Redegørelse om jordforurening 2000

11. Jordstrømme

11.1 Anmeldepligten for flytning af jord
11.2 Jordmængder i 2000
11.2.1 Oprydning finansieret af amterne
11.2.2 Værditabsordningen
11.2.3 Privat finansierede oprydninger
11.3 Samlede forurenede jordmængder.

11.1 Anmeldepligten for flytning af jord

Anmeldepligten for flytning af jord er som noget nyt trådt i kraft den 1. januar 2000, jf. lov om forurenet jord § 50, stk. 2. Anmeldepligten betyder at den der vil flytte forurenet jord bort fra den ejendom hvor den er opgravet forinden skal anmelde flytningen til kommunen. Jord der flyttes bort fra en kortlagt ejendom, en kortlagt del af en ejendom eller et offentligt vejareal skal tilsvarende anmeldes uanset om der aktuelt er konstateret forurening i jorden.

En bekendtgørelse med nærmere regulering af anmeldepligten er trådt i kraft den 1. september 2000.

I anmeldelsen skal det blandt andet oplyses om jorden ønskes deponeret, renset eller genanvendt der hvor den flyttes hen.

Genanvendelse af let forurenet jord er i en vis udstrækning reguleret i genanvendelsesbekendtgørelsen som er trådt i kraft den 1. januar 2001. Med tiden forventes genanvendelsesbekendtgørelsen udvidet. I dag er den største begrænsning, at genanvendelsesbekendtgørelsen ikke gælder for jord der er forurenet med organiske stoffer. Hvis jord forurenet med organiske stoffer ønskes genanvendt, kræver det i dag en konkret godkendelse fra amtet.

Året 2000 må betragtes som en indledende indkøringsfase, og der er fortsat i 2001 behov for indkøring af de nye bestemmelser om flytning og genanvendelse af jord. Miljøstyrelsen vil i løbet af 2001 udarbejde en samlet vejledning om bestemmelserne og tilgrænsende relevante bestemmelser.

11.2 Jordmængder i 2000

Der er ikke sket nogen systematisk indberetning af data om anmeldte og genanvendte jordmængder og –typer for året 2000.

Amter og kommuner indberetter som en del af edb-indberetningen forurenede jordmængder der er renset eller opgravet på kortlagte lokaliteter eller hvor der gennemføres en oprydning for at undgå at ejendommen kortlægges.

11.2.1 Oprydning finansieret af amterne

I tabel 11.1. er præsenteret tal for rensede og/ eller deponerede jordmængder i forbindelse med amtsligt finansierede projekter i perioden 1997-2000. Jordmængderne varierer en del i løbet af perioden. Der er sket bortgravning og/eller rensning af jord på i alt 58 lokaliteter i 2000 (tabel 3.11). Der er imidlertid kun indberettet data om deponerede og rensede jordmængder for 54 af disse lokaliteter(tabel 11.1). Den gennemsnitlige deponerede/rensede jordmængde er ca. 1150 tons pr. lokalitet. Gennemsnittet dækker over store variationer. På en lokalitet er der renset en stor jordmængde på 28.950 tons. Denne jordmængde er renset in situ og således ikke opgravet. Gennemsnittet for de øvrige jordmængder kan beregnes til ca. 600 tons pr. lokalitet.

Den samlede opgravede jordmængde som er genereret ved projekter (fraregnet jordmængderne renset in situ), udgør således ca. 33.000 tons jord.

Tabel 11.1
Jordmængder der renses og/eller deponeres i forbindelse med amtsligt finansierede afværgeforanstaltninger.
Kilde: Amter og kommuners edb indberetning pr. 31.12.2000.

Se her!

11.2.2 Værditabsordningen

Der er sket bortgravning og/eller rensning af jord på i alt 12 lokaliteter i 2000 svarende til 16.568 tons. Der mangler data for en enkelt af de indberettede lokaliteter(tabel 11.2). Den gennemsnitlige deponerede/rensede jordmængde er ca. 1.150 tons pr. lokalitet. Gennemsnittet dækker over store variationer. På en lokalitet er der renset en stor jordmængde på 16.568 tons. Gennemsnittet beregnet for de øvrige jordmængder udgør ca. 500 tons pr. lokalitet.

Tabel 11.2
Jordmængder der renses og/eller deponeres i forbindelse med oprydninger efter værditabsordningen
Kilde: Amter og kommuners edb indberetning pr. 31.12.2000.

 

1997

1998

1999

2000

Tons

Antal

Tons

Antal

Tons

Antal

Tons

Antal

Renset, herefter kontrolleret losseplads

3487

3

 

 

3956

3

95

2

Renset, herefter specialdepot

3158

4

 

 

565

2

 

 

Direkte til kontrolleret losseplads

21996

9

5158

10

1625

6

9378

8

Direkte på specialdepot

417

3

963

5

1702

2

411

2

Til jordbehandlingsanlæg

2784

5

5701

8

2297

6

3032

4

Andet

795

2

 

 

 

 

3652

2

I alt1

32637

26

11822

23

10145

19

16568

18

  
1 På samme lokalitet kan jorden gå til mere end en behandling og/eller slutdisponering. Det samlede antal lokaliteter der indgår i opgørelsen er i 1997 (22), 1998 (15), 1999 (14) og 2000 (11).


Den samlede jordmængde baseret på de indberettede oplysninger for sager under værditabsordningen, antages at være 17.000 tons.

Da der som omtalt i afsnit 5 er forskel på antallet af sager som Finansstyrelsen oplyser er igangsat, og de oplysninger der indberettes fra amterne, er de korrekte samlede jordmængder muligvis større end hvad fremgår af amternes indberetning.

11.2.3 Privat finansierede oprydninger

Der er sket bortgravning og/eller rensning af jord på i alt 360 lokaliteter i forbindelse med privat finansierede oprydninger i 2000. Der er imidlertid kun indberettet data om deponerede og rensede jordmængder for 279 af disse lokaliteter. Den gennemsnitlig deponerede/rensede jordmængde er ca. 1657 tons pr. lokalitet. Gennemsnittet dækker over store variationer. Hvis lokaliteter hvor jordmængderne overstiger 5.000 tons ikke medtages i gennemsnitsberegningerne er den gennemsnitlige deponerede/rensede jordmængde for de resterende 260 lokaliteter 414 tons.

Når det antages at der er er en forsinket indberetning på i størrelsesordenen 25%, vil det samlede antal lokaliteter med deponerede/rensede jordmængder være ca. 450. Det antages desuden at jordmængden for de "forsinkede indberettede" og jordmængderne fra de lokaliteter der ikke er indberettet, svarer til gennemsnittet på 414 tons. De samlede jordmængder som renses/deponeres i forbindelse med privat finansierede projekter, kan på baggrund af ovenstående antagelser estimeres til ca. 430.000 tons.

Tabel 11.3
Jordmængder der renses og/eller deponeres i forbindelse med privat finansierede afværgeforanstaltninger. Excl. OM og Forsikringsordningen vedr. villaolietanke
Kilde: Amter og kommuners edb indberetning pr. 31.12.2000.

Se her!

11.3 Samlede forurenede jordmængder.

De samlede jordmængder der opgraves og/eller renses i forbindelse med afværgeprojekter (incl. projekter, der er gennemført under ordningen om Oliebranchens Miljøpulje og forsikringsordningen for villaolietanke), er estimeret til 544.000 tons (tabel 11.4). Dette er noget lavere end i 1999, hvor de samlede jordmængder i forbindelse med afværgeprojekter blev opgjort til 612.000 tons. Den afgørende forklaring på faldet fra 1999 til 2000 er at jordmængderne der hidrører fra oprydninger under Oliebranchens Miljøpulje, er faldet betydelig.

Som nævnt i afsnit 10.1, er der ikke her tale om en total opgørelse af forurenede jordmængder der anmeldes og genanvendes for året 2000. Mange mindre jordpartier indgår ifølge amterne ikke i indberetningen, ligesom f.eks. jord der fjernes fra vejarealer heller ikke optræder i indberetningen.

Tabel 11.4.
Jordmængder der er deponeret og renset i 2000
Kilde: Amter og kommuners edb-indberetning, OM’s beretning 2000

 

Tons jord

Amts finansierede projekter

33.000

Værditabsordningen

17.000

Privat finansierede projekter

430.000

Oliebranchens Miljøpulje

55.000

Forsikringsordningen for villaolietanke

9.000

I alt

544.000


På grund af de store usikkerheder ved fastlæggelse af jordstrømmenes mængder, typer og slutdisponeringssteder har Depotrådet besluttet at sætte et projekt i gang under teknologopuljeprogrammet som kan klarlægge disse parametre.