Renere teknologiprojekter 1996

Kortlægning af miljøbelastningen ved en families aktiviteter

Arbejdsrapport nr. 26, 1996
Miljøstyrelsen

Formålet med kortlægningen af miljøbelastningen ved en families aktiviteter er at opstille et miljøbudget, som kan være et værktøj for forbrugerorganisationer, der arbejder med oplysning om forbrug og miljø. I den foreliggende metoderapport redegøres for hvilket datagrundlag, der er anvendt ved kortlægning af miljøbelastningen ved familiens aktiviteter, samt hvilke beregningsmetoder der er anvendt for at nå frem til kortlægningens resultater.

Kortlægningen er afrapporteret i en metoderapport, som er udgivet af Miljøstyrelsen som arbejdsrapport samt en resultatrapport, der er udgivet af Forbrugerstyrelsen (1/1996).

Projektet tager udgangspunkt i forbrugsdata fra Forbrugerstyrelsens familiebudget for en modelfamilie – en familie bestående af to voksne og to børn. Der er tilføjet typiske forbrugsdata for el, vand og varme. Der er foretaget en forenklet livscyklusvurdering af miljøforholdene ved modelfamiliens forbrug af 812 produkter knyttet til 22 aktiviteter i familien.

Resultaterne for hver enkelt aktivitet præsenteres som miljøprofiler for en række ressourceforbrug og udledninger til omgivelserne. Alle resultater er desuden opdelt i tre trin: Fremstilling, anvendelse og bortskaffelse.

I metoderapporten præsenteres den anvendte model til forenklede livscyklusvurderinger af et stort antal produkter. Forenklingerne består i, at de miljømæssige data, der anvendes, består af enhedsprocesser for materialer med typiske procesforløb. Ressourceforbrug og udledninger ved forarbejdningen, overfladebehandlingen samt bortskaffelsen af produkterne er indregnet som tillæg, der gives til hver enkelt produkt ud fra typiske enhedsprocesser for bearbejdning og overfladebehandling af materialetons Ved definitionen af tillægsprocesserne er der lagt vægt på at begrænse antallet til nogle få valgmuligheder. Tillæg for bortskaffelsen indeholder også godskrivning af materialerne, der indgår i produkter, som genanvendes i væsentligt omfang.

I projektet er familiens forbrug af ressourcer og udledninger til miljøet opgjort i personekvivalenter. En personekvivalent er det gennemsnitlige årlige ressourceforbrug for en person eller den gennemsnitlige årlige udledning til omgivelserne af miljøbelastende stoffer for en person.

Kortlægningens resultater viser, at familiens spisning udgør mere end 1/3 af familiens samlede forbrug af ressourcer og udledninger til omgivelserne. Transport i bil og rumopvarmning medfører tilsammen også 1/3 af familiens ressourceforbrug og udledninger til omgivelserne.

Den resterende tredjedel af ressourceforbrug og udledninger til omgivelserne vedrører især vareforbrug ved fritidsaktiviteter i hjemmet, beklædning, hygiejne og sundhed samt rengøring.

Samlet set udgør familiens forbrug af el, vand, olie til opvarmning samt benzin til transport mere end halvdelen af familiens forbrug af ressourcer og udledninger til omgivelserne. De områder, hvor der er de største miljømæssige gevinster at hente, er altså områder, hvor vi som forbrugere har stor indflydelse på forbrugets størrelse. Men det kræver, at vi ændrer vores daglige brugsvaner på en række områder.

For de kemiske husholdningsprodukter er der foretaget en undersøgelse af belastningen på vandmiljøet. Vurderingen er baseret på modelfamiliens forbrug af produkter, samt indholdsstoffernes økotoksikologiske effekt. De største belastninger skyldes tekstilvaskemidler, hårplejemidler og brusebadssæbe og toiletrens.

I resultatrapporten er der lagt vægt på at præsentere miljøbelastningen ved familiens aktiviteter. Af projektets baggrundsmateriale er det muligt at uddrage miljøbelastningen for de 812 undersøgte produkter, der indgår i familiens aktiviteter.

Til håndtering af den store datamængde er der opbygget et databasesystem i pc-programmet Paradox, og projektets datafiler kan fås på diskette ved henvendelse til Miljøstyrelsen.

Forfatter/udførende institution

Ole Dall og Jesper Toft, I/S ØkoAnalyse har udført projektet for Forbrugerstyrelsen og Miljøstyrelsen.

Niels Frees, IPU samt Torben Madsen, VKI har bidraget med datagrundlag til miljøvurderingerne.

Rapporten er udarbejdet med tilskud fra Rådet vedr. genanvendelse og mindre forurenende teknologi.

ISSN 0908-9195
ISBN 87-7810-583-8