| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Regionale miljønetværk og grønne job

Regionale miljønetværk og grønne job

Den Grønne Jobpulje har støttet en lang række meget forskelligartede netværksprojekter. Som et led i evalueringen af Den Grønne Jobpuljes virke fra 1997-2000 har CASA valgt at kigge nærmere på tre af de mere ensartede netværksprojekter støttet af jobpuljen, nemlig tre regionale miljønetværk. Hensigten med dette hæfte er både at evaluere projekterne og give kommende projektmagere mulighed for at lære af erfaringerne.

CASA har haft kontakt til tre regionale miljønetværk, der består af amtskommunale og kommunale miljømyndigheder på den ene side og virksomheder på den anden side. De tre projekter har tilsammen fået støtte for 3 millioner kroner. Fordelingen på projekterne fremgår af de efterfølgende artikler om miljønetværkene.

Fælles for de tre regionale miljønetværk er, at de er opbygget med et amtsligt sekretariat og er baseret på et tæt samarbejde med de kommunale miljøsagbehandlere. De tre miljønetværk er alle inspireret af miljønetværket Green Network i Vejle Amt, men har tilpasset netværksmodellen fra Green Network til deres egne specifikke regionale betingelser.

Beskrivelserne af projekterne er udarbejdet på baggrund af skriftlige materialer fra projekterne og kvalitative interview af centrale personer i eller omkring projekterne. Alle, som har bidraget med oplysninger til de enkelte beskrivelser, har haft lejlighed til at gennemlæse og kommentere indholdet.

I studiet af netværkene er der trukket på erfaringerne fra Green Network både med hensyn til form og indhold. Endelig blev der i CASA afholdt en workshop, hvor netværkskoordinatorerne og andre relevante parter fik mulighed for at diskutere og perspektivere miljønetværkenes fremtidige udfordringer og muligheder.

Erfaringer fra de tre miljønetværk

Af de tre støttede netværk mellem myndigheder og virksomheder får to nu ikke støtte fra Den Grønne Jobpulje længere. Erfaringerne fra disse to er, at netværkene er blevet godt forankret og fortsætter efter støtteperioden. Det sidste netværksprojekt er endnu ikke afsluttet, men det ligger fast, at netværket fortsætter efter udløb af støtten fra Den Grønne Jobpulje.

Det er CASAs vurdering, at jobpuljens støtte til udvikling af netværk mellem myndigheder og virksomheder har givet mange gode resultater. Dels på den miljømæssige side, dels på den organisatoriske side, hvor nye samarbejder er etableret, og delvis på den beskæftigelsesmæssige side.

En vigtig hjælp for opstarten af miljønetværkene har været muligheden for at trække på Green Networks erfaringer. Green Network har positivt videregivet deres erfaringer og manualer til interesserede netværk, hvilket har betydet, at netværkene ikke er startet fra bar bund. Desuden har de nye miljønetværk fået støtte fra Miljøforum Danmark, der er det landsdækkende forum for erfaringsudveksling mellem miljønetværk.

På den miljømæssige og jobmæssige side er der kommet følgende effekter ud af de regionale miljønetværk:

Flere job?

I miljønetværkenes projektperioder finansierede Den Grønne Jobpulje i alt 3 nye stillinger i 2 år, dels i sekretariaterne for miljønetværkene, dels i Esbjerg Kommune. Det var job som var direkte finansieret af Den Grønne Jobpulje, og derudover var der amtskommunal/kommunal finansiering til 2,5 medarbejdere ved siden af de 3 stillinger, det vil sige, at i alt 5,5 medarbejdere har været beskæftiget om året. I de to af netværkene, hvor støtten nu er ophørt, fortsætter projekterne og 3,5 medarbejdere finansieres nu af amtet eller kommunen.

Støtten til netværkene blev givet med en forventning om jobskabelse på de virksomheder, der er målgruppen for netværkets aktiviteter. Det er ikke indgået i denne erfaringsopsamling at dokumentere antallet af nye medarbejdere hos alle virksomheder i netværkene, men både virksomheder og myndigheder i netværkene peger på, at deltagelsen i netværket har medvirket til jobskabelse på virksomhedsniveau. For eksempel menes Storstrøms Amts støtte til miljøcertificering af autoophuggere at have bevaret en række arbejdspladser. Generelt er det vanskeligt at få præcise svar på, hvilke nyansættelser hos virksomhederne, der er betinget af generelle konjunkturændringer, og hvilke der skyldes en højere prioritering af miljøindsatsen.

På den kompetencemæssige side har etableringen af miljønetværkene medvirket til et løft både i forhold til medarbejdere på virksomhederne og hos medarbejdere i forvaltningen. Kurser og undervisning i miljøledelse samt informationsmøder om miljøområdet er aktiviteter i alle tre netværk.

Den ændrede relation mellem miljømyndighed og virksomheder har krævet en væsentlig omstilling fra myndighedernes side. Omstillingen har krævet kompetenceudvikling af miljøsagsbehandlere, og de fleste netværk har haft en høj prioritering af denne indsats.

Miljøfordele

Tankegangen bag miljønetværkene er, at myndighederne gennem en proaktiv, forebyggende og dialogbaseret indsats kan stimulere virksomhederne til at tage bedre hånd om deres miljøforhold.

Dermed er hjørnestenen i samarbejdet, at der satses på forebyggelse frem for oprydning. Næste spørgsmål er, om det forebyggende miljøarbejde lønner sig økonomisk gennem en aflastning af det traditionelle tilsyns og godkendelsesarbejde. Erfaringerne fra Green Network viser, at deres forebyggende indsats er kommet hjem igen i form af en ændret indsats i forbindelse med tilsyns- og godkendelsesområdet.

Alle de beskrevne miljønetværk har som kerneydelse at hjælpe virksomheder, der er medlem af netværket, med at få indført miljøledelse. Et netværk satser direkte på et certificerbart miljøledelsessystem (ISO 14001), mens andre netværk hjælper til implementering af en tilpasset miljøledelsesmodel, som siden hen kan udbygges med et certificeret system.

De miljømæssige resultater af netværkssamarbejderne er dermed konkrete og dokumenterbare i form af antallet af virksomheder, der har forpligtet sig til at indføre miljøledelse. Det drejer sig om:

49 virksomheder i Miljønetværk Ribe Amt, og 34 virksomheder i Grønt Netværk Sønderjylland. I Netværk for grøn erhvervsudvikling i Storstrøms Amt er der 70 virksomheder, der er medlem, men her indebærer medlemskabet ikke en forpligtelse til at indføre miljøledelse. Til gengæld har 10 virksomheder i netværket opnået miljøcertificering efter ISO 14001.

Opbakning fra myndigheder

Erfaringerne fra de tre artikler her i hæftet viser, at flere forhold skal være på plads for at få et velfungerende miljønetværk mellem myndigheder og virksomheder. Et centralt element er, at der skal være politisk opbakning fra både kommuner og amter til at indgå i netværket.

Den kommunale opbakning er meget forskellig i de tre netværk omtalt i dette hæfte. I flere af netværkene har det været vanskeligt at få kommunerne med i netværkerne og/eller få dem til at være medfinansierende.

Det handler om at finde en model, hvor de deltagende parter støtter og udvikler netværket ligeværdigt, og hvor alle parter føler, de får et udbytte. Erfaringerne viser, at et velfungerende samarbejde kræver en fin balance mellem kommunerne og amtet, hvor rollerne er nøje afstemt. Kommunerne skal involveres og tildeles en væsentlig rolle i både styring, planlægning og udvikling af netværkene. Her er den politiske opbakning i kommunerne vigtig, således at der er fuld opbakning i kommunen til at kunne indgå i og tage ansvar for miljønetværket.

Netop det forhold, at miljønetværkene er etableret mellem amter og kommuner, åbner for mange muligheder, men giver også vanskeligheder. Kommuner og amter mangler erfaringer med at samarbejde på miljøområdet. Den manglende tradition for at samarbejde er en væsentlig årsag til en svingende kommunal opbakning i nogle af netværkene.

Netværk som led i en grøn erhvervsudvikling

Som opfølgning på regeringens erhvervsstrategi "dk21" fra 2000 blev der nedsat en arbejdsgruppe som efterfølgende udarbejdede debatoplægget "Veje til en grøn erhvervsudvikling".

Både i dk21 og i debatoplægget peges der på flere forhold, som miljønetværk mellem myndigheder og virksomheder kan være løsningen på. I debatoplægget står der: "Der er behov for at fremme nye former for partnerskaber mellem virksomheder og myndigheder, ikke mindst de kommunale miljømyndigheder, således at samspillet i højere grad bygger på samarbejde end på tilsyn og kontrol.

Det er en udvikling, der er på vej. Hvis den skal have større gennemslagskraft, forudsætter den dog et stort kompetenceløft også hos miljømyndighederne, fx vedrørende renere teknologi og miljøledelse."

Og senere i debatoplægget stilles spørgsmålet:

"Kan vi gøre det nemmere for virksomhederne at komme i gang med miljøledelse, herunder de mange små virksomheder, der ikke har ressourcer og kompetencer til at indføre miljøledelsessystemer på egen hånd?"

Arbejdsgruppen foreslår, at det fx kan ske ved netværksbaseret organisering af miljøledelse for mindre virksomheder, fx mellem virksomheder, regionalt, i brancher omkring vidensinstitutioner, hos lokale myndigheder m.v.

En del af de udfordringer, der ligger i en grøn erhvervsudvikling, kan miljønetværkene medvirke til på et regionalt niveau. Netværkene er netop et bud på en integration af miljøpolitik og erhvervspolitik. En integration der tales meget om, men som i mange tilfælde mangler konkrete håndtag.

Fremtidens udfordring for netværkene

På det organisatoriske plan handler det om at få forankret netværkene, så de får opbakning fra både det amtslige, det kommunale og virksomhedsniveauet. Der er ikke nogen entydig opskrift. Miljønetværkene bør have en form, der er tilpasset de regionale vilkår. Erfaringerne viser, at man ikke i alle tilfælde kan kopiere konceptet fra et miljønetværk til et andet. På den anden side viser erfaringerne også, at der er mange erfaringer at hente i de allerede etablerede netværk, som er oplagte at anvende i en tilpasset form.

Den næste udfordring er at få flere forpligtende samarbejder mellem miljømyndigheder og virksomheder i hele landet. I 5 ud af 14 amter findes der netværk. Det er netværk, der er inspireret af Green Network, og flere er på vej. Desuden findes flere mindre netværk mellem kommuner og virksomheder, hvor vægten i samarbejdet er lagt på miljøredegørelser/ styring.

Derudover findes der en lang række informationsnetværk mellem myndigheder og virksomheder, der med fordel kan fungere som erfaringsbase og skabe afsæt for opstarten af mere forpligtende regionale miljøsamarbejder.

På den indholdsmæssige side er der også udfordringer. Netværkene skal på et tidspunkt finde andre tilbud til deres virksomheder end miljøredegørelser og miljøstyring.

Det kan handle om at tilbyde ydelser til andre end industrivirksomheder, fx landbrug eller dambrug. Det kan handle om at yde produktorienterede tilbud fx LCA-tjek af produkter.

Mere overordnet kan udfordringen være at ændre miljønetværkene til netværk for bæredygtighed, således at der ikke arbejdes for miljø alene, men ydes en integreret indsats inden for det miljømæssige, det økonomiske og det sociale område. Altså samarbejde med erhvervslivet inden for et bredt bæredygtighedsbegreb, der fx integrerer kompetenceudvikling, demokrati, sociale aspekter og virksomheders sociale ansvar.

Der arbejdes i øjeblikket på at skabe forbedrede rammebetingelser for, at netværk og virksomheder kan arbejde ud fra et bredt bæredygtighedsbegreb. Konkret taler man om etablering af et Center for Konkurrencekraft og Bæredygtighed.

Centret skal være et landsdækkende center, som blandt andet kan yde sparring til alle miljønetværk og deres medlemmer. Det skal fx kunne hjælpe virksomheder til at tage et socialt ansvar og arbejde med nye regnskabsformer som fx sociale og etiske regnskaber og ikke mindst sikre, at indsatsen giver en forbedret konkurrencekraft.

Der er således mange perspektiver forude for de regionale miljønetværk. Den Grønne Jobpulje har støttet opstarten af flere netværk på et strategisk fornuftigt tidspunkt, hvor der har været mange erfaringer at bygge videre på, men hvor amter og kommuner har manglet et skub og et incitament til at skabe deres eget miljønetværk.

Miljøstyrelsen planlægger en evaluering af erfaringerne fra de regionale netværk. Evalueringen tænkes påbegyndt i starten af 2002.