| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Redegørelse om jordforurening 2000

6. Den private indsats

6.1 Frivillige undersøgelser/oprydning

Private grundejere ønsker i mange situationer at igangsætte undersøgelser og eller oprydning for at kunne få tilladelse til en ændret anvendelse af ejendommen eller for at undgå eller få hævet en kortlægning af en ejendom.

Indtil jordforureningsloven trådte i kraft, skulle amterne give tilladelse til ændret arealanvendelse, såfremt det drejede sig om forureninger der var omfattet af affaldsdepotloven, mens myndighedsansvaret var delt mellem amter og kommuner for forureninger, som var sket efter tidsgrænserne i affaldsdepotloven. Amterne havde ansvaret for de a-mærkede virksomheder, mens kommunerne havde ansvaret for de k-mærkede virksomheder.

Efter jordforureningslovens ikrafttræden skal ejeren søge amtet om tilladelse, såfremt det pågældende areal er fastlagt af amtet som indsatsområde eller skal anvendes til bolig, børneinstitution, offentlig legeplads, rekreativt område, alment tilgængeligt område, kolonihave, sommerhusgrund eller institution. I alle andre situationer stilles der ikke i jordforureningsloven krav om ansøgning forud for ændret arealanvendelse. Kommunen som er byggemyndighed, har dog mulighed for at stille vilkår i forbindelse med byggesagsbehandlingen om oprydning m.v.

6.2 Påbud om undersøgelser/oprydning

Myndighederne har ligeledes mulighed for at udstede påbud til en forurener om at gennemføre undersøgelser og/eller oprydning overfor forureningen.

Påbud om oprensning kunne frem til 1. januar 2001 kun gives, såfremt myndighederne kunne godtgøre at forureneren havde handlet mod bedre vidende.

Den 1. januar 2001 trådte bestemmelsen vedr. påbud efter lovens § 41 i kraft. Herefter kan de påbudskompetente tilsynsmyndigheder meddele påbud om oprensning af forureninger. Dette betyder at påbud om oprensning nu kan gives på ubetinget ansvarsgrundlag, til den der i erhvervsmæssigt eller offentligt øjemed driver eller drev den virksomhed eller anvender/anvendte det anlæg, hvorfra forureningen stammer. Andre der har forårsaget en forurening, skal have handlet culpøst for at kunne blive adressat for et påbud jf. § 41, stk. 3.

Anvendelsen af bestemmelsen i § 41 er dog underlagt en væsentlig begrænsning, idet lovens § 42 bestemmer at bestemmelsen i § 41 kun kan anvendes ved forureninger, såfremt miljømyndigheden godtgør at den væsentligste del af forureningen er sket efter den 1. januar 2001.

6.2.1 Påbudsmuligheder ved villaolietanke

Med bekendtgørelse nr. 94 af 4. februar 2000 trådte påbudsmuligheden i lovens § 48 i kraft, idet bekendtgørelsen fastsatte datoen for ikrafttræden til den 1. marts 2000. Efter denne dato har det således været muligt for de påbudskompetente myndigheder at udstede påbud om undersøgelser eller oprensning i forbindelse med forureninger fra private villaolietanke. De nærmere betingelser for disse påbud følger af bestemmelsen i § 48 der bl.a. fastsætter at påbud kan udstedes, uanset hvordan forureningen er sket hvis forureningen er konstateret efter den 1. marts 2000, og at der skal være tale om tanke under 6.000 liter som primært anvendes til boligopvarmning. Derudover skal tanken have været anvendt efter den 1. marts 2000 og skal have været eller kunne have været anvendt umiddelbart før konstateringen af forureningen.

I forbindelse med ikrafttræden af § 48 trådte lovens § 49 også i kraft. Denne bestemmelse fastsætter en forsikringspligt for ejere af villaolietanke således at der er forsikringsdækning for de udgifter en tankejer kan blive mødt med i forbindelse med påbudsudstedelse efter § 48. I denne forbindelse har de olieselskaber som leverer fyringsolie i Danmark, finansieret en forsikringsordning som gennem Topdanmark A/S tilbydes ejerne af villaolietanke. Hermed er de tankejere som er forsikringspligtige efter lovens § 49, omfattet af en forsikring som opfylder ejernes forsikringspligt.

I tidsrummet fra marts 2000 til marts 2001 har Topdanmark A/S dækket udgifterne til 122 påbud. Ved udgangen af år 2000 havde Oliebranchens Miljøpulje, der står for den praktiske indsats vedr. undersøgelser og oprensning af forureningerne, afsluttet oprensning af 42 villagrunde. Oliebranchens Miljøpulje har oplyst at den kategori af tanke hvor der oftest er konstateret uheld, er de overjordiske udendørs tanke. Oprensningen af de 42 villagrunde betød at 9.330 tons (afrundet til 9.000 tons) jord er sendt til deponering/rensning.

Det fremgår af tabel 6.1 at der er en vis underrapportering til ROKA, hvortil der kun er indberettet 34 sager.

6.3 Antal oprydninger

Det samlede antal privat finansierede oprydninger excl. oprydninger foretaget af Oliebranchens Miljøpulje er tilsyneladende faldet fra 1999 til 2000 (tabel 6.1) og har ikke været lavere siden 1996.

Indberetning af de oprydninger hvor kommunerne har myndighedsansvaret, dækker kun perioden fra 1996 og fremefter. Opgørelsen af det totale antal privat finansierede oprydninger i 1994 og 1995 dækker derfor kun sporadisk oprydning af forureninger hvor kommunerne har haft myndighedsansvaret. Det gælder derfor også totaltallet for perioden 1994-2000.

Erfaringer fra tidligere års indberetninger viser at der sker en forsinket indberetning på ca.25% af de projekter der indberettes for indberetningsåret. Det vil sige at amter og kommuner kun når at sende oplysninger om 75% af de projekter der er relevante for indberetningsåret, mens de resterende 25% indberettes det efterfølgende år. En af årsagerne til den forsinkede indberetning er at oplysninger om oprydningsprojekter først indrapporteres elektronisk når amtet har taget stilling til om en restforurening efter oprydning, er bagatelagtig eller berettiger til kortlægning.

Det samlede antal privat finansierede projekter estimeres derfor til at være 25% større end de 378 projekter som er indberettet vedr. 2000 svarende til ca. 470 projekter, eller såfremt projekter under forsikringsordningen for villaolietanke ikke medtages: 436 projekter.

Tabel 6.1.
Antal Privat finansierede oprydninger (excl. OM).
Kilde: Amter og kommuners edb-indberetning pr. 31.12.2000.

Der er stor variation på landsplan for hvor mange private oprydninger som indrapporteres af kommuner og amter.

Med henblik på at vurdere hvordan antallet af indberettede private oprydninger fordeler sig geografisk, er der i Tabel 6.2 præsenteret en fordeling af antal igangsatte privat finansierede oprydninger fordelt på amter.

Tabel 6.2.
Antal privat finansierede oprydninger, hvor primært kommunerne er myndighed fordelt på amter.
Kilde: Amter og Kommuners elektroniske indberetning.

I alt 233 af landets 275 kommuner er repræsenteret i ovenstående opgørelse.

Myndighedsansvaret er som nævnt tidligere delt mellem amter og kommuner. F.eks. er 229 af de 378 private oprydninger som er gennemført i 2000, sket efter lovgrundlag hvor kommunerne normalt er myndighed. I tabel 6.3 er det præsenteret hvorledes disse typer oprydninger fordeler sig på kommunerne i de enkelte amter. Det fremgår at i langt de fleste af landets amter, deltager kommunerne ved indberetningen af oplysninger om privat finansierede oprydninger, men at der i mange kommuner kan gå år i mellem at der er jordforureningssager hvor kommunen er myndighed.

Tabel 6.3.
Antal Kommuner i de enkelte amter hvor der er indberettet oplysninger om privat finansierede oprydninger og hvor kommunerne er myndighed.

6.3.1 Udgifter til oprydning

Den gennemsnitlige oprydningsudgift pr. lokalitet i perioden 1997-2000 varierer fra 415.000 kr. i 1998 til 574.000 kr. pr. lokalitet i 2000.

En analyse udgiftsfordelingen afslører at der i 2000 er indberettet relativt få økonomioplysninger med et udgiftsniveau under 0,1 mio. kr. Efter nogen år med stigning i den procentvise andel af indberettede oprydningsprojekter med økonomioplysninger, er andelen af projekter med økonomioplysninger faldet til 62%.

Tabel 6.4
Antal privat finansierede oprydningsprojekter fordelt efter udgiftsstørrelse. Procentdel af projekter med økonomioplysninger.
Kilde Amter og kommuners edb indberetning pr. 31.12.200.

Det må derfor antages at udgifter til mange af de projekter som ikke er indberettet ved årets indberetning selvom de er gennemført i 2000 (afsnit.6.3), ligger noget under gennemsnittet for de indberettede projekter med oprydning i 2000. Det antages således at udgiften for disse projekter svarer til den gennemsnitlige udgift for projekter med et udgiftsniveau på under 5 mio. kr. gennemført i perioden 1997-2000, svarende til en udgift på 269.000 kr. pr. projekt.

Baseret på den antagelse at det faktiske antal gennemførte privat finansierede oprydninger (excl. projekter under forsikringsordningenfor villolietanke) er 436 (afsnit 6.3) beregnes den samlede udgifter for denne gruppe i 2000 til 182 mio. kr.

6.4 Afværgetype

Tabel 6.5.
Afværgeforanstaltninger¹ opgjort på type af afværgeforanstaltninger. (Privat finansierede excl. om)
Kilde: Amter og kommuners edb-indberetning pr. 31.12.2000

Afværgeforanstaltninger i form af bortgravning/rensning af jord er den helt dominerende metode ved privat finansierede oprydninger. I 2000 udgjorde disse 93% (362 ud af 388 afværgeforanstaltninger). Til sammenligning udgør bortgravning/rensning af jord 65% (60 ud af 92 afværgeforanstaltninger/Tabel 3.13) af de amtsligt finansierede projekter.