| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Renere teknologiprojekter 1997

Minimering af kemikalie- og vand-udledning fra fotoprocesser i grafiske virksomheder

Projektets formål er at skabe et overblik over mængden af kemikalier og spildevand, som den grafiske branche udleder fra fotoprocesser samt at beskrive det fotoproces-udstyr til rensning og recirkulering af spildevand, der findes på markedet i dag. Et andet formål er at beskrive, hvad den teknologiske udvikling inden for den grafiske branche vil betyde for branchens spildevandsudledning.

Ved den grafiske branche forstås virksomheder som avistrykkerier, offsettrykkerier, reproanstalter og serigrafitrykkerier. Undersøgelsen er udført på baggrund af oplysninger fra Danmarks Statistik, spørgeskemaundersøgelse blandt 33 virksomheder i den grafiske branche og faglitteratur.

Da datagrundlaget i spørgeskemaundersøgelsen er spinkelt, har det ikke været muligt at beregne det gennemsnitlige vandforbrug for henholdsvis virksomheder med og uden vandspareanlæg. Men selvom datagrundlaget er spinkelt, er der dog en række tendenser, som kan uddrages, uden der dermed er tale om statistiske sikre konklusioner.

Vandforbruget i virksomhederne er meget varierende. Det kan bl.a. skyldes, at der ikke er opsat vandmålere til at måle forbruget af vand ved de enkelte processer, men at svarene er givet ud fra et skøn fra de medvirkende virksomheder. I gennemsnit anvender virksomhederne 33,3 l vand pr. produceret m²film, mens variationerne i vandforbruget ligger mellem 96 l og 2 l pr. produceret m² film. Vandforbruget til pladefremstilling varierer fra 0,3-146 l pr m² plade. I gennemsnit anvender virksomhederne 64,4 l vand pr. produceret m² plade.

Afvigelserne i kemikalieforbruget blandt virksomhederne er meget små, hvilket kan skyldes, at der er større bevidsthed om kemikalieforbrug end vandforbrug. Det gennemsnitlige forbrug af fikser til film er 0,3 l pr. produceret m² plade. Forbruget for pladefremkalder ligger gennemsnitligt på 0,5 l fremkalder per m² film, og kemikalieforbruget til pladefremkalder ligger i gennemsnit på 0,1 l fremkalder per produceret m² plade.

Der er store variationer i virksomhedernes udledning af spildevand både i forbindelse med film- og pladefremkaldning. De gennemsnitlige nøgletal for udledning af spildevand fra henholdsvis film- og pladefremkaldning er 30,6 l/m² og 48,4 l/m².

På baggrund af undersøgelsen antages det, at det samlede vandforbrug i prepressprocesser i den grafiske branche er på 250.000-450.000 m³ per år.

Der eksisterer fire forskellige anlæg til vand- og kemikaliebesparelse og minimering af udledninger:

1. Anlæg, der recirkulerer skyllevand fra film og/eller pladefremkaldermaskiner. Herved opnås en vandbesparelse.
      
2. Anlæg, der recirkulerer skyllevand fra film/papirfremkaldermaskiner og reducerer koncentrationerne af sølv i det udledte skyllevand. Herved opnås en vandbesparelse og en reduktion af sølvudledningen.
      
3. Anlæg, der recirkulerer skyllevand fra film/papirfremkaldermaskiner og genanvender en del af skyllevandet til fremstilling af fikservæske. Hermed opnås en vandbesparelse samt total eliminering af udledning af spildevand til kloaksystemet.
      
4. Anlæg som 3. anlæg, der desuden er forsynet med interne systemer til recirkulering af fremkalder- og/eller fikservæsker, hvorved der kan spares på fremkalder- og/eller fikserkemikalier.

Udfra leverandøroplysninger konstateres det, at der som minimum er solgt 350 vand- og kemikaliebesparende anlæg til prepressprocesser. Blandt disse anlæg er ca. 40 anlæg installeret på aviser og dagblade. Desuden er enkelte anlæg solgt til hospitaler, tandlæger, dyreklinikker og billedbutikker. Priserne på anlæggene ligger fra ca. 6.000-40.000 kr.

Computer to plate-teknikken har eksisteret siden 1976. Det er dog kun meget få virksomheder i Danmark, der har indført den teknik, hvilket kan skyldes den høje pris for anlæggene (knap 1 mio. kr.). Den miljømæssige fordel ved denne teknologi er, at der sker en eliminering af filmanvendelse og anvendelse af de traditionelle fotokemikalier samt eliminering af vandforbrug ved såvel pladefremkaldningen som i selve trykprocessen.

Af ulemper kan bl.a. nævnes, at visse typer af trykplader har kortere levetid. En række sølvholdige trykplader, som har længere levetid, indeholder til gengæld også mere kemi, ligesom de giver mere sølvholdige affaldsprodukter.

Ved digitale printere overføres trykbilledet elektronisk direkte til trykmaskinen: Herved undgås de våde fotoprocesser helt, og spildevandsudledningen elimineres. Ulemperne ved digitale printere er forholdsvis lav trykhastighed og små formater. Derfor er teknikken i dag kun egnet til trykning af små oplag.

Bedst kendte digitale trykmaskiner er Agfa ChromaPress og Indigo E-print. Ideen med disse maskiner har været at udvikle digitale trykmaskiner, der kunne konkurrere med offset i hastighed. Et problem ved disse maskiner er, at trykning med fire farver er forbundet med store omkostninger, såfremt oplaget ligger mellem 500-1.000 tryk. Siden DRUPA 95 har Heidelberg solgt 720 digitale offsettrykmaskiner kaldet Quickmaster DL. Disse maskiner med indbyggede belysere gør polyesterbaserede siliconeplader klar til tryk.

Der er sket en hastig udvikling af digitale kameraer gennem de sidste fire-fem år. På markedet er der i dag tre hovedtyper, som alle er baseret på Charges Cpoples Device-teknologien. Ccd er et system af lysfølsomme elektroniske kredsløb, som gennem variationer i spændingen styrer optagelsen og lagring af billeddata. Prisen på disse kameraer er høj og ingen af dem egner sig endnu særlig godt til fotografering af motiver i bevægelse. Behandlingen af det elektroniske billede sker ved at det digitaliserede fotografi indscannes og viderebehandles på en computerskærm, inden det sendes til print.

Forfatter/udførende institution

COWI, Grafisk Arbejdsgiverforening.

Rapporten er udarbejdet med tilskud fra Rådet vedrørende genanvendelse og mindre forurenende teknologi.

ISSN nr. 0908-9195
ISBN nr. 87-7810-847-0

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |