Renere teknologiprojekter 1997

Miljøeffekter og ressourceforbrug for tre grafiske produkter i et livscyklusperspektiv

Miljøprojekt nr. 341, 1997
Miljøstyrelsen

I denne rapport er ressourceforbruget og miljøpåvirkningerne for en avis, et ugeblad og en reklametryksag blevet kortlagt og vurderet i et livscyklusperspektiv. På dette grundlag har det været muligt at opstille et referencegrundlag og få overblik over forholdene samt at udpege de områder, hvor der er størst mulighed for at nedbringe miljøbelastningen.

Formålene har været at opgøre ressourcetabet, energiforbruget og de ydre og indre miljørelationer, for på den måde at kunne identificere de største forbrugskilder og derved klarlægge indsatsområderne. Det har desuden været hensigten at opstille et referencegrundlag for de kortlagte produkter, at muliggøre en sammenligning med andre produkter, at etablere baggrunden for at opstille miljøprofiler og at udpege manglende viden, og dermed behovet for yderligere forskning og udvikling.

Projektet kan betragtes som en kortlægning og vurdering af tre referenceprodukter til brug i senere miljøstrategiske beslutninger. Projektet indeholder en række anbefalinger, som har til formål at bidrage til at gøre de grafiske produkter så miljøvenlige som muligt. Ikke alle anbefalingerne kan umiddelbart følges i dag, så de skal opfattes som et bidrag til en gradvis, positiv udvikling inden for det grafiske område.

Over 98% af alle tryksager udføres på papir, og papiret udgør derfor en vigtig faktor i ressourceforbruget og miljøbelastningerne. En anden vigtig faktor er trykkerierne. Trykfarverne bidrager ikke væsentligt til de valgte effektkategorier med undtagelse af forbrug af olie og naturgas samt dannelse af farligt affald. Ud fra de opstillede miljø-, ressource- og affaldsprofiler for de tre produkter er det let at se den store betydning af papir og trykning. De undersøgte papirfabrikker bruger i overvejende grad ikke-fornyelige brændsler.

AOX-udledningen fra papirmasseproduktionen er på den besøgte avispapirfabrik uden betydning. For den besøgte fabrik, der producerer papir til ugeblade og reklamer, er AOX-udledningen væsentlig. Der er foretaget fire simuleringer, der viser, at tryksagernes vægt er den væsentligste faktor i relation til ressourceforbruget og miljøbelastningen, som det umiddelbart er muligt at ændre på. Færre og lettere tryksager vil mere end noget andet give mindre ressourceforbrug og miljøbelastning.

Derfor bør tryksager være så lette som muligt og trykkes på en papirkvalitet, fremstillet med så lille et energiforbrug som muligt, med et maksimalt forbrug af fornyelige brændsler og et maksimalt indhold af returfibre. Der bør anvendes Svanemærket papir eller tilsvarende papirkvaliteter, og træet til papirproduktionen bør komme fra skove, der drives bæredygtigt.

Ved valg af papir bør der bl.a. også lægges vægt på, at energiforbruget er så lavt som muligt, at papiret indeholder så meget returpapirmasse som muligt, at papirfabrikken har et biologisk anlæg, som reducerer udledningen AOX, organisk stof, kvælstof og fosfor væsentligt, og at brændselsforbruget dækkes så vidt muligt med fornyelige brændsler som f.eks. vandkraft og træ.

For de tre typer tryksager kan følgende anbefales:
Mængden af papirspild, makulatur, restpapir, retureksemplarer og lignende minimeres.
Energiforbruget reduceres mest muligt.
Trykkeriet anvender Svanemærket eller lignende papir.

For at øge miljøbevidstheden blandt indkøbere og brugere af grafiske produkter samt internt i den grafiske branche bør der udarbejdes miljø-, ressource- og affaldsprofiler for andre grafiske produkter, andre papirkvaliteter og andre trykkerier end de, der er beskrevet i denne rapport.

Effektkategorierne bør udvikles, så de også siger noget om, i hvilken grad udvindingen er bæredygtig, og/eller hvordan flora og fauna bliver påvirket.

Forfatter/udførende institution

Civ.ing. Thomas Drivsholm, civ.ing. Jakob Maag, cand.scient. Steen Vestervang Christensen og civ.ing. Erik Hansen, COWI.

Rapporten er udarbejdet med tilskud fra Rådet vedrørende genanvendelse og mindre forurenende teknologi.

ISSN nr. 0105-3094
ISBN nr. 87-7810-682-6