| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Renere teknologiprojekter 1997

Kemikalie-, energi- og vandgenbrug i tekstilindustrien

Resultater refereret i indsamlet litteratur samt laboratorie- og pilotforsøg gennemført i nærværende projekt viser, at såvel de miljømæssige som de økonomiske potentialer for membranfiltrering til genbrug af kemikalier, energi og vand i tekstilindustriens forskellige procesvandtyper er stort.

Syv udvalgte procesvandtyper fra hver sine branchetypiske processer er forsøgt behandlet med en membranpalette på i alt 31 forskellige membraner. Hovedparten af membranerne i pilotforsøgene har været opvundet i spiraldesignede elementer.

Procesvand fra forbehandling af bomuld kan ved hjælp af ultrafiltrering separeres i et permeat indeholdende genbrugeligt detergent, natriumhydroxid og energi samt i et koncentrat med meget høj COD, der potentielt kan anvendes som energikilde.

Farvebadet fra reaktivfarvning af bomuld kan ved hjælp af specialudvalgte nanofiltrerings- membraner separeres i et permeat indeholdende natriumklorid, der kan genbruges i farvningen, samt i et koncentrat med meget højt COD- og farveindhold, der skal bortskaffes evt. med nyttiggørelse af dets energiindhold. Det har kun været muligt at gennemføre disse forsøg i laboratorieskala.

Både skylle/vaskevandet fra udvask efter reaktivtryk af bomuld og procesvand fra farvning af polyester og farvning af polyamid kan ved hjælp af nanofiltreringsmembraner separeres i et genbrugeligt permeat med energiindhold samt koncentrat med høj COD- og farveindhold, der skal bortskaffes eventuelt med nyttiggørelse af dets energiindhold.

Procesvand fra stonsewash af denimvarer kan ved hjælp af en totrinsbehandling med først nanofiltreringsmembraner og i andet trin omvendt osmose membraner separeres i et genbrugeligt permeat med energiindhold samt i et koncentrat med meget høj COD- og farveindhold, der skal bortskaffes eventuelt med nyttiggørelse af dets energiindhold.

Procesvand fra pigmenttryk af bomuldsvarer kan ved hjælp af tubulære ultrafiltreringsmembraner frasepareres det latexindhold, der gør vandtypen meget vanskelig at håndtere i traditionelle membranfiltreringsanlæg. I koncentratet fra ultrafiltreringen fælder latex ud som tyggegummi-lignende klumper. Permeatet vurderes at kunne opgraderes til genbrugsvand ved omvendt osmose. Dette omvendte osmose trin har ikke været testet i forsøgsrækken.

Procesvandtyperne er af uhyre forskellig sammensætning, og resultaterne fra forsøgene viser også et meget forskelligt udbytte af membranerne, og det kan konkluderes, at det er forholdsvis lettere at behandle enkeltvandtyper end opblandet spildevand bestående af et større antal forskellige vandtyper.

Forsøgene viser meget forskellige foulingshastigheder. Nogle vandtyper kræver kun skyl med varmt vand for total restituering af membranen, mens andre kræver hyppige og grundige rengøringsprocedurer for at opretholde produktfluxen.

I alle de behandlede procesvandtyper blev der ved hjælp af kemikaliedatablade identificeret kemikalier, der potentielt kunne skabe problemer for membranerne. En efterfølgende laboratoriescreening på membraner frikendte omkring halvdelen, resten forsøger man at erstatte.

For at kunne vurdere det økonomiske potentiale i konceptet, kan det aktuelle prisniveau på traditionel produktion med indkøb af vand og betaling for spildevandsudledning i Ringkøbing Amt, 22 kr./m³, sammenlignes med det beregnede prisniveau på konceptet med membranfiltrering, genbrug af kemikalier, energi og vand samt anaerob udrådning af koncentrater, omkring 17kr./m³. Dette resultat viser, at sammenlignet med traditionel produktion vil der for de fleste vandtyper ikke være udgifter forbundet ved at indføre membranfiltreringskonceptet, sandsynligvis er der baggrund for en økonomisk gevinst. 

Forfatter/udførende institution

Hans Henrik Knudsen og Henrik Wenzel Christensen, Instituttet for Produktudvikling, Jørgen Wagner, Osmonics Desal, Bodil Mose Pedersen og Per Elberg Jørgensen, VKI institut for vandmiljø, John Hansen, DTI Beklædning og Textil.

Rapporten er udarbejdet med tilskud fra Rådet vedrørende genanvendelse og mindre forurenende teknologi.

ISSN nr. 0908-9195
ISBN nr. 87-7810-913-2

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |