| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Redegørelse om jordforurening 2000

10. Teknologipuljen

I slutningen af 1996 etablerede Miljøstyrelsen Teknologipuljen, og der blev udarbejdet et program for ordningen som er nærmere beskrevet i Depotredegørelsen om affaldsdepotområdet 1996 (Redegørelse fra Miljøstyrelsen nr. 2 1997). Den overordnede målsætning for Teknologiprogrammet er at identificere oprydnings- og afværgeteknologier, således at det i fremtiden vil være lettere økonomisk, miljømæssigt og teknisk at vælge de oprydningsteknologier der er optimale på de pågældende lokaliteter.

Siden ordningen trådte i kraft er der igangsat omkring 90 sager, hvoraf cirka halvdelen (42) er ydet som tilskud til afprøvning af forskellige afværgeteknikker, mens den anden del (48) er ydet til udredningsprojekter om forskellige afværgemetoder eller generel viden på jordforureningsområdet.

Miljøstyrelsens orientering nr. 5, 2001"Teknologiprogram for jord- og grundvandsforurening 2001" indeholder en samlet liste over alle de projekter, der har været igangsat fra puljens start til 2000, samt projekter, der planlægges igangsat inden for de næste par år.

Miljøstyrelsens målsætning er at der 5 år efter ordningens start vil være et overblik over mulige afværgeteknologier og forventede oprensningsniveauer. På denne baggrund vil det efterfølgende være muligt at konkretisere behovet for at udvikle og afprøve teknologier på laboratorieniveau eller i felten. Samtidig forventer Miljøstyrelsen at få et overblik over i hvilket omfang renset jord kan anvendes frit eller skal deponeres efter rensning.

10.1 Hvilke projekter igangsættes

Både offentlige og private bygherrer kan søge om tilskud til at få dokumenteret eller afprøvet specifikke afværgeteknologier. Miljøstyrelsen igangsætter selv udredningsprojekter og andre projekter om jordforurening - primært via udbud.

Omkring årsskiftet opfordrer Miljøstyrelsen samtlige amter til at komme med forslag til lokaliteter der kan anvendes til at afprøve udvalgte afværgeteknologier. Hvis amterne planlægger at benytte andre afværgeteknologier end nævnt i programmet opfordres de løbende til at sende disse forslag til Miljøstyrelsen. De private bygherrer kan løbende indsende forslag til projekter. Som oftest sker det via amterne.

På baggrund af en teknisk faglig gennemgang af de indkomne forslag fra både amterne og private bygherrer udvælges en række lokaliteter med henblik på en nærmere gennemgang. Det er afgørende for udvælgelsen af lokaliteterne at de er repræsentative for de danske geologiske forhold, samt at forureningstyperne indgår i programmet. Disse kriterier er med til at sikre, at der kan uddrages generelle erfaringer fra projekterne.

Herefter prioriteres de projekter, hvor der kan tilknyttes et teknologiprojekt. Selve udvælgelsesprocessen foregår i et samarbejde mellem Miljøstyrelsen og de faglige sekretærer som Miljøstyrelsen har udpeget på grundlag af personernes faglige viden på området.

Når lokalitet og projekt er udvalgt, udarbejder bygherren (som oftest bygherrens rådgiver) og den faglige sekretær i samarbejde en projektbeskrivelse for teknologiprojektet. Denne beskrivelse ligger til grund for aftalen om tilskud.

Den bygherre (amt eller privat) der modtager et tilskud, har bygherrefunktionen for det samlede projekt.

Der er i 2000 givet tilskud til 12 feltprojekter for et samlet beløb af ca. 9 mio. kr.

Der er primært fokuseret på håndtering af forureninger med klorerede opløsningsmidler. Der er givet tilskud til 9 projekter med afprøvning af metoder overfor klorerede opløsningsmidler, 1 tilskud til afprøvning af metoder overfor MTBE, 1 projekt overfor tjæreforureninger, og der er givet tilskud til et enkelt projekt over for blandingsforureninger.

Formålet med feltprojekterne er at afprøve og dokumentere metoderne og specielt vurdere om de opstillede forudsætninger bliver opfyldt. Ved afprøvning af metoderne opstilles specifikke krav til forundersøgelser, indledende tests til dimensionering og design af anlæggene. På baggrund af tests kan der opstilles prognoser for gennemførelsen af oprydningen, primært med hensyn til varighed og oprensningsniveau. Inden igangsættelsen af afværgeforanstaltningerne skal det specificeres hvordan der løbende foretages driftskontrol og afsluttende dokumentation af oprensningen. Der udføres desuden miljøvurderinger og økonomiske vurderinger af udgifter og gevinster ved brugen af de enkelte teknikker.

Listen nedenfor viser hvilke metoder der er igangsat feltprojekter for i forhold til de forskellige indsatsområder. I "Teknologiprogram for jord- og grundvandsforurening 2001" er listet samtlige projekter (felt og udredningsprojekter), der er igangsat i hele perioden 1996 til 2000.

Tabel 10.1.
Oversigt over metoder der afprøves under teknologiprogrammet. For flere af metoderne, er der sat mere end et projekt i gang.

10.3 Udredningsprojekter

Der er i 2000 iværksat 14 udredningsprojekter for et samlet beløb på ca. 5 mio. kr. Der er både igangsat deciderede teknologiudredningsprojekter og andre projekter på jordforureningsområdet.

I "Teknologiprogrammet for jord- og grundvandsforurening 2001" er samtlige udredningsprojekter listet.

Det skal specielt nævnes, at der er igangsat et udredningsprojekt til bestemmelse af kildestyrkekoncentrationen i mobilt porevand i den umættede zone. Projektet skal anvise hvordan kildestyrkekoncentrationen kan bestemmes med henblik på at gøre risikovurderingen mere præcis.

10.4 Status

På nedenstående figur ses tilsagnsbevillingen over de sidste 4 år. I 2000 er der igangsat nye aktiviteter for 15 mill. Siden 1997 er der sket et mindre fald i bevillingen. Der skal dog gøres opmærksom på at bevillingen for 1997 også indeholder bevillingen for 1996 på 10 mill. kr. Det forventes at bevillingen de næste par år vil ligge på ca. 13. mill. kr. årligt. På nedenstående figur ses forholdet mellem tilsagn og udgifter. Det ses at projekterne ikke afsluttes inden for det år der er ydet tilsagn. Udgifterne i 2001 forventes at blive højere end i 2000 da der forventes afsluttet flere sager end i 2000.

Figur 10.1
Tilsagn samt udgifter. Mio. kr. 1997-2000
Kilde: Miljøstyrelsen

Nedenstående figur viser tilsagnsbevillingen fordelt på de forskellige projekttyper.

Figur 10.2
Tilsagn fordelt på projekttyper. Mill. kr. 1997-2000
Kilde: Miljøstyrelsen

Det fremgår af ovenstående figur at målsætningen om at ca. 70 % af bevillingen benyttes til afprøvning af forskellige teknologier, og ca. 30 % benyttes til udredningsprojekter er opfyldt.

I 2001/2002 skal ordningen evalueres. Evalueringen skal vise om den fastsatte målsætning er opfyldt, om regler og rutiner for administration, kontrol og tilsyn har virket efter hensigten og/eller om der er brug for korrektioner.

På nuværende tidspunkt, vurderes det at teknologipuljen i god overenstemmelse med formålet og intentionerne med puljen, bidrager til udviklingen af nye teknologier overfor jord- og grundvandsforurening.

I det følgende nævnes udvalgte projekter og konklusioner. Dette er blot et udpluk af det samlede antal projekter og konklusioner. Der skal i øvrigt henvises til Miljøstyrelsens hjemmeside om jordforurening.

10.4.1 Resultater fra feltprojekterne

I de forløbne 4 år har Teknologiprogrammet primært fokuseret på afværgeteknologier over for klorerede opløsningsmidler og olie- benzinforureninger. De projekter der er blevet iværksat under programmet, har foreløbigt resulteret i anvendelse af flere nye teknologier over for klorerede opløsningsmidler, bl.a. termisk assisteret oprensning og herunder dampstripning og reaktive permeable vægge.

Via programmet har man fundet frem til en billig metode til rensning af krom(VI)-forurenet grundvand via et jernfilter. I det forløbne år er metoden benyttet på en konkret afværgeforanstaltning i Roskilde, og har fungeret upåklageligt. Der er opnået en betydelig reduktion af opløst krom(VI) i vandet, og den praktiske anvendelse ved oprensningen har vist at både de teoretiske betragtninger og vejledningen til dimensioneringen er anvendelig (Miljøprojekt 497, 538 og 566, 2000).

På Miljøstyrelsens hjemmeside ligger der et statusnotat om reaktive vægge med jernspåner som den faglige sekretær har udarbejdet. I notatet gives en international status for nye erfaringer og viden om oprensningsteknologier der gør brug af jernspåner. Desuden gives en detaljeret status for de fem projekter, der er igangsat under Teknologiprogrammet. I notatet er beskrevet fordele ved metoderne og specielt ulemper. Netop inden for reaktive vægge har Danmark via Teknologiprogrammet, markeret sig internationalt.

I forbindelse med dampoprensningen på Bruël & Kjær har den faglige sekretær udarbejdet en rapport "Miljøprojekt 543, 2000" der bl.a. indeholder en gennemgang af teori for oprensning ved hjælp af dampstripning, og hvor det er listet hvad man bør være opmærksom på når man etablerer og benytter et dampstripningsanlæg. Det vurderes at teknologiprojekterne om dampstripning har været med til at implemetere termisk assisterede oprensningsmetoder i Danmark.

Der er afsluttet et projekt vedrørende phytooprensning af metalforureninger hvor det konkluderes at for de fleste metalforureninger vil oprensningstiden blive for lang – kun for Cd vil oprensningen kunne ske inden for relevant tidsrum "Miljøprojekt 536, 2000".

Der er igangsat en række phytooprensningsprojekter for organiske forureninger (olie og tjære). Der foregår monitering på disse, men det er endnu for tidligt at se tendensen i disse projekter.

Der er afprøvet et produkt (Petrotec), som er beregnet til brandslukningsformål. Produktet indeholder en slags overfladeaktive stoffer. Produktet skulle kunne forcere nedbrydning af olieforurening i jord. Afprøvningen viste at der ikke kunne konstateres en effekt af produktet. "Miljøprojekt 519, 2000".

En ny elektrokemisk metode, "geooxidation" der var markedsført som en metode til rensning af olie- og benzinforurening, er undersøgt. Det konkluderes at der ikke kan ses en væsentlig oprensningseffekt ved brug af metoden og at metoden ikke kan anbefales, før effekten er tilstrækkeligt dokumenteret via kontrollerede laboratorieforsøg. "Miljøprojekt 543, 2000".

Inden for det sidste års tid er der ved hydraulisk frakturering etableret sprækker ved henholdsvis horisontale og vertikale boringer i moræneler på to lokaliteter. Der vil i løbet af 2001 foreligge konklusioner fra disse projekter.

Airsparging og vakuumventilationsprojektet på Drejøgade er ved at blive afsluttet. Afprøvningen af airsparging med vandrette boringer viser at der kan ske en væsentlig oprensning, men at oprensningen er forskellig over dybden. Det er derfor vigtigt at udtage niveauspecifikke prøver til dokumentation af oprensningen. Desuden viser projektet at der opnås relativ god stripning af flygtige komponenter, mens de tungere fraktioner spredes ved konvektion nedad i grundvandet. Der blev opnået influensradius på 5 – 7 meter.

Der er sket en afprøvning og videreudvikling af elektrodialytisk metode til rensning af blandingsforureninger fra træimprægneringsarealer. Undersøgelsen viser at der er taget et skridt mod en videreudvikling af den elektrodialytiske metode overfor træimprægneringsarealer, men der er et stykke vej før metoden kan anvendes i fuldskala.

Foreløbige resultater indikerer at det er muligt at fjerne klorerede opløsningsmidler ved passiv ventilation. Om det er muligt at fjerne tilstrækkeligt således at de opstillede oprensningskriterier bliver opfyldt, kan endnu ikke afgøres.

Inden for den nærmeste tid vil der komme en nærmere vurdering af metoderne passiv ventilering, modificeret stripning, frakturering, vakuumventilering og airsparging. Alle disse metoder er ved at blive afprøvet og afsluttes inden for det næste år.

10.4.2 Resultater fra udredningsprojekter

Teknologiprogrammet har givet et nyttigt overblik over potentielle afværgeteknikker overfor bl.a. tungmetalforureninger og MTBE forurenet grundvand. I en række udredningsprojekter er specifikke teknikker som vakuumventilering, termisk assisteret oprensning, frakturering og naturlig nedbrydning nærmere beskrevet og vurderet i forhold til bl.a. forskellige forureningstyper.

Trods flere tiltag har programmet endnu ikke fundet frem til egnede metoder til rensning af uorganiske forureninger og blandingsforureninger.

Banestyrelsen og DSB har gennemført udviklingsprojektet "Miljørigtig oprensning af forurenet jord og grundvand" og i den forbindelse er der givet støtte via Teknologiprogrammet. I projektet er der udviklet en metode til at inddrage de samlede miljøpåvirkninger som en beslutningsparameter. Metoden er afprøvet på en række demonstrationsprojekter, hvor der også er indhøstet erfaringer med optimering af de anvendte oprensningsmetoder.

Frugt- og grøntprojektet skal specielt nævnes. Her blev der udført en undersøgelse af optagelsen af PAH-forbindelser og metaller i frugt og grøntsager. Resultatet er for forureningsniveauer under afskæringskriteriet, at der generelt ses et forøget indhold af forureningskomponenter i grøntsager, og specielt i rodfrugter. Størstedelen af dette kan dog fjernes ved skrælning af rodfrugter. Efter skrælning er det beregnede ekstraindtag ved spisning af frugt og grøntsager beskedent, og ikke af en størrelse som efter en samlet vurdering berettiger at spisning af disse afgrøder kan frarådes.

En undersøgelse af et større antal geosynteter (markeringsnet, signalnet og geotekstiler) til at adskille forurenet og uforurenet jord viser at i princippet kan alle typer af geosynteter anvendes. Dog bør produkter der indeholder PVC, undgås. De undersøgte geosynteter har tilstrækkelig holdbarhed, og ingen af dem – ud over de PVC-holdige - indeholder stoffer der kan udgøre en fare for yderligere forurening. Det vurderes dog at det er markeringsnettene der bedst lever op til de opstillede ønsker.

Der er udviklet en ny og miljøvenlig analysemetode til bestemmelse af PAH i jord. Miljøstyrelsen forventer at metoden i fremtiden skal anvendes ved analyse af PAH-forurenet jord. Før metoden fastlægges som standardmetode, er der ved at blive gennemført en metodeafprøvning.

Der er netop udarbejdet et koncept for undersøgelse og risikovurdering af gasproducerende lossepladser. I projektet er der udarbejdet et koncept for risikovurdering af lossepladsgas i relation til både eksisterende og nedlagte lossepladser. Konceptet gør det muligt for myndighederne at foretage risikovurderinger af lossepladsgas på et ensartet grundlag, og dermed også mulighed for en målrettet indsats hvor de største problemer er konstateret.

10.5 Teknologiprogram for 2001

"Teknologiprogram for jord- og grundvandsforurening 2001" indeholder en liste over de projekter der planlægges igangsat inden for de næste par år.

I "Program for teknologiudvikling, jord- og grundvandsforurening, december 1996" /3/ er de forureningsområder beskrevet som Teknologiprogrammet bør rettes mod i de næste 5 år. Områderne er valgt på baggrund af oplysninger fra ROKA-databasen 1995 hvor bl.a. hyppigheden af de forskellige forureningstyper i jord og grundvand blev sammenstillet. Dette førte til identifikation af følgende forureningsområder (indsatsområder), som programmet skulle skal rettes mod i de næste 2-5 år:

- Jord og/eller grundvand, forurenet med klorerede opløs-ningsmidler.
- Tungmetalforurenet jord.
- Olie-/benzinforurenet jord og grundvand (herunder MTBE).
- Tjære-/PAH-forurenet jord (herunder NSO forbindelser).
- Blandingsforureninger.
- Lossepladser med udsivning af lossepladsgas.

I de kommende år skal programmet sikre fortsat afprøvning og dokumentation af metoder til oprensning af forureninger, der truer grundvandet (klorerede opløsningsmidler og olie/benzin forureninger herunder MTBE-forureninger). Andre indsatsområder bliver metoder overfor tjære-/PAH-forureninger, og der planlægges fortsat afprøvet forskellige in-situ teknologier. Desuden planlægges der i højere grad gennemført forsøg på forskellige eksisterende eller nye jordrensningsanlæg bl.a. med blandingsforureninger og tungmetalforureninger, der udgør et væsentligt jordforureningsproblem. Der vil i de fremtidige projekter blive fokuseret på kvaliteten af det slutprodukt der fremkommer efter rensning, og det skal specielt vurderes om den rensede jord kan anvendes frit.

I de fremtidige projekter vil et væsentligt indsatsområde være miljøvurdering og økonomisk vurdering af de enkelte teknikker og af oprensningerne generelt. Desuden vil et væsentligt indsatsområde være at få minimeret driftsudgifterne for de forskellige afværgeforanstaltninger.

Det er målsætningen at ca. 70 % af bevillingerne benyttes til afprøvning af forskellige teknologier og at de resterende 30 % af bevillingerne benyttes til udredningsprojekter, der kan være med til at fremme oprydningsindsatsen eller kan danne et bedre grundlag for forståelsen af forureningsspredning og risikovurdering.