Renere teknologiprojekter 1997

Erstatning af kraftige drivhusgasser

Arbejdsrapport nr. 102, 1997
Miljøstyrelsen

Denne rapport søger at skaffe et vidensgrundlag til at vurdere de praktiske tekniske, økonomiske og sikkerhedsmæssige muligheder for at afvikle brugen af kraftige drivhusgasser inden for forskellige anvendelsesområder. På baggrund af denne viden gives forslag til områder, hvor der er behov for en Renere Teknologi-indsats.

Det detaljerede formål med projektet er at beskrive:
HFC’s, PFC’s og SF6 anvendelse og respektive forbrugstal (fra Miløstyrelsens kortlægning.
Emission af HFC, PFC og SF6 til omgivelserne/akkumulering i produktet.
Muligheden for alternativ teknologi og hvor langt man er kommet med denne udvikling. Eventuel implementering i Danmark eller udlandet.
Estimerede omkostninger ved indførelse af alternativ teknologi og andre barrierer for indførelse af alternativ teknologi (tilgængelighed af maskiner, energiforbrug, sikkerhedsregler, standarder, osv.).
Behov for en eventuel Renere Teknologi-indsats og beskrivelse af denne.

Informationerne indhentes ved at kontakte relevante industrivirksomheder og brancheorganisationer i Danmark og udlandet. Informationer søges ligeledes indhentet fra grønne organisationer. Endvidere indhentes informationer i forbindelse med faglige konferencer, bl.a. inden for køleteknik og PU-skum

Denne statusrapport er skrevet i 1997, og der skal skrives en endelig rapport i 1998, hvor der gives en samlet vurdering af tekniske muligheder for substitution af kraftige drivhusgasser samt en gennemgang af de enkelte forbrugsanvendelser. I rapporterne gives ligeledes forslag til Renere Teknologi-indsatsområder.

I Danmark forbrugte industrien i 1995 ca. 740 tons HFC-stoffer, ca.17 tons SF6 og 1,5 tons PFC-stoffer

HFC-stoffer anvendes især i køleindustrien. Stofferne anvendes både som kølemiddel i husholdningskøleskabe og -frysere og som opblæsning af isoleringsskum (polyurethanskum) i kabinetterne. Desuden indgår stoffet i kommercielle køleanlæg (f.eks. til supermarkeder), industrielle køleanlæg (f.eks. til proceskøling inden for fødevareindustrien) og mobile køleanlæg, der er installeret i biler, tog, fly, skibe og containere, herunder airconditionsanlæg. Desuden anvendes stoffet i fleksibelt skumplast (skumgummi), brandslukningsmidler og som drivmiddel i aerosolbeholdere og "tågehorn".

PFC-stoffer anvendes kun i kølemiddelblandinger, men selvom DTI Energi ikke er stødt på andre anvendelsesområder, bruges der formodentlig små mængder til laboratorieanvendelser.

SF6 benyttes i nogle lydisolerende termoruder i en blanding sammen med bl.a. argon, der udfylder mellemrummet mellem glasruderne. SF6 anvendes som beskyttelsesgas til produktion af letmetal, som isolatorgas i visse elektriske installationer og som sporgas i forbindelse med spredningsforøg i atmosfæren. Endeligt kan SF6 også anvendes i bildæk.

Der er søsat mange aktiviteter for at udvikle ny teknologi til substitution af HFC´er. Der er opnået mange resultater, og der ventes gode resultater.

Miljøstyrelsen arbejder med tre forskellige projekter:
Udvikling af ammoniak-køleanlæg, herunder nye samlemetoder.
Udvikling af sjapis-generator.
Kølecontainer med naturlig kølemiddel.

Energistyrelsen har givet støtte til følgende projekter:
Supermarkedskøleanlæg med ammoniak og indirekte køling.
Vanddampkompressionsanlæg.
Energibesparende kommercielle køleskabe og frysere med isobutan.
Køling med naturlige kølemidler inden for hotelbranchen.
Gårdmælkekøleanlæg med ammoniak.

Som konklusion på rapporten gives følgende anbefalinger, at
Der snarest igangsættes et Renere Teknologi-projekt om substitution af SF6 i støjisolerende vinduer. Dette bør ske i samarbejde med eksempelvis to producenter.
Der igangsættes et Renere Teknologi-projekt om substitution af kraftige drivhusgasser i kølecontainere. Dette bør ske i tæt samarbejde med den relevante industri. Projektet bør bestå af to dele, hvor den første er udvikling og afprøvning af et nyt kølesystem, som benytter CO2-kølemiddel. Det andet delprojekt er udvikling og afprøvning af et nyt isoleringskoncept, hvor der benyttes vakuum-isolering. Der fremstilles en eller to containere, som afprøves i praksis.
Der gøres en yderligere indsats inden for kommerciel køling. Der kan bl.a. benyttes ammoniak eller kulbrinter med direkte eller indirekte køling.
Der oprettes en homepage på Internettet, således at de resultater, der er fremkommet i Danmark, kan blive udbredt til hele verden. Denne homepage skal endvidere have links til relevante hjemmesider.
Prioritere projekter på områder, hvor der i forvejen er dansk produktion og know-how. Hermed sikres en optimal synergi, som kan sikre en effektiv udvikling af nye produkter uden kraftige drivhusgasser.

På langt sigt kan man igangsætte projekter inden for andre områder, hvor der benyttes kraftige drivhusgasser, såfremt der er lovende koncepter.

Forfatter/udførende institution

Per Henrik Pedersen, DTI Energi.

Rapporten er udarbejdet med tilskud fra Rådet vedrørende genanvendelse og mindre forurenende teknologi.

ISSN nr. 0908-9195
ISBN nr. 87-7810-930-2