| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Grønne job i Danmark

5. Den Grønne Jobpuljes projekter

Hensigten med dette kapitel er at give et overblik over, hvordan midlerne fra Den Grønne Jobpulje er fordelt. Udtryk som tilskud og bevillinger anvendes som synonymer.

Tabeller og oversigter bygger på materiale fra Den Grønne Jobpulje samt fra CASAs egen gennemgang af sagsmaterialet. Tabellerne inkluderer samtlige projekter bevilget i perioden 1997 til og med udgangen af 2000.

Med et projekt menes en ansøgning om iværksættelse af et initiativ til fremme af miljø og beskæftigelse. Mange især virksomheder opfatter ikke deres aktiviteter som et "projekt", men mere som et udviklingsinitiativ. Ordet projekt bruges således som en fællesbetegnelse for alle bevillinger og igangsatte aktiviteter uanset karakteren af aktiviteten.

Tilsvarende anvendes begrebet "afsluttet projekt" for de aktiviteter, der ikke længere får tilskud fra Den Grønne Jobpulje. Dette kan igen give anledning til misforståelse, da langt de fleste aktiviteter fortsætter efter ophør af støtten. CASA har dog ikke kunnet finde et andet kort og dækkende udtryk.

5.1 Ansøgninger og bevillinger fra Den Grønne Jobpulje

Interessen for Den Grønne Jobpulje har været stor. Der er behandlet 1.450 ansøgninger i perioden. Omkring 44% af ansøgningerne, i alt 619 projekter, har modtaget tilsagn om tilskud. Der har været ansøgt projekter til en samlet værdi af over 1,2 milliarder kroner, hvilket er lidt mere end 4 gange så meget, som jobpuljen har uddelt. Der er givet tilsagn om tilskud for i alt 281 millioner kroner til de 619 projekter. Dertil kommer 15 millioner kroner, som er uddelegeret til Grøn Aktivering.

Tabel 5.1:
Behandlede ansøgninger og bevillinger 1997-2000

For hele perioden er det gennemsnitlige tilskud på 454.117 kroner.

Projektstatus

Her knap et år efter afslutningen (pr. 15.11.01) af den Grønne Jobpulje (1997-2000) er der 337 projekter, som er afsluttet. Af dem har 316 indsendt et selvevalueringsskema. Der er 21 projekter, som er afsluttet uden aflevering af selvevalueringsskema. Der er 28 projekter, som har fået en tillægsbevilling, men som kun afrapporterer et projekt, heraf er halvdelen afsluttet. Det betyder, at der er reelt er afsluttet ca. 350.

Der er 45 projekter, som ikke er kommet i gang, eller hvor de har opgivet projektet undervejs. Begrundelserne har bl.a. været manglende tid, reduktion i bevillingen, så projektet ikke kunne hænge sammen, manglende opbakning i baglandet eller mangel på kvalificerede projektmedarbejdere. Det betyder, at der er godt 12 millioner kroner, som i praksis ikke er anvendt inden for Den Grønne Jobpuljes virke (1997-2000).

For de 350 afsluttede projekter er der ca. 3,8 millioner af de bevilligede tilskud, som ikke er anvendt. Hvis der korrigeres for de 45 projekter, som ikke gennemføres, og for de øvrige ikke udnyttede bevillinger, så betyder det, at der er igangsat 574 projekter til en samlet tilskudsramme på 265 millioner kroner, heraf er godt 60% afsluttet.

Det samlede antal projekter rummer som nævnt også projekter, der er forlænget. Det gælder som nævnt for mindst 28 projekter. Af selvstændige projekter er der således igangsat 546 projekter med støtte fra Den Grønne Jobpulje. Det betyder, at det gennemsnitlige tilskud pr. projekt har været lidt større end de anførte tal i tabel 5.1.

I den samlede projektstatus skal det med, at der er 20 projekter, som ikke rigtigt er blevet afsluttet efter planen. Sekretariatet for jobpuljen har igangsat en proces, hvor de undersøger, om der er basis for at tilbagekalde bevillingerne og evt. forlange forudbetalt tilskud tilbagebetalt.

Mange små virksomheder og organisationer har ikke haft mulighed for at lægge penge ud, hvorfor de har benyttet muligheden for forskudsudbetalinger mod indsendelse af kvartalsvise regnskaber. Det er baggrunden for, at det i nogle tilfælde kan komme på tale at kræve udbetalt støtte tilbagebetalt.

Projekternes størrelse

I tabel 5.2 er angivet størrelsen og fordelingen af projekter, som har fået tilsagn fra Den Grønne Jobpulje. I de efterfølgende beregninger er der som udgangspunkt regnet ud fra de tilsagn, som jobpuljen har givet. Dette skyldes, at det er de data, som CASA har registreret i en database over samtlige bevillinger. Det har ikke været muligt at korrigere databasen, så de ikke gennemførte projekter eller de ikke fuldt udnyttede bevillinger blev trukket ud.

Som det fremgår af tabel 5.1, er der en rimelig spredning på bevillingernes størrelse i de mange projekter. Den største andel af projekterne har fået bevilling på et tilskud mellem 200-300.000 kroner. Denne gruppe udgør 30% af de samlede bevillinger fra Den Grønne Jobpulje. 70% af bevillingerne har været mindre end 500.000 kroner, mens kun 5% har været over 1 million kroner. Den største bevilling er på 3,6 millioner kroner, og der er i alt givet støtte til 18 projekter på 1,5 millioner kroner eller derover.

Tabel 5.2:
Projektbevillingsstørrelse og fordeling

Note: Beregninger uden midlerne til Grøn Aktivering

De fleste projektbudgetter indeholder medfinansiering fra ansøger selv - eller evt. fra andre kilder. Den Grønne Jobpulje har således været årsag til gennemførelse af projekter for et betydeligt større beløb. For de 316 afsluttede projekter er det totale projektbeløb for projekterne beregnet til 279 millioner kroner. Den Grønne Jobpulje har bevilget 134 millioner kroner til projekterne, men der er reelt brugt ca. 4 millioner kroner mindre, dvs. i alt ca. 130 millioner kroner. Det svarer til knap 47% af projektomkostningerne. Hvis det antages, at forholdet mellem tilskud og totalt projektbeløb er konstant, betyder det, at de samlede projektomkostninger for de 574 projekter iværksat af Den Grønne Jobpulje udgør knap 570 millioner kroner til fremme af miljø og beskæftigelse i perioden 1997-2000.

5.2 Den geografiske fordeling af tilskud

Den Grønne Jobpulje er en national tilskudsordning - modsat Grøn Aktivering, hvor kun ansøgere med adresse i Vejle Amt (eller Middelfart) kan ansøge. Den geografiske fordeling af angivet i tabel 5.3.

Note: (1) Storkøbenhavn er beregnet som Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune og Københavns Amt. (2) Fordeling inkl. midlerne til Grøn Aktivering

CASA har sammenholdt andelen af tilskud i de forskellige amter med andelen af den gennemsnitlige ledighed (i 1998) og med andelen af befolkningen (pr. 1.1.1999) samt andel af eksisterende job.

Tabel 5.4:
Geografisk fordeling af tilskud fra Den Grønne Jobpulje. Procent

Note: Tal for gennemsnitsledighed, befolkning og antal job er fra Statistisk Årbog 1999, Danmarks Statistik. (1) Storkøbenhavn er beregnet som Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune og Københavns Amt. (2) Fordeling inkl. midlerne til Grøn Aktivering

De tætbefolkede områder i Storkøbenhavn (Københavns Amt, Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune) og Århus Amt har fået en stor andel af midlerne. Her er 133 millioner kroner eller ca. 45% af midlerne uddelt. Det er dog ikke så skævt set i forhold til befolkningstallet, da knap 40% af befolkningen bor i de samme tætbefolkede områder. Storkøbenhavn er topscorer med 29% af de bevilligede midler.

I Vejle Amt har Den Grønne Jobpulje fordelt ca. 8 millioner kroner til projekter og uddelegeret knap 16 millioner kroner inkl. administration til Grøn Aktivering. Som det fremgår af ovenstående tabel er sammenlagt knap 24 millioner kroner fordelt i Vejle Amt. Befolkningsandelen er på 6,5%, så set i relation til hele jobpuljens samlede uddeling på knap 297 millioner kroner er bevillingsandelen på 8%, hvilket er lidt større end befolkningsandelen.

Sønderjyllands Amt, Nordjyllands Amt, Viborg Amt, Vestsjællands Amt og Storstrøms Amt har tilsammen modtaget ca. 21% af bevillingerne. Her bor omkring 30% af befolkningen, men bevillingerne passer meget godt med ledighedsgraden, der samlet er på godt 21%. Dog skiller Nordjyllands Amt sig ud. Her er forholdsvis mange ledige i forhold til bevillingernes samlede størrelse.

5.3 Hvem har fået tilskud fra Den Grønne Jobpulje?

§2, stk. 3 i lov om pulje til grøn beskæftigelse bestemmer, at tilskud kan ydes til foreninger, organisationer, offentlige myndigheder, virksomheder og enkeltpersoner. Tilskudsordningen er underlagt EUs de-minimisregler. Reglerne betyder, at EU fastsætter en maksimumsgrænse for tilskud til private virksomheder, fordi tilskuddene påvirker samhandlen og konkurrencen mellem medlemslandenes virksomheder. I praksis betyder det, at en privat virksomhed sammenlagt må modtage maksimalt 750.000 kroner i direkte statstilskud over en 3-årig periode fra ordninger, der er underlagt de-minimis regler. Desuden betyder EU-lovgivningen, at der ikke kan ydes tilskud til transport-, landbrugs- og fiskerisektorerne samt stål-, skibsbygnings- og kulindustrien.

Private virksomheder har fået halvdelen

Private virksomheder har i perioden 1997-2000 modtaget 138 millioner kroner svarende til knap halvdelen af de 281 millioner, der er givet i tilskud. De private virksomheder har fået tilsagn til 375 ud af de 619 projekter, hvilket svarer til godt 60% af de bevilgede projekter. I forhold til den beløbsmæssige fordeling har de private virksomheder fået 50% af tilskudskronerne. De har dermed i gennemsnit modtaget et tilskud på 368.079 kroner.

En meget stor andel af projekterne i de private virksomheder har især i de første år været projekter om indførelse af miljøstyring/miljøledelse på virksomhederne. I alt udgør miljøstyringsprojekterne knap halvdelen af de bevilligede projekter i private virksomheder.

Før Den Grønne Jobpulje blev oprettet, administrerede Miljøstyrelsens kontor for renere produkter "Program for spørgsmål om miljø og arbejdsmiljø i mindre virksomheder" (kaldet "det lille program"). Programmet gav tilskud til virksomhederne på omkring 400.000 kroner til miljøstyring under forudsætning af, at der blev ansat en ny medarbejder i virksomheden. Programmet var en succes, men løb tør for penge i slutningen af 1996. Da Den Grønne Jobpulje startede i efteråret 1997, havde Miljøstyrelsen 73 ansøgninger fra private virksomheder, der søgte tilskud under det lille program.

Ansøgningerne blev oversendt til Den Grønne Jobpulje, som besluttede at yde tilskud til denne type ansøgninger, fordi der var gode resultater både miljø- og beskæftigelsesmæssigt med denne type projekter. Tilskuddet fra Den Grønne Jobpulje har dog typisk været på 150.000-250.000 kroner pr. miljøstyringsprojekt frem for 400.000 kroner som under det lille program.

I 1997 var 79 ud af 91 virksomhedsprojekter af denne type. I 1998 gav jobpuljen tilskud til miljøstyringsprojekter til 108 virksomheder. Der indkom 128 ansøgninger, som alle blev individuelt vurderet. (Årsberetning 1998, Den Grønne Jobpulje). De fleste ansøgninger blev behandlet med bistand fra konsulent Hanne Eriksen, som i Miljøstyrelsens kontor for renere teknologi og produkter var ansvarlig for administrationen af det lille program.

Den Grønne Jobpulje har i 1999 indstillet støtten til almindelige miljøstyringsprojekter i virksomheder. I stedet satser bestyrelsen for Den Grønne Jobpulje mere på projekter fra virksomheder med mere markant nytænkning (Årsberetning 1998, Den Grønne Jobpulje). I 1999 begyndte Miljøstyrelsens "Kompetenceudviklingsprogram", og her har de private virksomheder fortsat haft mulighed for tilskud til almindelige miljøstyringsprojekter.

Effekten af den ændrede bevillingspraksis kan spores i tallene. Hvor de private virksomheder i 1997 og 1998 stod for over 70% af projekterne, har virksomhederne i 1999 fået tilskud til 37% af projekterne, mens andelen af projekter til private virksomheder er steget igen det sidste år til 53%. Det samme gælder midlerne. Hvor de private virksomheder i 1997 fik 50% og i 1998 fik 60% af de uddelte midler, har de i 1999 modtaget 30% af bevillingerne mod 48% i 2000.

Tabel 5.5:
Tilskud fra Den Grønne Jobpulje fordelt på modtagertype

Note: Opdelingen på modtagertyper er udarbejdet på baggrund af et umiddelbart skøn ud fra modtagerens navn. Der er afvigelser fra den gruppering, som Den Grønne Jobpulje har rapporteret i årsberetningerne. Fordelingen er ekskl. midler til Grøn Aktivering

Tilskudsmodtagere er kategoriseret under offentlige institutioner, når de er finansieret eller ejet af det offentlige. Det gælder eksempelvis kommuner og amter, bydelsrådene i Købenavn, statslige institutioner som Skov- og Naturstyrelsen, revacentre, fælles kommunale affaldsselskaber, sygehuse eller naturskoler.

Organisationer er græsrodsforeninger og andre sammenslutninger, der ikke er kontrolleret af offentlige myndigheder. Det gælder fx Frelsens Hærs socialtjeneste, Den Grønne Nøgle, foreningen Det Grønne Møbel, Økologiske Igangsættere, Campingrådet, Foreningen til Fremme af Bæredygtigt Design eller boligselskaber.

Det fremgår af tallene, at det gennemsnitlige tilskud til offentlige institutioner har været knap det dobbelte i forhold til tilskuddene til de private virksomheder. På samme måde har det gennemsnitlige tilskud til organisationer været ca. 1,5 gange større. Det skyldes især det store antal miljøstyringsprojekter, der alle har modtaget mellem 150.000 kroner og 250.000 kroner. Hvis der ses bort fra disse tilskud, der især er givet i 1997 og 1998, er der ikke væsentlige forskelle mellem de 3 typer af tilskudsmodtagere.

5.4 Hvilke typer projekter har modtaget tilskud?

I lov om pulje til grøn beskæftigelse er der lagt vægt på, at puljen fremmer grøn beskæftigelse inden for en række områder: Byøkologi, trafik, vedvarende energi, energibesparelser, vandbesparelser, økologiske fødevarer og naturgenopretning.

Der præsenteres to måder at opdele eller typologisere projekterne på:

1. Den Grønne Jobpuljes opdeling, som er benyttet i årsberetningerne: Byggeri, miljøledelse, naturforvaltning, tværgående projekter, vandenergi affald, økologiske fødevarer og øvrige projekter.
2. CASAs forslag til alternativ typologisering: Miljøstyring og miljøledelse, nye virksomheder og produkter, viden og netværk, pilotprojekter samt øvrige projekter.

Opdelingen fra årsberetningerne

Den Grønne Jobpulje har i sin opdeling af projekttyper valgt en klassisk fordeling med udgangspunkt i tematisk eller sagsorienteret tilgang. I det følgende gives eksempler på kategorierne. Projekternes journalnummer er nævnt i parentes.

Byggeri omfatter projekter som: "Nedbrydning af barrierer for brug af alternative isoleringsmidler" (G374-0982), "Genanvendelse af tegl" (G374- 0962), "Seriefremstilling af bæredygtige byggeelementer til økologisk byggeri" (G374-0457), "Økologisk byggeri på Den Økologiske Landbrugsskole og Naturskolen i St. Vildmose" (G374-0548) eller "Bæredygtige byggematerialer i Gjern Tømmerhandel A/S" (G374-0829). Projekterne giver en bred vifte af miljøeffekter. I alt 46 projekter falder i denne kategori med et samlet tilskud på 24,4 millioner kroner.

Miljøledelse i virksomheder omfatter de almindelige miljøstyringsprojekter i private virksomheder: "Miljøstyring hos xxx virksomhed" eller mere nytænkende netværksprojekter som: "Andelsmiljømedarbejdere i små virksomheder" (G374-0893) eller "Miljø- og energikoordinering - opstart af netværk i erhvervsvirksomheder" (G374-0888). Projekterne omfatter typisk energi- og vandbesparelser. Det har været den mest almindelige projekttype med 198 iværksatte projekter til et beløb på 53,7 millioner kroner.

Naturforvaltning omfatter naturgenopretningsprojekter som "Naturgenopretning i Rind Ådal" (G374-0511), "Øget anvendelse af heste i skovbruget" (G374-938) eller "Mobilt fårehold på Bornholm" (G374-0877). 18 projekter har handlet om naturgenopretning. De har kostet 14,3 millioner kroner.

Tværgående projekter har en bred vifte af effekter og er eksempelvis "Økologisk igangsætterkontor" (G374-0800), "EcoTrain Europe" (G374-0799), "Grøn Netværk i Miljøforum Århus" (G374-0968). 85 projekter er faldet i denne kategori, og de har fået 54,9 millioner kroner tilsammen.

Vand, energi og affald er fx erhvervsaffaldskonsulenterne, som der er givet en række tilskud til. Af andre projekter kunne nævnes "Affaldshåndtering på Ærø" (G374-0869) eller "Den fremtidige spildevandsafledning i områder uden kloakering" (G374-0906). 137 projekter handler om vand, energi og affald, og de har fået knap 67 millioner kroner tilsammen. Denne kategori er kommet godt med i 1998, 1999 og 2000 takket være en målrettet indsats for projekter om erhvervsaffaldskonsulenter og grønne gårdmænd, som blev prioriteret som særlige fokusområder.

Økologiske fødevarer er en forholdsvis klar kategori, og Den Grønne Jobpulje har bevilget 28 millioner kroner til i alt 53 projekter, eksempelvis "Økotrans - en bæredygtig distributionsvirksomhed for økologiske varer" (G374-0821), "Økologisk omstilling i daginstitutioner - et rotationsprojekt i Høje Taastrup Kommune" eller "Økologisk barnemad på Indre Nørrebro" (G374-0183).

I tabel 5.6 er vist fordelingen mellem de forskellige typer først i antallet (a) og derefter i forhold til, hvor mange penge jobpuljen har bevilliget (b).

Tabel 5.6 (a):
Bevillinger fordelt på typer efter lovgivningen

Tabel 5.6 (b):
Bevillinger fordelt på typer efter lovgivningen

Note: Fordeling af projekter på projekttype er foretaget af Den Grønne Jobpulje (Årsberetning 1998, 1999 og 2000). Der er ikke medtaget de to store bevillinger til Grøn Aktivering. Der er mindre afvigelser mellem Den Grønne Jobpuljes opgørelser og CASAs opgørelser

Endelig er der gruppen af øvrige projekter, som vanskeligt lader sig placere i ovenstående kategorier. Det er eksempelvis projekter som "Nye materialer til formgivning af computere" (G374-0950) eller "Hemp Valley - produktudvikling af miljøvenlige hampetekstiler" (G374-0891). I alt 63 projekter for knap 28 millioner kroner falder i denne kategori.

Alternativ typologisering

I forbindelse med tilbuddet på evalueringsopgaven har CASA foreslået en alternativ typologisering. Formålet med typologiseringen af projekterne har været at få projekterne systematisk opdelt efter en mere strategisk tilgang i forhold til, hvordan de opnår deres miljø- og beskæftigelseseffekter. Typologiseringen er nyttig, fordi variationen af projekterne er så stor, at de vanskeligt lader sig bedømme samlet. Det kan være meget forskellige forhold, der har indflydelse på, om et projekt bliver en succes eller ej.

Selv om variationen mellem projekterne er stor, er der også store ligheder i den måde, hvorpå projekterne opnår deres miljø- og beskæftigelsesmæssige resultater. Bag projekterne ligger en formodning om, hvordan projektet med tilskud fra Den Grønne Jobpulje kan føre til både et bedre miljø og mere beskæftigelse. Efter at have gennemgået projekterne er der opstillet i alt fem typer projekter:

Virkeligheden er ikke altid så skarpt opdelt, som ovenstående typologisering antyder. Nogle projekter har flere facetter og kunne være en del af flere kategorier: Når virksomheder arbejder i netværk for at lave miljøstyring - er det så et miljøstyringsprojekt, eller passer det bedre i kategorien viden og netværk, eller er det måske et pilotprojekt? Men selvom der er grænsetilfælde, har det overordnet set været relativt uproblematisk at kategorisere samtlige projekter. Fordelingen af projekterne i forhold til den alternative typologisering er anført i tabel 5.7.

Tabel 5.7:
Bevillinger fordelt på evalueringens typologisering

Note: Fordeling af projekter på projekttyper er foretaget i samarbejde med Den Grønne Jobpulje

For de 5 projekttyper er der forskellige argumenter for, at et tilskud kan føre til et forbedret miljø og mere beskæftigelse - ud over den beskæftigelse, der bliver ydet tilskud til i selve projektet:

Miljøstyring kan direkte give en reduceret miljøbelastning fra virksomheden. Indirekte kan miljøstyring have miljømæssig betydning, hvis virksomheden som følge af projektet opnår konkurrencefordele og fortrænger produkter fra mere miljøbelastende virksomheder. Der er beskæftigelsesmæssig effekt af projektet, når besparelser på ressourceforbrug eller øget indtjening giver grundlag for at beholde arbejdskraften. Hvis projektet har stor kommerciel succes, kan det give anledning til yderligere ansættelser.

Et typisk eksempel er "Projekt miljø hos Aarhus Offset A/S". Aarhus Offset ønsker at arbejde aktivt med miljøstyring og livscyklusanalyser og ønsker at ansætte en person som krumtap i dette arbejde. Personen forventes fastholdt i beskæftigelse efter den 1-årige projektperiode, fordi miljøstyring kan nedbringe miljøbelastningen og øge indtjeningen på grund af ressourcebesparelser og bedre afsætning af virksomhedens produkter. Der er bevilget 183 (heraf 5 til offentlige institutioner, 1 til organisationer og hele 177 til private virksomheder) projekter af denne type for i alt 44 millioner kroner.

Nye (grønne) virksomheder og (grønne) produkter. Her er der gevinst til miljøet, når nye grønne virksomheder etableres, eller nye grønne produkter udvikles og markedsføres. Miljøgevinsten kan være, at genanvendelse forhindrer et affaldsproblem, eller at et renere produkt fortrænger et miljømæssigt set ringere produkt fra markedet. Beskæftigelseseffekten findes primært, hvis projektet får kommerciel succes. Det giver økonomi til at fastholde ansættelser og måske udvide med flere.

163 projekter har fået 83 millioner kroner i denne kategori. Det er eksempelvis "Pure Baby" (G374-0798), "Den Danske Solhybridbil" (G374-443), "Produktion af økologiske delelementer" (G374-556), "Økohavens hjemmeservice" (G374-630) eller "Grønne Amalies grøntsagsabonnement" (G374- 0050).

Viden og netværksprojekterne giver miljøeffekt på længere sigt. Typisk indsamler projekterne information og viden, som videreformidles til en målgruppe. På baggrund af den ny viden ændrer målgruppen holdning og handling med en reduceret miljøbelastning til følge. Erfaringen viser, at ny viden ikke nødvendigvis fører til ændrede handlinger, og der skal mere end blot formidling til at skabe ændret adfærd. Der er varig beskæftigelse i projekterne, hvis tilstrækkeligt mange finder netværkets aktiviteter så værdifulde, at de vil betale for dem. Der er yderligere en beskæftigelseseffekt, når eksempelvis Grønt Netværk i Ribe Amt påvirker virksomheder til miljøstyring og produktudvikling eller påvirker offentlige institutioner til at arbejde grønt.

Viden og netværksprojekter er fx "Tosproget grøn miljømedarbejder til boligområderne i Albertslund" (G374-0268), "Grønt Netværk Sønderjylland" (G374-0510), projekterne med erhvervsaffaldskonsulenter er placeret i denne kategori, "Økologisk skoletjeneste for Vejle Amt" (G374-0063) eller "Danmark cykler til arbejde - opbygning af nationalt kampagnesekretariat" (G374-0217). I alt har 136 projekter modtaget knap 68 millioner kroner i tilskud fra Den Grønne Jobpulje.

Pilotprojekterne kan gennem et tilskud pege på ændring af en miljøbelastning og bidrage til spredning af løsningen til andre. Hvis løsningen bliver brugt af andre, er der en miljøeffekt. Hvis ændringen spredes og bruges af andre - så det evt. bliver normen - giver det et større eller grønnere forbrug af arbejdskraft.

Pilotprojekterne er en projekttype, der går på tværs af den oprindelige opdeling af projekter, som Den Grønne Jobpulje anvendte. Fællestrækket ved projekterne er, at Den Grønne Jobpulje har vurderet, at projekterne gennemførte en løsning på et kendt miljøproblem på en måde, der gør en spredning af løsningen sandsynlig. Eksempel er "Udvikling af miljøvenlige metoder til produktion af muslinger i Limfjorden" (G374-0679), "Økologisk rensepark - en alternativ løsningsmodel for økologisk håndtering" (G374-0670) eller "Byrupbanestien - cykel-, ride- og vandresti mellem Horsens og Silkeborg" (G374-0185). I alt 108 projekter til ca. 66 millioner kroner er kategoriseret som pilotprojekter.

Af de øvrige projekter er der 29 projekter til knap 21 millioner kroner. Det er projekter som eksempelvis "Udviklingsprogrammet grønne job - fra idé til virkelighed" (G374-0087), "Opkvalificering af skovarbejdere" (G374- 0536) eller "Samsø - Danmarks vedvarende energiø" (G374-0724).

I tabel 5.8 er angivet den samlede fordeling i antal og i forhold til tilskudskroner samt i procent.

Tabel 5.8:
Fordeling af bevillinger fordelt på typologisering. (I antal og kroner)

Fordelingen mellem de forskellige projekttyper og typer af tilskudsmodtagere er også undersøgt. Resultaterne fremgår af tabel 5.9.

Tabel 5.9:
Fordeling af tilskud til modtagere efter projekttype (Tilskudsbeløb opgjort i 1.000 kroner)

Miljøstyringsprojekterne og projekter af typen nye virksomheder og produkter har primært haft de private virksomheders interesse. Knap halvdelen af alle projekterne og lidt mere end en tredjedel af de samlede projektmidler er tilfaldet de private virksomheder inden for disse to kategorier.

For de offentlige institutioner er hovedparten af projekterne faldet inden for kategorierne viden og netværk samt pilotprojekter. Mere end 75% af bevillingerne til offentlige institutioner falder under en af de to kategorier.

Projekter bevilliget til organisationerne har en lidt større spredning, selvom tendensen også her er, at der er givet flest tilskud til viden og netværk (42%), efterfulgt af pilotprojekter (30%) og nye virksomheder og produkter (22%). Samlet falder knap 40% af projekterne under kategorierne viden og netværk og pilotprojekter, mens de økonomisk udgør 47% af midlerne.

Øvrige projekter fordeler sig på alle 3 typer af modtagere.

Bevillingsstørrelsernes variation for de forskellige projekttyper er vist i tabel 5.10.

Tabel 5.10:
Gennemsnitstilskud fordelt efter modtagere og projekttype. (Beløb opgjort i 1.000 kroner)

Det er tydeligt, at de billigste projekter er miljøstyring i private virksomheder, der i gennemsnit har modtaget 235.000 kroner i tilskud. Mange af tilskuddene har været på 150.000 eller 250.000 kroner. Ifølge Den Grønne Jobpulje er tilskuddet typisk gået til 70% af lønomkostningerne til nye medarbejdere i virksomhederne. I visse virksomheder var loftet for tilskud sat til 150.000 kroner, når virksomheden ikke forurenede nævneværdigt, eller når virksomheden tilhørte brancher, hvor der allerede var gennemført mange miljøstyringsprojekter.

De dyreste projekter har typisk været pilotprojekter og øvrige projekter i det offentlige. Projekterne har generelt været dyrere i de offentlige institutioner og i organisationerne med et gennemsnitstilskud på henholdsvis 617.000 kroner og 546.000 kroner. De private virksomheder har samlet modtaget et gennemsnitstilskud på 368.000 kroner. Hvis miljøstyringsprojekterne tages ud af beregningen, er gennemsnitstilskuddet på 488.000 kroner.

Forklaringen på forskellen er sandsynligvis, at det på grund af deminimisreglerne primært er mindre virksomheder, der har modtaget tilskud. De offentlige institutioner er større organisationer og er ikke underlagt de-minimis reglerne. De har derfor været i stand til at sammensætte mere komplicerede projekter med flere parter og flere aktiviteter.

Fordeling af de afsluttede projekter

Fordelingen af de afsluttede projekter i forhold til bevillingsåret fremgår af tabel 5.11.

Tabel 5.11:
Antal igangsatte og afsluttede projekter for perioden 1997-2000 samt den procentvise andel af afsluttede projekter pr. år i forhold til de bevilligede pr. 15. november 2001

130 af de afsluttede projekter er miljøstyringsprojekter. Det betyder, at over 70% af de igangsatte miljøstyringsprojekter er afsluttet. For de øvrige kategorier er der knap så mange afsluttede projekter i forhold til de igangsatte.

For kategorierne nye virksomheder og øvrige projekter er ca. halvdelen af de bevilligede projekter afsluttet, mens 45% af viden og netværksprojekter og kun 32% af pilotprojekterne er afsluttet.

Tabel 5.12:
Oversigtstal for afsluttede projekter pr. 15. november 2001 samt den procentvise andel i forhold til det samlede antal af afsluttede projekter

Gennemsnitsprisen for de forskellige kategorier dækker over store forskelle. Mens mere end 80% af miljøstyringsprojekterne har fået et tilskud mellem 2-300.000 kroner, så er der en jævn spredning for de 4 øvrige kategorier.

De private virksomheder står for 60% af de bevilligede projekter. De udgør 70% i forhold til de afsluttede projekter. Det kan tyde på, at private tilskudsmodtagere er lidt hurtigere til at afslutte deres projekter end andre tilskudsmodtagere. En forklaring kan være, at miljøstyringsprojekterne udgør en stor andel af de private projekter. Her er der er tale om mindre bevillinger og mindre projekter, der er lettere at afslutte.

De offentlige institutioner står for 22% af bevillingerne, men udgør 18% af de afsluttede projekter. Mens organisationer tegner sig for 17% af de bevilligede projekter, så udgør de 12% af de afsluttede projekter.

5.5 Særlige indsatser under Den Grønne Jobpulje

Selvom Den Grønne Jobpulje giver tilskud til en meget bred vifte af projekter, har bestyrelsen og sekretariatet udvalgt enkelte indsatsområder, hvor der er gjort en særlig indsats for at tiltrække nye projekter eller fremme et bestemt område.

Affald og genanvendelse. Affaldsområdet er et andet område, hvor Den Grønne Jobpulje har gjort en særlig indsats. Bl.a. gav en SiD-konference i efteråret 1998 inspirationen til, at jobpuljen i første omgang opfordrede affaldsselskaberne og senere boligselskaberne til at søge om tilskud til projekter, der kombinerer indsatsen for affaldsminimering og genbrug med skabelsen af nye job. Den Grønne Jobpulje har været opmærksom på ikke at yde tilskud til projekter, som kommunerne og affaldsselskaberne i forvejen havde en forpligtelse til at gennemføre.

Der har ikke nødvendigvis været tale om den store nyskabelse ved alle affalds og genanvendelsesprojekterne. Der har til gengæld været en forventning om et stort beskæftigelsespotentiale med vedvarende beskæftigelse. Affaldssorteringen giver besparelser til affaldsbehandlingen, der kan bruges til at aflønne de ansatte.

Jobpuljen har støttet oprettelse af stillinger som erhvervsaffaldskonsulenter i en række affaldsselskaber. Puljen har endvidere støttet projekter både i enkelte boligafdelinger og i bydele, der går ud på at øge genanvendelse og sortering ved at oprette affaldsstationer og dermed skabe økonomisk mulighed for at ansætte nye medarbejdere (grønne gårdmænd), der kan rådgive om affaldssortering og igangsætte andre grønne initiativer. Også projekter, der handler om at uddanne grønne ejendomsfunktionærer, har opnået støtte.

På affaldsområder er der samlet givet støtte til 84 projekter med en beløbsramme på lidt over 40 millioner kroner. Projekterne har fordelt sig med 44 projekter omfattende grønne gårdmænd eller andre lokale miljøvejledere, 20 projekter til erhvervsaffaldskonsulenter og ligeledes 19 projekter med udvikling af initiativer til genanvendelse, en indsats for genanvendelse af enkelte affaldsfraktioner, fx plast eller elektronikskrot samt informationsprojekter om affald.

Kommunerne som jobgenerator. I efteråret 1998 udbød Den Grønne Jobpulje en konkurrence til alle landets kommuner om at udarbejde den bedste plan for beskæftigelse i kommunen. Konkurrencen skulle inspirere kommunerne - eventuelt flere i samarbejde - til at lave en samlet plan for den grønne jobskabelse i et samspil mellem fx forvaltningerne og erhvervslivet. Sigtet var både at inspire til, at der bliver fokuseret bredt på mulighederne for grøn jobskabelse og at få iværksat spydspidsprojekter, der kunne fungere som demonstrationsprojekter.

Den Grønne Jobpulje ser kommunerne som centrale med deres viden på miljøområdet og samspil med borgere, organisationer, frivillige og private virksomheder. Præmiesummen var på 4 millioner kroner med en hovedgevinst på 2 millioner kroner. For at sætte fokus på området blev konkurrencen beskrevet i en lille pjece.

Der kom i alt 17 projekter på vegne af 42 kommuner inden fristens udløb i april 1999. Ansøgningerne blev behandlet af et bedømmelsesudvalg bestående af repræsentanter fra KL, Erhvervsfremme Styrelsen, Arbejdsmarkedsstyrelsen og sekretariatet for Den Grønne Jobpulje. Bestyrelsen for Den Grønne Jobpulje gav tilskud til 8 projekter for i alt 4,8 millioner kroner.

Århus Kommune vandt konkurrencen med et projekt om økologiske fødevarer (G374-907) i Århus Kommune, hvor målet er at skabe et tæt indkøbssamarbejde mellem køkkener og kantiner. Desuden skal projektet etablere kontakt fra jord til bord mellem landmænd og køkkener.

Naturgenopretning og -forvaltning. I sine visioner for 1999 satte Jobpuljen som mål at opprioritere indsatsen omkring naturforvaltningen. Her er problemet, at sektoren fungerer som et forum for beskæftigelsesprojekter med et stort gennemtræk og mange puljejob. Den Grønne Jobpulje efterlyste løsningsmodeller. Der var allerede iværksat nogle naturforvaltningsprojekter (2 projekter i 1997, 3 projekter i 1998, 3 projekter i 1999), men indsatsen blev først noget større i det sidste år (10 projekter i 2000).

Økologisk afsætning og distribution er det femte indsatsområde. Den Grønne Jobpulje blev gennem samarbejde med Fødevaredirektoratet opmærksom på, at afsætningen og distributionen af økologiske fødevarer udgjorde en flaskehals i forhold til en større udbredelse af økologi. Jobpuljen har støttet over 50 projekter om økologiske fødevarer. Det ene projekt "Økologiske fødevarer i Århus Kommune" var vinderprojektet fra kommunekonkurrencen. Der er uddelt støtte på lidt over 28 millioner kroner. Projekterne her er af typen "Økologisk barnemad på Indre Nørrebro", "Økologisk mad i Roskildes kantiner, et rotationsprojekt".

Virksomheder der tager et miljømæssigt spring. I 1999 besluttede bestyrelsen for Den Grønne Jobpulje, at den videre indsats i forhold til private virksomheder skulle være en prioritering af tilskud til virksomheder, der tager et miljømæssigt spring på deres område. Der er således givet støtte til en række virksomheder, der har udviklet ny miljøteknologi, fx til udnyttelse af proteinholdigt spildevand, opsporing af lækager i vandledninger eller besparelser på kemikalieforbruget i filmfremkaldelsesmaskiner (Årsberetning 2000, Den Grønne Jobpulje). På virksomhedsområdet er der givet støtte til 140 projekter med en samlet ramme på ca. 71 millioner kroner, hvor nye virksomheder har startet en produktion med udgangspunkt i grønne produkter eller eksisterende virksomheder, der har omlagt/startet produktion af grønne produkter.

Sociale aspekter/det rummelige arbejdsmarked. Den Grønne Jobpulje valgte især i det sidste år (2000) at prioritere grønne projekter, der samtidig indebærer en indsats for at få dem, der har sværest ved at få fodfæste på arbejdsmarkedet, i arbejde, og miljøprojekter som i øvrigt indebærer en social indsats. Den Grønne Jobpulje havde allerede fra starten støttet projekter, der både kunne skabe varige job på almindelige vilkår samtidig med, at der var et element af en social indsats. Som eksempler på projekter under denne kategori kan nævnes (G374-0003) "Serviceordning på de københavnske bycykler", (G374-0536) "Opkvalificering af skovarbejdere med inddragelse af vikarer" og (G374-0868) "Bæredygtig Arbejdsmarkedsintegration", hvor ledige gennemgår et undervisnings- og oplæringsforløb til at hjælpe med at varetage miljøopgaver i virksomheder. I alt har jobpuljen givet knap 39 millioner kroner i støtte til 55 projekter, hvor der indgår sociale aspekter.

Andre indsatsområder

Der kunne udpeges flere områder af interesse som indsatsområder, selvom de ikke decideret har været udpeget som sådanne. Eksempelvis er der bevilget 36 projekter for tilsammen knap 15 millioner kroner, som på forskellig måde handler om grøn turisme. Det er projekter som fx "Økologisk grøn ferie i Himmerland", "Miljøvenlige campingpladser", "Grøn turistvejleder i Thyholm Kommune" eller "City safari: guidede ture i København".

Et andet område er økologisk byggeri, der primært har handlet om genbrug af byggematerialer eller udvikling af alternativer til traditionelle byggematerialer. Der er givet støtte til 45 projekter under byggeri med en samlet ramme på knap 25 millioner kroner.

**

På energiområder er det også givet støtte til en række projekter fx "Energiplanlægningskalender år 2000", "Vedvarende energi og energibesparelser i fjernvarmeanlæg", "Samsø - Danmarks vedvarende energiø" samt "Anvendelse af solceller i automat- og informationssystemer".

Flere af projekterne har været omfattet af to eller flere indsatsområder, fx "Vibegård - Udvikling af økologisk produktions-, forarbejdnings- og distributionsvirksomhed" (G374-0705), som både hører under kategorien "Økologiske fødevarer" og under "Sociale aspekter". Tilsvarende falder "Genbyg - Den økologiske tømmerhandel" (G374-0056) både under kategorien "nye virksomheder" og "byggeri".

Der er i forbindelsen med den samlede evaluering af Den Grønne Jobpulje 1997-2000 udgivet en række temahæfter omkring 7 indsatsområder (Nye virksomheder og produkter, Økologiske fødevarer, Sociale aspekter, Affald og genanvendelse, Økologisk byggeri, Grøn turisme og Miljønetværk).

5.6 Begrundelser for at søge tilskud

Der kan være mange formål med at begynde et projekt. I det afsluttende projektskema er de projektansvarlige blevet bedt om at svare på, hvilke formål der havde størst betydning for deres beslutning om at gå i gang med projektet. Det skal nævnes, at spørgsmålene i høj grad vedrører miljøargumenter for at søge. Der er ikke stillet spørgsmål omkring ønsker, som selvstændigt har haft som mål primært at fremme beskæftigelsen. Svarene fremgår af tabel 5.13.

Tabel 5.13:
Baggrunden for at gå i gang med et projekt. (I procent af 316 besvarelser)

Note: Kategorierne fra skemaet "ingen betydning", "irrelevant" og "ubesvaret" er slået sammen

For pilotprojekterne har det haft stor betydning at formidle og demonstrere miljørigtige løsninger (84%), påvirke det offentlige til en mere bæredygtig udvikling (55%) samt løsning af et konkret miljøproblem (48%).

Det har sjældent været muligheden for at ansætte én ganske bestemt person, der har haft stor betydning.

5.7 Finansieringen af projekterne

I det afsluttende projektskema er de projektansvarlige blevet bedt om at udrede finansieringen af projekterne. I 289 af de 316 indsendte projektskemaer er der svaret på dette spørgsmål. I gennemsnit har Den Grønne Jobpulje betalt 48% af aktiviteterne, og der har i gennemsnit været en egenfinansiering på 45%. Derudover har enkelte modtaget tilskud fra EU (1%), og andre har fået andre offentlige tilskud (4%), mens (2%) er finansieret af andre.

Godt en tredjedel (37%, 117 projekter) har tidligere modtaget tilskud fra andre tilskudsordninger før projektet under Den Grønne Jobpulje. Hvem der har givet tilskud forud for projektet er opgjort i tabel 5.14.

Tabel 5.14:
Tilskud fra andre før projektet i Jobpuljen (beregnet udfra de 117 som har tilkendegivet, at de har modtaget tilskud fra andre)

Af de 117 projekter, som tidligere har fået tilskud, er der flest, som har fået støtte fra Den Grønne Fond eller tidligere fra Den Grønne Jobpulje. Derudover er der modtaget støtte fra både Miljøstyrelsens og Energistyrelsens forskellige tilskudsordninger.

Tilskud fra andre dækker over tilskud fra rigtig mange forskellige kanaler: Aktiveringsmidler, Aktionsplan til fremme af Græsrodsforskning, amterne, amtets Socialfond, Danida, Designfonden, Design isbryderordning, Energistyrelsen (energibesparelser, energimedarbejder, udviklingsprogram, vindmøllevinger), Erhvervsfremme Styrelsen, Etableringsydelser, EU (Socialfond og andre fonde), Friluftsrådet (bl.a. anlægsfond), Indenrigsministeriet (Landdistriktspuljen), iværksætterordning, kommuner, Kommunernes Landsforening, Københavns Byøkologiske fond, mål 2-midler, Naturforvaltningsmidler, naturvejler, Overheadspuljen, private fonde, Strukturdirektoratet, Teknologisk Institut, TIC, Undervisningsministeriet.

282 projekter har svaret på, hvordan projektudgifterne var fordelt på budgetposter. Det typiske (gennemsnitlige) budget for de 282 projekter er angivet i tabel 5.15:

Tabel 5.15:
Et gennemsnitligt budget for projekter under Den Grønne Jobpulje (beregnet på oplysninger fra 282 projekter)

De mindste af de afsluttede projekter har haft et budget på 115.000 kroner - det største på 12,5 millioner kroner. Et enkelt endnu ikke afsluttet projekt har haft et samlet budget på over 50 millioner kroner.

Der er i et selvstændigt spørgsmål spurgt til, hvor mange midler der er brugt på formidling i projekterne. Svarene viser, at der i gennemsnit er brugt knap 100.000 kroner til formidling i projekter. Det spænder fra ca. 2 millioner kroner til ingen penge til formidling. Der er 248 af de afsluttede projekter, som har svaret på dette spørgsmål.

5.8 Projekternes forløb

Ved projekternes afslutning har 250 projektansvarlige ud af 316 (svarende til knap 80%) svaret, at aktiviteterne, som projekterne har igangsat, helt sikkert vil fortsætte. Yderligere 28 (9%) har svaret, at projektet måske fortsætter. Kun 4 har svaret, at aktiviteterne afsluttes ved projektets udløb, mens 5 har svaret, at andet sættes i gang. Begrundelserne for dem, der ikke fortsætter, er: Ideen er ikke holdbar, målene er nået eller, der ikke er råd.

Der er forventninger til, at aktiviteterne fortsætter ud i fremtiden. 268 (85%) har svaret, at aktiviteterne fortsætter i mere end 2 år, og yderligere 16 (5%) forventer, at de fortsætter 1-2 år endnu.

Næsten 70% regner med at fortsætte på samme eller højere aktivitetsniveau efter projekternes afslutning. 115 (39%) har svaret, at aktiviteterne fremover vil fortsætte på et højere niveau med fx flere ressourcer, mandeår eller nye områder, og knap hver tredje projektansvarlig (93, 31%) forventer at fortsætte uændret. Der er 65 projektansvarlige (22%), der forventer, at aktiviteterne fortsætter på et lavere niveau.

Når aktiviteterne fortsætter, forventer 58% (183 projektansvarlige), at aktiviteterne er selvfinansieret, mens 36% (114 projektansvarlige) fortsat vil være afhængige af tilskud fra offentlige ordninger. 19% (59 projektansvarlige) finder anden ekstern finansiering i fx banker eller investeringsselskaber. For 30% svarende til 94 projekter er den fremtidige finansiering uafklaret ved projektets afslutning.

Der er endvidere gennemført en analyse af de afsluttede projekter, hvor 102 af 125 kontaktede projekter har besvaret spørgsmål om indsats efter ophør af støtten fra Den Grønne Jobpulje. Projekterne er tilfældigt udvalgt blandt dem, der har været afsluttet i mellem ½ og 3 år. Analysen er gennemført i september og oktober 2001. Andelen af projekter, som er fortsat efter ophør med støtte fra jobpuljen er opgjort i tabel 5.16.

Tabel 5.16:
Er projektet eller indsatsen fortsat efter støtten fra jobpuljen sluttede?

En meget stor andel af de støttede projekter eller initiativer fortsætter efter, at støtten fra jobpuljen er ophørt. 87% er fortsat efter støttens ophør, hvorimod 13% af projekterne ikke har fået et liv efter støttens ophør.

De sidste 23, som det ikke er lykkedes at få svar fra, er en interessant mængde, da der her måske gemmer sig en større andel ophørte projekter, som ikke var i stand til at overleve efter støttens ophør. For omtrent halvdelen af "de ikke-kontaktbare projekter" var telefonnummeret ikke aktivt eller, der var andre på nummeret. Disse projekter kan være ophørt eller flyttet.

Hvis man indregner den halvdel af de ikke-kontaktbare projekter (12 projekter), som CASA vurderer som ophørte projekter, er der naturligvis en lidt mindre andel af projekterne, der er levedygtige efter, at støtten fra jobpuljen ophører. Men selv med denne kalkulation er 78% af projekterne fortsat.

Det tilsvarende billede bliver således:

Tabel 5.17:
Er projektet eller indsatsen fortsat efter støtten fra jobpuljen sluttede? (inklusive halvdelen af de ikke-kontaktbare projekter)

For at få et indtryk af hvor lang tid de overlevede projekter i dag har været uden støtte, er dette vist i tabel 5.16. Heraf fremgår det, at omkring en tredjedel af de overlevede projekter har været uden støtte i ½ til 2 år. Kun enkelte har været uden støtte i op til 3 år.

Tabel 5.18:
Hvor længe har de overlevede projekter været uden støtte?

Note: 5 projekter har ikke besvaret afslutningstidspunkt

Et centralt resultat af analysen er, at 87% af de kontaktede projekter fortsætter efter støttens ophør. Hvis halvdelen af de ikke-kontaktbare projekter i undersøgelsen indregnes som projekter, der er ophørt, bliver tallet reduceret til 78%. Derudover beskriver 45% af projekterne deres indsats som intensiveret siden støttens ophør.

De 13 ophørte projekter, der har været kontakt til, er blevet spurgt om, hvorfor projektet ikke fortsætter. Forklaringerne er hovedsageligt af økonomisk karakter. Der var ikke midler nok til at fortsætte projektet, svarer 8 af de 13 ophørte projekter. I et tilfælde peges der på ledelsesmæssige problemer, i et andet tilfælde har andre overtaget projektet, og i et tredje tilfælde har den projektansvarlige skiftet job.

Aktivitetsniveauet i de levedygtige projekter

De levedygtige projekter er blevet spurgt om deres aktivitetsniveau i forhold til den miljøindsats, som de har sat i værk under projektet. Svarene fremgår af tabel 5.19.

Tabel 5.19:
Hvis aktiviteterne fortsætter, sker det så….

Tallene indikerer om projekterne er i vækst. Omkring en tredjedel af projekterne er intensiveret i omfang siden støttens ophør. 45% fortsætter på samme aktivitetsniveau, og ca. hver femte fortsætter på et lavere niveau. Det skal tages i betragtning, at projekterne kun har været uden støtte i et halvt til 3 år. Dermed er mange af projekterne stadig i en konsolideringsfase.

Er overlevelsen temabestemt?

Det er undersøgt, hvorvidt overlevelsen af projekterne kan relatere til de indsatser og temaer, der er arbejdet med i projekterne.

Tabel 5.20:
Hvilke temaer befinder de interviewede projekter sig indenfor?

Der er blandt de interviewede projekter en overrepræsentation af miljøstyringsprojekter. Miljøstyringsprojekterne i denne undersøgelse udgør 47% mod 29% af den samlede projektandel (fremgår ikke af tabel).

Ingen af de 14 interviewede projekter inden for nye virksomheder og produkter er ophørt. Det betyder omvendt, at alle 14 har overlevet efter, støtten er ophørt. Ifølge Erhvervsfremme Styrelsen er erfaringen ellers, at 75% af de nyetablerede virksomheder har overlevet efter 2 års aktivitet, og 64% overlever efter 3 år¹.

Ellers er der ikke den store forskel i overlevelsesdygtigheden, dog klarer kategorien "øvrige" sig dårligere end de andre. Tallene skal tolkes med forsigtighed, da der er tale om et lille antal ophørte projekter.

Bevillingens størrelse

Ved krydsning med oplysninger om projekternes bevillinger, viser det sig, at det ikke er bevillingens størrelse, der er afgørende for projekternes overlevelsesdygtighed.

5.10 Opsamling

Den Grønne Jobpulje har i perioden fra september 1997 til udgangen af 2000 givet tilsagn om tilskud til i alt 619 projekter til fremme af miljø og beskæftigelse. Samlet set er der givet tilsagn om tilskud til projekter for 281 millioner kroner, heraf er knap 93% (574 projekter) kommet i gang, mens de sidste 7% har måtte opgive. Nogle af de afsluttede projekter har ikke benyttet hele tilskuddet fra Den Grønne Jobpulje. Sammenholdt med de projekter, som ikke er kommet i gang, er der 16 millioner kroner, der er tilbageført og efterfølgende overgået til Den Nye Grønne Jobpulje 2001-2004. Det betyder, at den samlede bevilling til projekter har udgjort 265 millioner kroner. Dertil kommer 15 millioner kroner, som er uddelegeret til projekter under Grøn Aktivering.

Af de igangsatte projekter er ca. 350 afsluttet. Heraf har 316 indsendt et slutevalueringsskema. Ca. 20 projekter er afsluttet uden at indsende evalueringsskemaet. Det skyldes enten, at de er afsluttet, før skemaet blev færdigt og udsendt til de projektansvarlige eller, at de er afsluttet, før sekretariatet havde fået en fast praksis om at gøre udbetalingen af støtte betinget af, at der var indsendt selvevalueringsskema.

Den største andel af projekter (30%) har fået mellem 2-300.000 kroner i tilskud. 70% af bevillingerne er givet til projekter på under ½ million kroner. Kun 5% af bevillingerne har været over 1 million kroner. Den største bevilling er på 3,6 millioner kroner ud af en samlet budgetramme på over 50 millioner kroner.

Den Grønne Jobpulje har i gennemsnit finansieret 48% af projektomkostningerne. Egenfinansieringen har typisk udgjort 45%, 7% er finansieret fra anden side gennem andre offentlige tilskud (4%), EU (1%) og andre (2%).

Med jobpuljens 265 millioner kroner er der samlet set iværksat miljø- og beskæftigelsesprojekter for lidt over 550 millioner kroner.

Der er en rimelig fordeling af tilskudsmidlerne i forhold til en geografisk spredning. Tilskuddene fordeler sig godt nok ikke jævnt ud over hele landet i forhold til andelen af ledige eller andelen af befolkningen. De tæt befolkede områder som Storkøbenhavn og Århus Amt har fået en lidt større andel.

De private virksomheder har fået godt 60% af de bevilligede projekter, svarende til ca. 50% af midlerne. Alt i alt har 375 private virksomheder fået tilsagn om bevilling. En stor del af tilskuddene til private virksomheder er i de to første år gået til indførelse af miljøstyring eller miljøledelse.

Tilskuddene til miljøstyringsprojekterne i private virksomheder har generelt været på 150.000 eller 250.000 kroner. Det gennemsnitlige tilskud til private virksomheder har udgjort 368.079 kroner i tilskud. Det er noget mindre end det gennemsnitlige for alle projekterne, der udgør 454.117 kroner.

Det gennemsnitlige tilskud til organisationer har været ca. 50% højere end tilskuddene til private virksomheder (546.222 kroner), mens tilskuddene til offentlige institutioner har været knap det dobbelte i forhold til tilskuddene til private virksomheder (617.167 kroner).

Lønomkostninger i projekterne har i gennemsnit udgjort 588.000 kroner svarende til 57% af de samlede projektmidler. Mens resten er gået til administration, udstyr og maskiner, materialer, ekstern bistand og andet. Det mindste budget er på 115.000 kroner, mens det største er på over 50 millioner kroner - et projekt der endnu ikke er afsluttet. Der er i gennemsnit brugt knap 100.000 kroner pr. projekt til formidling. Det spænder fra ingenting til ca. 2 millioner kroner.

Tilskuddene fordeler sig mellem forskellige projekttyper. Den Grønne Jobpulje har med udgangspunkt i bestemmelserne for jobpuljens virke fastlagt nogle projekttyper med udgangspunkt i tema eller sagsorienteret tilgang. De valgte typer, antallet og bevillingsstørrelse af projekterne er:

Note: Fordelingen stammer fra Den Grønne Jobpuljes Årsberetninger. Der er ikke medtaget de to store bevillinger til Grøn Aktivering i Vejle. Der er mindre afvigelser i forhold til CASAs opgørelser

Med CASAs typologisering, som er lidt mere strategisk valgt i forhold til, hvordan projekterne forventes at opnå deres miljø- og beskæftigelseseffekter, fordeler tilskuddene sig som følger:

Der er forskel på, hvem det er, som søger de forskellige projekttyper. Fx har projekter af typerne miljøstyring og nye virksomheder primært haft de private virksomheders interesse. Hvorimod hovedparten af projekterne for de offentlige institutioner og organisationerne er faldet inden for typerne viden og netværk samt pilotprojekter.

Foruden miljøstyringsprojekterne har jobpuljen haft en række andre indsatsområder. Her skal kun nævnes et par af indsatsområderne. Jobpuljen har fx støttet en række lokale affalds- og genanvendelsesprojekter, hvor formålet har været gennem affaldskonsulenter at støtte affaldssorteringen i virksomhederne eller grønne gårdmænd til at få gang i affaldssorteringen i boligforeningerne. De har også støttet afsætning og distribution af økologiske fødevarer. Der har været en særlig fokus på at støtte projekter, der også har haft et socialt aspekt, hvor målet samtidigt er at gøre en indsats for de grupper, der har svært ved at få fodfæste på arbejdsmarkedet.

Det er lidt forskellige drivkræfter, der har været i de forskellige typer af projekter for at søge tilskuddet. Den stærkeste motivation for at søge har været ønsket om at styrke konkurrenceevnen eller at gøre en indsats for at formidle/ demonstrere miljørigtige løsninger.

For miljøstyringsprojekter angiver 3 ud af 4 afsluttede projekter, at hensynet til konkurrenceevnen har stor betydning.

For typen "nye virksomheder og produkter" er de væsentligste drivkrafter: Udvikling og salg af grønne produkter, formidle eller demonstrere miljørigtige løsninger, etablere en ny virksomhed, løse et konkret miljøproblem, styrke konkurrenceevnen samt påvirke erhvervslivet, det offentlige eller husholdningerne til en mere bæredygtig udvikling.

For viden og netværksprojekterne har det været ønsket om at formidle eller demonstrere miljørigtige løsninger, påvirkning af erhvervslivet og det offentlige i en bæredygtig retning, der har haft stor betydning.

Mens det for pilotprojekterne har haft stor betydning at formidle og demonstrere miljørigtige løsninger, at påvirke det offentlige til en mere bæredygtig udvikling samt løsning af et konkret miljøproblem.

De fleste af de afsluttede projekter er forløbet som forventet. Der har været afvigelser i ca. hvert fjerde projekt. Begrundelserne er især en ændret - længere tidsplan - de har gennemført deres miljøindsats, men er endnu ikke certificeret, eller de har fået en miljøcertificering som følge af indsatsen, som ikke var planlagt. Dertil kommer ændringer som følge af personudskiftninger i projekterne.

Ved afslutningen af projekterne forventede knap 80% af de projektansvarlige, at aktiviteterne, som er igangsat i projekterne, vil fortsætte. Yderligere 9% angiver, at projekterne måske vil fortsætte. 85% af de projektansvarlige forventer, at aktiviteterne fortsætter i mere end to år. Yderligere 5% at de fortsætter i 1-2 år.

Hovedparten - 70% forventer, at aktiviteterne fortsætter på samme eller højere niveau, heraf angiver mere end halvdelen, at de fortsætter på et højere niveau med flere ressourcer. Yderligere 22% forventer, at aktiviteterne fortsætter på et lavere niveau.

Aktiviteterne forventes at være selvfinansierende for lidt over halvdelen af de afsluttede projekter. En tredjedel forventer fortsat at være afhængig af en offentlig finansiering, mens knap hver femte projekt vil finde anden ekstern finansiering i fx banker eller finansieringsselskaber.

Projekternes forventninger svarer godt overens med den undersøgelse, der er foretaget blandt projekter, som har været afsluttet mellem ½ til 3 år. Her svarer et sted mellem 78-87% af de afsluttede projekter, at de er fortsat efter støttens ophør. Det må betegnes som yderst tilfredsstillende.

Derudover beskriver 45% af de afsluttede projekter deres indsats som intensiveret siden støttens ophør. Altså er der en stor del af projekterne, der ikke alene fortsætter, men også er i vækst.

Det er interessant, at ingen af de 14 interviewede projekter inden for nye virksomheder og produkter er ophørt. Erhvervsfremme Styrelsens erfaringer siger, at 75% af de nyetablerede virksomheder vil overleve efter 2 års aktivitet, og kun 64% overlever efter 3 år.