|
Redegørelse om jordforurening 2000 5. Værditabsordningen
5.1 VærditabsordningenMed Værditabsordningen, der trådte i kraft i 1993, fik boligejere der uforvarende var blevet ejere af en forurenet grund, mulighed for at få foretaget en fremrykket offentligt finansieret oprydning af grunden mod en egenbetaling som udgangspunkt på ca. 40.000 kr. for en almindelig parcelhusgrund. Hvis der efter oprydning på en grund stadig er en restforurening tilbage, vil boligejeren normalt få egenbetalingen retur sammen med en erklæring om at restforureningen er uden betydning for ejendommens anvendelse, som helårsbolig. Den enkelte boligejer skal selv søge sit amt om at komme med i ordningen. Amtet står for alle de praktiske opgaver i forbindelse med oprydningen, såsom evt. undersøgelser på grunden, ansøgning om midler til Finansstyrelsen og selve arbejdet med oprydningen. Hvor amterne efter såvel Affaldsdepotloven, der var gældende til og med 1999, som efter den nye Jordforureningslov foretager en miljø- og sundhedsmæssig prioritering af den almindelige offentlige oprydningsindsats sker indsatsen efter Værditabsordningen i den rækkefølge ansøgningerne indkommer. De ansøgninger der ikke kan imødekommes inden for den gældende ramme kommer på venteliste og bliver efterfølgende imødekommet når der igen er bevillingsmæssig dækning på ordningen. Figur 5.1 og 5.2 viser udviklingen i aktiviteten på ordningen siden 1994 Der var en begrænset søgning på ordningen i 1994, 1995 og 1996, men siden da har efterspørgslen på ordningen været omkring 60 mio. kr. Det betyder at der opstår en venteliste idet bevillingen ikke har kunne imødekomme alle de indkomne ansøgninger.
Figur 5.1 Ventelistens størrelse kan ses på figur 5.2. Den forholdsvis store venteliste på ca. 60 mio. kr. i 1996 blev fjernet i 1997 hvor der blev tilført ordningen midler som følge af Regeringens finanslovsforlig med venstrefløjen. I slutningen af perioden er den igen opstået en venteliste på mellem 45 mio. kr. og 75 mio. kr.
Figur 5.2 Omfanget af ventelisten vil afhænge af bevillingens størrelsen og tilbageførsler ved mindreforbrug. Se nærmere afsnit 5.2. 5.2 Aktiviteten på Værditabsordningen i 2000I 2000 var tilsagnsbevillingen på finansloven 42,4 mio. kr. Der var imidlertid flere penge til rådighed for ordningen end selve årets bevilling fordi der hvert år tilbageføres uforbrugte midlerfra afsluttede projekter. I 2000 blev der tilbageført 34,1 mio. kr. som derfor kunne disponeres til nye projekter. Der blev i 2000 indgivet i alt 212 ansøgninger fordelt på 74 ansøgninger til undersøgelse og 138 ansøgninger til oprydning af forurenede grunde. Heraf stod næsten alle allerede på ventelisten ved årets begyndelse. Af disse blev der givet tilsagn til henholdsvis 43 og 89 ansøgninger på i alt 75,3 mio. kr. Der blev desuden disponeret ca. 0,2 mio. kr. til tilbagebetaling af egenbetaling, renter og udlån hvorved de samlede disponeringer på ordningen beløb sig til ca. 75,5 mio. kr. Antallet at ansøgninger var lidt lavere i 2000 end i 1999 som er det år med flest ansøgninger siden ordningens ikrafttræden i 1993. Den store søgning på ordningen igen i 2000 har samtidig betydet at der stadig er en venteliste for at få disponeret penge til enten en undersøgelse eller en oprydning. Ventelisten var pr. 31. december 2000 på 82 ansøgninger svarende til et samlet beløb på 44,6 mio. kr. Til sammenligning var ventelisten pr. 1. januar 2000 på 119 ansøgninger eller 74,4 mio. kr. Som det fremgår af figur 5.2 er ventelisten i år 2000 igen blevet mindre på niveau med 1998. På grund af usikkerhed om størrelsen af tilbageførsler af uforbrugte midler er det vanskeligt at skønne den ramme der samlet vil være til rådighed for ordningen i 2001. Det betød at der fra 2000 blev overført en venteliste til 2001 på ca. 25 mio. kr. Hvilket dog ikke var tilfældet ved årsskiftet mellem 1999 og 2000 idet der blev disponeret 75,3 mio. kr. og ventelisten var på 74,4 mio. kr. Tabel 5.1 viser den amtsvise fordeling af de disponerede beløb på ordningen i 1999. Tabel 5.1
Kilde: Finansstyrelsen Vurderet ud fra antallet af ansøgninger har borgere i Nordjyllands Amt i det seneste par år været de flittigste brugere af Værditabsordningen. Grunden til den forholdsvis store andel af ansøgninger fra Nordjyllands Amt er at der er konstateret tjæreforurening på mange grunde som tidligere har været anvendt som stejlepladser, d.v.s.hvor man har tørret garn efter ny indtjæring. Jf. Tabel 5.1 er 49,8% af de samlede disponerede midler i 2000 anvendt til tilsagn på ansøgninger fra dette amt. Den væsentligste forskel fra de tidligere år er at et amt fik næsten 50% af disponeringerne. De resterende ca. 50% af midlerne er jævnt fordelt på ansøgninger fra 13 Amter, hvor Fyns og Vejle Amt fik de største andele. I sidste kolonne i Tabel 5.1 ses fordelingen af boligejendomme mellem amterne. Der tages ikke højde for fordelingen mellem enfamiliehuse og ejerlejligheder. Der er mellem 5 og 10% boliger i hvert amt hvor Bornholms Amt og Frederiksberg Kommune skiller sig ud ved at have meget få boligejendomme. Sammenlignes antal værditabssager med antallet af boligejendomme i hvert af amterne, ses det at der er forholdsvis mange værditabssager i Fyns Amt og i Nordjyllands Amt. Endvidere kan det ses at der i Århus Amt er forholdsvis få sager. Der blev gennemsnitligt i 2000 disponeret ca. 0,8 mio. kr. pr. ejendom til oprydning og 0,2 mio. kr. pr ejendom til undersøgelse. Imidlertid var de gennemsnitlige udbetalinger i 2000 til ejendomme der tidligere var disponeret ca. 0,9 mio. kr. pr ejendom til oprydning samtidig med at der gennemsnitlig blev tilbageført ca. 0,4 mio. kr. Det betyder at der oprindeligt til de pågældende ejendomme var disponeret ca. 1,3 mio. kr. til oprydning. Tallene viser at der bliver disponeret mere pr. sag end der rent faktisk viser sig at være behov for. Baggrunden er formentlig, at amterne vil være sikre på at have tilstrækkelige midler til at færdiggøre et givet projekt. Hertil kommer at oprydningsprojekter altid indebærer en vis risiko for uventede problemer, som f.eks. at forureningen viser sig større end først antaget. En følge af for høje disponeringer er at der bliver tilbageført mange midler ved mindre forbrug. Som nævnt blev der tilbageført 34,1 mio. kr. i 2000. Der blev i 2000 afsluttet 25 undersøgelses- og 66 oprydningssager. Af de 66 oprydninger fik 26 boligejere tilbagebetalt egenbetaling fordi der efter oprydningen fortsat var en restforurening på grunden. Tabel 5.2 giver en oversigt over fordelingen af ansøgninger på ordningens venteliste pr. 31. december 2000. Tabel 5.2
Kilde: Finansstyrelsen På grund af ventelistens størrelse kan den pr. 31. december 2000 opfattes som en slags prognose for disponeringerne på ordningen i 2001. Der er en rimelig fordeling mellem amterne. Fyns amt har den største andel af midlerne på 26,0%. Det ses at Nordjyllands Amt ikke som i de tidligere år har en uforholdsvis stor andel af ansøgninger til tjæregrundene ved Skagen. Ventelisten viser ydermere at der fortsat er stor interesse for ordningen fra borgere i Fyns Amt, og at der i Roskilde Amt er afsat 6 mio. kr. i 2000 og ikke som i de tidligere år ingenting eller næsten ingenting. Tabel 5.3
Kilde: Miljøstyrelsen Efter værditabsordningen er det den enkelte boligejer der ansøger om undersøgelser og oprydninger. Derfor ansøges der om undersøgelser/oprydninger på enkelte matrikler og ikke samlet for en lokalitet (et område hvor der er en fælles kilde/aktivitet der har eller kan have forårsaget forurening). Finansstyrelsen opgør ansøgningerne pr. matrikel og den tilhørende lokalitet er ikke præcist defineret og afgrænset i opgørelsen. Der er derfor en del usikkerhed omkring opgørelsen af antallet af lokaliteter. I Tabel 5.3 lavet en amtsvis fordeling af hvor mange matrikler der er pr. lokalitet der bliver ryddet op. Der er som ovenfor angivet en usikkerhed ved opgørelsen af antallet af lokaliteter. Desuden er det ikke sikkert at alle matriklerne tilhørende den samme lokalitet ryddes op og inden for samme år. Dette gør at der lige ledes vil være usikkerhed såfremt antallet af lokaliteter der er ryddet op over en årrække gøres op. Til sammenligning har amterne via ROKA indberettet at der i 2000 har været 12 oprydninger under værditabsordningen. Man skal være opmærksom på at amterne opgør oprydning per lokalitet og ikke per matrikel. Som opfølgning på Miljøstyrelsens tilskudsgennemgang og i forlængelse af Finansministeriets rapport om forvaltning af tilskud, besluttede Miljøstyrelsen i 1999 at iværksætte en evaluering af værditabsordningen. Derudover er det i bemærkningerne til forslag til lov om forurenet jord af 2. juni 1999 anført at en sådan evaluering skulle udarbejdes. Evalueringsrapporten er udarbejdet af COWI Rådgivende Ingeniører A/S Den overordnede konklusion på evalueringen af værditabsordningen er at der er gennemført et tilfredsstillende antal sager og at ordningen har løst en væsentlig del af de eksisterende areal-anvendelseskonflikter på forurenede boligejendomme. Der er generelt tilfredshed blandt grundejere der har gennemgået en værditabsoprensning. Der efterlyses dog mere information fra myndighedernes side undervejs i sagsforløbet. Størsteparten af de grundejere, der har gennemgået oprensning efter værditabsordningen, vil gerne anbefale ordningen til andre grundejere. Ordningens administration vurderes som gennemført tilfredsstillende. Administrationen af værditabsordningen i amterne er præget af, at disse institutioner er miljømyndigheder og derfor normalt arbejder med miljøproblemer i andre sammenhænge end værditabsordningen. Det faglige niveau for værditabsordningens sager er således på samme høje niveau som i sager efter den almindelige offentlige miljøprioriterede indsats. Rapportens titel er Evaluering af værditabsordningen og er tilgængelig på Miljøstyrelsens hjemmeside (www.mst.dk).
|
