| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Redegørelse om jordforurening 2000

3. Amternes administration af jordforurenings- området

3.1 Ressourceforbrug i 2000

Den nye jordforureningslov trådte i kraft pr. 1. januar 2000. Det var en forudsætning for lovforslaget at den nye lov ikke ville medføre merudgifter i forhold til den hidtidige indsats eller som det er formuleret i lovforslagets bemærkninger:

"Det er således Miljøstyrelsens vurdering, at den fremtidige indsats, med en passende fordeling mellem kortlægning, afværgeindsats og anden administration, vil kunne forbedres og fortsætte med det udgiftsniveau, som i dag ligger til grund for den eksisterende aftale med de kommunale parter på depotområdet."

Amterne og kommunerne har ikke været enige med Miljøstyrelsen i denne vurdering. De kommunale parter har fremført det synspunkt at den nye lov påfører dem opgaver der kræver kompensation efter Det Udvidede Totalrammeprincip (DUT).

Den økonomiske ramme, der er til rådighed for den offentlige indsats på jordforureningsområdet, er primært koncentreret om amternes bloktilskud, amternes egenfinansiering samt de statsfinansierede tilskudsordninger Værditabsordningen og Teknologiudviklingspuljen.

I 1996 indgik Regeringen og Amtsrådsforeningen ved de årlige forhandlinger om amternes økonomi aftale om en samlet ramme for disse størrelser på ca. 270 mio. kr. i 1997. Aftalen blev videreført i 1998, 1999 og 2000. I forbindelse med finanslovsaftalen for 1997, hvor SR-regeringen indgik forlig med SF og Enhedslisten, blev der afsat yderligere 75 mio. kr. til grøn beskæftigelse på jordforureningsområdet i 1997 samt 40 mio. kr. i hvert af årene 1998, 1999 og 2000. I 2000 blev udarbejdet et aktstykke, som indebar, at staten skal kompensere kommunerne med 10 mill. kr. årligt fra og med 2000 mens amterne skal kompenseres med 10 mill. kr. årligt i perioden 2000-2002. Af Tabel 3.1 fremgår udviklingen i den overordnede økonomiske ramme på jordforureningsområdet siden 1996. Tallene er pristalsregulerede i forhold til 1996.

Tabel 3.1.
Den økonomiske ramme på jordforureningsområdet

Kilde: Miljøstyrelsen

Rammen for 2000 er som nævnt ovenfor udvidet med 10 mio.kr. til amterne og 10 mio. kr. til kommunerne. Midlerne skal dække amternes og kommunernes merudgifter i forbindelse med administration af Jordforureningsloven og tilhørende bekendtgørelser og vejledninger, herunder kortlægning, styring af jordstrømme, påbud til forurenere, rådgivning af borgerne etc. med henblik på at sikre en prioriteret offentlig oprydningsindsats. Der er etableret et system hvorefter kortlagte arealer løbende registreres i matrikelregisteret. Miljøstyrelsen har i år 2000 afholdt udgifter til tilpasning af matrikelregistret til registrering af kortlagte arealer. Indlægning af kortlagte arealer i matrikelregister blev startet 1. januar 2001.

Den faktiske fordeling af ressourcerne i 2000 fremgår af tabel 3.2. Fordelingen af de samlede ressourcer mellem stat og amter afspejler den decentralisering af opgaverne på jordforureningsområdet der fandt sted med indførelsen af affaldsdepotloven 1. september 1996 og som pr. 1. januar 2000 bliver videreført med den nye jordforureningslov.

Tabel 3.2
Fordeling af ressourcer på jordforureningsområdet i 2000

Kilde: Miljøstyrelsen
*bevillingen.

I tabel 3.2 er der i forhold til tabel 3.1 medtaget de to tilskudsordningen på området.

Det samlede offentlige ressourceforbrug på jordforureningsområdet omfatter ydermere udgifter afholdt af Banestyrelsen og Forsvaret. Med disse indsatsområder nåede den offentlige indsats på jordforureningsområdet samlet op på ca. 391 mio. kr. i 2000.

De statslige ordninger, Værditabsordningen og Teknologiudviklingspuljen, er nærmere beskrevet i kapitel 5 og kapitel 9 mens den indsats der er foretaget af Banestyrelsen og Forsvaret er uddybet i kapitel 7. Amternes ressourceforbrug er nærmere beskrevet i tabel 3.3.

Tabel 3.3.
Amternes ressourceforbrug på jorudforureningsområdet i 2000, mio. kr.

Se her!

Værdien af et årsværk i de enkelte amter er skønnet til kr. 600.000 inkl. overhead. Dermed har amterne haft lønudgifter for samlet ca. 107,3 mio. kr. i 2000. Amternes samlede udgifter beløber sig derved til ca. 329,6 mio. kr.

Amternes ressourceforbrug excl. administration var 222,4 mio. kr. i 2000 mod 186,6 mio. kr. i 1999. Administration af jordforureningsområdet lagde beslag på 178,8 årsværk (antal personer) i 2000 mod 171,6 i 1999. Tallene viser at amternes samlede ressourceforbrug i 2000 var ca. 36 mio. kr. over forbruget i 1999 (ekskl. årsværk).

Det fremgår af depotredegørelsen for 1999 at amterne for 2000 budgetterede med et samlet forbrug inkl. årsværk på 369,8 mio. kr. i 2000 hvilket er ca. 40 mio. kr. over det faktiske forbrug i 2000.

Forskellen mellem det budgetterede forbrug og det faktiske forbrug skyldes at der ikke er anvendt så mange ressourcer på projektering og afværgeforanstaltninger som forventet.

Korrigeres amternes samlede udgifter på ca. 330 mio. kr., for amternes bloktilskud på 187 mio. kr., fremkommer amternes egenfinansiering på 143 mio. kr., jf. tabel 3.2. Der ses her bort fra de 10 mio. kr. kommunerne får. Disse tal skal ses i forhold til aftalen mellem Regeringen og Amtsrådsforeningen i 1996 om ressourcer til jordforureningsområdet. Her forpligtede amterne sig til at egenfinansiere 60 mio. kr. (1996-niveau) til området. Amterne har i de seneste tre år tilført området flere penge end de forpligtede sig til i aftalen for1997-aftalen.

3.2 Status for kortlægning pr 31.12.2000

Pr. 31.12 2000 var i alt 5293 lokaliteter kortlagt på V2 heraf er 532 kortlagt i 2000. De 5293 lokaliteter fordeler sig på 1874 lokaliteter, som er kortlagt på V2 og 3419 lokaliteter, som er registreret efter den tidligere affaldsdepotlov og derfor betragtes som kortlagte på V2. Da 179 lokaliteter er udgået af kortlægningen/afmeldt i 2000, er stigningen i det samlede antal lokaliteter der er kortlagt på V2/lokaliteter registret efter affaldsdepotloven steget med 353 lokaliteter.

Frem til jordforureningslovens ikrafttræden skete der ikke en formel kortlægning af lokaliteter på V1. Amterne har indberettet at 1770 lokaliteter pr. 31.12.2000 var kortlagt på V1. En stor del af disse lokaliteter har været kendt af amterne før 2000, og en række lokaliteter er indberettet som registreret før 2000, men den formelle V1 kortlægning kan først være sket i løbet af 2000.

Herudover er i alt 1170 lokaliteter indberettet af kommunerne som forureninger der har fundet sted fra midten af 1996 og fremefter. Amterne har ikke nået at tage stilling til kortlægning af disse lokaliteter.

Samlet betyder det, at godt 8000 lokaliteter på den ene eller anden måde er kortlagt/registreret hos de amtslige myndigheder.

Tabel 3.4.
Lokaliteter kortlagt på Vidensniveau 1(V1) og Vidensniveau 2(V2) pr. 31.12.2000.
Kilde: Amter og kommuners edb-indberetning pr. 31.12.2000

3.3 Aktiviteter der har været eller kan være kilde til forurening

Frem til jordforureningslovens trådte i kraft kortlagde amterne forurenede arealer hvor forureningen var sket før midten af 70’erne, dvs. før affaldsdepotlovens tidsgrænser. Det var desuden en forudsætning at forureningen var spildt, henlagt eller nedgravet, dvs. var en punktkilde. De arealer, som pr. 31.12.2000 er kortlagt på V1 og V2, er derfor primært punktkildeforureninger. Af Bilag A fremgår hvilke aktiviteter der har været årsag til kortlægning af arealerne. Det fremgår at aktiviteter hvor der har været fyld-og losseplads, oplag af olie, autoreparationsværksted, benzin- og servicestation, maskinindustri eller renseri hver især udgør de procentvis mest dominerende forureninger (alle overstiger de 5% af samtlige aktiviteter og er markeret med fed i bilag A og er desuden præsenteret i tabel 3.5).

Amterne har ved V2 kortlægningen i 2000 prioriteret brancherne autoreparationsværksteder og renserier højt. Hver af disse brancher udgør ca. 10% af de arealer som i 2000 er kortlagt på V2 mens de af de tidligere kortlagte aktiviteter kun udgør ca. 5%.

Tabel 3.5.
Kortlagte arealer, opgjort på Aktiviteter, som har været baggrund for kortlægning. Kun aktiviteter, som udgør mere end 5% er medtaget. Se i øvrigt bilag A.
Kilde : Amter og kommuners edb-indberetning¹

Amterne har i 2000 ligeledes haft fokus på brancher hvor pesticidanvendelse kan føre til punktkildeforurening idet der i forhold til tidligere er kortlagt relativt mange arealer der har været eller anvendes som gartnerier, frugtplantager, planteskoler, landbrugsmaskinstationer eller skovdrift. Dette er særlig tydeligt i opgørelsen af V1 kortlagte arealer (Bilag A).

Mange benzin- og servicestationer er kortlagt på V1. Dette skyldes formentlig at de mange tidligere benzin- og servicestationer (ca. 6500) som er tilmeldt ordningen om Oliebranchens Miljøpulje og endnu ikke har fået igangsat en oprydning som konsekvens af den nye jordforureningslov skal kortlægges. Kortlægningen af de mange benzin-og servecestationer gør at de øvrige aktiviteter der danner baggrund for kortlægning, procentvis får en mindre fremtrædende rolle. Dette vil formentlig forstærkes de kommende år.

Kortlægningen af diffust forurenede arealer, herunder også arealer, hvor der er tilført forurenet fyldjord er indtil videre kun kortlagt i meget begrænset omfang. I alt 19 lokaliteter svarende til 3,1% af de lokaliteter som blev kortlagt i 2000 er kortlagt på baggrund af enten diffus forurening eller tilført fyldjord (Bilag A).

Kortlægning af V1 arealer vil betyde at større arealer end tidligere vil blive omfattet af kortlægning.

Det samlede kortlagte areal var pr. 31.12.2000 ca. 109 km². 71 km² er kortlagt på V2 mens de resterende 38 km² er kortlagt på V1.

Det V2 kortlagte areal er således 2 km² større end det areal som var registreret i henhold til affaldsdepotloven pr. 31.12.1999. Som de foregående år, er der en klar tendens til at de nye lokaliteter som kortlægges er mindre end tidligere, da den stadig mere fintmaskede kortlægning betyder at det er forureninger af arealmæssigt mindre omfang der kortlægges. Det gennemsnitlige areal af samtlige V2 kortlagte lokaliteter er 13.455 m² mens det gennemsnitlige areal af de lokaliteter der er V2 kortlagt i 2000 er 3.717 m².

Det gennemsnitlige areal af de V1 kortlagte lokaliteter er 21.802 m² og de er således i gennemsnit væsentligt større end V2 arealerne. Grunden til at det gennemsnitlige areal er større for V1 arealerne end for V2 arealerne er at de branchetyper som p.t. er kortlagt på V1 typisk består af store arealer. De 10 aktivitetstyper, med det gennemsnitligt største areal blandt lokaliteterne, der er kortlagt på V1 fremgår af tabel 3.6.

Tabel 3.6.
Gennemsnitlig arealstørrelse opgjort for de 10 aktivitetstyper, der fører til V1 kortlægning af de gennemsnitligt største arealer.
Kilde: Amter og kommuners edb indberetning pr. 31.12.2000.

Arealer, som skove og gartnerier, frugtplantager og lignende, vil normalt kun kunne kortlægges hvor forureningen har en punktkildelignende karakter, f.eks. vaskepladser. Opgørelsen i tabel 3.6. tyder på at amterne ved kortlægningen af disse arealtyper ikke i alle tilfælde har søgt at begrænse kortlægningen på V1 til den del af arealet som må formodes at kunne have en forurening af punktkildelignende karakter. Det kortlagte areal bliver herved unødvendigt stort.

248 af de 532 lokaliteter, som blev V2 kortlagt i 2000, svarende til 47% anvendes til formål, som er angivet i jordforureningslovens §6, stk.2. Dvs. indsatsområderne i henhold til loven (bolig, børneinstitution, eller offentlig legeplads) samt rekreative områder, alment tilgængelige områder, kolonihaver, sommerhusgrunde eller institutioner. Langt hovedparten (227 lokaliteter) er bolig eller børneinstitution. Ingen lokaliteter anvendes som offentlig legeplads. De resterende 284 lokaliteter, som er kortlagt i 2000, anvendes til andre formål. Amterne skal herudover kortlægge de arealer hvor forureningen kan have en skadelig virkning på grundvandet. Dette gælder både områder med særlige drikkevandsområder og indvindingsoplande for almene vandforsyningsanlæg. Via den landsdækkende digitalisering af områder med særlige drikkevandsområder har det været muligt at lokalisere beliggenheden af de forurenede lokaliteter i forhold til disse. Den del (57,3) af de V2 kortlagte lokaliteter i 2000 som ikke anvendes til bolig, børneinstitution eller offentlig legeplads fordeler sig med at 28,6 % ligger i områder med særlige drikkevandsinteresse, 18 % i områder med drikkevandsinteresse mens 10,5% ligger i områder med begrænset drikkevandsinteresse. En del af de lokaliteter som ligger udenfor områder med særlige drikkevandsinteresse vil dog kunne udgøre en risiko for forurening af indvindingsoplande til almene vandforsyningsanlæg og dermed inkluderet i jordforureningslovens indsatsområder. Det er ikke p.t. muligt at opgøre antallet. Langt hovedparten af V2 lokaliteterne som er kortlagt i 2000 ligger således inden for jordforureningslovens indsatsområder.

Tabel 3.7:
Procentvis og Antalsmæssig fordeling af lokaliteter kortlagt på V2, fordelt på henholdsvis bolig, børneinstitution, offentlig legeplads, på områder med særlige drikkevandsinteresser.
Kilde: Amter og kommuners edb-indberetning pr. 31.12.2000

Ca. 10% af kortlægningen på V2 i 2000 dækker arealer, som ligger i områder med begrænsede drikkevandsinteresse. 1% af arealerne er arealer, som er omfattet af §6, stk.2, dvs. rekreative områder, alment tilgængelige områder, kolonihaver, sommerhusgrunde eller institutioner, som amterne ifølge jordforureningsloven også skal kortlægge på V2 med henblik på amternes administration af tilladelser til ændrede arealanvendelser samt anbefalinger og handlepligter. De resterende 9%, som er kortlagt på V2 i 2000, antages at være sket fordi der er fremkommet viden om forurening ved private finansierede undersøgelser f.eks. i forbindelse med ønske om byggeanlægsaktiviteter.

Efter loven har bolig ejere, hvis ejendom kortlægges på V1, krav på at få ejendommen undersøgt m.h.p. kortlægning på V2 inden for 2 år efter at anmodningen er fremsat. Det fremgår af amternes indberetning at der er stor variation fra amt til amt for hvor mange anmodninger der er fremsendt. Ribe Amt har modtaget 10, Nordjyllands Amt 160 og Vestsjællands Amt 51.

3.4 Arealer, som udgår af kortlægningen

Arealer, som kortlægges efter jordforureningsloven eller tidligere blev registreret efter affaldsdepotloven, kan udgå af kortlægningen på basis af fornyede undersøgelser, afværgeforanstaltninger på arealet eller andet. I tidens løb er 1229 lokaliteter fuldstændig udgået af kortlægningen og på 680 lokaliteter er en del af arealet udgået af kortlægningen. Baggrunden for at de 1229 lokaliteter er udgået af kortlægningen fremgår af nedenstående tabel 3.8.

Tabel 3.8.
Lokaliteter, som er udgået af kortlægningen fra 1987-2000, antal og baggrund for beslutning.
Kilde: Amter og kommuners edb-indberetning pr. 31.12.2000

Det relative store antal lokaliteter, der er udgået af kortlægningen i perioden 1987 - 2000, dækker over de mange revurderinger af registreringsgrundlaget for registreringer efter affaldsdepotloven som blev gennemført i starten af 1990'erne.

3.5 Tilladelse til ændret status.

Efter jordforureningslovens ikrafttræden den 1. januar 2001 skal grundejere som ønsker at ændre anvendelse af et kortlagt areal søge amtsrådet om tilladelse, såfremt arealet er fastlagt som indsatsområde eller anvendes som bolig, børneinstitution, offentlig legeplads, rekreativt område, alment tilgængeligt område, kolonihave, sommerhusgrund eller institution. Før jordforureningsloven trådte i kraft skulle der også søges om tilladelse til at ændre arealanvendelsen på andre arealer, men dette er ændret med jordforureningsloven.

3.6 Prioritering/undersøgelse

For perioden 1996-2000 er der ifølge amternes elektroniske indberetning gennemført videregående undersøgelser på 998 lokaliteter der er kortlagt på V2 eller registreret efter den tidligere affaldsdepotlov. En sammenligning med amternes beskrivelse af gennemførte undersøgelser i 2000 i den skriftlige indberetning viser at der er en vis underrapportering.(Tabel 3.9)

En del af underrapporteringen skyldes at oplysninger om undersøgelser og oprydningsprojekter først indrapporteres elektronisk når amtet har taget stilling til om en forurening som er lokaliseret ved undersøgelse eller en restforurening efter oprydning er bagatelagtig eller berettiger til kortlægning.

Dette er blandt andet baggrunden for den meget store forskel mellem antallet af undersøgelser som rapporteres i den skriftlige henholdsvis elektroniske indberetning fra Københavns Kommune.

Tabel 3.9.
Antal lokaliteter hvor der er gennemført offentligt finansierede undersøgelser i perioden 1996-2000.
Kilde: Amterne og Kommunernes elektroniske og skriftlige indberetning

Amterne har 2000 ved prioritering af undersøgelses aktiviteterne generelt set fuldt Jordforureningslovens indsatsområder. (tabel 3.10). Begrundelsen for det forholdsvise store antal i Københavns Kommune er at der er gjort en stor indsat for at undersøge offentlige legepladser og vuggestuer i 2000.

Tabel 3.10.
Antal lokaliteter, hvor amterne har indberettet at der startet undersøgelser opgjort efter lokaliteternes anvendelse som bolig m.v. ² og områder med særlige drikkevandsinteresse.

3.7 Oprydning

I perioden 1994–2000 er der gennemført offentligt finansierede afværgeforanstaltninger på i alt 520 lokaliteter. På 427 lokaliteter er der tale om amtsligt finansierede oprydninger (før uddelegeringen i 1996 også statsligt finansierede), i 81 tilfælde oprydninger efter værditabsordningen og i 12 tilfælde lokaliteter hvor der både er gennemført amtsligt finansieret oprydning og oprydning efter værditabsordningen. Oprydninger gennemført under værditabsordningen er mere udførligt beskrevet i kapitel 5.

Tabel 3.11.
Antal offentligt igangsatte oprydninger i perioden 1994 –2000.
Kilde: Amter og kommuners edb-indberetning pr. 31.12.2000

Efter at der i 1999 var et fald i antallet af amtsligt finansierede oprydninger er antallet af oprydninger i 2000 oppe på ca. samme niveau som i 1997-1998.

Blandt de 89 afværgeprojekter, som er finansieret af amterne i 2000, er der en overvægt af projekter over for boliger og børneinstitutioner sammenlignet med overfor grundvand. Dette skyldes ikke mindst de mange projekter som Københavns Kommune har gennemført i børneinstitutioner.

En sammenligning mellem antallet af gennemførte projekter oplyst i den skriftlige henholdsvis elektroniske indberetning i et enkelt amt viste at der manglede data om to offentlig finansierede afværgeprojekter. Dette kan muligvis forklare de store gennemsnits udgifter til afværge projekter der kan beregnes i nogle amter på basis af tabel 3.3 og tabel 3.12.

Tabel 3.12.
Offentlig indsats(amt). Afværgeprojekter igangsat i 2000 opdelt på årsag til indsats,
Kilde: Amter og kommuners edb-indberetning pr. 31.12.2000

Det fremgår af tabel 3.12 at amterne generelt set ved prioriteringen af oprydningsprojekter følger Jordforureningslovens indsatsområder.Kun 7 ud af 89 afværgeprojekter ligger uden for indsatsområderne.

3.7.1 Valg af afværgemetode

Afgravning og/eller rensning af jord er den dominerende afværgeforanstaltning på forurenede grunde. Det fremgår af tabel 3.13 at der er et fald i antallet af afværgepumpninger i 2000 sammenlignet med de foregående år. Om det er en tilfældig variation eller en ny udvikling mod at anvende andre metoder er ikke klart på nuværende tidspunkt.

Tabel 3.13.
Antal Igangsatte afværgeforanstaltning opgjort på type af afværgeforanstaltning. Amtsligt finansierede projekter.
Kilde: Amter og kommuners edb-indberetning pr. 31.12.2000.

3.8 Andre indsatsformer

3.8.1 Overvågning

I en række situationer udgør forureninger ikke en akut fare men det kan ikke afgøres med sikkerhed om og hvordan forureningen vil sprede sig og dermed på et tidspunkt udgøre en fare. F.eks. ved at sprede sig til et grundvandsmagasin hvorfra der indvindes drikkevand eller afgiver dampe ind i et nærliggende hus.

Det fremgår af tabel 3.14 at den igangværende monitering pr. 31.12.2000 for 2/3 vedkommende er rettet mod grundvandet, men at der også potentiel indtrængning af lossepladsgas har en relativ stor bevågenhed.

Tabel 3.14.
Igangværende monitering pr. 31.12.2000. Antal lokaliteter fordelt på hvilken risiko, der moniteres for.
Kilde Amter og kommuners edb-indberetning.

3.8.2 Naturlig nedbrydning

Organiske forureninger kan under de rette betingelser nedbrydes til ufarlige nedbrydningsprodukter. Hvis de rette betingelser er til stede kan det være unødvendigt at iværksætte afværgeforanstaltninger overfor forureningen. Det er imidlertid vigtigt at sikre at nedbrydningen rent faktisk finder sted samt at nedbrydningen foregår hurtigt nok til at forureningen ikke spreder sig og gør skade. Ifølge amternes indberetning finder der overvågning med henblik på naturlig nedbrydning sted på 10 lokaliteter fordelt på 6 amter (Tabel 8.1). Her udover foregår der i 3 tilfælde overvågning af naturlig nedbrydning på forureninger som er omfattet af ordningen om Oliebranchens Miljøpulje.

3.8.3 Rådgivning af beboere

Rådgivning om eksponeringsbegrænsende foranstaltninger kan anvendes som middel til at imødegå eksponering for lettere forurenet jord.

I flere større byer, bl.a. Århus og København, har myndighederne i samarbejde med embedslægevæsnet udsendt pjecer med gode råd om hvordan man bedst undgår kontakt med forureningen og hvilke forholdsregler der bør tages. Amternes skriftlige indberetninger beskriver ikke i hvor stort omfang rådgivning har været praktiseret.