| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Affaldsstatistik 2000

3. Genanvendelse

3.1 Genanvendelse fordelt på fraktioner

Tabel 4 viser hvor stor en andel af de forskellige affaldsfraktioner der udsorteres til genanvendelse enten i form af oparbejdning, kompostering eller bioforgasning. Det er altså ikke muligt ud fra tabellen at se den samlede mængde der totalt er produceret af de enkelte fraktioner.

Tabel 4
Genanvendelse i Danmark 1996 - 2000 af affald fra primære kilder fordelt på affaldsfraktion. I 1000 tons.

Se her!

Som det ses af tabellen blev der i 2000 genanvendt 8.460.000 tons affald, hvilket er 8% eller 645.000 tons mere end i 1999. Denne stigning kan tilskrives store stigninger i genanvendelsen af især papir og pap, haveaffald, jern og metal, beton og tegl. I modsætning hertil har der været mindre fald i genanvendelsen af farligt affald, flasker og glas samt flyveaske og slagger.

3.2 Papir og pap

Den indsamlede mængde returpapir var i 2000 på 735.000 tons. Det er en stigning på 142.000 tons i forhold til den indsamlede mængde i 1999. En del af stigningen fra 1999 til 2000 kan forklares ved en korrektion til indberetningen til ISAG.

I forbindelse med kvalitetskontrollen af indberetningerne for år 2000 blev det opdaget at et anlæg hidtil har fejlregistreret den erhvervsmæssige kilde på det indsamlede papir.

Anlæggets registrering for 2000 blev derfor ændret sådan at ca. 100.000 tons blev registreret som papir fra primære kilder i stedet for fra sekundære kilder.

Den pågældende fejlregistrering er også sket tidligere år hvilket i høj grad forklarer den hidtidige store forskel mellem Returpapir indsamlet og Dansk returpapir tilført danske papirfabrikker + Nettoeksport.

Tabel 5
Forbrug og genanvendelse af papir og pap 1995 - 2000. I 1000 tons.

Se her!

Tabel 6 viser fordelingen af det indsamlede papir på kilder. Ikke overraskende indsamles de største mængder returpapir fra husholdningerne, servicesektoren⁷ og industrien.

Mængden af indsamlet returpapir fra husholdningerne er steget ganske lidt med ca. 1.800 tons fra 1999 til 2000. Siden 1997 har mængden af indsamlet papir fra husholdningerne ligget stort set konstant omkring 180.000 tons⁸.

I forbindelse med kvalitetssikringen af data for 2000 har flere anlæg oplyst at de har oplevet et fald i de indsamlede mængder fra husholdninger.

En af forklaringerne er angiveligt at der er kommet flere containerstationer for erhverv og at kommunerne i højere grad håndhæver at erhvervsvirksomheder ikke kan aflevere affald på de almindelige kommunale containerstationer, som er forbeholdt husholdningerne.

I ISAG registreres affald som afleveres på en containerstation med den erhvervsmæssige kilde "container/omlastestationer". Det betyder at det ikke fremgår hvorvidt affaldet stammer fra husholdninger eller andre erhvervsmæssige kilder.

ISAG- sekretariatet har derfor foretaget en omfordeling af affald fra "container/omlastestationer", jf. bilag 2. Alt storskrald med kilden "container/omlastestationer" omfattende fraktionen "papir &pap" får derfor ændret kilde til "husholdninger". Dette sker ud fra en forudsætning om at containerstationer er forbeholdt husholdninger. Imidlertid er der noget der tyder på at en del af dette papir og pap reelt stammer fra erhverv.

Med kommunernes skærpede fokus på at forbeholde containerstationerne for husholdninger har dette muligvis givet sig udslag i en mere "rigtig" fordeling af det indsamlede papir på kilder. Dette er imidlertid kun en teori som må nærmere afprøves når der foreligger ISAG indberetninger for 2001 hvor genbrugspladserne selv vil have foretaget fordelingen på kilder, jf. den seneste affaldsbekendtgørelse nr. 619.

Mængden af indsamlet papir fra servicesektoren er steget med ca. 6200 tons. Den indsamlede mængde papir fra industrien er også steget. Her skal man dog være opmærksom på at den før omtalte fejlregistrering forklarer ca. 100.000 tons af stigningen.

Tabel 6
Indsamlet returpapir fordelt på kilde. 1996 - 2000. Tons.

Se her!

Forbruget af nyt papir og indsamlingsprocenten af returpapir i perioden 1995 til 1999 fremgår af tabel 5. Bemærk at der endnu ikke foreligger en opgørelse over forbruget af nyt papir for år 2000⁹.

3.3 Plast

Den registrerede mængde i ISAG af indsamlet plast til genanvendelse udgjorde i 2000 40.000 tons, hvilket er en stigning på 2000 tons fra 1999. Det må imidlertid formodes, at der er indsamlet en del plast, som er eksporteret direkte til genanvendelse i udlandet uden først at være blevet registreret på et dansk behandlingsanlæg. Der er derfor sandsynligvis indsamlet en større mængde til genanvendelse i Danmark end 40.000 tons.

Fraktionen plast omfatter både produktionsaffald og plasteemballageaffald. Der udarbejdes hvert år en mere udførlig statistik for plastemballageaffald. Statistik for plastemballage 1999¹⁰ viser, at der i 1999 blev oparbejdet 22.400 tons plastemballage affald i Danmark. En mindre del af plastaffaldet var importeret 8.400 tons.

Der blev i 1999 indsamlet 19.500 tons plastemballageaffald i Danmark. Heraf blev 19.000 tons genanvendt. Heraf blev 5.100 tons eksporteret til genanvendelse i udlandet.

Den indsamlede mængde svarer til 11% af det samlede danske forbrug af plastemballage. Dette er en kraftig stigning i forhold til 1998, hvor 7% af plastemballagen blev indsamlet til genanvendelse. Plastaffald af typen polyethylen (PE) udgjorde 80% af de indsamlede mængder.

3.4 Flasker og glas

I følge indberetningerne til ISAG blev der i 2000 indsamlet 108.000 tons flasker og glas til genanvendelse i Danmark. Dette er 14.000 tons mindre end i 1999.

Imidlertid giver ISAG ikke et fuldstændigt billede af den samlede materialestrøm. Dette har specielt betydning i forbindelse med genanvendelsen af flasker og glas, hvor der indgår flere indsamlings-, behandlings- og genbrugsled inden glasset falder som affald.

Til belysning af den samlede genanvendelse af glas suppleres ISAG oplysningerne derfor i det følgende med oplysninger fra Statistik for glasemballage, 1999¹¹, jf. figur 6.

Figur 6
Udviklingen i forbrug, indsamling og genanvendelse af glas og flasker 1990-99.

Kilde: Statistik for glasemballage 1999, Ole Kaysen, Econet. Miljøprojekt nr. 601, 2000.

Forbruget af glasemballage har op gennem 1990’erne været stigende og toppede i 1997 med 190.000 tons. Siden er forbruget faldet igen til 167.000 tons i 1999.

Tilsvarende har mængden af indsamlet og genanvendt glasemballage været stigende. Mængden af indsamlet glas var dog i 1999 uændret i forhold til 1998, nemlig 126.000 tons. Mængden af genanvendt glas er derimod fra 1998 steget med 5.000 tons til 123.000 tons i 1999.

Dette medfører, at indsamlingen i procent af det samlede forbrug i 1999 var 75%, hvilket er en stigning på 7 procentpoint i forhold til 1998. Genanvendelsen i procent af det samlede forbrug var i 1999 på 74%, hvilket er en stigning på 10 procentpoint i forhold til 1998.

Øl- og sodavandsflasker produceret til genbrug indgår ikke i denne opgørelse. Returflasker genpåfyldes i gennemsnit 30 gange. Hvis disse flasker var produceret som éngangsflasker ville det svare til en forøgelse af glasaffaldet med ca. 310.000 tons.

3.5 Jern og metal

Den samlede mængde af jern- og metalskrot fordelt på aftagere er vist i tabel 7. Det ses at der i 2000 blev genanvendt 1.089.000 tons jern og metal hvilket er en væsentlig stigning på 124.000 tons i forhold til 1999.

Tabel 7
Genanvendelse af jern- og metalskrot 1996 - 2000. I 1000 tons

Se her!

Det samlede potentiale for jern- og metalskrot kendes ikke præcist, men Genvindingsindustrien vurderer normalt at genanvendelsesprocenten for jern- og metalskrot er over 90%.

Ifølge indberetningerne til Miljøstyrelsen har Stålvalseværket og andre danske støberier i 2000 importeret 220.000 tons jern- og metalskrot, mens skrothandlerne har importeret ca. 16.000 tons. Det vil sige at der i 2000 i alt blev importeret 236.000 tons hvilket er 16.000 tons mindre end i 1999.

Skrothandlernes eksport af jern- og metalskrot var i 2000 på 689.000 tons hvilket betyder at nettoeksporten i 2000 var på 673.000 tons.

3.6 Organisk affald til kompostering, træflisning og bioforgasning

Mængden af organisk affald som er tilført til anlæg til oparbejdning enten i form af kompostering, træflisning, bioforgasning eller foder fremgår af tabel 8.

Mængden af organisk affald som blev tilført til oparbejdning var i 2000 på 1.197.000 tons. Det er 152.000 tons mere end i 1999. Denne stigning skyldes især en stigning i mængden af slam til kompostering – 84.000 tons mere i 2000 end i 1999 – men også en stigning på 43.000 tons i mængden af haveaffald til kompostering/træflisning.

Tabel 8
Tilført mængde af organisk affald 1995-2000 til kompostering, træflisning og biogasning samt fraført kompost, træflis og sigterest angivet i 1.000 tons

Se her!

Mængden af organisk dagrenovation fra husholdninger tilført biogasanlæg er halveret i forhold til 1999. Dette skyldes at kommunerne i Helsingør området ikke længere indsamler dagrenovation til bioforgasning. Til gengæld er mængden af organisk affald fra andre kilder end husholdninger som er ført til bioforgasning 32.000 tons større i 2000 end i 1999.

Den fraførte mængde af bark/træflis og kompost er ikke udtryk for hvilken mængde der totalt er produceret på anlæggene, men derimod et udtryk for den mængde som er afsat fra anlæggene.

Det ses af tabellen at mængden af afsat bark/træflis var ca. 2000 tons større end i 1999, mens mængden af afsat kompost var 44.000 tons større end i 1999.

3.7 Dæk

Der blev i 1995 indgået en aftale mellem Miljø- og Energiminister Svend Auken og en række organisationer om tilbagetagning af kasserede dæk fra person- og varebiler, samt motorcykler.

Aftalens formål er at sikre indsamling og genanvendelse af dæk, der kasseres i Danmark. Herved undgår man deponering på lossepladser og sikrer en ressourcemæssig fornuftig udnyttelse, hvor genanvendelse prioriteres over energiudnyttelse.

Ordningen startede 1. april 1995 og finansieres ved, at der opkræves et gebyr for de dæk, der er omfattet af aftalen, og som bringes på markedet i Danmark.

I henhold til aftalen er målet at indsamle mindst 80%.

Ordningen er pr. 1. april 2000 udvidet til at omfatte dæk til alle motordrevne køretøjer. Der er derfor et dataspring fra 1999 til 2000 i opgørelsen i tabel 9. Det ses af tabellen, at indsamlingsprocenten i 2000 var på ca. 99%. Stort set alle omfattede dæk bliver dermed indsamlet.

Tabel 9
Indsamling af person-, vare- og motercykeldæk. Tons.

Se her!

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |