| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Renere teknologiprojekter 1997

Miljørigtig projektering af en vejbro

Vejbroen skal nærmere bestemt anlægges over jernbanestrækningen Skanderborg – Herning og udgør en beskeden del af en ny forbindelsesvej til den kommende motorvejsstrækning fra Herning til Århus.

Det er givet, at der skal anlægges en bro, og placeringen af broen er fastlagt på forhånd. Det indebærer, at der ikke er foretaget en vurdering af miljøpåvirkninger som følge af andre løsningsmodeller. Der er dog igennem projektforløbet foretaget vurderinger og konsekvenser af placeringen, og der er opstillet forslag til virkemidler, hvor det var været relevant.

Vejdirektoratets miljømålsætninger for anlæg er anvendt som overordnet målsætning ved de endelige prioriteringer.

Projektet er udført i tre faser: Programfasen, dispositionsfasen og hovedprojektfasen.

I programfasen blev den overordnede kortlægning udarbejdet. Til grund for kortlægningen er der anvendt et kort over området samt en miljøredegørelse, der er udarbejdet for motorvejsstrækningen. Miljøredegørelsen har til formål at vurdere miljøpåvirkningen ved konstruktionen af broen. Ud fra miljøredegørelsen er det vurderet, at lokaliseringen af broen indebærer, at der kan være risiko for okkerudsivning og dermed forurening af grundvandet.

Med henblik på at vælge brokonstruktion, henholdsvis en betonsbro, en stålbro eller en træbro, er miljøpåvirkningerne for hver type konstruktion vurderet. Som en hjælp til den sammenfattende vurdering er der anvendt et simpelt scoringssystem, der illustrerer vægtningen af de enkelte miljøeffekter. Denne overordnede vurdering munder ud i den konklusion, at betonsbroen er den brotype, der sammenlagt har færrest miljøeffekter. Derudover viser kortlægningen af brokonstruktionen, at der i forbindelse med anlæg og drift af broen vil være væsentlige påvirkninger af arbejdsmiljøet som følge af arbejdets karakter (arbejde ved spor i drift) og de valgte materialer.

Disse forhold indgår i opstillingen af miljømålsætninger for broen i miljøprogrammet samt i den efterfølgende handlingsplan. De væsentlige miljømålsætninger er: at formindske miljøeffekter som følge af materialeforbrug og energiforbrug, at formindske emissioner af støv og støj i udførelses- og driftsfasen samt at optimere sikkerheden både under udførelsen og i selve driftsfasen.

I dispositionsforslagsfasen er der taget udgangspunkt i, at der er valgt en betonsbro. På baggrund af de opstillede miljømålsætninger er der foretaget en kortlægning af materiale- og energiforbrug til en betonsbro samt en kortlægning af miljøpåvirkninger fra de processer, der udføres. Der er fokuseret på de påvirkninger, betonbroen medfører, samt hvilke påvirkninger, der medfører de største ressource-, ydre miljø- og sundhedseffekter (arbejdsmiljø).

Kortlægningen i denne fase har haft til formål at udpege hvilke miljøpåvirkninger, der bør fokuseres på, ud over de områder der allerede er udvalgt i programfasen. Det har også været formålet at opstille forslag til relevante virkemidler til at formindske materiale- og energiforbrug, at reducere emissioner samt at nedbringe arbejdsmiljøeffekter. Som hjælpeværktøj ved prioritering af hvilke miljøpåvirkninger, der bør prioriteres, er et scoringssystem anvendt igen.

Kortlægningen har påpeget, at de væsentligste påvirkninger er: materialeforbrug, energiforbrug, belægningen (asfalt), emissioner fra entreprenørmaskiner samt bitumenrøg, fald og ulykker. Det største energiforbrug i broens levetid forekommer i forbindelse med den valgte belægningstype, som er asfalt. Det er også asfalten, der giver anledning til de største arbejdsmiljøeffekter. Der er foreslået virkemidler til at formindske materiale- og energiforbrug, at nedbringe emissioner fra entreprenørmaskiner samt at øge sikkerheden under udførelsen. Desuden er der peget på hvilke områder, der skal uddybes i de følgende faser. Det gælder f.eks. valg af asfaltbelægning, herunder minimering af emissioner samt en vurdering af eventuelle alternativer til asfalt.

Efter denne fase er miljøprogrammet revideret. Der er udarbejdet mere detaljerede miljømålsætninger, som er udmøntet i en revideret miljøhandlingsplan. I planen er der foretaget en uddybning af miljømålsætningerne, og der er givet en beskrivelse af de tiltag, der er nødvendige for at opfylde miljømålsætningerne. Desuden har man udpeget de ansvarlige for de enkelte mål.

I hovedprojektfasen er der udvalgt områder til uddybning på baggrund af de tidligere udførte kortlægninger. Samtidigt er der nogle områder, som ikke tidligere har været behandlet. De udvalgte områder er energiforbrug, alternative belægninger på broen samt overfladebehandling af autoværn. Derudover er der foretaget en detaljeret bearbejdning af miljømålsætningerne, som er mundet ud i en opstilling af krav til entreprenører.

Vurderingen af alternative belægninger har vist, at en betonsbelægning resulterer i mindre miljøeffekter end en asfaltbelægning. Der er i denne vurdering ikke set på trafiksikkerhed og kvalitet ved de to materialetyper. Vejdirektoratets overordnede kriterier med hensyn til trafiksikkerhed og kvalitet betyder, at der i dette tilfælde vil blive valgt en asfaltbelægning.

Kravene til entreprenører indeholder bl.a. krav om max. opvarmningstid for entreprenører, krav om brug af miljødiesel samt krav til udarbejdelse af plan for sikkerhed og sundhed (PSS). Der er desuden udarbejdet et paradigme for PSS, som entreprenører eventuelt kan rådes til at følge.

Forfatter/udførende institution

COWI og Vejdirektoratet.

Rapporten er udarbejdet med tilskud fra Rådet vedrørende genanvendelse og mindre forurenende teknologi.

ISSN nr. 0908-9195

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |