2. Affaldsproduktion og behandling, Miljøstyrelsen

Affaldsproduktionen i år 2000, samt udviklingen i affaldsmængderne fra 1999 til 2000 fremgår af tabel 1.

Som det ses af tabellen er den samlede affaldsproduktion efter at have stabiliseret sig i 1998 og 1999 nu steget til 13.031.000 mio. tons i år 2000. Det er en stigning på 7% i forhold til affaldsproduktionen i 1999.

Det er imidlertid endnu for tidligt at sige noget om hvorvidt stigningen skal ses som et udtryk for en tendens til stigende affaldsmængder fremover. En sådan vurdering må afvente affaldsstatistikken for 2001.

Affaldsmængden fra husholdningerne var i 2000 på 3.084.000 tons, hvilket er en stigning på 3% i forhold til mængden i 1999. Den samlede stigning dækker imidlertid over betydelig variation mellem de forskellige affaldstyper fra husholdningerne. Mængden af dagrenovation er således stort set uændret i forhold til det foregående år; der har været en mindre stigning på 11.000 tons. Som det fremgår af tabel 1, så har mængden af dagrenovation gennem perioden 1994 – 2000 været stort set uændret – der har kun været ganske små udsving fra år til år¹.

Mængden af storskrald og haveaffald er også vokset i 2000, hhv. med 9% og 12 %. Mens restgruppen "andet" er faldet lidt. Denne gruppe udgør dog kun en lille del af affaldet fra husholdningerne og har derfor ikke nogen reel indflydelse på den totale mængde.

Produktionen af affald fra servicesektoren² var i 2000 på 1.119.000 tons, hvilket er hele 17% mere i forhold til mængden i 1999 – i faktiske tal en stigning på 164.000 tons. Stigningen fordeler sig på alle fraktioner, men især kan det fremhæves at mængden af de blandede fraktioner "diverse brændbart" og "diverse ikke-brændbart" er steget med hhv. 11% og 13%, mængden indsamlet af madspild/andet organisk affald med 19%, mens mængden af klinisk risikoaffald er steget med 28%. Mængden af udsorteret papir og pap indsamlet til genanvendelse er steget med ca. 3%.

Også mængden af affald fra industrien³ er steget. Her har der været tale om en stigning på 295.000 fra tons 2.653.000 tons i 1999 til 2.948.000 tons i 2000, svarende til 11%. Stigningen kan henføres til de udsorterede fraktioner papir og pap, madspild og andet organisk affald, jern og metal til genanvendelse samt diverse ikke-brændbart, som er steget med hhv. 53%, 25%, 21% og 15%. I modsætning hertil har der været et fald i fraktionerne diverse brændbart, farligt affald og roejord på hhv. 14%, 13% og 2%.

Produktionen af affald i bygge- og anlægssektoren har også været større i 2000 end i 1999 – således var mængden af bygge- og anlægsaffald 3.223.000 tons , hvilket er 255.000 tons eller 9% mere end i 1999.

Mængden af slam fra de kommunale rensningsanlæg var i 2000 på ca. 1.476.000⁴ tons opgjort i vådvægt. Det er 97.000 tons mere end i 1999 svarende til en stigning på 7%.

Affaldsproduktionen fra de kulfyrede kraftværker er faldet med 9% svarende til et fald fra 1.299.000 tons i 1999 til 1.176.000 tons i 2000. Dette skyldes for det første at energiproduktionen var mindre i 2000 end i 1999. Det er værd at bemærke at Danmark for første gang i perioden 1994- 2000 havde en nettoimport af el i år 2000. En anden væsentlig grund til faldet i restprodukter fra de kulfyrede kraftværker er, at energien i stadig større grad bliver produceret med andre brændsler end kul og koks⁵.

2.2 Behandlingen af affald i 2000

I det følgende belyses udviklingen i behandlingen af de samlede affaldsmængder. Behandlingen sættes desuden i relation til målsætningerne for behandling i Regeringens affaldsplan 1998 – 2004, Affald 21.

Det fremgår af tabel 2, at 8.461.000 tons svarende til 65% af de samlede affaldsmængder blev genanvendt i 2000. I faktiske tal er der tale om en stigning på 646.000 tons svarende til en stigning på 1 %-point i forhold til 1999.

Tabel 2
Affaldsproduktion fordelt på behandlingsform 1996 - 2000 m. målsætning for år 2004.

Mængden af affald, der blev forbrændt i 2000 var på 3.064.000 tons. Faktisk er det en stigning i mængden på 135.000 tons, men andelen af de samlede mængder er uændret på 24%. Mængden af deponeret affald var i 2000 på 1.489.000 tons, hvilket er en lille stigning på 17.000 tons i forhold til 1999. Forholdsmæssigt udgør den deponerede mængde 11% af den samlede mængde.

Som det ses af tabellen har der i de seneste år været meget små udsving i den procentvise fordeling mellem behandlingsformerne for de samlede affaldsmængder. Udsvingene kan meget ofte forklares med udviklingen i mængderne af de enkelte fraktioner. For eksempel har udsving i mængderne af restprodukter fra de kulfyrede kraftværker og bygge- og anlægsaffald stor betydning for den samlede genanvendelsesprocent, da disse to affaldstyper typisk har en genanvendelsesprocent på 90% eller mere.

I Affald 21 lægges der op til at supplere målsætningen om på kort sigt at stabilisere udviklingen i affaldsmængderne med en række kvalitative elementer, som bedre udnyttelse af affaldets ressourcer, bedre kvalitet i behandlingen af affaldet og begrænsning af problemerne med de miljøbelastende stoffer i affaldet.

Målsætningerne for sektorer og enkeltfraktioner vil på overordnet plan betyde at genanvendelsen vil stige, at der vil blive forbrændt mere affald og at deponeringsbehovet vil falde. De overordnede målsætninger i Affald 21 for behandlingen af affald i år 2004 er 64% genanvendelse, 24% forbrænding og max. 12% deponering.

Som det ses af figur 1 blev de overordnede målsætninger for behandling af affald allerede opfyldt i 1999. I år 2000 er der sket en yderligere forskydning mellem behandlingsformerne, så der rent faktisk er tale om at andelen af affald til genanvendelse er større end målsætningen for år 2004. Tilsvarende er der også mere end målopfyldelse, når det drejer sig om andelen af affald til deponering.

Figur 1
Behandling af affald i Danmark 1994-2000 med målsætning for 2004

Dette må til dels tilskrives stoppet for deponering af forbrændingsegnet affald, som trådte i kraft pr. 1. januar 1997. Men der er andre vigtige årsager.

For det første er mængden af restprodukter fra de kulfyrede kraftværker dels blevet reduceret væsentligt dels er andelen der genanvendes steget væsentligt i modsætning til tidligere hvor en større andel blev deponeret.

En anden vigtig årsag er, at slam til langtidslager er indregnet i mængden til genanvendelse. Slam til langtidslager udgør 510.000 tons. Det kan ganske vist diskuteres, hvorvidt det er korrekt, da man reelt ikke kan være sikker på at slammet i sidste ende vil blive genanvendt, selvom det er intentionen. Desuden består slammet af 99% vand og tillægges derfor uforholdsmæssig stor vægt.

2.3 Behandlingen af affald, uden restprodukter og byggeaffald

Mængden af restprodukter fra de kulfyrede kraftværker afhænger ikke kun af energiforbruget i Danmark, men er også afhængig af eksporten af el til Sverige og Norge. Desuden sker der som følge af Energi 21 et stadig større skift fra anvendelsen af kul og koks som brændsel til anvendelse af naturgas og vedvarende energi.

Siden 1996, hvor Danmark havde en specielt stor eksport af el til Sverige og Norge, er mængden af restprodukter således faldet støt – der har faktisk været tale om et fald på 1.156.000 tons, hvilket er næsten en halvering.

Dette får naturligvis indflydelse på udviklingen i de samlede affaldsmængder, men da restprodukterne i meget stor grad genanvendes, får det også indflydelse på i hvor høj grad vi er i stand til at leve op til de overordnede målsætninger for behandling.

En tilsvarende problemstilling gør sig gældende for bygge- og anlægsaffaldet. Som det ses af afsnit 6.2, så er genanvendelsesprocenten for bygge- og anlægsaffald typisk omkring 90%.

Det kan derfor være interessant at se på, hvordan fordelingen af affaldet på de enkelte behandlingsformer ser ud, hvis restprodukterne og bygge- og anlægsaffaldet holdes udenfor statistikken.

Figur 2 viser fordeling på behandlingsformer, når restprodukterne fra de kulfyrede kraftværker lades ude af opgørelsen.

Figur 2
Behandling af affald i Danmark 1994-2000 uden slagger, flyveaske mv. (Kul)

Hvis restprodukterne holdes udenfor statistikken ses det, at 61% af det øvrige affald blev genanvendt i 2000, hvilket er en stigning på 757.000 tons i forhold til 1999.

Andelen af øvrigt affald, der blev forbrændt i 2000 udgør 26%, hvilket er lidt mindre end i 1999. Andelen af affald til deponering er 13%, altså uændret i forhold til 1999.

I absolutte tal betyder det, at der uden restprodukterne i 2000 blev produceret 11.855.000 tons affald. Heraf blev de 7.285.000 tons genanvendt, mens 3.064.000 tons blev forbrændt og 1.489.000 tons blev deponeret. 17.000 tons blev ligesom i 1999 særligt behandlet.

De samlede affaldsmængder uden affald fra de kulfyrede kraftværker er steget 33% fra 1994 til 2000.

I figur 3 er affaldet fra bygge- og anlægssektoren også holdt ude af statistikken. Det får andelen af øvrigt affald, der genanvendes til at falde, mens andelen til forbrænding og deponering stiger.

Restprodukterne fra de kulfyrede kraftværker og bygge- og anlægsaffaldet er kendetegnet ved meget høje genanvendelsesprocenter, i 2000 hhv. 100% og 90%, jf. kapitel 6. Som det ses får de derfor også meget stor indflydelse på opfyldelsen af de overordnede målsætninger for behandling, som er opstillet i Affald 21.

Figur 3
Behandling af affald i Danmark 1994-2000 uden slagger, flyveaske mv. (Kul) og uden byggeri og anlægsaffald

2.4 Behandlingen fordelt på kilder og affaldstyper

Figur 4 viser den samlede affaldsproduktion i 2000 fordelt på kilder og behandlingsform. Figur 5 viser affaldsproduktionen fordelt på affaldstype og behandlingsform. Tabellerne, der ligger til grund for figurerne kan ses i bilag 1.

Det fremgår af figur 4, at det især er affald fra bygge- og anlægssektoren, kraftværkerne og rensningsanlæggene, der er kendetegnet ved meget høje genanvendelsesprocenter. Målsætningerne i Affald 21 for genanvendelse er da også opfyldt for affaldet fra disse tre sektorer.

Andelen af affald fra industrien, der genanvendes er også ganske høj, nemlig 64%, som næsten opfylder målsætningen om 65% genanvendelse. Den høje genanvendelsesprocent kan imidlertid især tilskrives genanvendelsen af jern og metal. Eftersom der fortsat deponeres for meget affald fra denne sektor, nemlig 21% mod målsætningen om kun 15%, ligger der en opgave i at flytte større mængder af de øvrige fraktioner fra deponering til forbrænding eller genanvendelse.

Genanvendelsen af affald fra servicesektoren er imidlertid ikke høj nok i forhold til målsætningen i Affald 21. I 2000 blev 40% af affaldet genanvendt, men målsætningen er 50%. Der har dog været en stigning i genanvendelsesprocenten på 3 %-point i forhold til 1999.

Målsætningen om 45% forbrænding er dog opfyldt, mens der også i denne sektor deponeres for meget affald; 14% i modsætning til målsætningen på 5%. Her ligger udfordringen i at få flyttet mere affald fra deponering til genanvendelse.

Figur 4
Affaldsproduktion i Danmark 2000, behandling som funktion af erhvervsmæssig kilde

Behandlingen af affaldstypen dagrenovation lever heller ikke op til målsætningerne i Affald 21, jf. figur 5. Kun 14% af dette affald blev genanvendt i år 2000. Det er faktisk et fald i forhold til 1998 og 1999 hvor hhv. 17% og 15% blev genanvendt.

Det er målsætningen at genanvendelsesprocenten skal være 30% i 2004, mens målsætningerne for forbrænding og deponeringer hhv. 70% og 0. Andelen af dagrenovationen, der blev forbrændt i 2000 var faktisk 81%, mens 5% blev deponeret⁶.

Figur 5
Affaldsproduktion i Danmark 2000, behandling som funktion af affaldstype

2.5 Udvikling i affaldsproduktionen 1994- 2000

Den samlede affaldsproduktion i Danmark i årene 1994 – 2000 fremgår af tabel 3. Produktionen er opdelt på erhvervsmæssige kilder.

Som det ses af tabellen, så var mængden af affald i år 2000 den hidtil største i perioden 1994 – 2000. Hidtil har det ellers været 1996 der har udgjort toppunktet i affaldsmængderne.

Den store mængde i 1996 må hovedsageligt tilskrives at mængden af restprodukter fra de kulfyrede kraftværker var specielt stor i 1996 – hvilket skyldes en stor eksport af el til Sverige og Norge.

Der var således tale om en stigning på 16% i mængden af affald fra 1994 til 1996, hvorefter mængderne frem til 1999 er faldet igen, nemlig med ca. 5%.

Betragtes perioden 1994 – 2000 har der samlet set været tale om en stigning i mængderne på 17%, hvoraf de 7 %-point alene kan forklares ved udviklingen fra 1999 til 2000. Stigningen i den første halvdel af 1990’erne kan dels tilskrives at ISAGs dækningsgrad er således blevet bedre dels en reel stigning i affaldsmængderne.

¹	Udviklingen fra 1994 til 2000 beskrives nærmere i afsnit 2.5
²	Institutioner/handel og kontor
³	Fremstillingsvirksomhed
⁴	Der foreligger endnu ikke en opgørelse for 2000 fra de kommunale rensningsanlæg over mængden af slam til udbringning på landbrugsjord og afbrænding af slam på slamforbrændingsanlæg. For genanvendelse og forbrænding anvendes derfor 1999- tal fra Miljøstyrelsens slamstatistik, mens der for deponering er anvendt ISAG tal for år 2000.
⁵	Energistyrelsens foreløbige opgørelse af energiproduktion, energiforbrug og CO₂- emissioner
⁶	Det skal bemærkes at organisk dagrenovation skal anvises til forbrænding. dog er øer uden landfast forbindelse undtaget fra denne anvisningspligt.