|
Grønne job fremmer udvikling af bæredygtig turisme Destination 21Møn og Odsherred er som de to første destinationer i gang med kvalificeringsfasen med henblik på at opnå Destination 21-mærkningen. Rømø er godt på vej. Destination 21-sekretariatet har to ansatte til at varetage udviklingsarbejdet og administrationen for Foreningen Destination 21. Foreningen og sekretariatet kan ikke være selvkørende efter projektafslutningen, hvorfor fremtiden er usikker. Der skal arbejdes for at finde en løsning for finansieringen fremover, og måske skal der også arbejdes for at gøre det lidt lettere at få flere destinationer med. Visionen om Destination 21 som en national mærkningsordning for hele destinationer blev udviklet i 1997- 1998 i et samarbejde mellem Danmarks Turistråd, Turismens Udviklings Center (Turismens Udviklings Center er siden lukket af økonomiske årsager) og Friluftsrådet. De tre organisationer indledte en international analyse af lokale mærkningsordninger og forskellige udviklingsprojekter vedrørende indikatorer for bæredygtig turisme samt "best practice" på destinationsniveau. De tre organisationer vurderede, at Danmark kunne bringe sig i en international førerposition ved - ud fra tankegangen i Brundtlandrapporten og Agenda 21-dokumentet fra FNs miljøtopmødet i Rio 1992 - at udvikle et komplet system af indikatorer og procedurer for en miljømærkning af destinationer. Destination betyder turistmål og tallet 21 referer til Agenda 21 og det 21. århundrede. Destination 21 bygger således på de tre aspekter i bæredygtighedsbegrebet:
De fleste danske destinationer består af flere kommuner, der ønsker at fremtræde for turisterne som et fælles rejsemål, og som derfor samarbejder om at kommunikere og udvikle destinationens særpræg gennem markedsføring og produktudvikling. Nogle destinationer består kun af en kommune. Og enkelte destinationer - typisk øer - er kun en del af en kommune. Foreningen Destination 21En række danske organisationer med turisme som interesseområde har gennem de sidste 3 år arbejdet på at skabe grundlaget for foreningen Destination 21, der blev stiftet den 31. august 1999. Bestyrelsen består i dag af følgende organisationer:
Erhvervsministeriet er desuden tilknyttet bestyrelsen som observatør. Foreningen Destination 21 har til formål til stadighed at udvikle visionære og normsættende mål og indikatorer for en bæredygtig udvikling af danske turismedestinationer og på den baggrund administrere en uafhængig mærkningsordning med tildeling af bæredygtighedsmærket "Destination 21" til de destinationer, der lever op til ordningens mål og indikatorer. Foreningen Destination 21 arbejder for en anerkendelse som toneangivende i forhold til øvrige nationale, nordiske og internationale standarder for bæredygtige destinationer. Som delmål for mærkningsordningen er:
Destination 21-mærket skal være turistens garanti for en høj miljøstandard og bæredygtighedsgrad og skal kunne anvendes som en konkurrenceparameter i destinationens markedsføring. Pilotprojekt med 7 destinationerI begyndelsen af 1999 blev igangsat et pilotprojekt som et led i at udvikle mærkningsordningen. Her indgik 7 pilotdestinationer: Det sydfynske øhav, Himmerland, Læsø, Møn, Odsherred, Rømø og Rønne. Målet med pilotprojektet var at give visionen om Destination 21 konkret indhold med karakter af et komplet system af indikatorer og procedurer for en mærkning af destinationer med bæredygtig udvikling. Efter nu to års intens dialog mellem de 7 pilotdestinationer, en særlig ekspertgruppe fra de tre initiativtagende organisationer, HORESTA og Destination 21's sekretariat, er dette arbejde tilendebragt. Der er udarbejdet en manual for Destination 21, der tjener som vejledning for de destinationer, der ønsker at kvalificere sig som Destination 21, fortæller Bente Mortensen. Hun blev i efteråret 1999 ansat som konsulent til sammen med sekretariatsleder Steen Acton at stå for arbejdet omkring udviklingen af manualen og konceptet for Destination 21. I pilotprojektet blev arbejdet med 21 bæredygtighedsmål som omfattede tværgående, økologiske, økonomiske og socio-kulturelle forhold. At det netop var 21-mål, blev valgt ud fra en symbolsk værdi og en markedsføringsværdi. Målene er diskuteret på forskellige workshops med pilotdestinationerne, hvor de skulle komme med input til at udfylde målene. Det har imidlertid vist sig gennem forløbet i pilotprojektet, at de første opstillede bæredygtighedsmål ikke kunne holde. Det har været en del af processen at nå til denne erkendelse, som bl.a. er udsprunget af to forhold, dels at der var stort overlap mellem de forskellige mål, dels at der er grænser for, hvad det er muligt at få data for, beretter Bente Mortensen. Krav til Destination 21Værdier fra de 21 bæredygtighedsmål er fastholdt, men mærkningsordningen indeholder i sin nuværende form kun 8 overordnede bæredygtighedsmålsætninger:
Til hver målsætning hører en række indikatorer, der rummer en beskrivelse af, hvad destinationen skal gøre for at blive - og forblive - en Destination 21. Der er i alt 37 indikatorer. Destination 21-arbejdet lægger op til nye samarbejdsrelationer i lokalsamfundene og kræver deltagelse af bl.a.:
Foruden manualen for Destination 21 er der udviklet en værktøjskasse for Destination 21, som understøtter manualen, og tilsammen udgør et hjælpeværktøj på 2 ringbind. Hermed er der en guide for interesserede destinationer for, hvordan de opnår mærkning. Processen til at opnå mærkning er opdelt i en kvalificeringsfase og en driftsfase. Men forud for at indlede kvalificeringsfasen kræves, at der etableres en lokal organisation omfattende ovenstående grupper. De skal derefter i fællesskab varetage arbejdet med at kvalificere destination til at blive en "Destination 21". Når organiseringen er på plads og godkendt af Foreningen Destination 21 kan destinationen indlede kvalificeringsfasen, der kan vare fra et par måneder op til et år. I kvalificeringsfasen skaber destinationerne sig et overblik over deres situation med hensyn til de 8 bæredygtighedsmål. De skal foretage en grundig kortlægning inden for de fleste af de 37 indikatorer, mens der for nogle skal formuleres mål og handlingsplaner. Fx skal alle kommuner have udarbejdet en turismepolitik, minimum 20% af destinationens turismevirksomheder skal slutte op om arbejdet med Destination 21, og der skal være adgang til miljømærket overnatning (fx Den Grønne Nøgle) på mindst lige så mange hoteller, som der er kommuner i destinationen. Efter kvalificeringsfasen følger en 3- årig driftsfase, hvor mål og handlingsplaner skal konkretiseres og realiseres. På de fleste områder definerer destinationen selv deres målsætninger og udarbejder handlingsplaner for at realisere dem i løbet af driftsfasen. Der er dog enkelte konkrete krav, fx at mindst 10% af overnatningskapaciteten skal være miljømærket, og 20% af turismevirksomhederne i destinationen skal være i gang med miljøarbejdet inden for det første år i driftsfasen. Efter hvert år udarbejder destinationen en redegørelse for årets arbejde og resultater. Efter de tre år i driftsfasen skal destinationen kvalificere sig til en ny driftsfase. Til den tid vil der blive stillet nye krav ud fra erfaringerne med forløbet i driftsfasen for de destinationer, der har været med, og ud fra ny teknologi og viden på turistområdet. Tidsplanen er skredet. Vi havde regnet med at have de første destinationer klar her i sommeren 2001. Men det har taget længere tid end forventet at færdiggøre manualen. Det har været et vigtigt element i processen at høre baglandet og få de 7 pilotdestinationer til i store træk at bakke op om værktøjet til Destination 21, lyder det fra Bente Mortensen. Nogle tilbagemeldinger er, at materialet er for omfattende og tidsfristen i kvalificeringsfasen for kort. Dette kom bl.a. til udtryk på en konference om Destination 21 medio juni 2001, hvor lidt over 100 personer var samlet på Hindsgavl Slot i Middelfart. Her anførte Lars Erik Jønsson, der er styrelseschef hos Danmarks Turistråd, at der er behov for at udvikle mere enkle pejlemærker - indikatorer for bæredygtig turismeudvikling, som alle aktører kan forholde deres konkrete indsats til. Destination 21 kan hjælpe et trængt erhvervI det sydfynske øhav er arbejdet med Destination 21 gået lidt i stå pga. interne uenigheder mellem kommunerne og amtet omkring roller og finansiering. Men det afholder ikke borgmester Jørgen Otto Jørgensen fra Ærøskøbing i at fremhæve Destination 21 som vejen frem og som et stort markedsføringspotentiale. Han påpegede på Destination 21-konferencen i juni 2001, at turisterhvervet er præget af tilbagegang, og at udvikling gennem Destination 21 kan være væsentligt for, at de små lokalsamfund overlever. På Ærø skal vi leve af og med turisterne. Vores tyske turister er ikke tilfredse, hvis de ikke får lov til at sortere affaldet. De ryster generelt på hoved af Danmarks indsats på affaldsområdet. På Ærø har vi arbejdet intensivt med Agenda 21 i mere end 4 år. Det tog udgangspunkt i etablering af organisationen for Vedvarende Energi. Målet er at blive selvforsynende og at reducere strømforbruget med 50%. I den forbindelse er det vigtigt, at der bliver fortalt om den indsats, der ikke kan ses, fx reduktion i strømforbruget. Derfor er vi ved at etablere et informationscenter, hvor der skal ansættes en grøn koordinator. Det hører med til vores vision, at alle overnatningssteder på øen skal være certificeret. I dag har en af de tre campingpladser Den Grønne Nøgle, en er på vej, og jeg regner med, at den tredje vil søge snart, lyder det fra Jørgen Otto Jørgensen, der tydeligvis er stolt af indsatsen på Ærø. Han fremhævede som afslutning på sit indlæg, at noget af det vigtigste er ejerskabet og stoltheden over det, man laver. Det er helt essentielt, at indsatsen bliver formidlet. Derudover er det væsentligt med politisk opbakning og en positiv indstilling til græsrødderne og organisationerne, som bærer en stor del af indsatsen. Jens Holmegaard fra Team Møn fortalte om deres arbejde med Destination 21. Team Møn er gået aktivt ind i arbejdet med Destination 21, først som pilotdestination og nu, hvor kommunen er kommet med, er de i gang med kvalificeringsfasen. Indsatsen på Møn tager udgangspunkt i en attraktiv natur og historie, en aktiv befolkning omkring turismen samt ønsket om at bevare oplevelserne med naturen i samspil med befolkningen. Team Møn er en paraplyorganisation, som er dannet af de erhvervsfremmende foreninger i Møn Kommune, heriblandt Møns Erhvervsråd. Team Møns hovedmål er at fremme erhvervsudvikling og jobskabelse i Møn Kommune, herunder at fastholde den alsidige erhvervs- og beskæftigelsesstruktur i kommunen. Team Møn har fået overdraget visse kommunale opgaver om turisme- og erhvervsudvikling. Jens Holmegaard talte endvidere om nogle af de spørgsmål, som rejser sig i forbindelse med arbejdet i kvalificeringsfasen. Hvordan skal man fx lave en organisationsform, der kan drive indsatsen i driftsfasen? Skal det fx være en forening, som man melder sig ind i? Hvordan fastholder man græsrøddernes engagement, når indsatsen skal udmøntes i praksis i virksomhederne? Hvordan får man virksomhederne til at føle ejerskab til projektet? Kan økonomi være guleroden? På Møn har de ikke svar på spørgsmålene endnu, men Jens Holmegaard ser manualen som et bud på, hvordan arbejdet med Destination 21 kan være. Hvis man vil arbejde med lokal Agenda 21 for turismen, er det opgaver, man alligevel skal i gang med, var meldingen fra Møn. Møn og Odsherred er foreløbig de eneste to destinationer i kvalificeringsfasen, mens Rømø er godt på vej, fortæller Bente Mortensen. Fremtiden er usikkerArbejdet er aktuelt, og der er fokus på indsatsen i både ind- og udlandet. Således er Destination 21 med i et arbejdsnotat fra Landsplanafdelingen om "Turisme og regionplanlægningen - En undersøgelse af regionplanernes turistpolitiske redegørelse", fra januar 2000. Ligesom Destination 21 er nævnt i forbindelse med regeringens strategi for bæredygtig udvikling fra juni 2001. Der er netop kommet en nordisk strategi for bæredygtig turisme, og der er efterspørgsel i EU og fra andre steder i udlandet, fx Baltic 21. Trods stor opmærksomhed er fremtiden usikker. Sekretariat og Foreningen Destination 21 er finansieret via tilskud fra Den Grønne Jobpulje og Erhvervsministeriet. Derudover betaler hvert bestyrelsesmedlem (organisation) 37.000 kr. pr. år. Destinationer betaler først i driftsfasen, hvor de får deres mærke. Destinationerne skal betale 25.000 kroner plus 2.000 kroner pr. kommune (udover den første) til Foreningen Destination 21, men ingen destinationer er endnu i driftsfasen. Finansieringen er kun på plads for resten af 2001, men derefter er der ingen afklaring. Det er utopi at være selvkørende på kort sigt, som det var forventet ved ansøgningen til Den Grønne Jobpulje i 1999. Vi kan ikke overleve på markedets efterspørgsel, men må bindes op på en fortsat offentlig finansiering. En mulighed er at lave et oplæg om at komme på Finansloven i fx 3 år. Vi vil indlede en dialog med Erhvervs- samt Miljø og Energiministeriet til efteråret. Vi håber på en mulighed for at fortsætte, men sporene fra lukningen af sekretariatet fra Den Grønne Nøgle og Turismens Udviklings Center skræmmer selvfølgelig lidt. Den usikre fremtid kan også være medvirkende til, at nogle destinationer er tøvende med at gå i gang. Vi håber også på at få Miljøstyrelsen med som observatør i bestyrelsen på linie med Erhvervsministeriet. Det vil være en god blåstempling og anerkendelse af indsatsen, lyder det fra sekretariatsleder Steen Acton. Jan Eriksen, der er formand for Destination 21, tror dog på en fremtid for Destination 21. Det er internationalt perspektivt et godt eksempel på at indtænke bæredygtighed i turisterhvervet. Destination 21 er fremhævet i den danske strategi for bæredygtig udvikling, og det er i tråd med den grønne erhvervsstrategi. "Det vil være et forkert og uheldigt signal, hvis der ikke findes en konstruktiv løsning for fastholdelse af indsatsen", påpeger Jan Eriksen. Han ser, at Danmark med Destination 21 har et internationalt godt udviklingspotentiale. Bred markedsføringSom et led i synliggørelsen og udbredelsen af Destination 21 er der netop afholdt en stor konference om "Destination 21 - hvorfor og hvordan?" Der var god opbakning til konferencen, hvor der deltog mere end 100 personer fra kommuner, amter, ministerier, turismeorganisationer, turismevirksomheder, konsulentfirmaer, universiteter m.m. I velkomsten på konferencen lagde sekretariatsleder Steen Acton vægt på, at Destination 21 ikke er et fodformet, rygsæksinitiativ, men et udtryk for en professionel udvikling af turismeerhvervet. Det er et kompromissøgende initiativ mellem virksomheder, myndigheder og organisationerne. Erhvervsministeriets repræsentant, Maj Munch Andersen, gav sin vurdering af Destination 21's muligheder set i lyset af regeringens grønne erhvervsstrategi. Hun anførte, at miljø er og vil blive en vigtig konkurrenceparameter. Det er på sigt ikke nok at have et godt produkt - den gode historie og imaget er væsentlige parametre både for investorerne, medarbejderne og kunderne. Tendensen er, at virksomhederne i højere grad bliver proaktive omkring miljøindsatsen frem for at afvente påbud og forbud. Men det er en proces, der tager tid, og som kræver opbygning af viden. Der var stor ros til Destination 21 for den miljøfremmende indsats og med fokus på, at få alle aktørerne med inden for erhvervet. Hun anførte videre, at der nu kommer en ny intensiv fase med at sætte fokus på de gode miljøhistorier, så flere end de i forvejen miljøinteresserede bliver opmærksomme på miljødimensionen. Her er et helt centralt aspekt om at tænke miljøindsatsens sammen med kvalitet, så miljøet ikke bliver et supplement. Forud for konferencen var udarbejdet en pjece med introduktion til Destination 21, som blev uddelt til samtlige deltagere. Pjecen er i øvrigt sendt til samtlige kommuner til både borgmesteren og den administrativt ansvarlige for teknik og miljø, til destinationsselskaberne, til Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg, til mange turistkontorer og andre udvalgte kontakter. Igennem de foregående år har såvel sekretariatet som bestyrelsesmedlemmerne gjort en stor indsats for at markedsføre Destination 21 gennem deltagelse i konferencer i både indog udland, gennem direkte kontakt til udvalgte ministerier og organisationer, gennem netværkskontakter, via Blå Flag kampagnen, gennem artikler og imødekommende respons på alle henvendelser. Kombinationen med en indsats for både miljø- og beskæftigelse vækker bred interesse, beretter Bente Mortensen.
|
