| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Renere teknologiprojekter 1997

Miljøteknisk revision i den offentlige laboratoriesektor

Formålet med projektet har været at kortlægge og analysere miljøbelastningen fra et modellaboratorium inden for den offentlige laboratoriesektor og at fremskaffe mere viden om den forurening, laboratoriesektoren bidrager med. Samtidig tilsigter projektet en øget opmærksomhed hos de ansatte om sammenhængen mellem processer og forbrug, det ydre miljø og arbejdsmiljøet.

I projektet er der fokuseret på forbruget af energi, vand, kemikalier og andre råvarer samt affald i form af fast affald, spildevand og emissioner til luften. Endvidere er der fokuseret på arbejdsmiljøet, specielt indeklimaet.

Som modellaboratorium er anvendt Retsgenetisk Institut, Københavns Universitet, lokaliseret på Rigshospitalet, København. Instituttet har en passende størrelse og er anset for at kunne fungere som en god model for en lang række lignende institutter på universiteter, højere læreanstalter, hospitaler og sygehuse samt ikke-offentlige analyselaboratorier inden for den private sektor, eksempelvis medicinalindustrien.

Den miljøtekniske gennemgang er af praktiske grunde opdelt i to faser. En registrerende Fase 1, som sigter på at beskrive de processer, der foregår, og registrere den samlede miljøbelastning fra laboratoriet. Senere skal Fase 2 gennemføres, der skal omfatte implementering af de forslag til ændringer, der peges på i nærværende rapport (Fase 1).

Forbruget af energi, vand og kemikalier er registreret og bliver sammenholdt med miljøbelastningen i form af emissioner, spildevand og forskellige former for fast affald. Der foretages en beskrivelse af de bygningsmæssige og installationsmæssige forhold med registrering af energi og vand.

De laboratorieprocesser, som udføres, beskrives med henblik på miljøbelastningen fra de anvendte kemikalier og forbruget af engangsartikler. Der foretages en toksikologisk vurdering af de anvendte kemikalier med henblik på en arbejdsmiljøvurdering og belastningen af det ydre miljø.

Endvidere er der foretaget nogle indeklimamålinger og gennemført en arbejdsmedicinsk indeklimaundersøgelse.

Rapporten beskriver kortfattet Teilumbygningen, hvori Retsgenetisk Institut er lokaliseret, blandt andre videnskabelige institutter. Opbygningen af Retsgenetisk Institut gennemgås med en beskrivelse af tekniske installationer og funktionerne i de syv laboratorier.

Der foretages en systematisk beskrivelse af forbruget af kemikalier, energi og vand. Affald, spildevand og emissioner beskrives også.

Der er foretaget indeklimamålinger med måling af termiske forhold, hvor der som følge af en kraftig varmebelastning i løbet af arbejdsdagen i PCR-laboratoriet blev fundet en uhensigtsmæssig stigende temperatur op til 28 grader. Varmeafgivelsen stammer fra decentrale køleanlæg, elektroforese-apparater og solindfald.

Måling af luftbåret støv i Enzym-laboratoriet og Blodtype-laboratoriet viste uacceptable høje værdier i forhold til gældende grænseværdier for arbejdsmiljøet. I Blodtype-laboratoriet blev der fundet støv i form af stivelsespulver. Da der ikke anvendes stivelse i dette laboratorium, indikerer dette fund, at der sker en infiltration af støv fra et laboratorium til et andet.

Måling af luftbårne mikroorganismer i form af bakterier og svampesporer i Enzym-laboratoriet viste vækst af flere sygdomsfremkaldende bakterier, men ingen vækst af svampe. Niveauet af luftbårne bakteriekim fandtes acceptabelt for arbejdsmiljøet, men opfyldte ikke kravene til rene rum.

Endelig blev en arbejdsmedicinsk spørgeskemaundersøgelse gennemført for at kortlægge de ansattes helbredstilstand og egenoplevelse af indeklima og arbejdsmiljø. Alle ansatte deltog i undersøgelsen og besvarede spørgsmålene. Undersøgelsen bekræftede, at der i PCR-laboratoriet var en uacceptabel høj og i løbet af arbejdsdagen stigende temperatur.

Det er muligt ud fra denne undersøgelse med Retsgenetisk Institut, Københavns Universitet som modellaboratorium at drage nogle konklusioner, som er generaliserbare til laboratorier inden for lignende og beslægtede områder. Trods mange års opmærksomhed over for energiforbruget i det danske samfund vil der som påvist stadig være mulighed for at nedbringe energiforbruget, specielt til køle/fryseanlæg og belysning.

Ved indretning af laboratorier er det vigtigt at tænke på de indeklimamæssige forhold specielt ulemper i forbindelse med en stigende temperatur i løbet af arbejdsdagen. Generelt vil det være hensigtsmæssigt at substituere radioaktive metoder med ikke-radioaktive farvemetoder.

Et stort antal potentielt miljøskadelige kemikalier anvendes på Retsgenetisk Institut og i laboratoriesektoren i det hele taget. Med henblik på erstatning af miljøskadelige stoffer er der opstillet en model til at identificere de skadelige stoffer. Her peges der på, hvordan det er muligt for et flertal af kemiske stoffer ved screening at søge oplysninger om miljøskadelige effekter i toksikologiske standardværker og databaser.

Erstatning af skadelige stoffer vil forudsætte mere detaljeret litteratursøgning for hvert enkelt stof og hver enkel proces. Der vil ofte være behov for et egentligt udviklingsarbejde med forsøgsvis indarbejdelse af nye stoffer og nye processer. Desuden vil der være et tidskrævende arbejde med kontrol af analysekvaliteten, når nye mere miljøvenlige metoder tages i brug.

Den opstillede model viser, at på Retsgenetisk Institut skal en række stoffer erstattes af hensyn til både det ydre miljø og arbejdsmiljøet. Af hensyn til det ydre miljø har stofferne ammoniak, natriumhypochlorit og phenol fået 1. prioritet. Modellen viser desuden, at der er endnu otte stoffer, som skal forsøges erstattet af hensyn til arbejdsmiljøet.

Forfatter/udførende institution

Anne Abildgaard, Bascon Arkitekt- og Ingeniørfirma A/S, Hans Ole Hein, Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik, Bispebjerg Hospital.

Rapporten er udarbejdet med tilskud fra Rådet vedrørende genanvendelse og mindre forurenende teknologi.

ISSN nr. 0105-3094
ISBN nr. 87-7810-862-4

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |