Renere teknologiprojekter 1997
Substitutes for Potent Green House Gases
Arbejdsrapport nr. 101, 1997
Miljøstyrelsen
Denne statusrapport omhandler brugen af drivhusgasser og andre forurenende stoffer i Danmark, og hvad man kan gøre for at erstatte dem med andre mindre skadelige stoffer. Rapporten ser både på, hvad man allerede har gjort i Danmark og i udlandet for at begrænse disse stoffer, og hvilke forbedringer man sigter mod at opnå i fremtiden.
I de senere år er brugen af drivhusgasser steget i Danmark, mens brugen af CFC-gasser (freon), HCFC-gasser og andre stoffer, som nedbryder ozonlaget, på samme tid nærmer sig nul.
CFC-, HCFC-, HFC-, PFC- og SF6-stoffer er alle kunstige stoffer, som indtil for få år siden slet ikke var at finde i naturen. Da stofferne er ret stabile, er deres levetid i naturen lang. Dette gælder specielt CFC, PFC og SF6. CFC- og HCFC er ozonnedbrydende stoffer, som er omfattet af Montreal Protokollen, der skal sikre udfasningen af disse stoffer. CFC er nu forbudt af både dansk lovgivning og EU-lovgivningen med få undtagelser, og Danmark har desuden forpligtet sig til helt at stoppe brugen af HCFC før år 2002.
Specielt brugen af HFC-gasser er steget, efter at man skulle finde stoffer til at erstatte f.eks. CFC. Det har resulteret i, at HFC, PFC og SF6 nu er endt på den danske liste over stoffer, som man håber at kunne afskaffe i fremtiden. Det bliver dog fra et miljømæssigt synspunkt set som en væsentlig forbedring med brugen af HFC i stedet for CFC og HCFC, da belastningen af ozonlaget derved er mindsket, idet HFC-, PFC- og SF6-stofferne hverken indeholder klor eller bromid. Men eftersom stofferne bidrager til drivhuseffekten, hvor meget er eksperterne ikke helt enige om, arbejder man på restriktioner over for brugen af disse stoffer. I de senere år har teknologerne også arbejdet på højtryk for at finde andre alternativer, og disse bestræbelser vil helt sikkert fortsætte i mange år fremover.
Rapporten er opdelt efter, hvilket stof man har undersøgt:
 | I kapitel 3 beskrives brugen af HFC-stoffer i bl.a. frysere både i husholdninger og i erhverv, airconditionanlæg og mobile køleanlæg. Der gives desuden en beskrivelse af mulige alternativer til HFC-stoffer. |
| Kapitel 4 beskriver brugen PFC-stoffer både i køleblandinger og andre tilsætninger af PFC. |
| Kapitel 5 beskriver anvendelsen af SF6 i bl.a. termoruder og bildæk, og hvilke muligheder der er for at erstatte dette stof. |
| Kapitel 6 behandler resultaterne og kommer med forslag til, hvad man ellers kan gøre. |
| Kapitel 7 giver forslag til "Cleaner Technology" programmet. |
For at få den nødvendige knowhow til at skrive dette projekt har DTI Energy været i kontakt med mange danske virksomheder og teknologiske institutter. Dette afspejles i beskrivelserne af de forskellige områder og forslagene til erstatninger af de forskellige stoffer.
Under projektets fase 2, som vil blive beskrevet i den endelige rapport, der forventes færdig i 1998, vil der blive lavet en opdatering på hele feltet. DTI er desuden opmærksom på, at lignende projekter er under udarbejdelse i Norge og Holland, men indtil videre er der ikke kommet endelige resultater. Men der er rettet henvendelse til miljømyndighederne i både Norge og Holland.
Forfatter/udførende institution
Per Henrik Pedersen, DTI Energy.
Rapporten er udarbejdet med tilskud fra Rådet vedrørende genanvendelse og mindre forurenende teknologi.
ISSN nr. 0908-9195
ISBN nr. 87-7810-928-8