| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |
Renere teknologiprojekter 1997
Arbejdsrapport nr. 57, 1997
Miljøstyrelsen
I rapporten er der udarbejdet en massestrømsanalyse for træ imprægneret
med beskyttelsesmidler og for nogle af de væsentligste
stoffer. Af aktivstoffer er valgt arsen, kobber, krom, tributyltin og kreosot, som
repræsentative stoffer fra de anvendte imprægneringsmetoder tryk-, vakuum- og
overfladeimprægnering. Stoffernes sundheds- og miljømæssige toksicitet er kort
gennemgået, samtidig med at mulige eksponeringssituationer er angivet.
Et par af stofferne (arsen og kreosot) anvendes ikke mere i Danmark, men da
rapporten også ser på udviklingen i affaldsmængden af imprægneret træ, og disse
stoffer tidligere er anvendt og stadig importeres i imprægneret træ, er de taget med i
rapporten.
Ved at sammenstille de indhentede oplysninger om produktion, import og eksport, brug og
bortskaffelse af træimprægneringsmidler og af imprægneret træ kan der opstilles en
massebalance for 1992. Massebalancen er opdelt i to dele: en del opstillet for
imprægneret træ og en del for anvendte aktivstoffer.
Det årlige forbrug af imprægneret træ i Danmark er på ca. 117.000 tons baseret på
1992-tal. Forbruget har en stigende tendens på ca. 3% pr. år. Den årlige import og
eksport af imprægneret træ er nogenlunde lige stor beregnet i vægt, men modsvarer ikke
hinanden med hensyn til indhold af imprægneringsmidler og aktivstoffer.
Tryk- og vakuumimprægneret træ har en estimeret levetid på mere end 32 år.
Det er estimeret, at der i 1992 blev bortskaffet 8.000 tons imprægneret træ. Dette
tal skal anvendes med forsigtighed, idet det er behæftet med stor usikkerhed.
Imprægneret træ bortskaffes primært via affaldsforbrændinger eller lossepladser. Dog
ender en ukendt mængde i privat afbrænding eller bliver genbrugt. Ved genbrug forlænges
levetiden et ukendt antal år.
Det er estimeret, at der er ophobet ca. 2,7 mio. tons imprægneret træ i Danmark i
1992. Denne mængde begynder i disse år at forfalde som affald. Det har ikke været
muligt inden for dette projekts rammer at undersøge, hvilke midler og aktivstoffer de
ophobede træmængder indeholder.
Den dominerende imprægneringsmetode er trykimprægnering. Forudsat at foreskrifter for
etablering og drift for de industrielle imprægneringsanlæg (vakuum- og
trykimprægnering) fra miljømyndighederne overholdes, giver disse kun anledning til et
meget begrænset tab til omgivelserne. Dog er der afdampning af flygtige organiske
forbindelser (VOC) fra vakuumimprægneringen. Der vil ligeledes være
emission af VOCer fra de overfladebehandlingsmidler,
der er opløsningsmiddelbaserede.
Det skønnes, at der i 1992 i brugsfasen blev frigivet 1.014 tons metaller fra
trykimprægneret træ til miljøet, og at der blev frigivet ca. 33 tons aktivstof (» 6,6 tons metaller) fra vakuumimprægneret træ. Et meget
forsigtigt skøn over spild til omgivelserne fra overfladebehandlet træ er max. 2 tons
aktivstof i 1992.
Aktivstofferne i det imprægnerede træ, der blev forbrugt i Danmark i 1992, stammede
dels fra træ imprægneret i Danmark, dels importeret træ eller træprodukter. Dette gav
følgende billede af aktivstofforbruget, enten anvendt alene eller i kombination med
hinanden (de angivne tal er cirkatal): 222 tons krom, omkring 221 tons kobber, 50 tons
arsen, 110 tons kreosot, 14,5 tons TBTN/TBTO (» 4,2 tons tin)
samt over 425 tons andre aktivstoffer.
Arsenholdige aktivstoffer, der blev tilført det danske marked i 1992, stammede næsten
udelukkende fra import. Tilsvarende blev kreosot udelukkende tilført markedet i form af
import, idet imprægnering mod træødelæggende svamp og insekter med stoffer ikke er
tilladt i Danmark. For de øvrige stoffers vedkommende har import og eksport kun en
begrænset betydning for de forekommende mængder i det anvendte træ.
Sundhedsrisikoen ved imprægneret træ er størst, hvor der er risiko for eksponering
ved indånding eller hudkontakt med aktivstofferne eller de organiske opløsningsmidler i
produktionsfasen eller ved håndtering og bearbejdning. Overholdes
arbejdsmiljølovgivningen, vurderes risikoen at være minimal.
De væsentligste potentielle forureningskilder for det ydre miljø fra
imprægneringsanlæg er kemikaliehåndtering, -oplag, spild under drift, uheld eller
udvaskning fra oplagsplads, som kan medføre kraftige lokale forureninger
(punktforurening). Den mere diffuse forurening fra enkeltbrugers kemikaliehåndtering og
udvaskning fra anvendt imprægneret træ kan være betænkelig, men man har for tiden ikke
noget klart overblik over disse situationer. Er det imprægnerede træ anvendt eller
oplagret i store mængder, kan det dog medføre væsentlige ophobninger af aktivstoffer i
miljøet fra udvaskning og fra nedbrudt træ.
Imprægneret træ skal behandles som farligt affald og deponeres på kontrolleret
losseplads eller brændes af i kontrolleret forbrændingsanlæg ved høje temperaturer.
Forfattere/udførende institution
Ole Christian Hansen, Henriette Færgemann og Susanne Møller, Dansk Teknologisk
Institut, Miljø teknik, Lotte Kau Andersen og Christian Poll.
Rapporten er udarbejdet med tilskud fra Rådet vedrørende genanvendelse og mindre
forurenende teknologi.
ISSN nr. 0908-9195
ISBN nr. 87-7810-803-9
| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top
| |