering og beskyttelse af Sortehavet (Strategic Action Plan for the rehabilitation and protection of the Black Sea), og kan også være relevante i andet regi f.eks i forbindelse med handlingsplanen for beskyttelse af Donau.

30 EU´s Rådskonklusioner fra 1997 anbefalede, at medlemslandene fastfrøs den tekniske bistand til Hviderusland, bortset fra humanitære og regionale programmer inklusiv støtte til demokratiseringsprocessen. Med TACIS´s indikative program for regionalt samarbejde samt cross border program for 2000-2003 er der igen åbnet op for en regional miljøindsats omfattende Hviderusland, herunder særligt regionale projekter i samarbejde med EUansøgerlandene.