Renere teknologiprojekter 1997

Træbeskyttelsesmidler og imprægneret træ

Arbejdsrapport nr. 57, 1997
Miljøstyrelsen

I rapporten er der udarbejdet en massestrømsanalyse for træ imprægneret med beskyttelsesmidler og for nogle af de væsentligste stoffer. Af aktivstoffer er valgt arsen, kobber, krom, tributyltin og kreosot, som repræsentative stoffer fra de anvendte imprægneringsmetoder – tryk-, vakuum- og overfladeimprægnering. Stoffernes sundheds- og miljømæssige toksicitet er kort gennemgået, samtidig med at mulige eksponeringssituationer er angivet.

Et par af stofferne (arsen og kreosot) anvendes ikke mere i Danmark, men da rapporten også ser på udviklingen i affaldsmængden af imprægneret træ, og disse stoffer tidligere er anvendt og stadig importeres i imprægneret træ, er de taget med i rapporten.

Ved at sammenstille de indhentede oplysninger om produktion, import og eksport, brug og bortskaffelse af træimprægneringsmidler og af imprægneret træ kan der opstilles en massebalance for 1992. Massebalancen er opdelt i to dele: en del opstillet for imprægneret træ og en del for anvendte aktivstoffer.

Det årlige forbrug af imprægneret træ i Danmark er på ca. 117.000 tons baseret på 1992-tal. Forbruget har en stigende tendens på ca. 3% pr. år. Den årlige import og eksport af imprægneret træ er nogenlunde lige stor beregnet i vægt, men modsvarer ikke hinanden med hensyn til indhold af imprægneringsmidler og aktivstoffer.

Tryk- og vakuumimprægneret træ har en estimeret levetid på mere end 32 år.

Det er estimeret, at der i 1992 blev bortskaffet 8.000 tons imprægneret træ. Dette tal skal anvendes med forsigtighed, idet det er behæftet med stor usikkerhed. Imprægneret træ bortskaffes primært via affaldsforbrændinger eller lossepladser. Dog ender en ukendt mængde i privat afbrænding eller bliver genbrugt. Ved genbrug forlænges levetiden et ukendt antal år.

Det er estimeret, at der er ophobet ca. 2,7 mio. tons imprægneret træ i Danmark i 1992. Denne mængde begynder i disse år at forfalde som affald. Det har ikke været muligt inden for dette projekts rammer at undersøge, hvilke midler og aktivstoffer de ophobede træmængder indeholder.

Den dominerende imprægneringsmetode er trykimprægnering. Forudsat at foreskrifter for etablering og drift for de industrielle imprægneringsanlæg (vakuum- og trykimprægnering) fra miljømyndighederne overholdes, giver disse kun anledning til et meget begrænset tab til omgivelserne. Dog er der afdampning af flygtige organiske forbindelser (VOC) fra vakuumimprægneringen. Der vil ligeledes være emission af VOC’er fra de overfladebehandlingsmidler, der er opløsningsmiddelbaserede.

Det skønnes, at der i 1992 i brugsfasen blev frigivet 1.014 tons metaller fra trykimprægneret træ til miljøet, og at der blev frigivet ca. 33 tons aktivstof (» 6,6 tons metaller) fra vakuumimprægneret træ. Et meget forsigtigt skøn over spild til omgivelserne fra overfladebehandlet træ er max. 2 tons aktivstof i 1992.

Aktivstofferne i det imprægnerede træ, der blev forbrugt i Danmark i 1992, stammede dels fra træ imprægneret i Danmark, dels importeret træ eller træprodukter. Dette gav følgende billede af aktivstofforbruget, enten anvendt alene eller i kombination med hinanden (de angivne tal er cirkatal): 222 tons krom, omkring 221 tons kobber, 50 tons arsen, 110 tons kreosot, 14,5 tons TBTN/TBTO (» 4,2 tons tin) samt over 425 tons andre aktivstoffer.

Arsenholdige aktivstoffer, der blev tilført det danske marked i 1992, stammede næsten udelukkende fra import. Tilsvarende blev kreosot udelukkende tilført markedet i form af import, idet imprægnering mod træødelæggende svamp og insekter med stoffer ikke er tilladt i Danmark. For de øvrige stoffers vedkommende har import og eksport kun en begrænset betydning for de forekommende mængder i det anvendte træ.

Sundhedsrisikoen ved imprægneret træ er størst, hvor der er risiko for eksponering ved indånding eller hudkontakt med aktivstofferne eller de organiske opløsningsmidler i produktionsfasen eller ved håndtering og bearbejdning. Overholdes arbejdsmiljølovgivningen, vurderes risikoen at være minimal.

De væsentligste potentielle forureningskilder for det ydre miljø fra imprægneringsanlæg er kemikaliehåndtering, -oplag, spild under drift, uheld eller udvaskning fra oplagsplads, som kan medføre kraftige lokale forureninger (punktforurening). Den mere diffuse forurening fra enkeltbrugers kemikaliehåndtering og udvaskning fra anvendt imprægneret træ kan være betænkelig, men man har for tiden ikke noget klart overblik over disse situationer. Er det imprægnerede træ anvendt eller oplagret i store mængder, kan det dog medføre væsentlige ophobninger af aktivstoffer i miljøet fra udvaskning og fra nedbrudt træ.

Imprægneret træ skal behandles som farligt affald og deponeres på kontrolleret losseplads eller brændes af i kontrolleret forbrændingsanlæg ved høje temperaturer.

Forfattere/udførende institution

Ole Christian Hansen, Henriette Færgemann og Susanne Møller, Dansk Teknologisk Institut, Miljø teknik, Lotte Kau Andersen og Christian Poll.

Rapporten er udarbejdet med tilskud fra Rådet vedrørende genanvendelse og mindre forurenende teknologi.

ISSN nr. 0908-9195
ISBN nr. 87-7810-803-9