| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Bæredygtigt byggeri og grønne job

Bæredygtigt byggeri og grønne job

Den Grønne Jobpulje har støttet en lang række forskelligartede projekter, der handler om bæredygtigt byggeri. Som et led i evalueringen af Den Grønne Jobpuljes virke fra 1997-2000 har CASA valgt at kigge nærmere på 6 af projekterne inden for temaet byggeri. Hensigten med dette hæfte er både at evaluere projekterne og give kommende projektmagere mulighed for at lære af erfaringerne.

Bæredygtigt byggeri

Den Grønne Jobpulje har støttet 43 projekter under temaet byggeri med et samlet beløb på 20 millioner kroner. Jobpuljens støtte er givet til low tech projekter, hovedsageligt på et græsrodsniveau. Det har været en fornuftig satsning at støtte bæredygtigt byggeri "fra neden", da megen af støtten har været et positivt skub til en videreudvikling af de pågældende virksomheder/initiativer.

CASA har valgt at kigge nærmere på 6 af de støttede projekter inden for temaet byggeri. Beskrivelserne af projekterne er udarbejdet på baggrund af skriftlige materialer fra projekterne og kvalitative interview af centrale personer i eller omkring projekterne. Alle, som har bidraget med oplysninger til de enkelte beskrivelser, har haft lejlighed til at gennemlæse og kommentere indholdet. De 6 projekter er tilfældigt udvalgt til evaluering. Det betyder, at de ikke nødvendigvis viser "bedst praksis" blandt de støttede projekter på området.

Flere af byggeprojekterne har omhandlet udvikling af miljøvenlige byggematerialer og metoder. Derudover har formidlingen været central i flere af projekterne. Det er to centrale indsatsområder, hvor der er brug for en indsats for at øge udbredelsen af det bæredygtige byggeri.

Flere af initiativerne har endvidere haft som central målsætning at formidle deres produkter/produktviden til den etablerede byggebranche. Det er kun delvis lykkedes.

Et tiltrængt skub

Udfordringen for det bæredygtige byggeri er i dag at sprede og udvikle erfaringerne fra græsrodsniveauet til den etablerede byggebranche.

Der er mange forklaringer på, hvorfor den etablerede byggebranche ikke anvender de erfaringer, der allerede findes inden for det bæredygtige byggeri. Ifølge arkitekt Rie Øhlenschlæger fra Dansk Center for Byøkologi befinder barriererne sig på flere niveauer:

Der er praktiske grunde til ikke at bruge de alternative miljøvenlige byggematerialer og teknikker i stor skala, fx materialer, der ikke egner sig til etagebyggeri.

Der er de rationelle barrierer,som handler om, at de alternative produkter ikke er dokumenteret i tilstrækkelig grad. Den etablerede byggebranche vil ikke anbefale nye produkter og metoder, der ikke er testet og ikke har tilstrækkelige prøvningsresultater.

Derudover er der de mentale barrierer, som handler om, at der er et billede af, at økologisk byggeri er med "halm i træskoene". Det er barrierer, der hele tiden flytter sig, fx ville kun få i den etablerede byggeverden for få år siden bruge papiruld eller hør til isolering, men det sker i dag.

Dertil kommer de arkitektoniske diskussioner, der relaterer sig til det økologiske byggeri - "Smølfebyggeri" er dele af det blevet kaldt af arkitekter.

Det offentlige fungerer ikke som den drivkraft, man kunne forvente i forhold til at stille miljøkrav som bygherre. Det gælder både i stat, amt og kommune. Byggeriet af en økologisk daginstitution på Nørrebro er i den sammenhæng interessant, da den viser, at der er en opmærksomhed på det miljømæssige fra den kommunale bygherres side.

Der er altså tale om tekniske, holdningsmæssige, økonomiske, strukturelle, og/eller lovgivningsmæssige barrierer, når miljøvenlige materialer skal vinde indpas i byggebranchen. Mange af barriererne belyses i beretningerne om Den Grønne Jobpuljes projekter.

Der er ikke kun barrierer, men også åbninger: Langsomt opbygges der erfaringer med at integrere det miljømæssige i de store byggerier, fx boligbyggeriet Munkesøgård ved Roskilde. Ved byggeriet af Munkesøgård arbejder et konventionelt byggefirma side om side med det alternative byggefirma Egen Vinding & Datter.

En del af de metoder og materialer, den konventionelle entreprenør anvender, er udviklet på græsrodsnivaeu. Det er positivt, at erfaringerne nu tages ind i den etablerede byggebranche, da det for dem gælder om at få nogle praktiske erfaringer og derigennem nedbryde nogle af barriererne. Lars Jørgensen, direktør for byggefirmaet Egen Vinding & Datter fortæller, at i mange af de byggerier, hvor de traditionelle entreprenører afprøver nye alternative materialer, er resultaterne meget positive. De høster langt flere gode erfaringer end dårlige, og hans indtryk er, at næste gang vil entreprenøren være parat til at gå endnu længere.

Hans oplevelse er i øvrigt, at entreprenørerne generelt er alt for bange for alt, hvad der er nyt, blandt andet fordi de ikke ved, hvad det koster. Der er mange forestillinger om, at de økologiske byggematerialer er meget dyrere, men det er langt fra altid tilfældet. Derfor kaster entreprenørerne sig ikke frivilligt ud i nye materialer og metoder. Kravet skal komme fra bygherrerne, og her er han optimistisk. Flere kommuner er åbne for alternative materialer fx ved skolerenovering. Han peger også på boligselskaberne, der nu langsomt er ved at få øjnene op for det økologiske byggeri.

Jobskabelse og miljø

Flere af projekterne i dette temahæfte har haft gode resultater med hensyn til at skabe nye job. I støtteperioderne er der i alt skabt 13 jobs. Ved tre af projekterne har støtten ført til nye varige job, et projekt har ikke medført varige job, et projekt er stoppet, og et projekt er endnu ikke afsluttet (se skema).

I forhold til at skabe rummelige job viser erfaringerne, at disse er en jobtype, der kan være vanskelig at integrere på en byggeplads. Specialiseringen og tempoet er højt, så der er ikke plads til dem, der arbejder med reduceret kraft. Det sker lettere i produktionen af de alternative materialer eller ved en forudgående klargøring af genbrugsbyggematerialer fx mursten. I en del tilfælde tager det længere tid for håndværkerne at arbejde med genbrugsmaterialer, da materialet (fx den genbrugte mursten eller gamle gulvplanker) ikke er så ensartet som den moderne fabriksfremstillede vare.

Firmaet Egen Vinding & Datter har positive erfaringer med en mindre fagopdelt byggeplads ved byggeriet af Det Økologiske Inspirationshus ved Riddersalen. Den mindre fagopdelte byggeplads står i modsætning til det konventionelle, nærmest industrialiserede byggeri. Det viser sig, at det alternative byggeri og den alternative organisering af arbejdet, tiltrækker arbejdskraft, der finder den konventionelle byggeplads for ensidig.

Den miljømæssige side er blevet styrket gennem jobpuljens projekter. En del er gået til produktudvikling, metodeudvikling og erfaringsopbygning inden for alternative byggematerialer. Stort set alle de beskrevne projekter har haft meget kraftig fokus på det formidlingsmæssige, hvilket har gjort projekternes miljømæssige og produktmæssige nyudviklinger mindre, men til gengæld er der arbejdet for en spredning af erfaringerne.

Samspil med By- og Boligministeriet

By- og Boligministeriet har fra 1997 og fremefter administreret Aktionsplanen for fremme af økologisk byfornyelse og spildevandsrensning. Et særligt tema under aktionsplanen handlede om "Økologiske byggematerialer og konstruktioner". Hvor aktionsplanen i større udstrækning end jobpuljen har støttet de mere udredningsorienterede og kortlæggende projekter, har jobpuljen udelukkende støttet de praktisk orienterede, jobskabende og formidlingsorienterede projekter inden for bæredygtigt byggeri. Afgrænsningen er dog glidende, og der er tilfælde, hvor de bevilgede projekter ligger tæt op ad hinanden.

Fra 2001-2004 er der på finansloven afsat 20 millioner kroner årligt til fremme af økologisk byggeri. Puljen kaldes "Accellerationspuljen", og et vigtigt formål er at få professionaliseret erfaringerne med økologisk byggeri. Erfaringerne fra jobpuljens projekter kan med fordel anvendes som fundament.

Jobpuljen bør i fremtiden sikre sig en grundig koordinering med By- og Boligministeriet, hvis byggeriet fortsætter som indsatsområde. Under aktionsplanen har puljerne haft forskellig profil, men under Accelerationspuljen bliver puljernes profil mere ens. Det har den fordel, at erfaringerne fra Accelerationspuljen kan bygge videre på erfaringerne fra jobpuljens projekter, men det kræver en koordinering og kommunikation mellem By- og Boligministeriet og jobpuljen.

I følge By- og Boligministeriet er kommunikationen foregået ved, at jobpuljen har kontaktet By- og Boligministeriet og præsenteret dem for ansøgningerne, og herefter modtaget ministeriets vurdering af projekterne. Det er CASAs vurdering, at dette samarbejde er værdifuldt og kan udbygges med en yderligere koordinering af kommende indsatsområder.

Dokumentation efterlyses

Med hensyn til fremtidige indsatsområder er dokumentation af de alternative materialer et område, der mangler resultater på. Det handler både om dokumentation af teknisk karakter (bæreevne, brandhæmning osv.) og af miljømæssig karakter (LCA vurderinger, indeklimakvalitet, osv.). Uden den dokumentation er det især vanskeligt at argumentere for et bæredygtigt materialevalg over for de store bygherrer. De, som bygger med materialerne, ved at de virker, og de kender materialernes egenskaber. Men hvis erfaringerne skal have større udbredelse, så må de tekniske data kunne dokumenteres.

Der er fortsat brug for demonstrationsbyggerier. Ethvert byggeri med nye materialer er for så vidt et demonstrationsbyggeri i sig selv. Lars Jørgensen fra Egen Vinding & Datter peger på mulighederne for at støtte nye økologiske byggerier til græsrodsorganisationerne inden for feltet. Derved kan en støtte til økologisk byggeri få dobbelt effekt, dels gennem nye byggerier og opbygning af erfaring, dels gennem støtte til NGOerne på området.

Flere aktører peger på, at Den Grønne Jobpulje yder et vigtigt bidrag til det økologiske byggeri, blandt andet fordi puljen ikke lægger snævre retningslinier for støtten. Derved giver puljen plads til nytænkning og helhedsorienterede perspektiver. I andre programmer kan der være en tendens til, at projektideer presses ind i en kasse for at honorere programmets overskrift. Derved tabes det helhedsorienterede let.