Renere teknologiprojekter 1997

Miljøvaredeklarationer

Arbejdsrapport nr. 47, 1997
Miljøstyrelsen

Projektets overordnede mål er at kvalificere diskussionen omkring miljøvaredeklarationer. Nogle mener, at deklarationerne er et alternativ til miljømærker, mens andre mener, at deklarationer kan supplere miljømærker. I denne rapport præsenteres skitser til, hvordan miljøvaredeklarationer til henholdsvis private forbrugere og professionelle indkøbere kan bygges op og hvilke parametre, der kan indgå. Der redegøres også for forskellige måder, hvorpå en miljøvaredeklarationsordning kan opbygges.

Miljøvaredeklarationer adskiller sig fra miljømærker ved som udgangspunkt at være neutrale i deres udsagn. Miljøvaredeklarationer indeholder ikke et positivt udsagn om et produkt, men giver oplysninger, så brugeren selv kan vurdere produktet. Det kan forventes, at mærker og deklarationer vil kunne supplere hinanden og vil henvende sig til forskellige forbrugere.

Der er i projektet identificeret to målgrupper for miljøvaredeklarationer: den private og den professionelle bruger. Da målgrupperne har forskellige behov, er der udviklet to miljødeklarationer. De to deklarationer skal dog ikke betragtes isoleret, idet deklarationen til den private forbruger er baseret på miljøvaredeklarationen til de professionelle brugere.

En miljøvaredeklaration skal kunne afspejle et produkts væsentlige miljøbelastninger. En forudsætning for dette er, at hele produktets livscyklus betragtes. Projektet har derfor taget udgangspunkt i, at miljøvaredeklarationer skal baseres på livscyklusvurderinger. Desuden har man valgt at arbejde med en generel miljøvaredeklaration, der kan anvendes på alle produktgrupper, idet hensynet til forbrugernes mulighed for at genkende deklarationen bør vægtes højt.

I stedet for at deklarere miljøbelastninger til selve produktet, deklareres i forhold til produktets ydelse (den funktionelle enhed). Derved bliver det f.eks. muligt at sammenligne produkter med forskellig levetid. Som udgangspunkt deklareres alle parametre således pr. år.

Projektet har fulgt følgende fremgangsmåde: Først er de parametre, der er relevante for en miljøvaredeklaration, identificeret. Dernæst er der udarbejdet forslag til en miljøvaredeklaration for professionelle brugere på grundlag af parametrene. Endelig er der udarbejdet forslag til deklaration til den private forbruger på grundlag af et reduceret parameterantal.

Følgende parametre betragtes som generelt relevante for en miljøvaredeklaration: Ressourceforbrug, klimaændringer, ozonlagsnedbrydning, forsuring, fotokemisk ozondannelse, næringssalte og iltsvind, affald til deponi, toksicitet og forbrug af uønskede stoffer.

Det har været ambitionen at udtrykke de enkelte effekter med få, men meningsfyldte parametre. Derudover har intentionen været, at de udvalgte parametre er forholdsvis lette at fremskaffe værdier for. F.eks. ved i så høj grad som muligt at være baseret på anvendelsen af eksisterende datagrundlag. Dette vil forenkle virksomhedernes arbejdsproces og mindske omkostningerne ved udformningen af de enkelte miljøvaredeklarationer.

I erkendelse af at arbejdsmiljøeffekter er svære at kvantificere i livscyklussammenhæng, medtager forslaget kun kemiske arbejdsmiljøbelastninger under parametrene for toksicitet og forbrug af uønskede stoffer. Der er i forslaget ikke medtaget oplysninger om øvrige arbejdsmiljøpåvirkninger, som f.eks. støj, ergonomi, ensidigt gentaget arbejde osv.

Det foreslås at deklarere samtlige identificerede relevante parametre suppleret med følgende mere generelle eller producentspecifikke oplysninger:
Produkt- og firmanavn.
Oplysninger om levetid og funktionel enhed, deklarationen er baseret på.
Miljøgodkendelse (myndighed, dato) og eventuelt certificeret miljøstyringssystem.
Producentens miljøledelse, herunder information om miljøpolitik.
Andre relevante oplysninger, f.eks. arbejdspladsvurderinger.
Sikkerheds-, reparations-, bortskaffelses-, vedligeholdelses-, og brugsanvisninger.
Hvem der har udarbejdet og eventuelt verificeret miljødeklarationen og dato.

Miljøvaredeklarationen til den private forbruger bør have så få og fyldestgørende parametre som muligt. Desuden skal parametrene være til at forstå. Antallet af identificerede relevante parametre er for højt til, at deklarationen kan leve op til disse mål. Man må derfor reducere antallet af parametre. Derved vil forbrugeren få reelle muligheder for at træffe et kvalificeret valg, selvom det sker på bekostning af tilgangen til alle oplysninger.

Parameterantallet reduceres ved at slå parametrene sammen efter en indledende normering og vægtning. Til dette anvendes de målsætninger, som er fastsat af myndighederne, idet det vurderes, at det politiske system er det bedst egnede til at udarbejde officielle præferencer og til at tage et vægtet hensyn til alle interesser.

Miljøvaredeklarationen til den private forbruger medtager seks parametre: energiforbrug, materialeforbrug, klimapåvirkning, luftforurening, vandforurening, affald og uønskede kemikalier.

I projektet diskuteres nogle af de organisatoriske og administrative problemstillinger, der er knyttet til forskellige miljøvaredeklarationer.

Det vurderes at være relevant at indlede arbejdet med at etablere en autoriseret metode for udarbejdelse af miljøvaredeklarationer i den nærmeste fremtid.

Samtidig bør man overveje, i hvilket regi administration, godkendelse og eventuel kontrol af en ordning bør ligge, og hvorledes interessenter og eksperter bedst kan inddrages i arbejdet med at udforme regler og forskrifter.

En form for kontrolordning må anbefales (f.eks. stikprøvekontrol eller ekstern verifikation). Uden en sådan kontrol vil det være umuligt for brugere, myndigheder og konkurrenter at vurdere om miljøvaredeklarationen er udfærdiget i overensstemmelse med gældende regler eller forskrifter.

Forfatter/udførende institution

Jørgen D. Toldsted, Heidi K. Stranddorf, Lisbeth E. Hansen, dk-TEKNIK.

Rapporten er udarbejdet med tilskud fra Rådet vedrørende genanvendelse og mindre forurenende teknologi.

ISSN nr. 0908-9195
ISBN nr. 87-7810-815-2