Renere teknologiprojekter 1997
Tredje europæiske rundbordsdiskussion om renere produktion
Arbejdsrapport nr. 58, 1997
Miljøstyrelsen
ERCP, The European Roundtable on Cleaner Production, har til opgave at sikre, at der med jævne mellemrum planlægges og afholdes rundbordsdiskussioner i forskellige lande til fremme af renere produktion. Denne rapport indeholder en oversigt over alle de ERCP-tiltag, som fandt sted i 1996, og præsenterer desuden overvejelser og forslag til fremtidige ERCP-begivenheder, der blev fremlagt på ERCP plenummødet i 1996. Rapporten giver desuden et overblik over arbejdsgrupper, myndigheder og netværker, der arbejder i ERCP-regi. Sidst i rapporten findes et referat af plenummødets evaluering af 1996-begivenheder samt deres bud på nødvendige tiltag for 1997.
De vigtigste ERCP-konklusioner fra 1996 kan sammenfattes således:
Fremme af Renere Produktion skal i højere grad ske på baggrund af efterspørgsel.
Fremme af Renere Produktion afhænger i høj grad af netværksarbejde mellem aktører og
interessenter samt af, om industrien og andre brancher tænker i nye baner.
Resultater og fremgang i forbindelse med Renere Produktion skal kommunikeres bedre og
der skal udvikles indikatorer for god miljøopførsel.
Renere Produktion skal være en integreret del af teknologisk fornyelse, nye
markedstiltag, udviklingspolitik og økonomiske overvejelser.
Hvis initiativerne bliver taget på efterspørgselssiden i stedet for på udbydersiden (af rådgivere og den akademiske verden), sættes der først og fremmest fokus på industriens, landbrugets, transportbranchens og andre branchers rolle i jagten på en renere produktion. Men der sættes også fokus på interessenter som f.eks. finansielle virksomheder og NGO’er. I fremtiden vil det være nødvendigt, at disse forurenere og centrale aktører selv tager initiativ til handling.
Dog er industrien og de forskellige sektorer ansvarlige for, at bæredygtigheden opretholdes og for at der udvises et stort engagement i miljørigtig opførsel. Det er naturligvis kun muligt, hvis udbudssiden matcher efterspørgselssiden. Grønne organisationer spiller en vigtig rolle ved konstant at gøre samfundet opmærksom på miljøproblemerne og ved at føje nye punkter til dagsordnen. Det baner vejen for stadige udfordringer for virksomhederne, og tvinger industrien til at tænke i Renere Produktions-strategier. Grønne organisationer skal optræde som vagthunde og tage mere "konstruktive" og proaktive initiativer, også selvom det fordrer et større ansvar og dermed formindsker muligheden for at være vagthund.
Det er også vigtigt, at finansielle institutioner efterspørger Renere Produktion. Det skal sikres, at den finansielle sektor bliver klædt på til at stille relevante spørgsmål vedrørende Renere Produktion. Finansanalytikere må gøre sig bevidste om kriterierne for samspillet mellem miljømæssige og økonomiske præstationer og forstå de økonomiske fordele ved Renere Produktion. Det er også nødvendigt at uddanne miljøeksperter, så de får større økonomisk indsigt.
ERCP spiller en vigtig rolle, når det gælder fremme af netværksarbejdet og udvikling af nytænkningskulturen. Da det faktum ofte er blevet undervurderet i praksis især af industrien og myndighederne, er det meget ønskværdigt, at der deles ud af erfaringerne. Erfaringer fra samarbejdet med industrien i Kalundborg er et eksempel på et givtigt business-to-business netværk. Dog bør netværket være bredere og også inkludere andre interessenter. Industrien bør opfatte de grønne organisationer og grønne forbrugere som partnere og ikke kun som modstandere af nytænkning. De grønne organisationer nyder stor respekt i befolkningen, fordi de arbejder uafhængigt af regering og industri. De repræsenteres ofte af personer, der er engageret i social adfærd, og som er i stand til at få deres budskaber ud til mange forskellige samfundsgrupper. Forretningsmuligheder, der er opstået i netværksprocessen, bliver ofte undervurderet af myndighederne og industrien. Et velkendt eksempel er Greenpeace’s Brent Spar kampagne. Læresætningen for industrien og myndighederne var, at det ikke længere er nok kun at spørge de officielle myndigheder til råds omkring miljørigtig opførsel. Det er vigtigt at rådføre sig med den voksende skare af grupper i samfundet, der har interesse i et godt miljø.
Hvad angår den ringe gennemsigtighed, behovet for indikatorer på en miljørigtig opførsel og behovet for, at resultaterne fra Renere Produktion viderekommunikeres, er det først og fremmest vigtigt at formidle resultaterne internt i en virksomhed. På det operative niveau kan man ved at indføre kontrol med forureningsmålingen give operatørerne et direkte billede af forureningssituationen, som de så kan videreformidle til de øvrige medarbejdere. På organisationsniveau kan indsamlede data bruges til at sammenholde den aktuelle indsats med de definerede mål på området. Desuden er det vigtigt at give interessenter den nødvendige information, hvilket indtil for nylig har været en ny og svær udfordring, især inden for den finansielle sektor.
Det understreges, at der er behov for at integrere Renere Produktion i problemløsninger for udviklingslandene. De miljøproblemer, som disse lande står over for, skal ikke udelukkende sidestilles med de problemer, man traditionelt forbinder med industrialisering og omdannelse til by. De indebærer også skovrydning, forringelse af jordbund, vandforsyning og vandkvalitet, biologisk diversitet, energianvendelse, luftforurening og udledning af drivhusgas. Disse aspekter af den miljømæssige udfordring står i tæt tilknytning til overbefolkning, fattigdom, dårligt udviklede institutioner og mangel på økonomiske ressourcer. Derfor er det ikke kun miljøpolitik, men også anden generel politik, som f.eks. landbrugspolitik, politik omkring industrielle nyskabelser og politik omkring udvikling af små og mellemstore virksomheder, der skal inddrages i overvejelserne om Renere Produktion på lige fod med fattigdomsbekæmpelse, befolkningsplanlægning og udvikling af menneskelige ressourcer.
Et andet vigtigt emne er, hvordan Renere Produktion indvirker på markedet. EU’s markedspolitik har en stor indflydelse på, at produkter og processer bliver indført. Derfor bør man først evaluere den eksisterende markedspolitik på miljøforbedringsområdet. Dernæst skal det undersøges, om det er muligt proaktivt at lade markedskræfterne virke til fordel for miljømæssig fremgang.
Forfatter/udførende institution
Nils Thorsen og Mette Lücke Pedersen, Ernst &Young.
Rapporten er udarbejdet med tilskud fra Rådet vedrørende genanvendelse og mindre forurenende teknologi.
ISSN nr. 0908-9195
ISBN nr. 87-7810-602-8