| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Renere teknologiprojekter 1997

Forædling af restprodukter fra biogasanlæg

Der bliver desuden set på mulighederne for tilpasning af bioprodukterne efter de potentielle aftageres ønsker og behov. Der bliver tillige foretaget en miljømæssig og økonomisk vurdering af forholdene omkring produktion og afsætning af forædlede bioprodukter. Endelig ses på kvalitets- og dokumentationskrav til produkterne.

De primære produkter fra biogasanlæg, som det er forudsat i København, vil være:

	Afgasset biomasse.
	Gødningsvand.
	Scrubbervand.

Disse produkter søges afsat enten direkte eller som forædlede produkter. Produkterne vurderes på deres kemiske og fysiske egenskaber og kan sammenlignes med andre produkter på markedet.

Den kemiske sammensætning af afgasset biomasse kan sammenlignes med en blanding af svinegylle og kvægmøg. Dog ligger indholdet af kalium kun på en fjerdedel sammenlignet med gylle.

Gødningsvand kan bedst sammenlignes med fortyndet svineajle.

Hvad scrubbervandet angår, ligger den største næringsværdi i kvælstof bundet som nitrat, og produktet kan bedst sammenlignes med chilesalpeter.

Bioprodukterne er underlagt visse lovmæssige krav, der er beskrevet i Miljøministeriets bekendtgørelse om anvendelse af affaldsprodukter til jordbrugsformål. Udover de lovmæssige krav stiller aftagerne af produkterne krav til kvaliteten. Produkterne søges anvendt som gødning, jordforbedring eller voksemedie, så de kan erstatte eller supplere brugen af importeret gødning og spagnum.

På baggrund af en rundspørge blandt 100 potentielle aftagere – det være sig gartnere, kommuner, landbrug, planteskoler og skovbrug – er det forventede forbrug af forskellige former for naturgødning beregnet til knap 20.000 tons per år. For at aftage bioprodukterne kræver disse aftagere mulighed for at kunne vurdere egenskaberne og gødningsværdien. Dette kan løses ved at foretage en målrettet deklarering af produkterne, som generelt skal beskrive, om produktet er håndteringsvenligt, velomsat, konkurrencedygtigt, hvad angår pris, tungmetalindhold, indhold af humane smittekim, NPK-indhold mm. Kravene er igen afhængige af, hvor produkterne tænkes anvendt. Som fælles krav forlanges, at bioprodukterne overholder grænserne for indhold af skadelige stoffer som bestemt i Miljøstyrelsens bekendtgørelse nr. 823 af 16. september 1996.

Bioprodukterne egner sig ikke altid umiddelbart til de ønskede formål, og det kan derfor i visse sammenhænge være fordelagtigt at efterbehandle produkterne, så de tilpasses brugernes krav. Det kan bl.a. være nødvendigt at tørre den faste fraktion, da der hos mange brugere er et krav om, at produktet skal være håndteringsvenligt (tørt). For gødningsvandets vedkommende kan det blive nødvendigt at tilsætte yderligere næringsstoffer for at få en positiv markedsværdi. En anden løsning kan være at fælde kvælstoffet til en forædlet gødning.

For at opfylde disse krav fra forbrugernes side, vil det være nødvendigt med etablering af en vis form for egenkontrol kombineret med en skærpet branchekontrol. Dette kunne munde ud i oprettelsen af et branchesekretariat, der kunne bygges op efter de allerede gældende regler fra det offentlige. Et centralt punkt i ordningen vil være at få fastsat parametre, ana-lysemetoder samt prøvetagningshyppighed som kriterium for succes.

Bioprodukterne er omfattet af tre bekendtgørelser: gødnings- og slambekendtgørelsen samt Plantedirektoratets tilsynsbekendtgørelse. Førstnævnte stiller krav om, at produkterne anmeldes til Plantedirektoratet til godkendelse af, om mærkningen af produkterne er i overensstemmelse med bekendtgørelsen. Slambekendtgørelsen stiller krav om prøvetagningshyppighed og analyser. Der stilles desuden krav om, hvilke oplysninger en mærkning af produktet skal indeholde.

Beregninger viser, at efterbehandling af bioprodukterne kan øge indtjeningen med 170-180 kr. per tons affald i forhold til de priser, der er beregnet i det oprindelige oplæg til et biogasanlæg i København. Denne indtægtsforøgelse svarer til ca. 11%. Beregningerne er baseret på en model, hvor afsætningen af de forskellige bioprodukter er estimeret ud fra forventninger til et kommende marked.

Beregningerne viser endvidere, at der er størst økonomisk fordel ved fremstilling og salg af forædlede produkter, såfremt disse kan afsættes. Hvorvidt det er muligt at afsætte forædlede affaldsprodukter fra et biogasanlæg kan først afklares, når produkterne er på markedet.

Det er således stadig et åbent spørgsmål, om forædlede restprodukter fra affaldsbehandling vil kunne afsættes på markedet til de samme priser, som kan opnås for tilsvarende produkter fremstillet af nye råmaterialer.

Forfatter/udførende institution

Biogas København.

Rapporten er udarbejdet med tilskud fra Rådet vedrørende genanvendelse og mindre forurenende teknologi.

ISSN nr. 0908-9195
ISBN nr. 87-7810-877-2

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |