| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Bæredygtigt byggeri og grønne job

Økologisk daginstitution på Nørrebro

Den Grønne Jobpulje har støttet byggeriet af en økologisk daginstitution på Indre Nørrebro. Byggeriet er kun lige gået i gang. Indtil videre er erfaringen, at det kræver en engels tålmodighed at bygge alternativt inden for traditionelle systemer. I projektet er der udviklet en generel manual for miljøvenligt byggeri: Et økologisk byggeprogram, som Københavns Kommune forventer at kunne bruge til andre institutionsbyggerier fremover.

Ny økologisk institution på Nørrebro

Bydelsrådet på Indre Nørrebro ville gerne anlægge en ny daginstitution. Det skulle være en økologisk daginstitution, da bydelsrådet havde en politisk målsætning om at sætte miljø i højsædet. Netop ved at lade et institutionsbyggeri opføre økologisk, åbnede man muligheden for, at børnene fik en større miljømæssig bevidsthed og erkendelse. Borgerne skulle være med, og der var lagt op til et helhedsorienteret projekt, der også indtænkte de pædagogiske aspekter.

Indre Nørrebro Bydel ansøgte Den Grønne Jobpulje om støtte til projektet. Jobpuljen bevilgede 1,5 million. Anlægsopgaver i bydelene varetages af Københavns Kommunes Familieog Arbejdsmarkedsforvaltning, og Indre Nørrebro indgik derfor i samarbejde med forvaltningen om opgaven.

Institutionen skulle placeres bag Brorsonskirken i Rantzausgade på et nedlagt bunkers - og vejareal. Inden placeringen blev valgt, var Brorsonskirken netop blevet udpeget som børn og unge kirke, og kirken stillede sig positiv over for byggeriet.

Af hensyn til byggegrundens specielle beliggenhed op af en af byens gamle kirker, blev huset projekteret med græs på taget, og den del af huset, som støder op til kirken, var gravet 1 meter ned i terrænet.

Da Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen, Københavns Kommune satte projektet i licitation, viste det sig, at byggeriet blev for dyrt. Det laveste bud lå 30% over det fastsatte budget til opgaven, og der skulle derfor skrælles for 3,5 millioner af projektet. Besparelsen blev fundet ved at erstatte græsset på taget med tagpap og undlade at grave huset ned samt ved generelle besparelser på byggeriet og udearealet.

Protester redder det oprindelige projekt

Da beboerne i området og menighedsrådet ser det skrabede projekt, går de imod det. Menighedsrådet indkalder til et offentligt møde om byggeriet og igangsætter en underskriftsindsamling, hvor de protesterer mod projektændringerne.

Menighedsrådet var pga. Brorsonskirkens status som børn og unge kirke relativt positive over for byggeriet. Men de havde også ønsker til det æstetiske udtryk, og det var blandt andet noget af det, der var blevet væsentligt ændret ved omprojekteringen.

Protesterne førte til, at Borgerrepræsentationen godkendte en forhøjelse af anlægsbudgettet på 2 millioner til dækning af en del af de fordyrende elementer i byggeriet. Græsset på taget og nedgravningen af huset kom tilbage. Den samlede anlægsbevilling til opførelse af den økologiske daginstitution er på 17.400.000 kroner. Hertil kommer udgiften til udarbejdelse af det økologiske byggeprogram på 420.000 kroner samt udgifter til klargøring af byggegrunden på 1.225.000 kroner. Udover støtten fra Den Grønne Jobpulje har projektet modtaget støtte fra Miljø- og Energiministeriet på i alt 920.000 kroner.

Byggeriet er nu så småt gået i gang. Oprindeligt var det planen, at byggeriet skulle stå færdigt inden november 2001, men den tidsplan er blevet revideret. Nu forventes byggeriet færdigt i april 2002. Institutionen indrettes til 36 vuggestuebørn og 44 børnehavebørn og bliver på 740 kvadratmeter. Som totalrådgiver på sagen er Arkitektgruppen Århus valgt.

Uden et bydelsforsøg var projektet ikke kommet op at stå, vurderer Martin Dietz. Vi havde en grøn bydel, vi havde et behov for flere institutionspladser, vi havde en byggegrund, og vi havde politisk opbakning. Det kunne Københavns Kommune ikke sige nej til, fortæller Martin Dietz.

Martin Dietz har ros til Den Grønne Jobpulje for, at de støtter projektet. Da projektet blev overdraget fra os til Københavns Kommune og pengene fra Den Grønne Jobpulje skulle flyttes med, da fastholdt jobpuljen, at byggeriets miljørigtige tanker skulle bevares. De pointerede, at projektets miljømæssige dimensioner ikke måtte blive udvandet.

Bæredygtigt byggeri går på tværs

Når man skal lave et økologisk byggeri, må man tænke tingene i en helhed. Og der er meget, der går på tværs af reglerne. Man er nødt til at klippe en hæl og hugge en tå i forhold til regler og planer, siger Martin Dietz.

Martin Dietz mener, at det kommunale system har svært ved at rumme de helheder, der har været i projektet. En sektor handler om at passe børn, en anden handler om at give dem tag over hovedet. Og de to ting behøver i den kommunale bureaukratiske verden ikke at have noget med hinanden at gøre. Men det er min oplevelse, at Københavns Kommune gerne vil forsøge at integrere de to områder, men de har svært ved det. Men jeg er ikke i tvivl om, at deres ønske er, at gøre det lidt bedre end sidst, hver gang de bygger, siger Martin Dietz.

Inge Jørgensen, teamleder fra FAF i Københavns Kommune er enig i, at det er flere adskilte områder, fx er der dem, der projekterer, dem der byggesagsbehandler, og dem der overtager institutionen i driftsfasen. Hendes afdeling i FAF står for byggeriet, og når de afleverer det færdige byggeri, bliver de ikke involveret i den videre brug af byggeriet.

Derfor synes vi, at det i en så speciel institution er oplagt at have den kommende leder af institutionen med til alle møder, inden byggeriet går i gang. Så kan lederen være med til at præge indretningen af rum og andre vigtige ting for den videre brug og være den, der bygger bro mellem projekteringen og brugen, siger teamleder Inge Jørgensen. Desværre har det ikke været muligt, da bydelen ikke havde økonomi til at ansætte lederen så tidligt i forløbet.

Bæredygtig byggeri handler ud over de miljømæssige forhold også om de sociale aspekter. Det er meningen, at den økologiske institution på Nørrebro ikke kun skal være for de ressourcestærke borgere. Allerede et år inden institutionen tages i brug, er mange børn skrevet op til den. Nørrebro Bydelsråd har besluttet, at det skal være en institution for alle, ikke kun de ressourcestærke familier. Integration er også et vigtigt element. Når institutionen åbner, er Københavns Kommune ansvarlig for visitationen af børn til institutionen, og Martin Dietz håber, at de vil fastholde det princip.

Det miljømæssige

Institutionen opføres med naturlig ventilation, klimazone, finsk masseovn og ubrændte lervægge.

Et vigtigt miljømæssigt element i byggeriet har fra start været genbrug af nedrivningsmaterialer. Institutionen skulle bygges med genbrugte plankegulve, genbrug af elmestammer, genbrugte teglsten og mursten. Genbrugen af murstenene har måtte revideres, da et forsøgsprojekt viste, at det var dyrere at bruge genbrugsmursten end at købe færdige sten fra et teglværk.

En af grundtankerne med projektet er, at børnene skal få mulighed for at møde ild, jord og vand og omgås det på en naturlig måde. Byen er ved at være et beskyttet værksted, hvor vi skal være bange for vand, fordi vi kan drukne i det. Det er en klientgørelse af institutionsbørn, hvis vi putter dem i papkasser, hvor de ikke må møde naturlige ting som ild og vand. I stedet skal vi opdrage børnene til at tage et medansvar og forstå, at de er en del af naturen, siger Martin Dietz. Derfor er der i projektet planlagt opvarmning med en finsk masseovn, hvor det er tanken, at børnene skal tage del i at holde ovnen varm.

Beskæftigelsen

Da byggeriet endnu ikke er gennemført, kan det ikke vurderes, om der er skabt nye job. Indtil videre er der brugt omkring 1 mandeår til at udarbejde en manual for økologisk byggeri.

Det var tanken bag projektet, at byggeriet skulle anvendes til aktivering af unge og arbejdsløse i bydelen. Det krævede, at FAF havde et socialt kapitel i udbudsmaterialet. Det havde vi mange overvejelser omkring, fortæller Inge Jørgensen fra Københavns Kommune. Vi overvejede at have det med som et krav i udbudsmaterialet, men frygtede at det ville blive for dyrt, hvis vi oven i de miljømæssige krav, stillede krav om, at entreprenøren tog et socialt ansvar for at aktivere folk uden for arbejdsmarkedet. Vores oplevelse var også, at beskæftigelsessituationen havde ændret sig meget fra de første projekttanker blev formuleret til projektet gik i udbud. Der er jo i dag stort set ingen arbejdsløshed inden for byggesektoren, siger Inge Jørgensen fra Københavns Kommune.

I projektansøgningen var der kalkuleret med, at en genbrugsgruppe på 7 mand i 6 måneder skulle ren- og klargøre nedrivningsmaterialer, som skulle genbruges i byggeriet. Det er ikke tilfældet i projektet, og tanken med en selvstændig gruppe er helt væk. Beskæftigelseseffekten består nu i den ekstra arbejdskraft, der kræves af entreprenører og håndværkere for at gennemføre byggeriet med genbrugsmaterialer fx på gulve og udearealer. Den eksakte beskæftigelsesmæssige effekt er svær at opgøre i en hovedentreprise, siger Birthe Jensen.

Der kommer ingen varige job ud af projektet, men der vil formentlig ske en kompetenceudvikling på byggepladsen og hos entreprenøren gennem arbejdet med alternative materialer. Tanken med projektet var, at håndværkerne ikke skulle være montagearbejdere, men lave deres håndværk på byggepladsen. Det er tilfældet for så vidt angår brugen af genbrugstegl.

Det kræver en anden indsigt at arbejde med genbrugstegl, fortæller Birthe Jensen fra FAF. Teglene skal vurderes enkeltvis og lægges mere omhyggeligt, end hvis man bruger fabriksnye tegl. Det tager længere tid og er på den måde mere arbejdskrævende.

Vi håber ikke, det bliver en helt almindelig byggeplads. Der skal gøres mere ud af informationen, så alle på byggepladsen ved, at der her er tale om et særligt byggeri. Det er vigtigt, at de samarbejder på tværs af faggrupperne om at opnå de bedste løsninger, siger Inge Jørgensen fra FAF.

En brugbar manual?

Første fase af projektet bestod af et teoretisk udviklingsarbejde. Man ønskede en generel anvendelig manual til projektering af økologiske daginstitutioner i Københavns Kommune. Manualen eller byggeprogrammet er udarbejdet som et tillæg til kommunens generelle byggeprogram for daginstitutioner.

Indtil videre afventer Københavns Kommune, hvordan manualen fungerer i forbindelse med byggeriet på Nørrebro. Derefter vil manualen blive rettet til, og Kommunen håber at kunne anvende den fremover ved andre institutionsbyggerier. Men brugen afhænger i høj grad af prisen på byggeriet.

Der ligger nogle politiske mål om et antal institutionspladser om året. Det er ikke nødvendigvis i harmoni med ønsket om at inddrage særlige miljøhensyn og arbejdsløse i byggeprocessen. Vores kerneydelse er at levere et antal pladser inden for en given tidsramme og økonomiramme, siger Inge Jørgensen.

Vi fik lov til at bruge 15% mere til dette byggeri. Hvis vi skal bruge manualen konsekvent fremover ved institutionsbyggeri, kræver det, at der politisk banes en vej for at daginstitutionsbyggerier må være dyrere, end de er i dag. Vi har politisk opbakning til, at dette byggeri bliver dyrere, men ikke til at kommunens samlede daginstitutionsbyggeri må blive dyrere, siger Inge Jørgensen. Vi skal opsamle erfaringerne, når byggeriet på Nørrebro står færdigt og vurdere, om det er noget, vi skal gå videre med.

FAF i Københavns Kommune har løbende gang i ca. 30-35 projekteringer og byggerier af daginstitutioner.

Det er et udmærket værktøj, hvis man ser det som en udmøntning af principperne om miljørigtig projektering. Men jeg er ikke sikker på, at der kommer økologisk byggeri ud af det. Grundlæggende skal rådgiverne forstå sammenhæng mellem anlæg af bygninger og de mennesker, der skal bruge dem bagefter, siger Martin Dietz fra Indre Nørrebro Bydel om det økologiske byggeprogram

Et andet problem han ser, er udviklingen, hvor byggeriet standardiseres og industrialiseres. Denne standardisering er i modstrid med den økologiske tanke om det stedbundne. Det økologiske byggeri er baseret på almindelig snusfornuft. Vi bygger i forhold til de omgivelser, vi er i, og vi bruger de materialer, vi har i nærheden. Det behøver ikke at blive nostalgisk, det kan godt kombineres. Det er udfordringen for det økologiske byggeri i Danmark nu, siger Martin Dietz.

Hans holdning er, at når man laver en manual for økologisk byggeri, kan det let blive et værktøj til det standardiserede byggeri. Hvis manualen ledsages af en bygherrevilje til at gøre byggeriet stedbundet, så kan manualen være et godt værktøj. Han foreslår yderligere, at manualen følges op med kurser i økologisk byggeri, hvor der er mulighed for at gennemgå centrale aspekter ved økologisk byggeri og forholde sig til de konflikter og udfordringer, der er ved det økologiske byggeri.

Inden for det muliges kunst

Institutionen er et udtryk for, hvad der kunne lade sig gøre i forhold til det muliges kunst. Institutionen er et fremskridt i forhold til, hvad der ellers bygges i København. Men man er nok længere på landsplan, siger Martin Dietz.

Som projektet ser ud nu, har man afgrænset sin risiko og lavet en fokusering på enkelte økologiske elementer, siger Martin Dietz. Det første koncept for daginstitutionen var et idealkoncept. Men det viste sig, at hvis det skulle have sin gang på jorden, måtte det tilpasses en reel og politisk virkelighed.

Det er endt med at være et byggeri med økologiske elementer, men jeg vil ikke kalde det en rigtig økologisk daginstitution, siger Martin Dietz. Det jeg oplever generelt i byggesektoren er, at økologi er noget man hægter på. Det svarer til det tilbehør, du kan købe til bilen. Det er mit håb, at det en dag bliver så integreret, at det ikke kan lade sig gøre at trække noget fra.

Nyt for Københavns Kommune

Nørrebro Bydelsråd havde tænkt mange tanker omkring det miljømæssige, som var nye for os, da vi kom ind i projektet, fortæller Inge Jørgensen fra FAF.

Men Københavns Kommune havde dog erfaring med at sammentænke miljø og byggeri. For eksempel har kommunen tidligere opført et institutionsbyggeri med en finsk masseovn. Man kan sige, at det nye økologiske byggeprogram samler og udmønter de tanker, der var i forvaltningen om økologisk byggeri, fortæller Inge Jørgensen.

Flere af de materialer, der bygges med på Nørrebro, er nye for os, fortæller Birthe Jensen. Det er fx første gang, at vi bruger høruld som isolering. Den naturlige ventilation er også helt ny for os, fordi bygningsreglementet kræver, at der er mekanisk ventilation i en institution. Bygningsreglementets krav er opfyldt ved at kombinere den naturlige ventilation med ventilatorer, som går i gang, hvis luftskiftet i institutionen ikke er tilstrækkelig. Men jeg oplever, at mange af de nye materialer og metoder, vi afprøver i byggeriet, er ved at blive indhentet af tiden. Der er efterhånden erfaringer med mange af materialerne andre steder fra. Jeg oplever, at byggebranchen er begyndt at være bedre til at bruge de nye materialer, siger Birthe Jensen.

For os gælder det, at vi er nødsaget til at kræve den samme dokumentation og varedeklaration for de miljøvenlige materialer som for de traditionelle. Ellers kommer der alt for mange "om igen" resultater, og det er noget af det dyreste, der findes, tilføjer Inge Jørgensen.

Begge medarbejdere er enige i, at erfaringerne med det miljøvenlige byggeri på Nørrebro vil leve videre i FAF og har givet inspiration til andre eksperimenter med at integrere miljø i byggeriet. Kommunen har forpligtet sig til at gå videre ad den vej, der hedder miljørigtig projektering, og det vil betyde flere bevidste valg, når kommunen bygger daginstitutioner, mener medarbejderne.

Viljen er der i kommunen, og det, der skal bevises nu, er, at man kan få et ordentlig produkt ud af det, siger Inge Jørgensen.