| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Redegørelse om jordforurening 2000

7. Andre oprydningsordninger

7.1 Oliebranchens Miljøpulje

Oliebranchens Miljøpulje (OM) blev stiftet af benzinselskaberne i Danmark i 1992. OM forestår undersøgelser og oprydning på grunde hvor der tidligere har været detailsalg af benzin. Kommuner og amter kunne frem til 1. april 1999 tilmelde nedlagte detailsalg til ordningen, og branchen har frem til den 31.12.1995 tilmeldt detailsalg som skulle lukkes. Ordningen finansieres ved at benzinselskaberne indbetaler et bidrag til OM (baseret på p.t. 5 øre pr. liter solgt benzin).

Miljøstyrelsen er sekretariat for Miljøpuljerådet som prioriterer de indkomne ansøgninger der herefter oversendes til OM med henblik på undersøgelse og oprensning.

I alt blev der tilmeldt 9.665 grunde til ordningen inden tilmeldingsfristen udløb. Heraf har oliebranchen tilmeldt 864 grunde og amter og kommuner de resterende. I november 1999 blev der prioriteret 545 grunde til undersøgelse i 2000, og i oktober 2000 blev der prioriteret 464 grunde til undersøgelse i 2001. Til undersøgelse, afværge og monitering har OM anvendt i alt 88,5 mill. kr. i 2000 ekskl. udgifter til administration. Oprensningsudgifterne var væsentligt højere i 1999 pga. en tidsmæssig forskydning af sager fra foregående år.

Tabel 7.1:
Tilgang af grunde til undersøgelse/oprensning.
Kilde: OM’s beretning 2000.

Når tilgangen af grunde er mindre end det prioriterede antal, skyldes det at der i enkelte tilfælde er tilmeldt grunde hvorfra der ikke har været detailsalg af benzin m.v.

Af de i alt 2616 grunde som OM har behandlet siden 1993 er der ved udgangen af 2000 færdigbehandlet 2394 grunde, heraf 475 i 2000. Der er ikke forudgående gennemført tekniske undersøgelser på størstedelen af de grunde, som tilmeldes OM-ordningen. OM kan derfor afslutte en række sager uden at gennemføre oprensning såfremt resultatet af den tekniske undersøgelse viser at grunden ikke er forurenet. I 1999 og 2000 blev henholdsvis 30% og 44% af de prioriterede grunde afsluttet med undersøgelsen. Samlet set er andelen af uforurenede grunde 39% af de første 2000 færdigbehandlede grunde.

På basis af ovenstående procentsatser er det beregnet at OM fra ordningens start og til og med udgangen af 2000 har gennemført oprydning på 1440 lokaliteter.

Tabel 7.2:
Amtsvis status for OM-projekter, fra ordningens ikrafttræden og frem til 31.12.2000.
Kilde: Oliebranchens Miljøpulje.

Miljøpuljerådets prioritering af hvilke grunde der skal oversendes til OM, bygger på en vurdering af hvilken risiko den enkelte grund udgør. Herudover kan grunde prioriteres hvis særlige forhold taler herfor (f.eks. hvis der er planlagt et byggeprojekt på grunden). Totalt set er 43 % prioriteret på baggrund af risiko for både grundvandsforurening og areal-anvendelsen, 10 % alene på baggrund af risiko for grundvandsforurening, 14 % alene på grund af risiko for arealanvendelsen, mens de resterende 33 % er prioriteret pga. særlige forhold.

Ca. 72% af de prioriterede grunde anvendes til boligformål o.l., 24% anvendes til kontor- og erhvervsformål, herunder industri, 7% anvendes til både bolig, kontor og erhverv, mens de resterende lokaliteter anvendes til andre formål.

Hovedparten af de oprensninger som OM har foretaget i 2000, er sket ved bortgravning og efterfølgende rensning af den forurenede jord på jordrensningsanlæg. I alt er 55.000 tons jord transporteret til jordrensningsanlæg i 2000. Tallet er væsentligt lavere end i 1999 da OM i 2000 har haft som primært mål at få afsluttet mange små forureningsprojekter.

Ved udgangen af 2000 havde OM 29 projekter i gang, hvor oprensninger foretages på stedet (in situ). I 2000 er afsluttet et in situ projekt.

De gennemsnitlige udgifter pr. lokalitet til undersøgelse og afværgeforanstaltninger var i 2000 197.000 kr. Tallet er noget lavere end de foregående år. En forklaring kan være at en stadig større andel af de gennemførte undersøgelser er foretaget på grunde hvor der ofte kun har været én benzinstander og et relativt lille benzinsalg. Derfor er en større andel af grundene i 2000 svagt eller slet ikke forurenet. De gennemsnitlige udgifter til undersøgelse og afværge varierer fra i snit ca. 40.000 kr. i sager som har kunnet afsluttes med undersøgelse, til ca. 480.000 kr. hvor der er sket oprydning ved brug af in situ metoder. I sager hvor der er sket oprensning ved afgravning, er gennemsnitsprisen ca. 370.000 kr.

7.2 DSB og Banestyrelsen

DSB nedsatte i 1991/92 et særligt jordforureningsudvalg der foreslog at oprette den såkaldte Jordforureningspulje. Puljen er baseret på en frivillig ordning til oprydning af fortidens synder med accept fra landets amter. Jordforureningspuljen har finansieret kortlægning, undersøgelse og oprensning af forurenede lokaliteter på DSB’s grunde. De enkelte lokaliteter er blevet valgt ud fra en miljøprioriteret indsats hvor der sædvanligvis ikke er taget hensyn til amternes udpegning af områder med særlige drikkevandsinteresser.

DSB blev pr. 1. januar 1997 opdelt i to virksomheder: DSB og Banestyrelsen. Banestyrelsen har ansvaret for jernbanenettet mens DSB har ansvaret for det øvrige areal. DSB og Banestyrelsen er hver især ansvarlige for den forurening som kan forekomme på en given lokalitet.

Forureninger der er forårsaget af DSB, har punktkildekarakter og er opstået før 1992 kan blive undersøgt og ryddet op med midler fra jordforureningspuljen. Udgifter til undersøgelse og oprensning af DSB-grunde hvor forureningen ikke har været forårsaget af DSB kan således ikke blive finansieret af puljen. Forureninger, der opdages og nødvendigvis må fjernes i forbindelse med anlægsarbejder, kan heller ikke omfattes af puljen.

Hvert år foretages en regulering af det beløb, der er til rådighed for jordforureningspuljen afhængig af behov og ressourcer.

Tabel 7.3 viser hvordan midlerne er blevet anvendt siden 1994 samt antallet af undersøgte, oprensede og moniterede lokaliteter.

Tabel 7.3
Aktiviteter finansieret af Jordforureningspuljen, 1994-2000

Kilde: Banestyrelsen

Det samlede forbrug var i 2000 igen lidt højere. Efter et markant fald i forbruget i 1999 som var overgangsår, hvor håndteringen af de enkelte forurenede arealer blev fordelt mellem DSB og Banestyrelsen. Det ses at der i 1999 ikke var nogen kortlægningsaktivitet, men at kortlægning i 2000 har været prioriteret meget højt.

Tabel 7.4 viser omkostningerne for de væsentligste aktiviteter i 1999.

Tabel 7.4
Omkostninger ved DSB/Banestyrelsens aktiviteter i 2000

Kilde: Banestyrelsen

Der findes to typer af undersøgelser: orienterende undersøgelser og supplerende undersøgelse. En orienterende undersøgelse danner grundlag for at frasortere lokaliteter med ingen eller ubetydelig forurening. Normalt kræves et vidensniveau svarende til en supplerende undersøgelse før Banestyrelsen er i stand til at afgøre om der skal ryddes op efter forureningen eller f.eks. igangsættes en monitering i en periode.

Der er i 2000 gjort en stor indsats for at gennemfører en historisk kortlægning af hele stationer frem for lokaliteter som det tidligere har været praksis. Formålet var at få overblik over mulige og kendte kilder til jord- og grundvandsforureninger. Prioriteringen af de enkelte stationer gennemføres ud fra retningslinierne i den nye jordforureningslov samt i samarbejde med landets amter. Tidsplanen er at alle stationer vil være historisk kortlagt i løbet af 2-3 år.

DSB og Banestyrelsen udarbejder hvert halvår en rapport til amter og kommuner der beskriver hvad DSB/Banestyrelsen påtænker at iværksætte i det kommende halvår, samt hvad der er gennemført i det foregående. På grund af den oprydningsindsats som DSB og Banestyrelsen foranstalter forekommer det kun sjældent at kommuner eller amter udsteder påbud om undersøgelse eller oprydning på DSB- eller Banestyrelsens arealer.

7.3 Forsvaret

Forsvarets bygningstjeneste forestår den overordnede planlægning og styring af forsvarets aktiviteter på miljøområdet, herunder den praktiske gennemførelse af miljøundersøgelser og afværgeforanstaltninger på jord og grundvandsområdet.

Det fremgår af Jordforureningslovens § 3, stk. 2 at Forsvarsministeriet i samarbejde med amtsrådet står for kortlægning af Forsvarministeriets ejendomme på vidensniveau 1. Det fremgår endvidere af § 14, stk. 2, at Forsvarsministeriet skal føre sit eget register over egne arealer på vidensniveau 1.

Kortlægningsprocessen blev iværksat i 2000. I september 2000 afholdt Forsvarets Bygningstjeneste et møde med amterne hvor Bygningstjenesten orienterede om forsvarets planer for kortlægning på vidensniveau 1.

Som led i forberedelse af salg af forsvarets ejendomme der er en konsekvens af forsvarsforlig 2000-2004 er der i 2000 gennemført miljøhistoriske undersøgelser på 53 etablissementer.

Herudover er der i 2000 gennemført miljøundersøgelser på 11 etablissementer, afværgeforanstaltninger på 21 etablissementer og monitering på 4 etablissementer.

De samlede udgifter til aktiviteter på jordforureningsområdet udgjorde i 2000 i alt 9,3 mio. kr., heraf udgjorde udgifter til afværgeforanstaltninger ca. halvdelen.