Private grundejere ønsker i mange situationer at igangsætte undersøgelser og eller
oprydning for at kunne få tilladelse til en ændret anvendelse af ejendommen eller for at
undgå eller få hævet en kortlægning af en ejendom.
Indtil jordforureningsloven trådte i kraft, skulle amterne give tilladelse til ændret
arealanvendelse, såfremt det drejede sig om forureninger der var omfattet af
affaldsdepotloven, mens myndighedsansvaret var delt mellem amter og kommuner for
forureninger, som var sket efter tidsgrænserne i affaldsdepotloven. Amterne havde
ansvaret for de a-mærkede virksomheder, mens kommunerne havde ansvaret for de k-mærkede
virksomheder.
Efter jordforureningslovens ikrafttræden skal ejeren søge amtet om tilladelse,
såfremt det pågældende areal er fastlagt af amtet som indsatsområde eller skal
anvendes til bolig, børneinstitution, offentlig legeplads, rekreativt område, alment
tilgængeligt område, kolonihave, sommerhusgrund eller institution. I alle andre
situationer stilles der ikke i jordforureningsloven krav om ansøgning forud for ændret
arealanvendelse. Kommunen som er byggemyndighed, har dog mulighed for at stille vilkår i
forbindelse med byggesagsbehandlingen om oprydning m.v.
Myndighederne har ligeledes mulighed for at udstede påbud til en forurener om at
gennemføre undersøgelser og/eller oprydning overfor forureningen.
Påbud om oprensning kunne frem til 1. januar 2001 kun gives, såfremt myndighederne
kunne godtgøre at forureneren havde handlet mod bedre vidende.
Den 1. januar 2001 trådte bestemmelsen vedr. påbud efter lovens § 41 i kraft.
Herefter kan de påbudskompetente tilsynsmyndigheder meddele påbud om oprensning af
forureninger. Dette betyder at påbud om oprensning nu kan gives på ubetinget
ansvarsgrundlag, til den der i erhvervsmæssigt eller offentligt øjemed driver eller drev
den virksomhed eller anvender/anvendte det anlæg, hvorfra forureningen stammer. Andre der
har forårsaget en forurening, skal have handlet culpøst for at kunne blive adressat for
et påbud jf. § 41, stk. 3.
Anvendelsen af bestemmelsen i § 41 er dog underlagt en væsentlig begrænsning, idet
lovens § 42 bestemmer at bestemmelsen i § 41 kun kan anvendes ved forureninger, såfremt
miljømyndigheden godtgør at den væsentligste del af forureningen er sket efter den 1.
januar 2001.
Med bekendtgørelse nr. 94 af 4. februar 2000 trådte påbudsmuligheden i lovens §
48 i kraft, idet bekendtgørelsen fastsatte datoen for ikrafttræden til den 1. marts
2000. Efter denne dato har det således været muligt for de påbudskompetente myndigheder
at udstede påbud om undersøgelser eller oprensning i forbindelse med forureninger fra
private villaolietanke. De nærmere betingelser for disse påbud følger af bestemmelsen i
§ 48 der bl.a. fastsætter at påbud kan udstedes, uanset hvordan forureningen er sket
hvis forureningen er konstateret efter den 1. marts 2000, og at der skal være tale om
tanke under 6.000 liter som primært anvendes til boligopvarmning. Derudover skal tanken
have været anvendt efter den 1. marts 2000 og skal have været eller kunne have været
anvendt umiddelbart før konstateringen af forureningen.
I forbindelse med ikrafttræden af § 48 trådte lovens § 49 også i kraft. Denne
bestemmelse fastsætter en forsikringspligt for ejere af villaolietanke således at der er
forsikringsdækning for de udgifter en tankejer kan blive mødt med i forbindelse med
påbudsudstedelse efter § 48. I denne forbindelse har de olieselskaber som leverer
fyringsolie i Danmark, finansieret en forsikringsordning som gennem Topdanmark A/S
tilbydes ejerne af villaolietanke. Hermed er de tankejere som er forsikringspligtige efter
lovens § 49, omfattet af en forsikring som opfylder ejernes forsikringspligt.
I tidsrummet fra marts 2000 til marts 2001 har Topdanmark A/S dækket udgifterne til
122 påbud. Ved udgangen af år 2000 havde Oliebranchens Miljøpulje, der står for den
praktiske indsats vedr. undersøgelser og oprensning af forureningerne, afsluttet
oprensning af 42 villagrunde. Oliebranchens Miljøpulje har oplyst at den kategori af
tanke hvor der oftest er konstateret uheld, er de overjordiske udendørs tanke.
Oprensningen af de 42 villagrunde betød at 9.330 tons (afrundet til 9.000 tons) jord er
sendt til deponering/rensning.
Det fremgår af tabel 6.1 at der er en vis underrapportering til ROKA, hvortil der kun
er indberettet 34 sager.
Det samlede antal privat finansierede oprydninger excl. oprydninger foretaget af
Oliebranchens Miljøpulje er tilsyneladende faldet fra 1999 til 2000 (tabel 6.1) og har
ikke været lavere siden 1996.
Indberetning af de oprydninger hvor kommunerne har myndighedsansvaret, dækker kun
perioden fra 1996 og fremefter. Opgørelsen af det totale antal privat finansierede
oprydninger i 1994 og 1995 dækker derfor kun sporadisk oprydning af forureninger hvor
kommunerne har haft myndighedsansvaret. Det gælder derfor også totaltallet for perioden
1994-2000.
Erfaringer fra tidligere års indberetninger viser at der sker en forsinket
indberetning på ca.25% af de projekter der indberettes for indberetningsåret. Det vil
sige at amter og kommuner kun når at sende oplysninger om 75% af de projekter der er
relevante for indberetningsåret, mens de resterende 25% indberettes det efterfølgende
år. En af årsagerne til den forsinkede indberetning er at oplysninger om
oprydningsprojekter først indrapporteres elektronisk når amtet har taget stilling til om
en restforurening efter oprydning, er bagatelagtig eller berettiger til kortlægning.
Det samlede antal privat finansierede projekter estimeres derfor til at være 25%
større end de 378 projekter som er indberettet vedr. 2000 svarende til ca. 470 projekter,
eller såfremt projekter under forsikringsordningen for villaolietanke ikke medtages: 436
projekter.
Tabel 6.1.
Antal Privat finansierede oprydninger (excl. OM).
Kilde: Amter og kommuners edb-indberetning pr. 31.12.2000.